»Venstre tror, at hvis bare du får en højtuddannet pakistaner ud til Novo Nordisk, så er alt per definition godt«

Dagens overblik: Adskillige regeringer har før forsøgt at gøre noget ved ghettoproblemer, Dansk Folkeparti går til angreb på Venstre og regeringen, og så er Frank Jensen havnet i en sag om brug af Københavns Rådhus til bryllupsreception.

Foto: Sara Gangsted. Martin Henriksen er stærkt utilfreds med Lars Løkke Rasmussens og Venstres udlændingekurs.
Læs mere
Fold sammen

Godmorgen og velkommen til onsdagens morgenpost.

Hvis statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ønskede at sætte en dagsorden i sin nytårstale med sit massive fokus på ghettoer, så viser en gennembladning af dagens aviser, at det er lykkedes. I den grad.

Derfor indleder vi også med at se på de historier, og vi begynder på forsiden af Berlingske, der har fået nye tal fra Beskæftigelsesministeriet, der viser, at de samlede udgifter til overførselsindkomster til folk i Danmarks ghettoer i 2016 kostede statskassen 2,5 mia. kroner.

På den baggrund mener beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), at regeringens kommende indsats mod ghettoer og parallelsamfund - et udspil er på trapperne - vil kunne give en stor økonomisk gevinst til samfundet, hvis man lykkes med at bryde ghettoerne ned bl.a. ved nedrivning af bygninger, som Løkke talte om i sin nytårstale.

»Indsatsen mod ghettoer vil betyde en økonomisk håndsrækning til os alle sammen, fordi flere kommer til at bidrage,« siger Lund Poulsen.

Herunder kan du se en faktaboks over, hvor meget ghettoerne koster.

Den udlægning er adjungeret professor og ekspert i sociale boligområder Hans Skifter Andersen fra Aalborg Universitet dog ikke enig i. Han mener, at man ved at sprede beboerne i ghettoen blot vil flytte regningen fra overførselsindkomster andre steder hen.

»Om de er i beskæftigelse, har ikke så meget at gøre med, hvor de bor. Man bliver ikke mere arbejdsløs af at bo i Vollsmose eller andre steder,« siger Hans Skifter Andersen.

Du kan læse mere om den historie her.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Ghettoplan på ghettoplan på...

Synes du i øvrigt, at statsministerens nytårstale virkede bekendt, når det kom til ghettoer og parallelsamfund? Ja, så er det ikke helt skævt, for se bare det her citat fra Løkkes nytårstale i 2010, som BT har gravet frem:

»Der er opstået en slags huller i danmarkskortet. Steder, hvor de danske værdier tydeligvis ikke længere er bærende. Vi skal sætte målrettet ind. Tiden er kommet til at gøre op med en misforstået tolerance over for den intolerance, der hersker i dele af ghettoerne. Det nytter ikke noget kun at poste flere penge i at male facader. Vi vil rive murene ned.«

I Politiken kan man læse, at der siden starten af 1900erne har været den ene plan efter den anden fra skiftende regeringer for at gøre op med ghettoer.

I 1993 var det den socialdemokratiske indenrigsminister Birte Weiss, der med 30 forslag forsøgte med en redningsplan. Midt i 00erne var det Eva Kjer Hansens (V) tur til at komme med tiltag, og i 2010 lancerede Løkke som statsminister selv flere initiativer som nævnt i citatet før.

I 2013 kom S-SF-R-regerigen med nye regler, der bl.a. gjorde det lettere at smide uroskabende beboere ud (artiklen er endnu ikke online).

Men trods de mange indsatser er der altså stadig problemer med ghettoer og parallelsamfund, og det skyldes ifølge forskere fra Kraks Fonds Byforskning, som har studeret 31 særligt udsatte boligområder, at beboersammensætningen ikke har ændret sig over de seneste 30 år. Det kan du læse om her.

I Jyllands-Posten kan du læse, at ghetto-oprydningen, som avisen kalder det, allerede er i fuld gang.

Eksempelvis er der i Vollsmose siden starten af 1990’erne ikke blevet anvist nytilkomne flygtninge og indvandrere, ligesom folk i job har fortrinsret til boligerne.

»Flere er kommet i job, og indtægterne er steget. Nogle af de store hjul går den rigtige vej,« siger Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S).

I Berlingske er der hjælp til Løkke og regeringen. Her kommer Eskild Dahl Pedersen, der er tryghedschef i Lejerbo København, og som med udgangspunkt i Mjølnerparken på Nørrebro har erfaring fra 60 boligafdelinger i København, med fem konkrete råd til Løkke.

Bl.a. skal børnene tvinges i vuggestue og mødrende forbydes at gå hjemme.

Læs alle forslagene her.

Berlingske har besøgt et af Løkkes »huller i Danmarkskortet«, som han kaldte ghettoerne i sin nytårstale. Her deler Løkkes tale vandene, og det kan du læse om i en fin reportage her.

Politiken har lavet en oversigt over Danmarks 22 officielle ghettoer, som du kan se her.

Vi runder dækningen af ghettoer og parallelsamfund af med en opsang til Løkke og regeringen fra støttepartiet Dansk Folkeparti.

Udlændingeordfører Martin Henriksen giver i Berlingske nemlig ikke meget for Løkkes ord om et opgør mod parallelsamfund. Han hæfter sig især ved, at Løkke i sin tale slog fast, at hans budskab ikke handler om hudfarve eller religion, men om at vælge Danmark til.

Det budskab falder Martin Henriksen for brystet.

»Vi har diskuteret det i mange år. Det er tankevækkende, at man i toppen af Venstre ikke har forstået det. De problemer, vi har med undertrykkelse af kvinder, handler i høj grad om islam og det kvindesyn, man har i islam. Når man taler om, at folk lever i parallelsamfund med egne regler, så taler vi om sharia. Så det er islam,« siger Martin Henriksen:

»Venstre tror, at hvis bare du får en højtuddannet pakistaner ud til Novo Nordisk, så er alt per definition godt, men sådan hænger det ikke sammen.«

Du kan læse interviewet med DFs udlændingeordfører her.

Frank Jensens ansatte hjalp venners datter med at koordinere og planlægge vielse og gratis rådhusreception

Vi springer til noget helt andet, nemlig brugen af Københavns Rådhus til bryllupsreceptioner.

Det var som bekendt en sag, der martrede den tidligere beskæftigelsesborgmester Anne Mee Allerslev (R), der havde fået stille rådhussalen gratis til rådighed og til sidst trak sig fra politik.

I dagens Ekstra Bladet kan man læse, at overborgmester Frank Jensens (S) ansatte i i 2016 hjalp en af Frank Jensens venners datter med at koordinere hendes vielse og bryllupsreception med ca. 100 gæster. Dermed fik parret ifølge Ekstra Bladet en særbehandling, som ikke er de 5.000 andre par, der hvert år bliver gift på Københavns Rådhus, forundt. Samtidig fik de gratis stillet en sal til rådighed til opstilling af champagne og fade til rådighed, som normalt koster 65.000 kroner at leje.

Ifølge flere eksperter er måden, Frank Jensens ansatte har hjulpet, problematisk.

»I det omfang, Frank Jensen vil hjælpe sine venner og bekendte og vie dem: Intet problem i det. Men når han begynder at bruge skattekroner og får embedsmænd til at hjælpe med – så bliver det problematisk,« siger lektor i forvaltningsret og kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch.

Frank Jensen afviser, at der er foregået noget problematisk.

»Der var ikke tale om en bryllupsreception. Der var tale om én af 5.000 årlige vielser på rådhuset. At mine medarbejdere koordinerer vielsen, skyldes, at det er mig, der skal vie parret. Mine sekretariatsmedarbejdere koordinerer alle de arrangementer, jeg deltager i som overborgmester - vielser, møder, besøg, borgermøder med meget mere,« skriver overborgmester Frank Jensen til Ekstra Bladet.

Du kan læse flere svar fra Frank Jensen og hele historien her.

Bør Danmark fejre muslimske højtider? Ja, mener hver tredje indvandrer og efterkommer i ghettoerne

Berlingske har i en rundspørge spurgt indvandrere og efterkommere i ghettoer, om muslimske højtider bør markeres i Danmark.

Det ønsker hver tredje, og det forslag møder forståelse hos Socialdemokratiet og Alternativet.

Socialdemokratiets integrationsordfører, Matthias Tesfaye siger, at det er vigtigt, at det danske samfund respekterer religiøse mindretal og skaber rum til, at religionen kan praktiseres.

»Men vi skal ikke underkaste os religiøse mindretal. Den sondring er nogle muslimer ikke altid skarp på. De skal ikke forvente, at resten af samfundet underkaster sig muslimske højtider og gør ramadan til en institution i skolen eller holder eid-fest i hele boligområdet,« siger Mattias Tesfaye.

»Vi kommer nok aldrig ned på nul procent, men 30-40 procent er alt for mange,« siger han med henvisning til den andel, der gerne ser islam og muslimske højtider fylde mere.

Læs mere her.

Tre korte historier, vi også skal forbi

1) Flere sager med punkterede lunger efter akupunkturbehandling får nu sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til at gribe ind. Alle mulige behandlere skal ikke længere kunne behandle patienter med akupunktur i brystet. Det skal alene læger og personer, som handler på en læges ansvar, kunne, lyder det til Ritzau.

»Lovforslaget skal øge patientsikkerheden og forhindre, at patienter ender med punkterede lunger som følge af akupunktur, som vi desværre har set tragiske eksempler på,« siger Ellen Trane Nørby.

2) Vrede forældre melder Undervisningsministeriet til politiet for brud på persondataloven i trivselsmålinger, skriver Politiken.

»Det er en krænkelse af mine børns rettigheder. Jeg er ansvarlig for mine børn, og det her foregår, uden jeg får det at vide. At antage, at det er okay at gemme børns personlige tanker og følelser for evigt, er så skræmmende, at jeg har svært ved at sætte ord på det«, siger Ludvig Lohse, forælder til to skoleelever i Aarhus.

3) I går blev en efterladt baby fundet i en park i Valby ved København. Det har fået Socialdemokratiet til igen at foreslå, at der bliver indført babyluger for efterladte spædbørn.

»Vi har foreslået, at man som forsøg opretter babyluger, som man har i mange andre lande. Én på Rigshospitalet og én i Skejby. Det koster kun cirka en million kroner at etablere og drive,« siger sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S).

En tordnende dårlig idé, lyder det til gengæld fra formand for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo. Mere her.

Dagens analyse

Finder vi i Børsen, hvor avisens politiske kommentator, Helle Ib, skriver, at de skattelettelser, VLAK efter alt at dømme kan få DF med på, ligner noget, en hvilken som helst S-ledet regering kunne have gennemført.

»Hvis regeringen omsider får DF med på skattelettelser her i det nye år, får Socialdemokratiet vanskeligt ved at gentage advarslen om, at velfærden slagtes for at forgylde landets rigeste. Skattelettelserne bliver målrettet helt almindelige hårdtarbejdende lønmodtagere og mennesker, der går fra overførsler til et lavtlønsjob. Præcis de grupper, daværende SF-skatteminister og nuværende afdelingschef hos Socialdemokratiet, Thor Möger Pedersen, havde i tankerne ved SRSF-regeringens skattereform i 2012. Möger talte om sygeplejersker, skraldemænd, HK'ere og sosu-assistenter, der trækker læsset: Skattereformen er »politikernes forpligtelse til at anerkende dem, der får det hele til at hænge sammen,« som han skrev for seks år siden i Berlingske.«

»Det er præcis samme vej, VLAK og DF går videre ud ad, hvis de bliver enige om nye lettelser. Måske lige bortset fra, at jobskabelsen nok bliver til at overse.«

Du kan læse hele analysen her.

Det sker i dag

Af officiel karakter venter politikerne med at tage fat til næste uge.