Sent søndag aften kom topforhandler med en »alvorlig« besked: »Jeg har på intet tidspunkt set hende være så pessimistisk«

Dagens overblik: Kort før klokken 23 søndag aften blev forhandlingerne om en ny overenskomst sat på pause, og en af topforhandlerne var bestemt ikke optimistisk. Inger Støjberg angriber endnu en gang flygtninge for at være griske. Og så har Lars Løkke Rasmussen planer om en kæmpe park med havvindmøller. Hele dit politiske overblik her.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) forlod Forligsinstitutionen i København sent søndag aften, da forhandlingerne om en ny overenskomst blev sat på pause. »Jeg skal ikke lægge skjul på, at det ser meget svært ud,« sagde hun. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest

Godmorgen og velkommen til ugens første politiske morgenpost.

Her får du traditionen tro alt, hvad du skal vide om dansk politik. Og der er en del, du skal vide i dag, så lad os springe ud i det.

Vi begynder ved Forligsinstitutionen på Sankt Annæ Plads i det indre København og skruer tiden tilbage til sent i går aftes.

Klokken 22.45 blev de igangværende forhandlinger om en ny overenskomst for landets offentligt ansatte sat på pause, og forhandlerne fra staten, regionerne og kommunerne forlod Forligsinstitutionen. Her har de i selskab med forligsmand Mette Christensen tilbragt en hel del af deres tid gennem de seneste uger.

Forhandlingerne på statens område genoptages i dag klokken 14, mens kommunerne og regionernes forhandlere mødes i morgen klokken 10.

Selvom forhandlingerne blot er sat på pause, var det en alvorlig chefforhandler for staten i skikkelse af innovationsminister Sophie Løhde (V), der forlod Forligsinstitutionen sent i går aftes.

»Jeg skal ikke lægge skjul på, at det ser meget svært ud. Det er en dybt alvorlig situation, vi står i,« sagde hun ifølge Ritzau.

En besked, som TV 2s finanskommentator, Ole Krohn, tolker ret negativt.

»Sophie Løhde rydder fuldstændig bordet med de her kommentarer. Der var ingen optimisme at spore, intet glimt i øjet. Mit indtryk er, at vi er i en form for stor krise nu,« siger han til TV 2.

»Jeg har på intet tidspunkt set hende være så pessimistisk. Mit indtryk er, at vi befinder os i en stærkt kritisk situation,« lyder vurderingen fra Ole Krohn.

Forhandlingerne fortsætter dog – som tidligere beskrevet – senere i dag.

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen, der forhandler på vegne af de kommunalt ansatte, var i går aftes overrasket over, at forhandlingerne blev sat på pause.

»Jeg ved ikke, om man kan se det i mit ansigtsudtryk, men jeg er meget forvirret. Vi har siddet derinde en hel dag, og så får vi pludselig at vide, at nu sker der ikke mere, og nu skal vi gå hjem,« sagde Bondo ifølge DR.

DR Nyheders økonomikorrespondent, Casper Schrøder, forklarer, at pausen kan tolkes på to måder:

»Den gode lyder, at forhandlerne gennem weekenden har brugt time efter time på at vente, mens papirer er kørt frem og tilbage mellem de forskellige områder. Det har været en langsommelig proces med store mængder ventetid for mange mennesker. Også langsommere og mere besværlig, end mange havde ventet,« siger han til DR:

»Derfor er det nu naturligt af praktiske hensyn at bryde forhandlingerne op. Folk kan komme hjem og sove og få taget et bad. Der er simpelthen ingen grund til, at de sidder der, når ventetiden er så lang.«

Til Jyllands-Posten siger Jan Vælds, der blandt andet underviser i forhandling hos virksomheden Mannaz, at forhandlerne måske ikke er helt så pressede, som de ser ud.

»Der er formentlig slet ikke så meget pres, for der er ingen grund til at presse folk op i et hjørne. Det kan godt være, at der bliver taget nogle soveposer og nogle drømmesenge med derind (i Forligsinstitutionen, red.), og selv om det er komplekse forhandlinger, behøver de jo ikke alle være aktive på samme tid. Hvis der er en god stemning, er det meget nemmere at lave et kompromis,« siger han.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Løkkes store park

Vi er færdige med OK18 i denne morgenpost og bevæger os videre til dagens andre historier.

DR kunne i går aftes fortælle om et af elementerne i regeringens milliardstore energiudspil, der bliver præsenteret på torsdag.

Regeringen vil bygge en af verdens største havvindmølleparker, der skal levere så meget strøm til det danske marked, at det svarer til strømforbruget i landets syv største byer tilsammen.

Det er endnu ikke besluttet, hvor den nye havvindmøllepark skal ligge, men klart står det, at den skal stå færdig i løbet af perioden 2024-2027, fortæller statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

»Vi gør det jo, fordi vi overordnet har en ambition om, at Danmark skal være fri for fossile brændstoffer, når vi når 2050, og derfor skal vi jo bygge på det, vi allerede har gjort,« siger han til DR.

SF og Enhedslisten glæder sig over udsigten til en havvindmøllepark, men én er ikke nok, lyder det. SFs formand, Pia Olsen Dyhr, vil gerne have mindst tre.

»SF så gerne en meget mere ambitiøs plan. Det er nødvendigt, hvis vi for alvor vil udbygge den vedvarende energi. Vi mener, der er brug for mindst tre havvindmølleparker. Og vi kan altså ikke vente til 2027. Vi skal i gang med det samme,« siger hun til DR.

Mere om nyheden hos DR her og reaktionerne her.

Nordsjællandske unge vil ikke være håndværkere

Videre til Berlingske, der i dag har historien om, at det særligt er unge fra hovedstaden og Nordsjælland, der fravælger erhvervsskolerne og i stedet søger mod gymnasiet. Til gengæld findes der kommuner mange andre steder i landet, hvor en stor andel af de unge gerne vil være håndværkere.

Mens flere end hver tredje unge i Morsø og Norddjurs Kommune eksempelvis vælger en erhvervsuddannelse, er det under fem procent af de unge i Rudersdal og Gentofte Kommune, der vælger at efterfølge folkeskolen med en faglært uddannelse. Det viser en ny analyse fra Danmarks Arbejdsgiverforening (DA).

For Region Hovedstaden samlet set tjekker 13,7 procent af en ungdomsårgang ind på en erhvervsskole. I landets øvrige regioner er andelen lige godt 20 procent.

DAs administrerende direktør, Jacob Holbraad, er bekymret over udviklingen – særligt fordi vi i Danmark kommer til at mangle op mod 60.000 faglærte i 2025.

Han vurderer desuden, at det ser overordentligt svært ud at indfri den politiske ambition om, at 25 procent af alle unge skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020. I dag er andelen 19,4 procent.

»Man må være bekymret for, om vi kan nå den målsætning, vi har, hvis ikke der sker noget markant anderledes i forhold til at gøre de unge mere interesserede i at tage en erhvervsuddannelse,« siger han til Berlingske.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) er dog ikke så bekymret, og hun fastholder ambitionen.

»Det handler meget om, at de kommuner, der ikke får vejledt godt nok, lærer noget af kommuner, der gør det godt. Derfor vil jeg tage fat i kommuner, som jeg mener kan gøre en særlig indsats, og invitere dem på en kop kaffe og vise dem, hvad man konkret kan gøre,« siger ministeren.

Vil du sanktionere kommuner, der ikke lever op til den politiske ambition? spørger Berlingske.

»Jeg tror, vi starter med kaffen,« lyder Merete Riisagers svar.

Hele historien her.

En historie i dagens Jyllands-Posten kommer desuden med et bud på, hvorfor det går så langsomt med at få de unge til at vælge en håndværksuddannelse.

Ifølge en undersøgelse fra den uafhængige tænketank DEA har hver tredje elev i folkeskolen ikke mulighed for at vælge valgfag som håndværk, design, sløjd eller håndarbejde i de store klasser.

Og det kan have en negativ indflydelse på, hvor mange elever der vælger en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, konkluderer DEA.

Hele den historie hos Jyllands-Posten her.

Fire hurtige

1. Andelen af flygtninge, der er kommet i job efter at have været i landet i to år, er næsten tredoblet, skriver Børsen.

30,2 procent af de flygtninge, der kom til Danmark i 2015, var enten i beskæftigelse eller uddannelse to år senere, viser en ny analyse fra DA.

Af de flygtninge, der kom hertil i 2012, var det blot 11,1 procent, der var i arbejde eller uddannelse efter to år.

Læs hele historien hos Børsen her, hvor du også kan få en reaktion fra en meget glad beskæftigelsesminister.

2. Selvom undervisningsminister Merete Riisager har droppet at give gymnasierne mulighed for at foretage stikprøvekontroller af elevernes computere, gør en række gymnasier det alligevel. Det skriver Information.

Riisager lagde oprindeligt op til, at gymnasierne – som et led i kampen mod eksamenssnyd – kunne foretage stikprøver og undersøge elevernes computere efter en eksamen for at tjekke, om de eksempelvis havde været på Facebook eller på deres mail under eksamen.

Det forslag droppede hun sidste år efter massiv kritik fra flere sider. Men flere gymnasier, som Information har talt med, benytter sig altså af praksissen alligevel.

Mere her.

3. Rekordmange danskere udelukker sig selv fra at spille om penge på nettet, skriver Jyllands-Posten.

Ved udgangen af 2017 havde 12.877 personer registreret sig selv i Spillemyndighedens såkaldte Rofus-register, hvor man kan blokere sig selv fra onlinespil hos alle spilleselskaber med licens i Danmark.

Det er en stigning på 46 procent i forhold til året før.

Venstre er nu på vej med et udspil til, hvordan man kan begrænse ludomani og stramme reglerne over for spilleselskaberne.

»Du kan ikke se TV uden at få deres reklamer i hovedet, så vi skal sikre os, at de opfører sig ordentligt i forhold til ikke at få ludomaner til at spille og øge deres afhængighed,« siger Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm, til Jyllands-Posten.

4. Politiets Efterretningstjeneste (PET) anklages for at vildlede om opbevaring af data, skriver Politiken i dag. Et arkiv med data om adskillige danskere, der skulle have været slettet, viser sig at være større, end tjenesten tidligere har givet udtryk for.

PET har oplyst, at man har overført »en stor del« af klassificerede digitale oplysninger til Rigsarkivet, hvor de ifølge arkivloven skal gemmes til historisk brug.

Men et svar fra Rigsarkivet viser nu, at der stort set ikke er blevet overført data til arkivet. Politiken skriver, at PET i stedet har opbevaret en stor del af oplysningerne i et særskilt arkiv i sit hovedkvarter, hvor agenter fortsat har adgang.

Mere her.

Dagens interview

Finder vi i Politiken, der har talt med Grønlands landsstyreformand, Kim Kielsen, forud for det grønlandske valg i morgen.

Kim Kielsen, der repræsenterer det socialdemokratiske Siumut-parti, er godt træt af danskere, der betragter det grønlandske ønske om selvstændighed som et fatamorgana. Særligt er han træt af vært på DR2-programmet »Deadline« Niels Krause-Kjær.

Du får et uddrag af interviewet – der i øvrigt er foretaget på en stabel europaller, fordi den café, hvor interviewet skulle have foregået, ikke havde åbent endnu – her:

Kim Kielsen er f.eks. rasende over en løs bemærkning fra TV-værten Niels Krause-Kjær, der 31. marts havde to faglige eksperter i »Deadline«-studiet for at vurdere den grønlandske selvstændighedsdebat.

Undervejs nævnte TV-værten Grønlands sociale og økonomiske problemer og stillede spørgsmålet, om det ikke er mere relevant at diskutere end »et eller andet fatamorgana, som måske ligger langt ude i fremtiden«.

Den bemærkning har Kielsen ikke glemt:

»Intervieweren talte om grønlændernes fatamorgana. Det er en stor nedgørelse af det grønlandske folk, fordi det er den vej, det går. Alle folk ønsker selvstændighed. Det er en naturlig proces. Derfor er det en nedgørelse af det grønlandske folks ønske at kalde det et fatamorgana.«

Interviewet er ikke på nettet endnu, men kan læses på side 7 i dagens Politiken.

Dagens ord

Udlændingeminister Inger Støjberg (V) er før kommet galt af sted, da hun kaldte en syrisk flygtningefamilie »grisk«.

Men det har ikke afholdt ministeren fra at bruge ordet igen i et debatindlæg i dagens BT.

»Jeg ved, at de venstreorienterede, de kulturradikale og alle de pæne vil fare i flint, lige så snart de har læst næste sætning: Men nogle dage sidder jeg på mit kontor med en klar fornemmelse af, at en betydelig gruppe af de flygtninge og familiesammenførte, der er kommet til Danmark, snyder, bedrager og løber om hjørner med vores tillid,« indleder Støjberg sit debatindlæg.

Ministeren peger specifikt på, at man ifølge hendes oplysninger kan hente svarene til en dansktest på en Facebook-side, ligesom nogle uledsagede mindreårige asylansøgere oplyser, at de er yngre, end de er, når de kommer til Danmark.

»Tidligere oplevede vi at blive løbet om hjørner med af folk, som skiftede opholdsgrundlag og søgte asyl, efter at de allerede var kommet hertil som familiesammenførte. Når de så fik asyl, så var det pludselig i visse tilfælde kommunen, der skulle finde en lejlighed, og ikke dem selv. Det er årsagen til, at jeg sidste år strammede reglerne på dette område, for jeg synes ganske enkelt, at det er enormt grisk lige at skulle presse citronen til det yderste ved at skifte opholdsgrundlag og dermed få flere goder,« skriver Inger Støjberg:

»Bevares. Der er heldigvis stadig ærlige flygtninge og familiesammenførte til. Dem får jeg ofte at vide, at jeg skal fremhæve i stedet for at fremhæve synderne. Men ærligt talt. Det burde ikke være nødvendigt at rose en flygtning eller familiesammenført for ikke at snyde, griskt at tage for sig af velfærdsgoderne eller lyve under asylbehandlingen.«

Indlægget er endnu ikke på nettet, men kan findes på side 10 i dagens udgave af BT.

Dagens pølsemand

»Jeg synes, det er lige så legitimt (at blive lobbyist, red.) som at blive chefredaktør på Ekstra Bladet eller generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp. Eller pølsemand for den sags skyld.«

Citatet kommer fra Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, i dagens Berlingske.

Han udtaler sig på baggrund af en historie fra søndagens udgave af Berlingske, der handlede om, at flere af de politikere, der sad i Folketinget indtil 2015, i dag arbejder som lobbyister og i interesseorganisationer.

Det sker i dag

09.30: Europarådet diskuterer uddannelse
På opfordring fra regeringen samles ministre, uddannelsesspecialister og forskere til et to dage langt temamøde om uddannelse. Mødet åbnes af undervisningsminister Merete Riisager (LA) og har navnet »Democratic culture – from words to action«.

14.00: OK18-forhandlingerne genoptages på statens område
Forhandlerne på statens område mødes i Forligsinstitutionen klokken 14 for at forhandle videre om en ny overenskomst for de offentligt ansatte. Forhandlingerne blev sat på pause sent søndag aften.