Store dagpenge-dag, de uvillige frivillige og et gemmested

Dagens overblik: Der bliver sat et midlertidigt punktum for den indædte dagpengestrid, når Dagpengekommissionen i dag kommer med sine anbefalinger. Men punktummet er i den grad midlertidigt - for anbefalingerne er startskuddet til svære forhandlinger på Christiansborg.

SF og Dansk Folkeparti indgik i valgkampen en aftale om dagpenge. De er enige om ikke at stemme for en dagpengeaftale, der ikke halvere genoptjeningsperioden eller bidrager med noget, der er »bedre«. I dag kommer dagpengekommissionens anbefalinger - som ikke indholder en halvering. Så hvad er »bedre«? Det bliver centralt i forhandlingerne om et nyt dagpengesystem. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Godmorgen og velkommen til en ny uge i dansk politik.

Vi kan lige så godt sige det, som det er: I dag står i dagpengenes tegn.

Præcis fem år og fem måneder efter, at Lars Løkke Rasmussen i sin første periode som statsminister tog initiativ til en genopretningspakke og det »endelige opgør med den regning, krisen har efterladt os med,« bliver der i dag sat et foreløbigt punktum i den dagpengeballade, der har defineret dansk politik lige siden Løkkes pressemøde 19. maj 2010.

Dagpengekommissionen kommer nemlig senere i dag med sine anbefalinger til et nyt dagpengesystem. På politiko.dk har vi samlet 17 citater - alt fra Vestagers famøse »sådan er det jo« til Mette Frederiksens nylige åbning for yderligere finansiering - der giver dig hele overblikket over spillet om en udskældt reform.

Læk

Det har ikke skortet på læk om indholdet af Dagpengekommissionens rapport, og derfor ved vi allerede det meste om, hvad medlemmerne (ikke) har kunnet blive enige om.

Eksempelvis har flere medier (bl.a. Politiken og Berlingske) for længst beskrevet, hvordan kommissionen ikke er blevet enige omkring de såkaldte karensdage, hvor ledige ikke har ret til dagpenge. Et flertal i kommissionen foreslår otte karansdage årligt, mens et mindretal (fagbevægelsens repræsentanter) har udarbejdet en mindretalsudtalelse, hvor de anbefaler tre karensdage årligt.

Enige er kommissionen dog om at foreslå en sænkelse af dagpengeniveauet for nyuddannede ledige fra 82 til 78 pct. af den højeste dagpengesats. Og ifølge Jyllands-Posten er man også enige om at gøre dagpengeretten indkomstafhængig.

Fremover skal det kræve en indtjening på 212.400 kroner over tre år at have ret til to års dagpenge. Og så foreslår kommissionen en »fleksibel genoptjening«, der skal gøre det mere attraktivt at tage korte ansættelser.

Tusindvis vil fortsat ryge ud

Både Jyllands-Posten og Politiken har i dag artikler, der er baseret på læsning af Dagpengekommissionens rapport.

Og begge aviser kan fortælle, at kommissionen i sin rapport slår fast, at tusindvis af danskere også fremover vil ryge ud af systemet, fordi de opbruger deres dagpengeret. Helt konkret drejer det sig om 6.700 danskere årligt.

Det er markant flere, end de 1.000-2.000 mennesker, der faldt ud af systemet op til 2010, men til gengæld færre end de 9.000, som ifølge kommissionen årligt vil miste deres dagpenge med det nuværende system.

Hvad så nu?

Ja, hvad så nu? For at svare på det spørgsmål, skal vi tilbage til uenigheden i kommissionen.

Opdraget til kommissionens medlemmer var nemlig, at anbefalingerne til et nyt dagpengesystem ikke måtte koste noget. Mindretalsudtalelsen om karensdagene (som FTF og LO står bag) betyder nemlig, at kommissionen ikke kan leve op til politikernes krav.

Derfor skal partierne nu ud og finde ca. 600 millioner kroner i en politisk forhandling om et nyt dagpengesystem. Centralt i den forhandling står - som Politiken skriver på side 3 i dag - DF og SFs valgkampsaftale om at kræve en halvering af genoptjeningsperioden eller noget »bedre«. Kommissionen anbefaler nemlig ikke nogen halvering.

SFs formand, Pia Olsen Dyhr, siger til avisen, at hun - trods kommissionens forslag om løbende genoptjening - ikke kan sige, at »nu er den hjemme«. Og hun åbner desuden for, at en aftale med SF vil koste mere end de 600 millioner. Hun er nemlig ikke meget for de otte karensdage og den lavere dimittendsats.

Det til trods tror politiske iagttagere alligevel på en både hurtig og bred aftale.

TV 2s politiske redaktør, Anders Langballe, mener ikke, politikerne ønsker at »bokse« mere om dagpengene.

Hos Berlingske forudser Bent Winther en bred aftale med deltagelse af »de tre store« partier.

Og hos Politiken skriver politisk redaktør, Jesper Thobo-Carlsen: »Jo længere tid, kommissionens højfølsomme forslag diskuteres frit i offentligheden, jo sværere og dyrere kan det blive at samle partierne, lyder logikken«.

Tidslinje - vigtige nedslag i striden om dagpengene

Sker der ikke andet end dagpenge?

Ikke rigtig. Eller jo. Lidt.

Så her kommer fire nedslag fra dagens aviser:

1: Information skriver, at Danmark er milevidt fra at nå FNs ulighedsmål. Fra 2003 til 2013 er den rigeste tiendedel af danskerne blevet 29 procent rigere, mens den fattigste tiendedel er blevet én procent fattigere. Hele historien er her.

2: Berlingske har historien om, at Forsvarsministeriets plan for at kunne fjerne olieforurening fra havet nær de danske kyster bygger på frivillige - frivillige, der vel at mærke er uvillige til at udføre opgaven.

3: Jyllands-Posten skriver i dag om en meningsmåling, der viser, at knap fire af ti muslimer i Danmark ønsker, at Koranen skal indgå som fundament for dansk lovgivning. 11,3 pct. af dem, der har deltaget i undersøgelsen mener, at Koranen alene skal være fundamentet for lovgivningen. 26,5 pct. mener, at en blanding af grundloven og Koranen skal være fundamentet. Hele historien er her.

4: Ifølge Politiken vil Dansk Folkeparti bruge »alle mandater« på at ændre et hul i sundhedsloven, der gør, at det ikke er tilladt at bruge tvang over for fysisk syge personer, der samtidig har demens, Alzheimers eller andre lidelser, der gør, at de ikke er i stand til at tage vare på sig selv. En kendsgerning, der kan koste liv, når eksempelvis demente nægter at lade sig behandle. DFs sundhedsordfører, Liselott Blixt, lover lovændring inden sommerferien.

Fra weekenden

  • I Berlingske lørdag kunne de 179 folketingsmedlemmer læse, at et stort flertal af danskerne synes, at deres kolleger på Tinget for 30 år siden var mere hæderlige og troværdige. På listen over ord, danskerne synes kendetegner politikerne, topper desuden »levebrødspolitikere«, »utroværdige«, »populister« og »inkompetente«.

    »Det er et alvorligt samfundsproblem, at tillidskrisen er så afgrundsdyb, som den desværre er,« siger Folketingets formand Pia Kjærsgaard om udviklingen, som du kan læse mere om her.

    Her kan du læse, hvordan otte tidligere folketingspolitikere, der forlod Folketinget efter valget i juni, tænker om det miljø, de var en del af.

  • I Jyllands-Postens lørdagsudgave kunne avisen fortælle, at regeringen tilsyneladende er ved at begå løftebrud. Under valgkampen lovede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ad flere omgange, at han ikke ville skære i kontanthjælpen, hvis han kom til magten. Men det gør regeringen nu, skriver Jyllands-Posten. Det sker, fordi unge under 30 år med en uddannelse skal have sænket deres kontanthjælpssats med mellem 800 og 1.900 kr., så de får samme ydelse som unge uden en uddannelse.

    Beskæftigelsesministeren erkender, at regeringen lægger op til en »ydelseskorrektion«. Socialdemokraterne mener, Løkke har et forklaringsproblem - et problem, som DFs arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted, over for Jyllands-Posten ikke vil gøre sig klog på, »hvordan han vil bortforklare det.«

  • Ifølge Ekstra Bladet er den tidligere skatteminister Troels Lund Poulsens (V) nye kæreste, der var ministersekretær, mens Lund Poulsen var minister, en af de ansatte i Skatteministeriet, der havde adgang til Helle Thorning-Schmidts fortrolige skattepapirer.

    Med henvisning til skattesagskommissionens beretning skriver avisen, at den pågældende havde en ikke-journaliseret kopi af Skats afgørelse i Thornings skattesag i en kuvert sammen med mange andre dokumenter fra sagen i et skab, kun hun havde nøgle til.

Dagens debat

Overgreb på børn og distributionen af børnepornografisk materiale foregår hen over grænser – og det kræver en fælles europæisk indsats at få uvæsnet bekæmpet. Derfor skal Danmark være fuldgyldigt medlem af Europol, skriver udenrigsminister Kristian Jensen og direktøren for Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, i et indlæg i Jyllands-Posten i dag.

Det skete i dag

... i 1931: Landstinget vedtager omfattende kriselove for at hjælpe landbruget.

... i 1987: På den såkaldte Sorte Mandag falder Dow Jones-indekset med 22 procent.

... i 1989: I Ungarn vedtager parlamentet en lov om fri partidannelse.

... i 2001: FredsVagten åbner i protest mod terrorkrigen i Afghanistan.

​Det sker i dag

Klokken 13: Dagpengekommissionens samlede anbefalinger præsenteres på et pressemøde i Eigtveds Pakhus, Sal II, på Asiatisk Plads 2G i København.