Venstre-ordfører præsenterer sit forslag som et »nybrud« – men ifølge en forsker er det også »helt ude af proportioner«

Dagens politiske overblik: En mindre bøde for socialt bedrageri skal fremover kunne forhindre folk i nogensinde at blive danske statsborgere, mener Venstre. Sundhedsminister Magnus Heunicke havde svaret om skoleberegningerne klar på pressemødet – men nu bliver hans forklaring modsagt. Og så har Folketingets mest erfarne herre og to tidligere radikale ledere truffet en afgørende beslutning. Hele dit politiske overblik her.

Morten Dahlin (i midten) er Venstres indfødsretsordfører, og i forbindelse med forhandlingerne om nye statsborgerskabsregler er han klar med et forslag, der skal forhindre statsborgerskab, »hvis man aktivt har stjålet fra det fællesskab, man gerne vil være en del af«. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Godmorgen.

Det er blevet fredag og tid til den sidste politiske morgenpost i en uge, der stort set udelukkende har handlet om coronakrisen, genåbning og epidemilov. Men slår man op i dagens aviser, er det, som om alle ugens øvrige dagsordener har forskubbet sig til netop fredagens spalter.