Rød blok anklager finansministeren for at skjule penge: »Det er næsten obstruktion af Folketingets arbejde«

Dagens overblik: Kristian Jensen er under beskydning fra røde partier, og det gør ham »så træt i hovedet«. En professor peger på, hvordan DR kan imødekomme de blå partiers store sparekrav. Og så erkender en tidligere Venstre-politiker, at han har været med til at tage en beslutning, der har fået alvorlige konsekvenser. Hele dit overblik her.

Foto: Mads Claus Rasmussen. Røde partier anklager finansminister Kristian Jensen (V) for at hemmeligholde, hvor mange penge der er i det økonomiske råderum. Finansministeren mener, at kritikken er »fuldstændigt skudt ved siden af«.
Læs mere
Fold sammen

Godmorgen og velkommen til en ny omgang politisk morgenpost.

I dag skal vi rundt om en selvransagelse hos en af de politikere, der for 15 år siden stemte for dansk deltagelse i Irak-krigen, en rystet og forarget DF-toppolitiker og seneste nyt om DR-besparelserne.

Vi begynder dog med et politisk slagsmål i Børsens spalter.

I dagens udgave af avisen angriber Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, finansminister Kristian Jensen (V) for bevidst at skjule, hvor mange penge der er tilbage i det økonomiske råderum.

Den seneste opgørelse fra august 2017 viser, at råderummet er på 32 milliarder kroner i 2025. Råderummet er – meget forsimplet forklaret – det overskud, der forventes at være på de offentlige finanser i de kommende år.

Men siden den opgørelse har Socialdemokratiet ikke kunnet få oplyst, hvor stort beløbet er nu, blandt andet efter at regeringen har brugt penge fra råderummet på den aftale om en erhvervspakke, der blev indgået i november.

»Det er tydeligt, at Finansministeriet tilbageholder informationer, som man har regnet på,« siger Benny Engelbrecht til Børsen.

Også SFs finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen, langer ud efter finansministerens lukkethed.

»Det er næsten obstruktion af Folketingets arbejde. Jeg ved godt, det er hårde ord. Men det er dybt, dybt kritisabelt, at vi ikke kan få et klokkeklart svar, når vi stiller nogle relativt enkle spørgsmål. Hvad er jeres vurdering? Hvordan regner I på det? Råderummet er et hovedtema i den politiske debat. Kristian Jensen er jo minister. Han kan meget klart sige, at selvfølgelig skal Folketinget have nogle bedre svar end det her,« siger hun.

Men Kristian Jensen mener, at kritikken er »fuldstændigt skudt ved siden af«.

Han forklarer, at råderummet normalt bliver opgjort to gange om året: I forbindelse med konvergensprogrammet i foråret og ved finanslovforhandlingerne i slutningen af august.

»Et opdateret råderum er ikke noget, man bare lige kan trække i en automat. Det kræver faktisk ret meget,« siger finansministeren og skyder tilbage på Socialdemokratiet:

»Det er sådan noget polemik, der gør mig så træt i hovedet.«

Læs hele historien hos Børsen her.

Så sent som her til morgen har Kristian Jensen skrevet på Twitter, at han »går ind for åbenhed« om Finansministeriets beregninger. Derfor har ministeriet fremlagt sit skøn for den strukturelle offentlige saldo.

Således opløftet kan vi bevæge os videre til dagens andre historier.

DRs fedtlag

Vi skal som lovet runde seneste nyt om de bebudede besparelser på DR.

Det var egentlig meningen, at regeringen ville præsentere sit udspil til et nyt medieforlig i denne uge, men i går meddelte kulturminister Mette Bock (LA) på Facebook, at det først sker efter påske.

Derfor må medier, politikere og andre interesserede væbne sig med tålmodighed – og det må ministeren også selv:

»Tålmodighed er en dyd, som jeg ikke er født med – men som jeg er så privilegeret at få lov til at øve mig på hele tiden,« som Mette Bock formulerer det.

Årsagen til udskydelsen er, at det i sidste uge lykkedes at få rammerne for et eventuelt salg af TV 2 på plads med EU-Kommissionen, forklarer kulturministeren.

Men det forhindrer ikke medierne i at kigge videre på det, vi trods alt ved om medieforliget: At den økonomiske ramme, som regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om i fredags, betyder, at licensen skal afskaffes og i stedet finansieres over skatten, og at DR skal spare 20 procent.

I dagens Berlingske vurderer en af landets førende eksperter i organisationsudvikling, at DR kan hente ti procent af besparelserne på administration og ledelse.

DRs generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, har ellers advaret om, at de store besparelser vil gå hårdt ud over program­fladen, men Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomi­styring på Aalborg Universitet, vurderer altså, at op mod halvdelen af sparekravet kan findes ved at effektivisere og skabe en mere smidig organisation.

»Nogle gange viser det sig, at det er meget lettere at spare penge, end man troede, og det vil ikke komme bag på mig, hvis DR kan hente halvdelen af den krævede besparelse på 20 procent på generelle effektiviseringer,« siger han til avisen.

Ifølge en rapport, som DR afleverede til Kultur­ministeriet i januar, er eksempelvis otte procent af medarbejderne i medievirksomheden – svarende til 230 ansatte – beskæftiget med økonomi, og det er »mange«, mener Per Nikolaj Bukh.

Det er ikke lykkedes Berlingske at få fat i Maria Rørby Rønn eller DRs bestyrelsesformand, Michael Christiansen. Men tidligere generaldirektør Kenneth Plummer, der forlod posten i 2010, mener, at økonomiprofessoren skyder over målet.

»Der er intet åbenlyst stort fedtlag i DR. De seneste tre økonomidirektører er nogle af de dygtigste gutter fra Finansministeriet, som har haft stor fokus på at barbere omkostningsniveauet. Der er selvfølgelig altid plads til forbedring og øget produktivitet, men man kan ikke finde ti procent svarende til 375 millioner kroner på administrative besparelser,« siger Kenneth Plummer.

Hele historien her.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

»Nej, det er ikke til forhandling«

Politiken skriver i dag, at Socialdemokratiet nu er klar til at acceptere den store besparelse på DR – hvis flere af de sparede millioner går til andet dansksproget public service-indhold.

»Vi er villige til at forhandle om den ramme, hvor der nu står til at forsvinde 700 millioner helt fra dansksproget public service-indhold. Kan vi få ændret på det, er vi til at tale med,« siger medieordfører Mogens Jensen (S) til avisen.

Fredag afviste han ellers regeringen og DFs krav om, at de partier, der vil være med i det kommende medieforlig, skal acceptere de store nedskæringer i DR for at sidde med ved forhandlingsbordet.

Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, giver dog ikke meget for meldingen fra Socialdemokratiet.

»Nej, det er ikke til forhandling. Det er det, aftalen går ud på,« siger han.

Kristian Jensen understreger i en mail til Politiken, at regeringen står »helt og holdent ved« den aftale, der er indgået med Dansk Folkeparti.

Mette Bock understregede desuden i sin Facebook-status i går, at hun håber på en bred medieaftale, men »hvis det betyder for mange kompromiser og for lavt ambitionsniveau, bliver den smal«.

Én DR-analyse

Inden vi forlader DR helt i denne morgenpost, skal vi lige runde en analyse i Kristeligt Dagblad.

Politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen vurderer, at det største slagsmål i de kommende forhandlinger ikke kommer til at stå om besparelserne på DR – men om et eventuelt salg af TV 2.

»Et af de helt store ideologiske konfliktspørgsmål er, om staten skal sælge TV 2 helt eller delvist. Hidtil har et salg været blokeret af et muligt erstatningskrav på flere milliarder kroner for ulovlig statsstøtte til stationen tilbage i 1990erne,« skriver han.

Regeringen har længe afventet et svar fra EU-Kommissionen, og i sidste uge lykkedes det at få rammerne på plads med Kommissionen, forklarede kulturministeren som beskrevet i går på Facebook. Kulturministeriet vurderer nu ifølge Henrik Hoffmann-Hansen, at man ud fra det kan give en køber tilstrækkelig sikkerhed.

»Mette Bock har tidligere erkendt, at det ville være meget vanskeligt at sælge TV 2, hvis en køber risikerede at skulle betale den store erstatning senere. Socialdemokratiet er principielt med på at sælge op til 49 procent af aktierne i TV 2, så staten beholder aktiemajoriteten og dermed magten over stationen. Regeringen vil derimod sælge TV 2 helt. Fastholder regeringen det som et ultimativt krav, kan det få Socialdemokratiet til at droppe medieforhandlingerne, og så vil regeringen være overladt til at skrive et smalt forlig sammen med Dansk Folkeparti,« skriver den politiske redaktør:

»Det resultat er imidlertid hverken regeringen eller Socialdemokratiet interesseret i. Ved et smalt forlig kan Socialdemokratiet ganske vist håbe på at kunne indgå et helt nyt medieforlig efter næste valg, hvis partiet vinder regeringsmagten. Men netop kun hvis.«

Hele analysen hos Kristeligt Dagblad her.

Avisen har desuden set nærmere på, hvordan besparelserne i DR flugter med internationale tendenser. Mens flere eksperter i gårsdagens Politiken sagde, at de ikke kendte til lignende tilfælde i Europa, har Kristeligt Dagblad fundet frem til et par eksempler. Læs den historie her.

Jens Rohdes selvransagelse

Og så skal vi som tidligere nævnt forbi en krigsselvransagelse.

I denne uge er det 15 år siden, at et smalt flertal i Folketinget stemte for dansk krigsdeltagelse i Irak.

Det radikale medlem af Europa-Parlamentet Jens Rohde, der dengang var politisk ordfører for regeringspartiet Venstre, stemte for i Folketingssalen. I dag mener han, at Irak-krigen har været med til at øge terroren i verden, og han vil nu have en større diskussion om krigens konsekvenser, siger han i Berlingske.

»Man kan ikke gå rundt og fortryde. Men derfor er jeg stadig nødt til at påtage mig ansvaret for at have været med til at træffe nogle beslutninger, som i historiens lys har været med til at øge terroren i verden,« forklarer Jens Rohde.

Han understreger, at han ikke argumenterer for pacifisme og passivitet:

»Jeg argumenterer ikke for, at man ikke skal gribe ind. Jeg argumenterer for, hvad man politisk set skal sikre sig, før man griber ind. Fordi det er uværdigt, når vores egne soldater og nødhjælpsfolk bliver gidsler i et indenrigspolitisk spil og en indenrigspolitisk diskussion. Og det er katastrofalt, når store befolkningsgrupper bliver gidsler for vores deltagelse, når vi griber ind og gerne vil hjælpe nogle mennesker, men sådan set risikerer at gøre mere skade, hvis ikke det er langtidsholdbart,« siger Jens Rohde.

Den radikale politiker ser desuden gerne, at ingen krigsdeltagelse fremover skal vedtages af et smalt folketingsflertal, men at der skal være opbakning fra to tredjedele af Folketinget.

Læs hele det interessante interview her.

Information har desuden talt med den tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K), der mener, at en større krig i Mellemøsten var uundgåelig, da det ikke lykkedes at skabe fred mellem Libanon, Syrien, Israel og Palæstina i 00erne.

Han beklager desuden, at Vesten efter den mislykkede fred opgav en sammenhængende strategi for Mellemøsten.

Hele det interview her.

Fem hurtige

1. Venstre vil flytte landets kommunale 10. klasser fra folkeskolerne til erhvervsskolerne for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, skriver Jyllands-Posten i dag.

Gymnasiet har i mange år været det klare førstevalg blandt landets unge, mens kun 18,5 procent vælger en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Den udvikling vil Venstre nu vende, og partiet får bred opbakning i Folketinget.

2. Apropos erhvervsskoler:

Det skal være slut med at ryge på landets erhvervsuddannelser, skriver Berlingske.

Med penge fra Sundhedsstyrelsen sætter Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse nu gang i et storstilet projekt, der sigter på at indføre røgfri skoletid på erhvervsskolerne, hvor der er en tårnhøj andel af rygere blandt eleverne.

Det sker, selv om der fra politisk hold er modstand mod netop at indføre rygeforbud på erhvervsskolerne, som i dag ikke er omfattet af det forbud, der gælder på for eksempel folkeskoler og gymnasier.

3. Mette Gjerskov fortsætter som Socialdemokratiets folketingskandidat i Roskilde-kredsen, skriver Ritzau.

Hun vandt en afstemning ved en generalforsamling i går aftes med stemmerne 120-33 over modkandidaten Niels Jespersen.

Afstemningen har tiltrukket sig særlig opmærksomhed, efter at flere har spekuleret i, om S-toppen på Christiansborg har haft et ønske om at kuppe Mette Gjerskov, der flere gange har talt imod sit partis linje på udlændingeområdet.

4. To ud af tre kontanthjælpspar er nu ikke-vestlige indvandrere, viser en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), som Jyllands-Posten omtaler i dag.

Det er en stigning siden 2013, hvor 41 procent af de par, der modtager kontanthjælp, havde ikke-vestlig baggrund.

»Dybt bekymrende,« lyder det fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

5. Den planlagte ændring af offentlighedsloven vil lette – og ikke forringe – adgangen til aktindsigt.

Det skriver Justitsministeriet i en syv sider lang såkaldt udleveringsnotits, hvor ministeriet svarer på jurist og offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensens kritik af lovforslaget, som blandt andet vil ændre den omdiskuterede ministerbetjeningsparagraf, skriver Information.

Men argumenterne fra Justitsministeriet ændrer ikke Oluf Jørgensens samlede vurdering af den nye og ændrede offentlighedslov.

»Jeg mener stadigvæk, at lovudkastet forringer retten til aktindsigt,« siger han til avisen.

Dagens citat

Finder vi i Ekstra Bladet, hvor DF-gruppeformand Peter Skaarup langer ud efter filmindustrien, efter TV 2 og Politiken har berettet om overgreb mod danske børneskuespillere i 1970erne.

»Jeg er ærligt talt både rystet og forarget over disse afsløringer af de rådne forhold i dele af dansk filmindustri. Jeg er mest af alt ked af det på de misbrugte børns vegne, for det er deres liv, der er blevet skadet og ødelagt, men jeg er også dybt indigneret over, at filmindustrien har dækket over det så længe,« skriver Peter Skaarup:

»Jeg kender ikke til arbejdsmiljøet i den danske filmindustri, men håber og tror, at det er blevet bedre end i 70erne, hvor pædofile åbenbart kunne boltre sig frit, mens uskyldige børn blev ødelagt indvendigt.«

Læs indlægget her.

Det sker i dag

09.30: EUs landbrugskommissær gæster Tønder
EUs landbrugskommissær, Phil Hogan, er i Tønder for at drøfte fremtidens landbrugspolitik i Europa. Hogan taler på en konference om udfordringerne for EU og dets landmænd – Brexit, finansiering og landbrugsreformen. Ud over Phil Hogan taler blandt andre også Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, og Robert Habeck, minister for energi, landbrug, miljø, natur og digitalisering i Slesvig-Holsten, samt Venstres landbrugsordfører, Erling Bonnesen.

13.00: Møde i salen med statsministerens spørgetime
I dag er der møde i Folketingssalen, som indledes med statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) spørgetime. En stribe lovforslag bliver også behandlet på dagens møde, heriblandt tredjebehandling af et forslag om skærpelse af straffen for blufærdighedskrænkelse og digitale sexkrænkelser. Desuden behandles også et forslag om et loft over kviklåns ÅOP.

14.30: Åbent samråd om tilsynet med efterretningstjenesternes kontrolmulighed
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) er i dag kaldt i samråd om tilsynet med efterretningstjenesternes kontrolmulighed. Ministeren skal på samrådet redegøre for tilsynet.