Søren Espersen mod rov, de maksimalt 24 elever og DFs singler

Dagens overblik: Dansk Folkepartis udenrigsordfører lægger sig ud med den amerikanske ambassadør i Danmark. Og så står det skidt til med S og SFs ambition om maksimalt 24 elever i en skoleklasse. Dit overblik over dagen i dansk politik her.

Foto: Jeppe Bjørn Vejlø.
Læs mere
Fold sammen

God-mandag-morgen.

Vi begynder dagen i de danske folkeskoleklasser og spoler tiden tilbage til 2010.

Dengang varmede Socialdemokraterne og SF op til den kommende valgkamp med et skoleudspil under overskriften »En ny start for folkeskolen«.

I udspillet under pkt. 1 hed det:

»Vi ønsker bl.a. to-lærerordning eller undervisningsassistenter i dansk og matematik og styrket samarbejde mellem lærer og pædagoger, max 24 elever i klasserne, hvilket indfases fra 0. klasse, lektiecafé og særlige læsekurser for elever, der ikke har lært at læse efter 2. klasse.«

Men ifølge Jyllands-Posten er ambitionen om et elevloft på 24 langt fra indfriet.

En opgørelse fra Undervisningsministeriet viser således, at andelen af elever, der går i en klasse med over 24 elever, er steget fra 23 pct. i 2011 til 26,5 pct. i 2014. Der er desuden blevet færrere lærere per elev.

Enhedslistens undervisningsordfører, Rosa Lund, om den udvikling:

»Det er katastrofalt i en tid, hvor man har lavet en stor inklusionsaftale og gennemført en omfattende reform.«

Undervisningsminister Christine Antorini (S) minder om, at elevloftet ikke blev en del af regeringsgrundlaget - og at den gennemsnitlige klassekvotient er 21,5.

Runde 1: Espersen vs. Gifford

Den amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, blander sig nu i debatten i kølvandet på sidste uges terrorangreb i København.

Gifford minder danskerne om, at skal vi undgå en gentagelse, så står vi også selv med et ansvar. Et ansvar som indbefatter, at man husker at omfavne alle religioner i samfundet og ikke sætter lighedstegn mellem terror og islam.

Foto: Simon Læssøe. Rufus Gifford Fold sammen
Læs mere

»Det, vi kæmper mod her, er ekstremisme. Radikalisering. Det er ikke Islam. At sidestille terror udelukkende med en enkelt religion, hvis tilhørere i overvældende flertal er på samme side som os, der bekæmper terror, er præcis det modsatte af, hvad vi burde gøre,« siger ambassadøren til Berlingske.

Men den melding vækker ikke ligefrem genklang hos Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, som ikke forstår, hvad »der foregår i hovedet« på ambassadøren.

»Det er jo grotesk at sige, at islam intet har med terroren at gøre. Det er et vanvittigt mantra. Hvorfor er det så, at der råbes koranvers, når angrebene finder sted. Hvis man seriøst mener det, afskriver vi jo vores egen historie, der fortæller, at kristendommen jo blandt andet var årsag til hekseafbrændingerne,« siger Espersen til avisen.

Og på Twitter mandag morgen:

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) erklærer sig i øvrigt »fuldstændig enig« i budskabet fra den amerikanske ambassadør.

Runde 2: Espersen vs. Stampe

Mener du, at terrorangrebet har ført til et større had rettet mod muslimer?

Sådan lyder spøgsmålet i den trykte udgave af BT til henholdsvis de Radikales udenrigsordfører, Zenia Stampe, og Søren Espersen. De to har som oftest vidt forskellige politiske udlægninger, og dagens spørgsmål er ikke en undtagelse.

Stampe: »Jeg er bekymret for, at der på grund af terrorangrebet opstår en generel mistillid til helt almindelige muslimer og andre med mellemøstlig baggrund.

Espersen: »Summen af ondskab på jorden er konstant.«

»Der er altid hadefulde folk, og det vil der altid være. De hader muslimer, jøder, Dansk Folkeparti og de Radikale. Der er altid nogle, der hader, og det tror jeg er nogenlunde konstant i befolkningen. Det er nogle ganske få mennesker, og de fortjener ikke anerkendelse. Vi vil ikke have had i vores samfund.«

Dagens tal:

Dansk Folkeparti har størst singletække - og 21,9 pct. af de ugiftes stemmer.

Fold sammen
Læs mere

Historier fra weekenden:

Først 1-2-3 med Thorning. Statsministeren fandt således i en travl uge plads til at give interview til bl.a. Berlingske og Jyllands-Posten.

1: Hos sidstnævnte vakte det opsigt, at Thorning ikke ønskede at tage stilling til den Muhammed-tegning, som formentlig gjorde tegneren Lars Vilks til terrormål.

»Jeg synes ikke, det tilkommer mig at have holdninger til specifikke ytringer eller specifikke tegninger. Det er ikke det, jeg skal som statsminister, siger Thorning til avisen. I 2006 under Muhammed-krisen mente hun det modsatte.

2: Hvad skete der i regeringstoppen og Statsministeriet, da nyheden om terrorangrebet løb ind? Det kan du læse om i Berlingskes fortælling »Thornings syv døgn i terrorrens tegn«, som følger statsministeren, helt fra de første skud blev løst på Østerbro.

I samme avis viser en meningsmåling fra Gallup, at danskerne generelt mener, at Thorning har klaret efterdønningerne fra sidste uges angreb særdeles godt.

Kan det betale sig at arbejde-diskussionen genåbnet

Ifølge tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet får 4.500 kontanthjælpsmodtagere mere i samlede offentlige ydelser, end hvad der svarer til en lønindkomst på 350.000 kr., hed det hos Finans.

»Jeg tror, at mange danskere vil være overraskede over, at man kan få så meget. Men det viser, at det er alt for mange, for hvem det ikke kan betale sig at arbejde,« sagde Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg. Der er behov for et loft over, hvad man kan modtage i offentlige ydelser som kontanthjælpsmodtager, understreger hun.

Men der bliver kastet et forkert lys over tallene, forklarer Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen.

Alternativet rykker tættere på målstregen

Uffe Elbæks parti, Alternativet, kommer hele tiden tættere på den magiske grænse på 21.000 verificerede underskrifter, det kræver for at blive opstillet til det kommende folketingsvalg.

Men paradoksalt nok kan det vise sig som en bet for rød blok, hvis missionen lykkes. For kan Alternativet stille op, men klarer ikke spærregrænsen på 2. pct. ved valget, er stemmerne spildt. Stemmer, der ellers kunne lune i rød blok.

Og det projekt er større end risikoen for stemmespild ved et enkelt valg?, lyder spørgsmålet til Elbæk i Jyllands-Posten, som får et svar med svung fra partilederen:

»Langt større. Desuden skal lysten til succes være større end frygten for fiasko. Lige nu har vi rigtig meget lyst til at få et bragende godt folketingsvalg.«

Ifølge Elbæk kan det i øvrigt ske allerede i dag, at partiet når sit underskriftmål.

Det sker i dag:

10.00:

Mere om det her

14.30: Socialminister Manu Sareen (R) skal et smut i samråd og svare på spørgsmål om »lukning af mandekrisecentre på grund af manglende udbetaling af afsatte midler.«