Syrere skal være i Danmark midlertidigt - og i mange år

Dagens overblik:: Den radikale leder, Morten Østergaard, konstaterer, at syriske flygtninge bliver i Danmark i årevis. Men hvorfor så vedtage et lovforslag, hvor det første ord i undertitlen er »midlertidig«? Og så blev der ifølge lokale fagfolk indgået en noget-for-noget-aftale om partistøtte forud for valget.

Foto: Thomas Lekfeldt

De bliver i Danmark i årevis. Men de skal kun være her midlertidigt.

Det er kort fortalt det dobbelte budskab fra regeringen, efter den radikale leder Morten Østergaard (R) har været på besøg i en flygtningelejr i Jordan og set, hvordan man der kloakerer og gør klar til, at de hundredtusindvis af syriske flygtninge må blive længe i nabolandets telte og skurvogne.

»Vi er nødt til at planlægge efter, at de kan være her i årevis,« sagde Morten Østergaard i aftes til Radio24syv i et budskab, som går igen i dagens udgave af Politiken.

»Vi håber, at der kommer fred i Syrien, og hellere i dag end i morgen. Men vi kan ikke tillade os at planlægge efter det. Det gør man heller ikke hernede,« siger han til avisen og understreger, at syrere derfor skal integreres i det danske samfund fra »dag 1«.

Trods udmeldingen er Folketinget meget tæt på at vedtage regeringens nye asylregler, som netop er rettet mod det stigende antal syriske asylansøgere, og hvor midlertidighed står helt centralt. Det er faktisk det første ord i undertitlen til lovforslaget. Det går ud på, at folk på flugt fra vilkårlige overgreb som i Syrien i første omgang kun skal tildeles en 1-årig, midlertidig opholdstilladelse i Danmark. I den tid afskæres de fra at få familien til Danmark. Er der fred i ens hjemland efter det ene år, skal man vende hjem. Er der fortsat krig, forlænges opholdstilladelsen med 2 år ad gangen.

Derfor rejser Morten Østergaards budskab flere spørgsmål.

»Hvorfor fremsætte et lovforslag, der giver mulighed for hjemsendelse efter et år, hvis det ikke kommer til at ske?« spørger politisk redaktør Mette Østergaard i en analyse i Politiken:

»Er regeringens stramme asylpolitik så bare et symbol uden konsekvens? Oppositionen vil uden tvivl svare et rungende ja på det spørgsmål. De vil labbe Østergaards melding i sig. Og det fokus giver statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) problemer på tærsklen til en valgkamp.«

Det er ikke første gang, at Morten Østergaard udtaler sig i disharmoni med socialdemokratiske dessiner. Da asylforslaget blev lanceret, konstaterede daværende justitsminister Karen Hækkerup (S), at det ville gælde for »størstedelen af de flygtninge, vi ser i øjeblikket«. Kort efter meddelte Morten Østergaard i Jyllands-Posten, at »rigtig mange« flygtninge ville gå fri af asylstramningen.

Da Berlingske Nyhedsbureau i aftes bad Socialdemokraternes politiske ordfører, Ole Hækkerup, kommentere Østergaards pointer, var svaret kortfattet:

»Jeg vil nødigt gøre mig til dommer over, hvordan det udvikler sig i Mellemøsten bare inden for det kommende år.«

Quid pro quo
Skatteminister Benny Engelbrecht (S) indgik en omstridt aftale forud for valget i 2011. Den sønderjyske socialdemokrat forpligtede sig ifølge eget udsagn til at deltage i 3-4 møder årligt med lokale fagfolk. Ifølge dem forpligtede den sønderjyske socialdemokrat sig til mere til gengæld for partistøtte. F.eks. at kæmpe for danske lastvognschauffører.

»Vi giver ikke noget uden at få noget,« lyder forklaringen til Berlingske fra Hans Hoffmann Lennartz, LO-­koordinator i Sønderborg Kommune, hvor Benny Engelbrecht er valgt.

I samme boldgade foreslår Enhedslisten i dag i dagbladet Information at oprette en sponsordatabase, hvor vælgere til enhver tid kan gå ind og slå op, hvem der støtter hvilke partier økonomisk. Norge har sådan en. Den hedder partifinansiering.no.

Læs flere historier i serien om de politiske pengestrømme på politiko.dk/pengestroemme.

Nyt om Eritrea
Udenrigsministeriet, 6. august 2014: »Nationaltjenesten skulle vare 18 måneder, men i virkeligheden slutter den aldrig.«

Udlændingestyrelsen, 25. november 2014: Nationaltjeneste og illegal udrejse udgør »ikke i sig selv« forfølgelse eller giver krav på beskyttelse.

Med andre ord: Danske myndigheder så på Eritrea med vidt forskellige øjne.

Dagens debatindlæg
Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, råber i Politiken et »hurra for Henriettes nej«. Hun henviser til den ledige kvinde, som i DR-programmet »Den dag de fremmede forsvandt« afviste at tage et akkordlønnet rengøringsjob på et hotel.

»Ved at opbygge en arbejdsløshedsforsikring, der sikrede os en indkomst ved ledighed, gav lønmodtagerne sig selv mulighed for at sige nej. Nej til urimelige arbejdsbetingelser. Nej til overgreb og chikane. Nej til lønninger, man ikke kan leve af,« skriver hun i indlægget, der ikke er online.

Skrotning
Morten Østergaard satte hårdt mod hårdt i foråret, dengang han var skatteminister, og lagde et børnecheck-lovforslag direkte ned i folketingssalen. Planen var at presse Venstre til at stemme for lovforslaget og dermed rette ind efter EU-retten, som underkendte optjeningsprincippet på børnechecken. Men i Folketinget var der ingenlunde et flertal, der ville lægge stemmer til at afskaffe princippet, der betød, at østeuropæere skulle have boet eller arbejdet i Danmark i to år for at få børnecheckens fulde beløb. Tværtimod pålagde et politisk flertal regeringen, at den fortsat skulle administrere efter den danske lov, altså optjeningsprincippet. Men det ville regeringen ikke, for EU-ret trumfer DK-lov.

Sikken ballade.

Nu bliver lovforslaget trukket helt tilbage, skriver Altinget.dk, men det er faktisk ikke uproblematisk. Det er nemlig ikke nok »bare» at administrere efter EU-retten. Dansk lovgivning skal også rettes til. Ellers kan det i yderste konsekvens udløse bøder til Danmark.

»Hvis lovgivningsmagten ikke ændrer den lov fra 2010, der indførte det EU-stridige optjeningsprincip, vil Danmark således fortsat bryde EU-retten. Danmark vil derfor kunne blive slæbt for EU-Domstolen.Og dømmes Danmark, vil kommissionen kunne bede EU-Domstolen om, at Danmark pålægges tvangsbøder, indtil loven er bragt i overensstemmelse med EU-reglerne,« forklarede professor i EU-ret ved Københavns Universitet, Niels Fenger, til Jyllands-Posten i marts.

Det sker i dag
Mette Frederiksen ventes at offentliggøre de supplerende svar fra Udlændingestyrelsen om Eritrea-sagen.

Europa-Parlamentet stemmer om en opfordring til at anerkende Palæstina som selvstændig stat. De tre socialdemokrater vil stemme for i strid med partiets linje på Christiansborg.

Kl. 9: Samråd med ligestillingsminister Manu Sareen (R). Baggrunden er historien om regeringens katalog over love i året, der kommer. Et katalog, hvor ordførere ledte længe efter ligestillingsinitiativer.

Kl. 12.30: Samråd med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) om asylstramningerne. Hvad bliver effekten, hvordan harmonerer det med internationale konventioner, og hvordan skal det administreres, vil Venstre gerne vide.

Kl. 13: Finansloven tredjebehandles og vedtages dermed endeligt i folketingssalen.