Tommy Ahlers giver opsang til regeringen: »Der skal være en presbold på politikerne, for det her er vigtigt for Danmark«

Dagens overblik: Regeringens eget iværksætterpanel undsiger regeringens kerneforslag, Riisager og Pind går i fælles front mod »dannelsesmæssigt og fagligt skred« i gymnasiet, og så vil Esben Lunde Larsen udvikle fremtidens gris.

Foto: Linda Kastrup

Godmorgen og velkommen til torsdagens politiske morgenpost, hvor du får overblikket over det danske politiske landskab.

Vi skal i dag forbi skarp kritik af regeringen fra Dansk Folkeparti, et opråb fra Søren Pind og Merete Riisager, og så vil miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen udvikle fremtidens gris.

Vi vender tilbage til de historier og fremtidsgrisen senere, men vi begynder i Berlingske med en opsang til regeringen fra serieiværksætteren Tommy Ahlers.

Han er nemlig formand for regeringens iværksætterpanel, og han lægger nu opsigtsvækkende afstand til en helt central del af regeringens erhvervs- og vækstinitiativer, som blev præsenteret for tre uger siden.

Regeringen vil indføre et fradrag i de første tre år for investeringer på op til 200.000 kroner. Det skal hjælpe iværksættere, der ifølge iagttagere mangler adgang til kapital, når de er i den helt spæde fase.

Men udspillet rækker slet ikke til at løse problemerne, mener Tommy Ahlers.

»Den er for uambitiøs, den model regeringen kommer med. Den batter ikke nok, der skal mere til, hvis det skal give mening for folk med noget på bankbogen at gå ud for at investere i startup,« siger han.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen afviser, at regeringens udspil er uambitiøst, men erkender, at det kan blive nødvendigt at hæve fradraget på et senere tidspunkt.

Og det har Tommy Ahlers tænkt sig at holde ham op på.

»Vi overvejer at parkere en trailer foran Erhvervsministeriet med forslagene på og så strege dem ud, når de bliver gennemført. Der skal være en presbold på politikerne, for det her er vigtigt for Danmark,« siger han.

Læs historien her.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Riisager og Pind i fælles front mod »dannelsesmæssigt og fagligt skred« i gymnasiet

Vi bliver i Berlingske, men tager en tur i uddannelsesmøllen.

For de to ministre på området, undervisnings­minister Merete Riisager (LA) og uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), vil med en række undersøgelser gøre det sværere at gå på gymnasiet.

Den gymnasielle uddannelse er nemlig blevet udvandet af, at den er blevet en uddannelse for alle frem for kun de bogligt stærke.

Derfor taler de om »et svigt« af danske unge, og at gymnasiet er »et opsamlingsheat, som bliver brugt til alt muligt andet« end at gøre elever klar til videre­gående uddannelser.

»Gymnasiet skal ikke være et pitstop. Det skal ikke fungere som en slags højskole. Gymnasiet er en boglig ungdomsuddannelse, og det er vi nødt til at fortælle unge, så de ikke tror, at der er tale om en udvidet 10. klasse,« siger undervisningsministeren.

De to ministre sætter nu gang i tre konkrete undersøgelser, der skal opløse gymnasiet som pitstop og gøre uddannelsen sværere at gennemføre.

Læs hele historien her.

Støjberg skal i nyt samråd om ulovlig ordre

Var der noget, der fyldte meget i dansk politik før sommerferien, var det sagen om udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) ulovlige instruks i forhold til at adskille asylpar, hvor den ene var mindreårig.

To samråd og en bunke af historier i medierne blev det til. Siden har der været lidt stille, men nu begynder sagen at rulle igen, efter at Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet har indkaldt Støjberg til endnu et samråd om sagen, skriver Politiken.

Partierne mener, at de ubesvarede spørgsmål fortsat tårner sig op.

»På det sidste samråd fik vi endelig ministeren til at erkende, at der er administreret ulovligt. Men ifølge Inger Støjberg var det ikke en ulovlighed, der blev igangsat på grund af hendes instruks, men en ulovlighed, der havde fundet sted i længere tid. Efter sommerferien er vi nogle stykker, der har læst alle de mange dokumenter i sagen igennem endnu en gang, og det hænger simpelthen ikke sammen«, siger Mattias Tesfaye, der er ordfører på sagen for Socialdemokratiet.

Læs om det samråd i Politiken, der også har lavet en tidslinje i sagen, hvis du lige trænger til at få frisket nøgledetaljerne i forløbet op.

DF angriber regeringen for dårligt håndværk om bilafgifter

Da den daværende V-regering sidste efterår lavede sin anden sænkning af registreringsafgiften i forbindelse med finansloven i denne regeringsperiode, kom Dansk Folkeparti med en klar opfordring. Skal registreringsafgiften sænkes en tredje gang, er det et krav, at det skal indbære en såkaldt teknisk omlægning, der belønner miljøvenlige og sikre biler, lød det.

For tre uger siden lancerede regeringen så et nyt udspil, der skulle sænke registreringsafgiften, så alle fremover skal betale 100 procent af bilens værdi.

Men udspillet indeholdt ikke et ord om en teknisk omlægning. Samtidig har regeringen ifølge Dansk Folkeparti ikke fået beregnet en teknisk omlægning, som de kunne præsentere i et notat under forhandlingerne.

Og det får nu DF til at beskylde regeringen for dårligt politisk håndværk.

»Vi er blevet mødt med en mur af ’det kan slet ikke lade sig gøre’. Og så tænker jeg: Hvorfor i alverden har man så ikke kaldt os ind tidligere? Bilafgifter er ikke noget, man taler om. Bilafgifter er noget, man gør. Vi skulle være begyndt at tale om det om mandagen og have landet en aftale om fredagen. Og så havde vi haft en succeshistorie. Men det er vanskeligt, når regeringen ikke har lavet sonderinger på forhånd,« siger finansordfører René Christensen.

Tidligere departementschef i Skatteministeriet, Peter Loft, undrer sig over, at regeringen ikke har en beregning af en teknisk omlægning liggende.

Regeringen har ikke ønsket at svare på kritikken.

Læs den historie her.

Udflytning koster landmænd flere hundrede tusinde

Økologiske landmænd har nu ventet i over ti måneder på økonomisk støtte.

Årsagen til den lange ventetid er, at styrelsen - som led i regeringens plan for udflytning af arbejdspladser – er rykket til Tønder i Sønderjylland. I den forbindelse er kun 36 ud af omkring 300 medarbejdere flyttet med, skriver Berlingske.

Kombineret med nye EU-krav har det forsinket udbetalingerne i indtil videre godt 10 måneder, og det er »helt uacceptabelt«, siger økologichef ved Landbrug og Fødevarer, Kirsten Lund Jensen:

»Landmændene oplever det som et pres. De skal hele tiden sige til banken, at pengene alligevel ikke kommer endnu. Samtidig er det en kæmpe rentebyrde. Nogle af landmændene venter på en million kroner eller mere, og det er meget dyrt i renter over et halvt eller et helt år.«

Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) skriver til avisen, at det er »meget beklagelig« at udflytningen og de nye EU-krav har resulteret i længere sagsbehandlingstid.

Læs mere om den historie her.

Her kan du møde den økologiske landmand Torben, som staten skylder 410.000 kroner.

Lunde vil udvikle fremtidens grise

Vi bliver lidt ved Esben Lunde Larsen, men springer til Jyllands-Posten.

Her fortæller miljø- og fødevareministeren, at han vil have, at fremtidens grise i Danmark skal smage af dyrevelfærd.

Årsagen til det smagsønske er, at regeringen for fire måneder siden indførte en dyrevelfærdsmærkning af svinekød. Og den ordning er ifølge Esben Lunde Larsen blevet så stor en succes, at han ønsker en langsigtet ændring af produktionsforholdene i svinestaldene, så der kommer mere dyrevelfærdskød i supermarkederne.

»Det er gået langt over forventning. Mit ønske er at få udviklet fremtidens gris. Vi skal vise, at Danmark kan sætte nye standarder for dyrevelfærd, der kan drive forbrugeradfærden hen mod de danske produkter. Det har vi været dygtige til på en række andre områder. Det kan vi også være her,« siger Esben Lunde Larsen.

Historien er endnu ikke online, men kan findes på side fire i dagens Jyllands-Posten.

Fire hurtige nyheder, du også skal have med

1) Staten bør tage ansvar for den terrorsikring, der er nødvendig i Danmarks store byer. Det mener borgmestrene i landets fire største byer, der ikke vil stå alene med millionregningen for f.eks. at sikre gågader mod terrorangreb.

Læs om det i Jyllands-Posten.

2) Der er for første gang fundet mikroplast i dansk drikkevand. Det får nu oppositionen til at kræve, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen sætter en undersøgelse i gang, der kan afdække omfanget af mikroplast i det danske drikkevand.

Det får han mulighed for at forklare i et samråd, skriver Ritzau.

3) Den britiske våbengigant BAE Systems, der via sit danske datterselskab har solgt masseovervågningsteknologi til Saudi-Arabien, forlader Danmark. Forklaringen er, at der er blevet konstateret »ineffektiviteter«, og at der er behov for at forsimple driften, skriver Information.

4) En beslutning om at flytte betjente fra politiets udlændingeenhed til at bistå i kampen mod bandemiljøet vækker harme hos DFs Martin Henriksen: »Det virker som om, Søren Pape lader sig styre af rigspolitichefen og ikke omvendt.« Søren Pape afviser, at beslutningen vil føre til aflyste udsendelser.

Det skriver Berlingske.

Dagens overbliksartikel

Debatten om muslimske friskoler har kørt på højtryk de seneste måneder. Socialdemokratiet vil lukke muslimske friskoler, men det har fået drøje hug for at være i strid med både grundlov og menneskerettigheder.

Blandt andre fra statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Berlingske er derfor dykket ned i, om det reelt kan lade sig gøre at lukke de muslimske friskoler, sådan som Socialdemokratiet har foreslået det. Og det ser faktisk ikke ud til at være helt så umuligt, som ministrene siger.

Det kan du læse i en gennemgang her.

Dagens lidt-for-hurtig-på-tasterne

Danmarks Statistik meddelte onsdag, at Danmarks udledning af drivhusgasser steg for første gang i ni år. Det fik flere politikere herunder den tidligere miljøminister Ida Auken (R) til at fare til tasterne og udtrykke harme over regeringen og Lars Løkke Rasmussen og kalde det en »skandale«.

Men det, Ida Auken ikke skrev om, var, at årsagen til den stigende udledning er vejret, som var koldere og knapt så blæsende sidste år.

BT har derfor spurgt hende, hvorfor hun farede op og kaldte det en skandale, når vejret var nævnt som årsag i rapporten.

Det kan du læse om her.

Dagens hvad-hvis-Clement Kjersgaard-var-statsminister?

Hvordan ville verden se ud, hvis den hurtigttalende DR-vært Clement Kjersgaard var statsminister?

Det gav Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen i går sit bud på:

Dagens debat

Finder vi i Politiken, hvor de Radikales Zenia Stampe i en kronik skriver, at hun har mistet sin tro på, at Danmark for tid og evighed vil være et fredeligt og trygt land.

»Vores forældres og bedsteforældres generationer skabte det internationale samfund for at sikre, at deres børn og børnebørn kunne vokse op i fred og frihed. Den gave skal vi give videre. Ved at kæmpe for det internationale samfund. Men også ved at fortælle vores børn og børnebørn, hvorfor vi gør det, så de en dag kan fortsætte kampen. For vejen tilbage til brutalitet og den stærkes ret er så ufatteligt kort. De internationale organisationer er ikke idealistisk projektmageri. De internationale aftaler er ikke humanistisk poesi. Det er overlevelse. Ren og skær overlevelse.«

Læs hele kronikken her.

Det sker i dag

Der er ikke det store på programmet.

Hav en god dag.