Støjberg i angreb på Venstres nye politiske ordfører på internt møde

Dagens overblik: Håndtryksdebatten giver på ny anledning til udlændingepolitiske skærmydsler i Venstres folketingsgruppe, der så sent som på sit sommergruppemøde havde en intens diskussion om udlændingedebatten. Regeringen vil give sexchikaneofre større godtgørelser. Og så deler en Venstre-politiker åbent sine overvejelser om et efterårsvalg. Hele dit politiske overblik her.

Foto: Thomas Lekfeldt og Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix. Ifølge Weekendavisen gik udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) under Venstres sommergruppemøde til angreb på politisk ordfører Britt Bager (V), der tidligere havde lagt afstand til Støjbergs kagefejring af regeringens første 50 udlændingestramninger.
Læs mere
Fold sammen

Godmorgen og velkommen til den sidste politiske morgenpost inden weekenden.

Vi har mange politiske historier, vi skal nå, så vi går lige til sagen og begynder i Berlingske.

Avisen følger op på de seneste dages udtalte politiske debat om regeringens forslag om at afkræve udlændinge et håndtryk for at få dansk statsborgerskab til de kommende statsborgerskabsceremonier. Et forslag, som har høstet megen kritik fra adskillige borgmestre med partibøger i både Venstre, Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti.

Men kritikken når nu helt ind i Venstres folketingsgruppe, hvis medlemmer flere gange tidligere i denne valgperiode er endt i liberale dilemmaer, når det kommer til, hvad staten skal sanktionere eller bestemme i udlændingepolitikken, eller i interne skærmydsler om tonen i debatten.

Og håndtryksdiskussionen giver altså på ny anledning til frustration hos Venstre-MFerne.

»Jeg synes, det er noget pjat,« siger ligestillings- og boligordfører Martin Geertsen (V) for eksempel til Berlingske.

»Principielt mener jeg, at der er grænser for, hvad politikere på Christiansborg skal lovgive om. I mit hoved skal staten ikke blande sig i, hvordan folk hilser på hinanden. Det er decideret uliberalt. Det kommer simpelthen ikke mig ved. Det er meget fint med en ceremoni, når man får dansk statsborgerskab, men jeg synes, det er at steppe en unødig konflikt op, at man tvinger folk, som ikke har lyst til at give et håndtryk, til at gøre det – ellers bliver man ikke dansk statsborger,« tilføjer han.

Undervisningsordfører Anni Matthiesen (V) siger, at det er hendes opfattelse, »at vi går over grænsen i forhold til de frihedsrettigheder, vi ellers står for i Venstre«:

»Men vi er forskellige partier i blå blok, og derfor er man en gang imellem nødt til at sluge nogle forholdsvis store kameler.«

Berlingske har nu talt med medlemmer af Venstres folketingsgruppe, der deler frustrationen, men som ikke ønsker at stå frem med navns nævnelse.

Fratrukket Venstres ministre er utilfredsheden med forslaget udtalt hos omkring en tredjedel af folketingsgruppen, der erklærer sig som principielle modstandere af initiativet og mener, at man opfinder et problem, der ikke eksisterer.

Alle kritikerne understreger imidlertid, at de agter at stemme for forslaget.

Dén historie finder du i fuld længde her.

Weekendavisen er dykket ned i samme diskussion.

Avisen bemærker, at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) med håndtryksforslaget tilsyneladende havde »fundet det vidundermiddel, som Venstre har ledt efter siden valget i 2015 – udlændingeforslaget, der kan skabe ballade i Socialdemokratiet«.

Det var nemlig til at begynde med især socialdemokratiske borgmestre, der sagde fra over for forslaget.

Men det viste sig altså igen at puste til den interne uenighed i Støjbergs eget parti, som ifølge avisens oplysninger også var brudt ud under partiets sommergruppemøde i Aarhus i august.

Morgenpostskribenten var selv til stede til sommergruppemødets pressemøde, der fandt sted ved den smukke Marselisskov og med et imponerende sommer-vue over Aarhus-bugten som bagtæppe.

Men ifølge flere gruppemedlemmer, som Weekendavisen har talt med, var stemningen på et internt møde blandt partifællerne derimod knap så idyllisk. Avisen beskriver det således:

Da Inger Støjberg tog ordet på Venstres sommergruppemøde i midten af august, var det ikke først og fremmest for at frem­lægge ny politik. Hendes ærinde var derimod et direkte angreb på partiets politiske ordfører, Britt Bager.

Støjberg var utilfreds med, at ordføreren i et interview med TV 2 havde sagt, at hun ikke brød sig om, at man fejrer udlændingestramninger med kage, hvilket netop Støjberg gjorde, da man sidste år rundede regeringens stramning nummer 50.

Britt Bager besvarede angrebet spagfærdigt, men fik støtte fra indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen og folketingsmedlem Martin Geertsen. Begge opfordrede til, at man passer lidt på med faconen i udlændinge- og integrationsdebatten. Den advarsel faldt ikke i god jord hos forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, der i et meget skarpt indlæg forsvarede Støjberg og sagde, at han godt forstår, hvis hun efterhånden er træt af at være minister, når hun konstant angribes fra egne rækker.

Direkte henvendt til Jan E. Jørgensen sagde Hjort Frederiksen, at han er bekendt med, at integrationsordføreren er på vej med en bog, hvor han fortsætter kritikken af Støjberg. Dertil svarede Jørgensen, at det er korrekt, at han udgiver en bog, hvor han fremlægger sine synspunkter på nogle emner. Herunder udlændingepolitik.

Partiformand og statsminister Lars Løkke Rasmussen forsøgte en slags mægling, hvor han opfordrede til, at man ikke kritiserer partifæller. Hvis man ikke bryder sig om deres tone, bruger man bare selv en anden tone, argumenterede han.

Læs mere her.

Og så skal vi til noget helt andet.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Vi finder os ikke i sexchikane

Vi griber Politiken, der kan fortælle, at regeringen nu vil ændre loven for, hvordan seksuel chikane på arbejdspladsen skal dømmes og straffes

»Der har været alt for mange eksempler på seksuel chikane, og derfor skal det være nemmere at forstå loven og forfølge dem, der måtte udøve seksuel chikane,« siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til avisen.

Konkret vil regeringen skrive ind i ligebehandlingsloven, at lige arbejdsvilkår også omfatter et forbud mod seksuel chikane. Og nok så vigtigt skal det understreges, at der i den retlige vurdering af sager om seksuel chikane ikke skal lægges vægt på omgangstonen på en arbejdsplads, hvilket ifølge lektor Lise Rolandsen Agustin fra Aalborg Universitet er et hyppigt brugt kriterium.

Samtidig vil regeringen øge beløbet, som ofre for seksuelle krænkelser på arbejdspladsen får i godtgørelse fra det nuværende gennemsnit på 25.000 kroner til 33.000 kroner. Det fremgår af lovforslaget, som regeringen fredag sender i høring.

Dansk Folkeparti bakker op om regeringens planer, mens Socialdemokratiets ligestillingsordfører, Rasmus Horn Langhoff, ønsker at øge godtgørelsen til chikaneofre endnu mere – for eksempel til 50.000 kroner.

Hele historien her.

Skat, skat ikke (rulles tilbage)

Her gik man måske og troede, at det kun var i blå blok, at spørgsmålet om skattepolitik for alvor gav anledning til gnidninger. Men også blandt partierne i oppositionen – der til gengæld er ret tydeligt uenige om både udlændingepolitik og regeringskonstellationer – er der ret stor forskel på, hvad man vil gøre ved skatten.

Børsen har i dagens avis bedt de fem oppositionspartier udpege, hvilke af de skattelettelser, som de borgerlige regeringer siden 2015 har gennemført, som de mener bør rulles tilbage.

Enhedslisten, SF og Alternativet vil enten droppe eller ændre i næsten alle de indgåede aftaler om skatte- og afgiftslettelser, der tilsammen udgør en lettelse for 15,7 milliarder kroner. Det gælder for eksempel den lavere registeringsafgift på biler, boligjobordningen og dele af erhvervs- og iværksætteraftalen.

»Selv med de styrkeforhold, vi ser nu, vil vi kæmpe for at få rullet nogle af de her ting tilbage eller ændret, så vi kan få nogle flere sygeplejersker på hospitalerne eller bedre normeringer i børnehaverne,« siger Enhedslistens finansordfører, Rune Lund, til avisen.

Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen, angiver arveafgiften for familieejede virksomheder og skattefriheden for arbejdsgiverbetalt telefon som to skattelettelser, partiet vil rulle tilbage, mens Socialdemokratiet vil bevare både PSO- og boligaftalen, som de selv var med til at vedtage. Jesper Petersen forholder sig dog hverken til skatteaftalen fra februar, licensomlægningen, boligjobordningen eller erhvervs- og iværksætterpakken.

Det sidste parti i oppositionen, de Radikale, afviser, at det vil rulle skattelettelser for et større milliardbeløb tilbage, hvis pengene skal bruges på at øge det offentlige forbrug. Til gengæld siger skatteordfører Andreas Steenberg, at de Radikale gerne ændrer i nogle aftaler, hvis formålet er at øge arbejdsudbuddet med andre skattetiltag.

»Det går jeg dog ikke ud fra, at venstrefløjen er enige med os i,« siger han.

Læs hele historien her.

Dagens analyse

... leverer Kristeligt Dagblads politiske redaktør, Henrik Hoffmann-Hansen, der i går overværede folketingsdebatten om næste års finanslov. Her blev der brugt meget tid på at diskutere, hvorvidt man kan sikre velfærden med den vækst, som regeringen i sit udspil foreslår de offentlige udgifter at have på 0,4 procent i 2019.

»Regeringen blev af Socialdemokratiet og resten af oppositionen især kritiseret for ikke at ville bruge penge nok til at imødekomme det såkaldte demografiske træk, det vil sige, at der bliver flere ældre og flere behandlingskrævende ældre de kommende år. Regeringen lader i sit finanslovsforslag statens udgifter vokse med 0,4 procent i 2019, men hvis udgifterne skulle følge demografien, skulle væksten være på i gennemsnit 0,65 procent om året frem mod 2025.

Den borgerlige side talte varmt for, at man godt kan forbedre velfærden, selv om de offentlige udgifter stiger langsommere end antallet af velfærdskrævende borgere. Hofteoperationer blev trukket frem som eksemplet på, at man i dag for et givet beløb kan operere langt flere patienter langt hurtigere, end man kunne for få år siden,« skriver den politiske redaktør, der bemærker, at uenigheden dog er mindre, end politikerne gør den til:

»Snævert betragtet er de politiske forskelle mellem Socialdemokratiet, regeringen og Dansk Folkeparti i dag så små, at de tre parter teoretisk set nemt skulle kunne enes om en ny finanslov. Det nært forestående folketingsvalg betyder, at det ikke kommer til at ske,« er analysen, som du kan læse her.

V-profil: Jeg tror på efterårsvalg

Vi runder en sjov historie fra Ekstra Bladet, der i dag kan fortælle om statsministerpartiet Venstres forberedelser til næste valg.

Avisen har nemlig læst retsordfører Preben Bang Henriksens nyhedsbrev »Sund fornuft på nordjysk« fra juni, og her fortæller han, at Venstre i foråret hyrede B.S. Christiansen – som Ekstra Bladet betegner som »jægersoldaten med en Bubber-fortid« – til at give Venstre-politikerne mentaltræning under en seance på Marienborg. Til samme møde blev Venstre-politikerne præsenteret for en række målinger af, hvilke emner der optager vælgerne. Det møde har Berlingske også tidligere beskrivet.

I Preben Bang Henriksens nyhedsbrev fra august, som Ekstra Bladet også har læst, gætter retsordføreren desuden på, at folketingsvalget kommer i dette efterår.

»Alt tyder dog efter min opfattelse på, at valget kommer lang tid før. Mit gæt vil være, at vi skal sætte krydset inden for de næste tre måneder,« skrev Preben Bang Henriksen, der i en SMS til Ekstra Bladet uddyber sine overvejelser:

»Regeringen har tidligt fået styr på finansloven, og regeringen udstråler stabilitet. Oppositionen er på det nærmeste ikke eksisterende.«

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har omvendt bedyret, at valget først kommer næste år. Vi venter i spænding.

Klager over manglende niqab-ingriben

Der er simpelthen meget godt læsestof i dagens aviser, så vi skal liiiige forbi Berlingske igen.

Det er lidt over en måned siden, at tildækningsforbuddet, som i praksis forbyder klædedragterne burka og niqab i det offentlige rum, trådte i kraft, og avisen skriver i dag, at der ligger fire klager hos Københavns Politi fra en eller flere borgere, der er utilfredse med den måde, som politiet handler på, når de på gaden møder en tildækket person i for eksempel burka eller niqab.

Klagerne går på, at afsenderen har set en eller flere politibetjente, som ikke har ageret over for en tildækket person ved at give påbud eller en bøde, og det bekymrer både Dansk Folkeparti og Venstres udlændingeordførere, Martin Henriksen og Marcus Knuth, der frygter, at politiet ikke tager forbuddet tilstrækkelig alvorligt.

Københavns Politi afviser dog skepsissen, mens Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, kalder det »noget vrøvl«.

Læs hele historien her.

Fire korte:

1. Efter natlige forhandlinger nåede et flertal i Københavns Borgerrepræsentation natten til fredag frem til en løsning, der skal erstatte byggegrunden Ørestad Fælled Kvarter. Dermed er der sat et foreløbigt punktum i det, der er blevet kendt som Amager Fælled-sagen, skriver Berlingske.

2. Dansk Folkeparti har gjort det til en af sine hovedprioriteter for finanslovforhandlingerne at stoppe det, partiet kalder for »udhulingen af folkepensionen«, når folkepensionen hvert år stiger med op til 0,3 procent mindre end den generelle lønudvikling for at medfinansiere den såkaldte satspulje til sociale formål. Nu udvider DF kravet til også at gælde førtidspensioner, skriver DR.

3. 36-årige Mubashrah Saddiqa med rødder i Pakistan blev i går den første flygtning til at få papir på at have gennemført integrationsuddannelsen, IGU. Hun har arbejdet som programmør på den aarhusianske softwarevirksomhed CloudPartners. Det skriver Ritzau.

IGUen kan dog meget vel blive en del af efterårets finanslovforhandlinger. Dansk Folkeparti møder nemlig op med et krav om at få den afskaffet, da partiet ikke tror, at den virker.

4. Støjberg har fået »noget af en trumf« og en »stor sejr«, eftersom regeringen med FNs Flygtningehøjkommisariat, UNHCRs, velsignelse fremover kan udsætte statsløses ansøgninger om dansk statsborgerskab, hvis ansøgerne ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) kan være til fare for statens sikkerhed. Det vurderer Politiken i en analyse, vi ikke har kunnet finde online. I flere år har skiftende danske regeringer og UNHCR tolket statsløsekonventionen således, at en stat kun kunne afvise statsløse omfattet af konventionens ansøgning, hvis de direkte var dømt for en forbrydelse mod statens sikkerhed eller havde fået en fængselsstraf på fem år eller derover.

Det sker i dag:

12:30: Regeringen afholder pressemøde om sin handlingsplan mod udenlandsk påvirkning af danske valg og demokratiet i Eigtveds Pakhus på Asiatisk Plads. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K), udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) deltager i pressemødet.

Hele dagen: Uddannelses- og Forskningsudvalget er fortsat på besøg i Japan.

Så har vi ikke mere for i dag. Rigtig god weekend!