SF-formand skærer igennem: »Han fik formuleret sig upræcist, men jeg har ikke behov for at klaske Jacob«

Dagens overblik: En aftale om minimumsnormeringer er forudsætningen for SFs støtte til regeringens første finanslov, slår SF-formand Pia Olsen Dyhr fast. I Venstres bagland vokser frustrationen over formandskabet med beskyldninger om »uartig« opførsel og ønsker om »udskiftning i partitoppen«. Og så finder konservative Rasmus Jarlov den amerikanske præsidents opførsel »fornærmende«. Hele dit overblik her.

I valgkampen erklærede SF-formand Pia Olsen Dyhr, at minimumsnormeringer ville blive afgørende for SFs støtte til den første finanslov efter valget. Siden har der været lidt forvirring. Mads Claus Rasmussen

Godmorgen og velkommen til ugens midtvejsmorgenpost.

For nok kan statsbesøg af den amerikanske præsident tilsyneladende godt blive udskudt med halvanden uges varsel – hvilket præsident Donald Trump ganske opsigtsvækkende valgte at gøre i nat – men den politiske morgenpost, den kommer altid.