Socialdemokratisk støtte til omdiskuteret DF-forslag forarger gamle venner: »Et ekstremt værdiskred«

Dagens overblik: Socialdemokratiet byder sig til i forhandlinger om et paradigmeskifte i udlændingepolitikken og er åben for en mere aktiv hjemsendelsespolitik. Rigsrevisionen advarer om problemer med genopretningen af inddrivelsessystemet i skattevæsenet. Og så ønsker statsministeren, at forsvarsforbeholdet på et tidspunkt bliver fortid. Hele dit politiske overblik her.

Foto: Mads Claus Rasmussen. Socialdemokratiet melder sig nu klar til at forhandle om det såkaldte paradigmeskifte i udlændingepolitikken, som Dansk Folkeparti vil bringe ind som et krav i de kommende finanslovsforhandlinger. Og Socialdemokratiet ser positivt på flere af DF’s ønsker, siger partiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye (længst til venstre).
Læs mere
Fold sammen

Bonjour og velkommen til tirsdagens politiske morgenpost, hvor vi som så ofte før har samlet alt, du skal vide om dansk politik i dag.

Men inden vi når til historien bag dagens overskrift, skal vi lige nå at runde forsiden på dagens Berlingske.

Avisen er dykket ned i Rigsrevisionens beretning om statsregnskabet og har her kunnet læse, at Rigsrevisionen ser med overordentlig stor skepsis på det arbejde med genopretningen efter Skats skandaleramte inddrivelsessystem, EFI, der har kostet staten milliarder af tabte kroner og er blevet kaldt den største IT-skandale i nyere tid.

Arbejdet med igen at få inddrivelsen af borgere og virksomheders gæld til staten fuldt op at køre er fyldt med så mange problemer, at der er alvorlig risiko for forsinkelser og nye tab i milliardklassen, konkluderer Rigsrevisionen i rapporten, hvor statens kontrollerende revisor »med bekymring« betragter de foreløbige udfordringer, Skatteministeriet og skattevæsenet har med inddrivelsen og EFIs afløser, PSRM.

»Rigsrevisionen konstaterer, at der er væsentlige risici for forsinkelser og for yderligere provenutab, inden inddrivelsen kan forventes at være normaliseret,« står der i beretningen.

Frygten går på, at voksende restancer og mangelfuld inddrivelse vil gøre gælden svær at inddrive og dermed »medføre betydelige tab for det offentlige«.

I november 2021 står en stor del af restancerne desuden til at blive forældede, og i rapporten sår Rigsrevisionen tvivl om, hvorvidt det nye inddrivelsessystem vil kunne nå at inddrive gælden inden da. Samtidig ser Rigsrevisionen med skepsis på udarbejdelsen af det nye IT-system til inddrivelse, der indtil nu kun har kørt fordringer – gældskrav – med ubetalt licens til DR for i alt tre millioner kroner.

Rigsrevisionen ser det som en risiko, at der kan opstå nye og større problemer, når Skats store gældskrav på 72,2 milliarder kroner bliver fuldt indført i løbet af de næste år.

Ifølge den netop pensionerede datalogi-lektor Erik Frøkjær fra Københavns Universitet, der har fulgt Skats IT-problemer tæt, er Rigsrevisionens rapport »endnu et eksempel på den elendige forfatning, som IT-systemerne i Skat er i«. Og rapporten får flere oppositionspartier til at rette hård kritik mod skatteminister Karsten Lauritzen (V), som de mener har talt om genopretningsprocessen i mere positive toner, end rigsrevisionsrapporten signalerer.

»Jeg er rystet over den manglende information fra ministeren. Det er en gentagelse af fortidens problemer, og igen har det været en undskyldning fra en skatteminister for ikke at tilføre flere ressourcer til personer til inddrivelse,« siger skatteordfører Rune Lund (EL) til avisen, der også har talt med SFs Lisbeth Bech Poulsen og Jesper Petersen fra Socialdemokratiet, der begge er kritiske over for ministerens håndtering.

Men skatteminister Karsten Lauritzen »mener simpelthen ikke«, at det er rigtigt, at han har tegnet for pænt et billede af genopretningen.

»Rigsrevisionen gør sit arbejde, og de udtrykker en bekymring for den procesrisiko, der er, ved at lave et nyt inddrivelsessystem. Det er den samme procesrisiko, jeg giver udtryk for over for Folketingets finansudvalg i aktstykkerne og over for den kreds af partier, der har været med til at lave aftalen om en investeringsplan,« siger skatteministeren og tilføjer:

»Der er dog ikke noget, der tyder på, at det, der jo er risikoen, skulle blive til virkelighed. Tværtimod holder man det overordnede budget og den overordnede tidsplan. Men når man skal bygge et nyt IT-system, og man skal køre paralleldrift med et andet system, indebærer det altid nogle risici.«

Og på Twitter får Venstre-ministeren til gengæld støtte fra Alternativets René Gade:

Læs hele historien her.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

S åbner for paradigmeskifte

Og så er det blevet tid til historien bag overskriften.

Den finder vi i Politiken, der skriver, at Socialdemokratiet nu melder sig klar til at forhandle om det såkaldte paradigmeskifte i udlændingepolitikken, som Dansk Folkeparti har signaleret, at partiet vil bringe ind som et krav i de kommende finanslovsforhandlinger med regeringen. Og Socialdemokratiet ser positivt på DFs ønsker.

»Jeg opfordrer til, at hvis regeringen og DF her i efteråret har tænkt sig at forhandle om, hvordan vi kan styrke hjemsendelsen af folk, når der er kommet fred i deres hjemland, så kan de lige så godt invitere Socialdemokratiet med og få et bredt flertal bag de ændringer, som er på vej«, siger udlændingeordfører Mattias Tesfaye.

Han siger til avisen, at socialdemokraterne kan »se os selv i langt det meste«.

Forhandlingerne om paradigmeskiftet var blandt de hårde nødder, som sidste efterår fik forhandlingerne om en finanslov og skattereform i langdrag, og forhandlingerne om paradigmeskiftet blev sidenhen udskudt. Inden da nåede regeringen og DF at lave et aftaleudkast, som siden blev lækket, og Socialdemokratiet er åbne over for flere af forslagene, der omhandler flygtninge primært fra Syrien med midlertidig opholdsstatus i Danmark.

S er for eksempel positive over for et nyt hjemrejseprogram, som skal træde i stedet for det nuværende integrationsprogram for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus, og at flygtningebørns opnåede tilknytning til Danmark – uanset barnets alder – ikke skal tillægges vægt inden for de første fem år af barnets ophold i landet, når myndighederne skal vurdere, om børnene kan få inddraget opholdstilladelsen.

Partiet er heller ikke afvisende over for at udbetale 1.000 kroner om måneden til op til to familiemedlemmer i en flygtnings hjemland, hvis en flygtning med midlertidig beskyttelsesstatus giver afkald på sin ret til familiesammenføring.

Den socialdemokratiske melding høster mildest talt ikke roser i oppositionspartierne Enhedslisten og Radikale Venstre, der som bekendt er kommet overordentlig på kant med det største oppositionsparti i den seneste tid.

»Jeg kan ikke se forskel på DF og S,« siger udlændingeordfører Sofie Carsten Nielsen fra de Radikale, og det er ikke ment som en ros.

Enhedslistens udlændingeordfører, Nikolaj Villumsen, kalder udmeldingen fra Socialdemokratiet et udtryk for »et ekstremt værdiskred«.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) afviser dog, at regeringen vil bringe Socialdemokratiet ind i forhandlingerne om et paradigmeskifte.

Læs Politiken-nyheden her og gennemgang af de enkelte forslag til et paradigmeskifte her. Historien om Inger Støjbergs afvisning har vi ikke kunnet finde online.

Løkke ønsker forsvarsforbeholdet afskaffet

Vi griber Jyllands-Posten for at hapse dagens næste politiske historie.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har tidligere meddelt, at han ønsker at diskutere Danmarks EU-forbehold, og hvor hensigtmæssige de nu er. Nu bliver han mere konkret og siger til avisen, at han gerne så forsvarsforbeholdet forsvinde.

»Jeg ønsker, at der kan komme en dag, hvor vi ikke har et forsvarsforbehold,« siger Lars Løkke Rasmussen til avisen, hvortil han dog også siger, at »sagen er ikke modnet til nogen afstemning«.

Du sagde på europadagen, at der kommer ingen afstemning i denne valgperiode. Hvad med den næste, spørger Jyllands-Posten.

»Det ved jeg ikke. Det kan jeg ikke sige noget om for nærværende. Jeg koncentrerer mig om denne valgperiode,« svarer statsministeren.

Hans nære partifælle, forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, har tidligere slået til lyd for at gøre op med forsvarsforbeholdet, mens Dansk Folkeparti, der gerne vil i regering med Venstre efter næste valg, omvendt vil frede de danske forbehold. Og partiets udenrigsordfører, Søren Espersen, kalder det »utænkeligt«, at DF kan indgå i en regering, der udskriver en folkeafstemning om et EU-forbehold. Læs nyheden her og et længere interview med Lars Løkke Rasmussen her.

Offentlighedsopgør er gået i stå

Vi napper igen Berlingske, der skriver, at forhandlingerne om at ændre offentlighedsloven nu står stille.

I spidsen for forhandlingerne står justitsminister Søren Pape Poulsen (K), der ellers tilbage i 2016, inden Konservative trådte ind i regeringen, erklærede, at der var brug for ændringer af loven inden for et år.

Men det seneste forhandlingsmøde om offentlighedsloven fandt sted i Justitsministeriet 22. maj, og dengang blev forligspartierne endnu engang præsenteret for et forslag til ændringer af loven, som SF og de Radikale fandt utilstrækkeligt, skriver avisen.

Oppositionspartierne meddelte på mødet, at de ville stemme for forslaget, selv om de kun anså det for at foretage minimale ændringer af loven. Hvis ikke der kommer større ændringer på bordet, vil de opsige forliget i forbindelse med næste folketingsvalg.

Berlingske har i flere dage forsøgt at få et interview med Søren Pape Poulsen, men ministeren har afvist at stille op og i stedet sendt en skriftlig kommentar, hvori han medgiver, at det ingen hemmelighed er, at forligspartierne står et stykke fra hinanden.

Læs hele historien her.

Ministersvar om familiesammenføringer får S og DF til at vejre morgenluft

Vi skal også lige nå at runde dagens Kristeligt Dagblad, der har taget fat i Socialdemokratiet og Dansk Folkepartis ønske om et loft over familiesammenføringer efter tysk forbillede. Avisen skriver, at et nyt svar fra Udlændinge-og Integrationsministeriet nu bekræfter de to partiers udlændingeordførere i, at loftet er muligt at vedtage.

Ministersvaret vurderer, hvordan Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kunne tænkes at vurdere et loft over antallet familiesammenføringer til flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus i Danmark, og i svaret lyder det blandt andet, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention »ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da familier ikke efter artikel 8 (om ret til familieliv,red.) har en umiddelbar ret til at vælge det land, hvori de vil udøve deres familieliv«.

Ifølge S-udlændingeordfører Mattias Tesfaye er der »intet i dette svar fra ministeriet, der overbeviser mig om, at det ikke kan lade sig gøre med en dansk model«, mens DFs Martin Henriksen mener, at svaret »peger i retning af, at det kan lade sig gøre«. Dén historie finder du her.

Dagens interview

... finder du i Berlingske.

Avisen har talt med den tidligere udviklingsminister i SRSF-regeringen og nuværende generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Christian Friis Bach, om at finde arbejde efter politik, og om han mener at have gjort en forskel som folkevalgt eller som NGO-leder.

»Som minister var jeg med til at bestemme en masse ting, men jeg følte ikke helt, at jeg var med til at gennemføre beslutningerne. Så kom jeg i FN, hvor bureaukratiet gør det meget svært at bestemme og endnu sværere at gennemføre beslutningerne. Men hos Dansk Flygtningehjælp kan jeg både være med til at bestemme, gennemføre beslutningerne og være med helt ude hos de flygtninge og fordrevne, som det handler om,« siger Christian Friis Bach.

Interviewet er endnu ikke online, men det lover vi, at det kommer.

Tre korte:

1. Dansk Folkeparti har gjort det til en mærkesag at stoppe det, partiformand Kristian Thulesen Dahl har kaldt for »udhulingen« af folkepensionen. Konkret vil partiet gøre op med, at folkepensionen stiger med 0,3 procent mindre end den generelle lønudvikling for at finansiere den såkaldte satspulje til sociale formål.

En ny udregning fra Ældre Sagen viser, at en almindelig folkepensionist får 518 kroner før skat ekstra til sig selv i 2019 svarende til 43 kroner om måneden før skat, hvis DF-kravet bliver gennemført. Det skriver DR.

2. 28-årige Bergur Løkke Rasmussen er af Venstres Europaudvalg i København blevet indstillet som kandidat til europaparlamentsvalget til valg. Det skriver Ritzau. Bergur Løkke Rasmussen er, ja, søn af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), men han håber, at vælgerne også vil kigge på hans fornavn og blive interesserede i »hvem den fyr, der stiller op, er«, siger han.

3. En legeplads i Frederiksberg Have er nu kommet på regeringens forslag til næste års finanslov. Det skriver Berlingske, der har talt med Venstres folketingsmedlem Jan E. Jørgensen, som også er byrådspolitiker på Frederiksberg og finder legepladsen, som hører ind under Slots- og Kulturstyrelsen, »dødsenskedsommelig«.

Er det her et eksempel på, hvornår det er en fordel at have et medlem i kommunalbestyrelsen, der også er medlem af regeringen, spørger avisen Jan E. Jørgensen.

»Ja, det kan man roligt sige, for ellers var det simpelthen ikke blevet bragt videre. Der er ting, som er så nære, at man ikke kan fortænke en kulturminister i, at det ikke står højest på hendes dagsorden,« svarer Venstre-politikeren.

Det sker i dag:

Det meste af dagen: Den franske præsident, Emmanuel Macron, og hans hustru, Brigitte Macron, er på statsbesøg i Danmark i dag og i morgen. Emmanuel Macron skal blandt andet mødes med dronning Margrethe, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF). Statsministeren og præsidenten mødes til en arbejdsfrokost i Statsministeriet kl. 12.30, som afsluttes med et pressemøde. Kl. 16.00 vil de deltage i en EU-debat i Den Sorte Diamant.

Klokken 10:30: Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) skal i samråd om nedlæggelse af stillinger i Skov- og Naturstyrelsen.

Klokken 13:00: Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) skal i samråd om udsendelsescentre i udlandet for afviste asylansøgere

Klokken 14:00: Ældreminister Thyra Frank (LA) og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) skal i samråd om medicinhåndtering m.m. i hjemmeplejen.

Rigtig god dag til alle læsere.