Tidligere minister vil trodse linjen hos Mette Frederiksen: »Det kan jeg ikke gå på kompromis med«

Dagens overblik: Socialdemokratiets Mette Gjerskov er klar til at gå imod sit parti. Statsminister Lars Løkke afviser styrende relationer 15 gange. Og så er der penge i at gøre humanister til ingeniører. Helt dit politiske overblik her.

Foto: Mads Claus Rasmussen

Godmorgen og velkommen til ugens næstsidste overblik over alt det, du skal vide om dansk politik.

Vi begynder med at spole tiden én dag tilbage.

I går var statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) således i samråd om sin relation til de såkaldte kvotekonger, herunder særligt den thyborønske storfisker John-Anker Hametner Larsen.

Samrådet kom, efter at Ekstra Bladet blandt andet har afsløret, at  Løkke i 2014 i forbindelse med sin 50-års fødselsdag modtog en gave fra Hametner på en uges ophold i hans sommerhus i Skagen, ligesom det er kommet frem, at Løkke har deltaget i flere andre arrangementer med den vestjyske storfisker.

Det, selvom Løkke på et tidligere samråd forklarede, at det var en »mærkelig insinuering, at jeg skulle kende kvotekonger«.

Dagens medier er – ganske naturligt – spækket med historier og analyser, som relaterer sig til samrådet. Vi har samlet et overblik herunder.

Først Løkkes forklaring på samrådet.

Her gjorde statsministeren det igen og igen klart, at man ikke kan købe sig til indflydelse hos Venstre.

Løkke forklarede, at han i egen optik havde svaret fyldestgørende under det første samråd. Han erkendte dog, at hans svar ikke var »udtømmende«.

»Burde jeg have nævnt de ting eller andre situationer, hvor jeg har truffet denne eller andre fiskere? Nej, det mener jeg ganske enkelt ikke er en rigtig målestok at trække ned over tingene,« sagde han ifølge Jyllands-Posten og fortsatte:

»Den eneste grund til, at jeg valgte at fortælle om relationen, var, at det var væsentligt for mig at understrege, at min relation til den pågældende ikke på nogen måder er styrende for mit virke som statsminister.«

Jyllands-Posten talte op, og ifølge avisen gentog Løkke mindst 15 gange, mens mikrofonerne var tændt, at hans relation ikke var »styrende for min eller regeringens politik«.

SFs Jacob Mark forsøgte så at spørge til, om Løkkes relation til John-Anker Hametner Larsen havde »indflydelse«.

Svaret fra Løkke var det samme:

»Hvis der sigtes til, om mine personlige relationer skulle være styrende for, hvordan regeringen indretter sin fiskeripolitik, så er svaret helt entydigt nej. Nej, man kan ikke købe sig til indflydelse.«

Dansk Folkepartis fiskeriordfører, Ib Poulsen, var mandag af Ritzau blevet citeret for følgende:

»Sammenholdt med de ting, der er kommet frem omkring Løkkefonden, så er det jo det billede, der står tilbage: At man har købt sig adgang til at få indflydelse på regeringens førte politik«.

Efter samrådet erkendte han, at han var gået for langt.

»Det har været udlagt forkert, og jeg har udtrykt mig forkert. Det beklager jeg«, sagde Ib Poulsen til Radio24Syv.

En grov anklage

Som det ofte er med den slags begivenheder, har samrådet onsdag kastet en stribe analyser og kommentarer af sig i landets medier.

Og som så ofte før, har vi samlet læst dem og samlet et udpluk til dig her:

Børsens politiske kommentator, Helle Ib:

»Medmindre der kommer nyt graverende frem i sagen om Lars Løkke Rasmussens forhold til de såkaldte kvotekonger, må det politiske pres på statsministeren ventes at tage af nu. Først og fremmest fordi DF har valgt at slå ind på en mere afdæmpet attitude end den, fiskeriordfører Ib Poulsen stod for, da han tidligere på ugen luftede sin fornemmelse af købt politik.«

Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen:

»Ser vi på målingerne, er dommen klar: Danskerne mener ikke, at Løkke skulle have taget imod gaven. Sådan er holdningen også i Venstre, selv om loyale ministre som forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og forskningsminister Søren Pind har kastet sig ud i et indædt forsvar. Internt ved de fleste, at Løkke burde have sagt nej til gaven. Det kan godt være, at han ifølge reglerne havde ret til at tage imod gaven, men når gaven ikke ville se ret køn ud på forsiden af Ekstra Bladet, burde han have sagt nej.«

Politisk redaktør på Kristeligt Dagblad, Henrik Hoffmann-Hansen:

»Hele sagen efterlader dog et bredere, ubesvaret etisk spørgsmål om forholdet mellem partierne generelt og stærke, økonomiske interesser. Både Venstre, De Konservative og Liberal Alliance har gennem årene modtaget store beløb fra erhvervsvirksomheder, ligesom Socialdemokratiet har fået penge fra fagbevægelsen. I 2014 oprettede Socialdemokratiet oven i købet selv en erhvervsklub, Erhvervsforum Vækst DK, hvor man for et beløb på 15.000 kroner kunne få adgang til et møde med for eksempel daværende finansminister Bjarne Corydon (S) eller erhvervsminister Henrik Sass Larsen (S).«

Jyllands-Postens politiske analytiker, Marchen Neel Gjertsen:

»Når DFs fiskeriordfører, Ib Poulsen, og oppositionen insinuerer, at statsministeren er korrumperet, så er det en grov anklage. Og desværre for Løkke en af den slags historier, som selv folk, der ikke følger politik nøje, bemærker. På onsdagens samråd var det tydeligt, at oppositionen var på fisketur med det formål at få statsministeren til at bide på. Ambitionen var at få ham til at tale over sig og sige ting, som så efterfølgende kan udfordres af afsløringer. Statsministeren faldt ikke umiddelbart i.«

Politikens politiske redaktør, Anders Bæksgaard:

»I rød blok lugter man fortsat blod, men Socialdemokratiet har placeret sig selv i en situation, hvor de kan blive kritiseret for rødt hykleri. For hvorfor er det problematisk, at stor-fiskere donerer penge til LøkkeFonden og efterfølgende taler politik med statsministeren? Hvordan adskiller det sig fra det faktum, at branchefolk og virksomheder via donationer kan betale sig til adgang med S-toppen i partiets erhvervsklubber? Og hvad med den gave, Mette Frederiksen fik af LO til sin 40-års fødselsdag? På det punkt kan Socialdemokratiet få et forklaringsproblem, og allerede efter samrådet havde politisk ordfører Nicolai Wammen straks mere uld i mund, da han blev konfronteret med pressens kritiske spørgsmål.«

Nærmest en lidelse

Efter samrådet roste SFs Jacob Mark de blå partier for ikke at bruge løs af tiden på samrådet med lange spørgsmål til statsministeren.

Den ros var Venstres politiske ordfører glad for. Lader det til.

Og så ikke mere fisk for denne gang.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Gjerskovs grundlæggende principper

Vi tager skal se på dagens andre nyheder.

Og det bringer os til Politiken, hvor Socialdemokraternes Mette Gjerskov bebuder, at hun vil stemme nej, når regeringen i nær fremtid forventes at fremsætte et lovforslag om at forbyde burka, niqab og anden maskering i det offentlige rum.

Og hvorfor er det så interessant? To årsager:

For det første har partiformand Mette Frederiksen (S) gjort det klart, at Socialdemokraterne er klar til at forbyde burka i det offentlige rum.

Og for det andet kommer udmeldingen dagen efter, at Mette Frederiksen – ifølge flere kilder, som Politiken har talt med – på et gruppemøde kom med en advarsel om ikke at bryde partilinjen i Folketingssalen. Det er således uforeneligt med at have et ordførerskab for partiet, hvis man på et af de store politiske områder som udlændinge- eller finanspolitik stemmer imod partilinjen, lød advarslen ifølge Politikens kilder.

Men det får ikke tidligere minister Mette Gjerskov, som også før har udfordret partilinjen, til at ændre mening.

»Jeg er ikke blevet valgt til Folketinget for at gå fuldstændig imod mine egne grundlæggende principper. Jeg mener, det er skadeligt at forbyde mennesker at have noget bestemt tøj på. Og det kan jeg ikke gå på kompromis med. Om det får konsekvenser, det er op til ledelsen at vurdere«.

Læs hele den historie hos Politiken her.

Her er to andre nyheder i kort form, som du også skal kende til

1: Der er gode penge at tjene for det danske samfund, hvis man fik flere unge til at tage en teknisk kandidatuddannelse, f.eks. som ingeniør, frem for at blive humanister.

Ifølge en analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, som både Jyllands-Posten og Berlingske i dag er dykket ned i, bidrager hver eneste tekniske kandidat med 100.000 kr. mere til bruttonationalproduktet end en humanistisk kandidat.

En af analyserne i rapporten viser desuden, at hvis 10.000 ufaglærte tog en uddannelse, som svarer til befolkningens generelle niveau, ville det give et ekstra bidrag til det danske BNP på en milliard kroner om året.

Forskningschef i Rockwoolfonden Jan Rose Skaksen siger til Berlingske i den forbindelse:

»Der er ikke noget, der tyder på, at der er et stort tab ved overuddannelse i Danmark.«

Du kan selv dykke ned i historien hos Jyllands-Posten her. Og hos Berlingske her.

2: Personfølsomme, men ubrugelige og irrelevante oplysninger om uskyldige danskeres sexvaner, økonomi, druk og misbrug, kan få lov til at ligge i registrene hos Politiets Efterretningstjeneste (PET) i årevis, selv om oplysningerne burde slettes.

Det er konsekvenserne af en knap et år gammel ændring af PET-loven, der på afgørende punkter underminerer Tilsynet med Efterretningstjenesternes arbejde.

Det skriver tilsynet selv i et høringssvar til Justitsministeriet, som Politiken har fået aktindsigt i.

Læs mere hos Politiken her.

Det sker i dag

08:00 Minister skal orientere udvalg om byggeri af Storstrømsbro
Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) skal i dag sammen med embedsmænd orientere Transport-, Bygnings- og Boligudvalget om byggeriet af den nye Storstrømsbro. To af de tre italienske byggefirmaer, der har vundet opgaven med at bygge den nye Storstrømsbro, har verserende retssager om korruption og bestikkelse for millioner. Orienteringen om byggeriet sker forud for et samråd 8. februar om regeringens plan for byggeriet.

11:15 Femern A/S orienterer udvalg om Femern Bælt-projektet
Der er i dag møde i Transport, Bygnings- og Boligudvalget, og i den forbindelse skal firmaet Femern A/S holde en orientering vedrørende Femern Bælt-projektet. Planen om en tunnel mellem Danmark og Tyskland er flere gange blevet forsinket på grund af en tysk miljøgodkendelse af projektet.