»Snart stivner Søren Pape Poulsens smil«

Dagens overblik: Mette Frederiksen vil hæve boligskatten for pensionister og middelklassen med flere tusinde kroner. Østarbejdere giver alligevel overskud for Danmark, og så er tre ud af fire undersøgte asylbørn i virkeligheden voksne.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Godmorgen og velkommen til denne uges midtvejspost.

Når du har læst dagens politiske overblik, vil du vide, at Mette Frederiksen vil hæve boligskatten for rige, pensionister og middelklassen, at retsforbeholdet kan svække Danmarks kamp mod terror, og at østarbejdere - dem der blandt andet er kaldt for »græshopper«, der »suger al energi ud« - faktisk er en gevinst for det danske samfund.

Og så får du svaret på, hvem der siger følgende:

»Det viser mig, at hun slet ikke har forstået faren ved islam, måske fordi hun selv er muslim.«

Hvem, der siger det, og hvad det drejer sig om, vender vi tilbage til, men først skal vi en tur forbi Børsen, der kan fortælle, at Mette Frederiksen vil have boligskatten til at stige for alle, der ejer en bolig til en værdi over tre millioner kroner.

Regeringen har i regeringsgrundlaget lagt op til en beskatning på 0,6 procent af en boligs værdi op til 6 millioner. Værdien derover skal beskattes med 1 procent.

Men Socialdemokratiet vil have, at 'knækket' - der hvor skatten bliver højere - skal være ved tre millioner kroner af boligens værdi, og at værdien derover skal beskattes med omkring 1,8 procent i stedet for 1 procent.

Mette Frederiksens krav vil ifølge Nordea betyde, at danskere med en bolig til en værdi på fem millioner kroner kan se frem til en årlig skattestigning på 12.000 kroner. Det skyldes, at ejendomsværdiskatten har været fastlåst siden 2002, men det ophævede partierne bag aftalen (regeringen, DF, S og R) om et nyt ejendomsvurderingssystem i november.

»De (boligejere i dyrere boliger, red.) skal tilsvarende reglerne i dag betale mere, fordi vi har et progressivt skattesystem. Det har vi på personbeskatning, og det har vi på boligbeskatning. Det, synes vi, er fornuftigt,« siger Mette Frederiksen.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Ifølge flere økonomer vil Mette Frederiksens forslag ramme boligejerne i »Region Hovedstaden hårdt« og ikke bare ramme de rige, men også mange pensionister og middelklassen.

»I de dyreste områder kan forslaget få ganske alvorlige konsekvenser, hvis det gennemføres, men det er ikke sådan, at alle huse på Frederiksberg, Gentofte, Lyngby eller Ruderdal ejes af millionærer. Så langt fra. Der bor også både pensionister og masser af familier fra middelklassen, der blot har valgt at bruge en stor del af deres indkomst på at bo, mod til gengæld at undvære på andre områder,« siger Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker i Nordea.

Du kan læse historien i Børsen her (kræver abonnement).

Snart stivner Søren Pape Poulsens smil

Børsens politiske kommentator, Helle Ib, har skrevet en analyse om kampen om boligskatten med ovenstående overskrift. For går Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet sammen i forhandlingerne om en boligskat, kan det blive mere end svært for regeringen at komme igennem med de Konservatives største ønske om lavere boligskat, lyder det.

»Partierne er ikke blevet udstyret med en vetoret. Men er Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i fællesskab enige om at ændre den fordelingsmæssige profil i fremtidens boligbeskatning, kan regeringen ikke bare smække døren i. Boligskatten bliver dermed trekløverets første reelle opgør om fordelings- og skattepolitikken, hvor LA og De Konservative risikerer at måtte sluge ubehagelige skattestigninger,« skriver Ib.

Du kan læse hendes analyse her (kræver abonnement).

​Danmark er tæt på Europol-aftale

Ifølge flere medier er Danmark tæt på en aftale om Europol. EU har ifølge TV2 fremsat et tilbud til Danmark om, at dansk politi fortsat vil få adgang til at søge i Europols databaser, men ikke med direkte søgeadgang, som politiet har i dag.

De oplysninger vækker glæde hos Dansk Folkeparti.

»Dansk politi får mulighed for at søge på de forskellige personer i databaserne. Det synes jeg lyder godt,« siger Kristian Thulesen Dahl.

De foreløbige oplysninger tyder dog på, at dansk politi fremover skal igennem en forbindelsesofficer, når de vil have oplysninger.

»Hvis det bliver lidt mere omstændeligt at bruge Europol, så er det en fornuftig pris at betale for, at vi fortsat har ret til at indføre grænsekontrol,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Læs mere her.

Men en række ja-partier har ikke sådan lige tænkt sig at acceptere aftalen, skriver Politiken. Lederne af Socialdemokratiet, de Radikale og SF har i et fælles brev krævet en høring med deltagelse af rigspolitichefen og en række højtstående embedsmænd, inden de vil være med til at indgå en aftale om det europæiske politisamarbejde Europol.

»Vi har behov for at få især rigspolitichefens vurdering af aftalen, som regeringen tilsyneladende har indgået. Det er ikke kun en politisk aftale, men i højeste grad vigtigt at få oplyst, om den politifagligt er god nok,« siger Mette Frederiksen (S).

Terrorbekæmper i EU advarer: Danmark vil stå svækket

Vi hopper videre til Berlingske, der kan fortælle, at retsforbeholdet i stigende grad står i vejen for dansk deltagelse i EUs kamp mod terror.

Sådan lyder advarslen i hvert fald fra EUs antiterrorkoordinator, Gilles de Kerchove. Forslaget til en særaftale om Europol er seneste eksempel, lyder det.

»Jo mere vi samarbejder og skaber en sikkerhedsunion, desto mere attraktivt er det at være en del af denne. Derfor vil det komme til at stå stadig mere klart for den danske befolkning, hvor stor en værdi der er i at droppe forbeholdet,« siger de Kerchove.

Koordinatoren vurderer, at der i øjeblikket hersker en betydelig terrortrussel. Fordi offensiven mod Islamisk Stat medfører, at terror­organisationen har behov for at vise, at den stadig udgør en trussel, og fordi der stadig menes at være 2.500 europæiske statsborgere, der kæmper for Islamisk Stat i Syrien og Irak.

Du kan læse historien og et interview med de Kerchove her.

Advarslen bider dog ikke rigtigt på Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.

»Jeg tror, at folkene i det system vil mene, at alle lande, der ikke er med i alt, hvad EU finder på, er svækket i kampen mod terror,« siger Kristian Thulesen Dahl, som var på nej-sidens front ved sidste års folke­afstemning om at erstatte EU-retsforbeholdet med en tilvalgsordning.

Du kan læse hans og Pernille Skippers reaktion her.

»Græshopperne« giver overskud

»Vi kan ikke have en græshoppemodel, hvor nogle græshopper, i dette tilfælde østeuropæere, hopper ind på marken, suger al energi ud og derefter hopper videre til næste mark.«

Sådan lød det i juli 2013 fra Brian Mikkelsen (K), efter det var kommet frem, at antallet af østeuropæere, der modtog danske børnepenge i Danmark, var fordoblet over en periode på fire år.

Siden rasede debatten om velfærdsturisme, og Lars Løkke Rasmussen - der dengang sad i opposition - beskyldte den daværende Thorning-regering for at sove i timen og bare følge EU-reglerne uden at kæmpe imod, mens der blev sendt penge ud af landet i form af bl.a. børnecheck.

»Vi kan ikke have et system, hvor man, bare fordi man planter sine træsko i en jordbærmark en dag, så kan sende store børnechecks hjem til lande, hvor leveomkostningsniveauet er meget, meget lavere, og hvor antallet af børn måske også er højere,« sagde Lars Løkke i februar 2014.

Men i dag kan Politiken fortælle, at »græshopperne« og dem, »der planter sine træsko i en jordbærmark«, altså østarbejderne, faktisk er en gevinst for Danmark.

Det viser en stor undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI. Helt præcist gav østarbejderne i 2013 et gennemsnitligt overskud på 6.959 kroner, fordi de bruger færre velfærdsydelser.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) fastholder alligevel regeringens ambition om at indsnævre udlændinges ret til visse velfærdsydelser.

»Politisk mener jeg ikke, at vi skal udhule den danske velfærdsmodel i forhold til, at danske velfærdsydelser bare skal tilfalde dem, der kommer hertil og arbejder på et meget lempeligt grundlag. Der skal være forskel.«

Men hvor ser du tegn på, at den bliver udhulet?, spørger Politiken.

»Det gør jeg i forhold til en politisk diskussion om, at hvis man gør det nemmere at få danske velfærdsydelser, så smutter opbakningen til det stærke europæiske samarbejde,« svarer Troels Lund Poulsen.

Du kan læse historien lige her.

Asylbørn viser sig at være voksne

Videre til Jyllands-Postens forside, hvor man kan læse, at tre ud af fire asylbørn, hvis alder er blevet undersøgt af læger efter tvivl om deres korrekte alder, i virkeligheden viser sig at være over 18 år.

Der er blevet undersøgt knap 600 børns alder ved røntgenbilleder af fingerknogler og tænder.

Mindreårige har en række fordele under asylfasen, og får de asyl, kan de i modsætning til voksne søge om at få deres forældre hertil som familiesammenførte.

Martin Henriksen, Dansk Folkepartis udlændingeordfører, mener, at der er tale om helt bevidst snyd.

»De forsøger at svindle sig til en opholdstilladelse og fordele, som de ikke er berettigede til,« siger Martin Henriksen, der mener, at man nu bør tage konsekvensen og aldersteste alle, med mindre der helt åbenlyst er tale om små børn.

Det afviser udlændingeminister Inger Støjberg (V) dog.

Du kan læse den historie her.

Derfor tøvede Thyra Frank pludselig under omdiskuteret interview

Anders Samuelsens politiske opfindelse, Thyra Frank, har fået en turbulent begyndelse på livet som minister.

Et TV-interview og et misset samråd har fået modstandere til at lugte blod. Berlingske er gået bag Thyra Franks begyndelse som minister.

Det er især et omdiskuteret interview på TV2, hvor hun lagde ansvaret for kummerlige forhold på en række plejehjem over på kommunerne, som har sendt Thyra Frank i modvind.

Selv mener Thyra Frank, at hun blev ramt af sin egen fortid under interviewet. At hun blev presset ind i en rolle, hun absolut ikke ville have.

»Jeg sad og fik et flashback. Jeg tænkte: Nu sidder jeg som minister. Men jeg har siddet som leder derude i virkeligheden. Og når der kom nogle ubehagelige sager, tænkte jeg altid: Åh nej. Det er selvfølgelig forfærdeligt for dem, der er involveret, men jeg tænkte også, at nu ville der straks stå en journalist foran en minister og spørge: Hvad vil du gøre ved det? Og jeg vidste, at ministeren ville sige: Der skal være nogle flere regler og love,« fortæller hun.

Du kan læse den fine baggrund her (kræver abnonnement).

Fire hurtige nyheder, du også skal have med

1) I går kom der nye Pisa-resultater for den danske folkeskole. Det viste, at danske elever går frem i matematik, mens det går mere trægt med læsningen.

»Fremgangen i matematik er signifikant og flot. Det er resultatet af en systematisk indsats i matematikfaget. Og det skal man sende tilbage til matematiklærerne med stor ros. Men i de andre fag går vi hverken op eller ned. Det betyder, at vi skal have fokus på både læsning og naturfag«, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA) til Politiken (endnu ikke online).

2) Undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil ikke lave nye regler for, hvordan elevoptaget på landets gymnasier skal fungere fra næste skoleår for at forhindre såkaldte ghettogymnasier, skriver Politiken. Det ville hendes forgænger på posten ellers.

»Vi kommer ikke til at kigge på unge menneskers hudfarve og så fordele dem på gymnasier efter hudfarve«, sagde ministeren på et samråd i går.

3) De røde partier vil have Danmark med til at arbejde for indførslen af en skat på finansielle transaktioner, den såkaldte finansskat. Derfor fremsætter de et forslag, der skal behandles i folketingssalen i dag.

Det skriver Information, og du kan læse mere om det her (kræver abonnement).

4) Oppositionen indstiller sigtekornet på endnu en ny minister. Det er partierne bag Togfonden, der mener, at transportminister Ole Birk Olesen (LA) har afgivet urigtige oplysninger, og det forlanger de nu svar på.

Læs mere om det her.

Minister i mindretal om fiskeripakke

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, de Radikale og SF er blevet enige om en pakke, der skal sætte gang i væksten inden for fiskerierhvervet.

Partierne fremsætter i dag et forslag i folketingssalen, og dermed står miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen til at komme i mindretal i Folketinget, skriver Jyllands-Posten. Det er fjerde gang på en uge, at regeringen kommer i mindretal.

Partierne har mistet tålmodigheden med miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), og Dansk Folkepartis fiskeriordfører, Ib Poulsen, siger til avisen, at regeringen nu bliver pålagt at gennemføre partiernes fiskeripakke, som den ser ud.

»Det er take it or leave it. Vi er i tidsnød, fordi vi har en kystfiskeriordning, som udløber til nytår, så der skal en ny aftale på plads,« siger Ib Poulsen.

Du kan læse den historie her.

Fik du læst?

I går faldt nyheden om, at Mogens Camre er død.

Berlingskes Politiko kan i dette portræt fortælle, at »et opkald fra Søren Espersen og en brunch hos Pia Kjærsgaard ændrede historien for Mogens Camre«.

Læs portrættet af den kontroversielle politiker her.

Dagens debat

Finder vi i BT, der spørger: »Blev Mogens Camre misforstået som politiker?«

Nej, siger Özlem Cekic:

»Det, der kendetegnede Camres udtalelser, var, at de med årene blev mere og mere ekstreme. Han var enormt generaliserende og blev jo dømt for racisme med citatet: ' Muslimerne fortsætter, hvor Hitler sluttede. Kun den behandling, Hitler fik, vil ændre situationen'. Det var skræmmende læsning for mange danske muslimer.«

Ja, siger Søren Espersen, næstformand i DF:

»Özlem Cekic må da sige, hvad hun vil, og hvis hun føler trang til at sparke til en mand, der i høj grad ligger ned, så må hun da selv om det, men det, hun siger, er noget vås. Det viser mig, at hun slet ikke har forstået faren ved islam, måske fordi hun selv er muslim. Mogens Camres vrede rettede sig ikke imod muslimer. Hans vrede rettede sig imod islam, som i den grad bliver brugt til hjernevask af unge, og det vil man vide, hvis man læser hans forfatterskab. For ham drejede det sig ikke om en stigmatisering af muslimer, og det viser bare, at Özlem slet ikke har læst hans ting.«

Debatten er ikke online.

Dagens debat 2

»Min spisestøtte er lige gået.

Så nu sidder jeg her ved mit spisebord med en ubehagelig følelse af at have mad i min mave. Heldigvis er det sund mad! Men den gør alligevel, at jeg føler mig som om, at jeg har taget et kilo mere på. En rugbrødsbolle med avocado, ost og kylling bevæger sig nu langsomt ned gennem mit system, bare tanken gør mig utilpas.

Egentlig havde jeg håbet på en ’fridag’ i dag, men jeg er glad for, at min spisestøtte alligevel kom, for ellers havde jeg nok ikke spist den frokost, som nu er på sin lange rejse gennem mit system.«

Sådan skriver Michella Ermark, der er svært spiseforstyrret, i en kronik i Information, hvor hun hylder den hjælp, hun får fra kommunen. Det er et led i en serie i Information, der sætter fokus hjælp fra velfærdsstaten.

Du kan læse kronikken her.

Det sker i dag

13.00 Møde i salen. Blandt andet kan regeringen som nævnt komme i mindretal. Du kan se hele programmet her.

14.00 Børne- og socialminister Mai Mercado (K) og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er kaldt i samråd om opdeling af elever i klasser på baggrund af etnicitet.

15.00 Børne- og socialminister Mai Mercado (K) skal i samråd om normeringsopgørelser på dagtilbudsområdet.

17.15 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er kaldt i samråd om overtrædelser af arbejdsmiljøloven på byggepladser.