Rivegilde i den borgerlige lejr efter krise: »Vi er ikke ved afgrunden, men vi kan se den«

Dagens overblik: Stemmer i den borgerlige lejr retter skytset mod hinanden efter de seneste ugers drama på Christiansborg, Løkke har droppet »motoren« i sit skatteudspil, og så kalder Jakob Ellemann et andet parti for en flok »dobbeltmoralske banditter«.

Der er eksistentiel selvransagelse i den borgerlige lejr efter krisen i december. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft

Godmorgen og velkommen til den næstsidste politiske morgenpost, inden vi trækker stikket og kaster os over klejner og gløgg.

Inden de udskejelser er der dog masser af politiske historier, vi skal dvæle ved, og vi begynder med efterveerne af juledramaet, hvor Liberal Alliance som bekendt tirsdag accepterede at stemme for finansloven trods trusler om det modsatte.

I Politiken har avisen snakket med flere forskellige borgerlige stemmer, der taler om eksistentiel selvransagelse i den borgerlige lejr, som det hedder i overskriften.

Den tidligere konservative formand Bendt Bendtsen konstaterer, at offentlige trusler i politik »ikke dur«.

»Det må da være understreget én gang for alle,« siger han.

Ifølge avisen fortæller flere kilder i Venstre, at funktionaliteten i blå blok langt fra er optimal, og at de frygter, at problemerne fortsætter, når julefreden er ovre og forhandlingerne om en ny skatte- og udlændingeaftale genoptages. Kilderne snakker også om, at de ville foretrække Simon Emil Ammitzbøll-Bille som LAs leder, fordi han er mere tilregnelig end Anders Samuelsen.

Direktøren i den liberale tænketank Cepos, Martin Ågerup, giver samtidig Dansk Folkeparti den lidet flatterende rolle med en henvisning til tidligere finansminister Knud Heinesens (S) beskrivelse af Danmarks kurs mod den økonomiske afgrund i slutningen af 1970erne.

»Vi er ikke ved afgrunden, men vi kan se den«, siger Martin Ågerup.

Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup afviser dog den rolle for sit parti.

Det og meget mere kan du læse i artiklen hos Politiken.

Kom med bag om dramaet

Berlingske er gået bag om de seneste ugers højspændte forløb og er dykket ned i, hvad der foregik i de hektiske dage før og efter tirsdagens kulmination. Her et kort uddrag:

Tirsdag ved 18-tiden ringede Kristian Thulesen Dahls telefon. Statsministeren ville fortælle ham noget.

Dansk Folkepartis formand havde nok gættet, hvad Lars Løkke Rasmussen (V) ville orientere ham om. (...)

Thulesen Dahl og Løkke Rasmussen havde ikke talt sammen siden lørdag, og DF-formanden havde ikke planlagt at bruge aftenen på politik. Men kl. 18.30 sad han ikke desto mindre klar foran fjernsynet på sit kontor sammen med sin politiske assistent og partiets gruppeformand, Peter Skaarup, udlændingeordfører Martin Henriksen, indfødsretsordfører Christian Langballe og DFs pressechef.

Du kan læse hele den historie her.

Thulesen og Løkke uenige

Kristian Thulesen Dahl udtalte sig ikke om udviklingen tirsdag aften, men i går sagde han, at der stadig ingen garantier er fra hans side om, at DF lægger stemmer til regeringens skattereform.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen var ellers tidligere på dagen i går ude og sige til Ritzau, at »jeg føler mig helt tryg ved, at vi i et roligt forhandlingstempo når hinanden efter juleferien«.

Men DF-formanden har ikke samme udlægning.

»Nej, det kan jeg ikke sige, med det vi har oplevet indtil nu. Vi er kommet med det ene forslag efter det andet, men vi har hver gang fået at vide, at det kan ikke lade sig gøre, selv om man politisk måtte være enig med os. Det vidner om den kompleksitet, der er på specielt udlændingeområdet. Derfor kan vi jo ikke give nogen garanti for, at der kommer en aftale i det nye år,« siger Thulesen Dahl til Ritzau.

Et andet stridspunkt mellem de to partiformænd er, hvilken aftale der blev indgået om sikkerheden af, at der ville være blive indgået en aftale om en ny skatte- og udlændingeaftale inden jul, da partiernes topfolk mødtes den fredag, hvor finansloven blev indgået.

Løkke gjorde det på tirsdagens pressemøde klart, at han var af den opfattelse, at der var en »forståelse« mellem parterne.

»Jeg har selv lagt afgørende vægt på, at vi blev færdige inden jul. Det har jeg egentlig også haft tillid til – også fordi vi forrige fredag forud for selve finanslovsaftalen opbyggede en fælles forståelse for, at vi kunne lave aftaler om skat, udlændinge og forsvar inden jul,« sagde han.

Men det er ikke en opfattelse, han deler med sit parlamentariske grundlag, skriver Ekstra Bladet i en artikel med overskriften »Tulle i krig med Løkke«.

»Jeg talte med Venstres ledelse den fredag i Statsministeriet. Jeg sagde, at der ikke var nogen garanti for, at vi kan finde hinanden før jul. Det sagde jeg både inden for døren og uden for døren. Vi kan jo ikke på et par timer i Statsministeriet få afklaret, hvad vi ikke har kunnet i ugevis i forhandlingslokalerne,« siger Thulesen Dahl.

Han gætter på, at Løkke på pressemødet har villet hjælpe LA-leder Anders Samuelsen ud af kattepinen med truslerne om ikke at stemme for finansloven, skriver Ekstra Bladet i artiklen, der endnu ikke er online.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

LA fik indflydelse på Løkkes tale

Vi bliver kort ved Løkkes ord på pressemødet og den fælles forståelse af en aftale inden jul. Ifølge Jyllands-Postens politiske analytiker, Marchen Neel Gjertsen, havde Liberal Alliance nemlig sikret sig ordlyden af helt konkrete passager i Løkkes tale på pressemødet, og de vidste ordret, hvad statsministeren ville sige. Det skriver hun i en analyse.

»Da Anders Samuelsen og co. efter lange overvejelser besluttede at trække truslen om at vælte regeringens egen finanslov, skete det efter intense drøftelser med Venstre-toppen. Weekenden blev brugt på timelange snakke med Liberal Alliance om, hvordan regeringskrisen kunne afrundes. Da kompromiset nærmede sig, var det en del af aftalen, at statsministeren skulle udtale sig om bestemte pointer, der var vigtige for Liberal Alliance,« skriver Neel Gjertsen og peger blandt andet på, at LA havde sikret sig, at Løkke skulle sige højt, at der i forrige uge var indgået en forståelse med DF om, at både skat og udlændinge kunne lande inden jul.

Du kan læse den analyse her, hvor analytikeren også spekulerer i, at Løkke skulle have lovet Samuelsen flere ting end indflydelse på hans tale.

Løkke har droppet »motoren« i sit skatteudspil

Da regeringen i efteråret præsenterede sit udspil til en ny skattereform, var det med overskriften »Sådan forlænger vi opsvinget«. Tanken bag er, at man ved at sænke skatten især i toppen kan øge arbejdsudbuddet og dermed forhindre mangel på arbejdskraft, der kan sætte en stopper for opsvinget. Hjørnestenen i de planer var at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget, som i dag er ved ca. 350.000 kroner.

Ifølge Finansministeriet vil det give et øget arbejdsudbud på 7.900 personer, men nu erkender statsminister Lars Løkke Rasmussen, at det forslag er taget af bordet.

»Vi må konstatere, at det ene element – altså det, der gik ud på at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget og dermed få en marginalskattelettelse på den sidst tjente krone – det har ikke nogen gang i det folketing, vi har nu,« sagde statsministeren onsdag ifølge Berlingske.

Og dermed er hele »motoren« i skatteudspillet og idéen om at øge arbejdsudbuddet væk, lyder kritikken nu fra flere sider.

»Regeringens udspil hedder »Sådan forlænger vi opsvinget«. Det var hele idéen og målsætningen med deres plan, at den skulle give flere hænder på arbejdsmarkedet. Men nu ser det ikke længere ud til, at det er der, vi ender,« siger cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen, der bemærker, at regeringen nu står til at lande »den mindste skattereform i nyere tid målt i øget beskæftigelse«.

Du kan læse den historie her.

V-ordfører: Flygtninge skal have kursus i kristendom og danske værdier

Som led i kampen mod parallelsamfund i Danmark foreslår Venstres kirke-, social- og indenrigsordfører, Carl Holst, nu, at alle flygtninge fremover skal have et kursus i danske værdier, der har fundament i kristendommen.

Det gør han i et interview med Berlingske, efter at han i den seneste tid har holdt møder med regeringen om et kommende udspil, der skal øge indsatsen mod parallelsamfund, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) annoncerede i sin tale ved Folketingets åbning i oktober.

»I samspillet mellem forskellige religioner, mener jeg, at vi skal turde stille krav til dem, der kommer med en anden kultur og religion. Vi skal ikke være bange for at være stødende over for dem og markere, hvad det er for et land, de har valgt at være en del af, og hvilke spilleregler de skal overholde,« siger Carl Holst, der samtidig understreger, at forslaget kommer fra ham som ordfører og ikke fra regeringen.

Du kan læse mere om det forslag i interviewet her.

Ny lov om kvoteflygtninge vedtaget

Efter lang tids debat vedtog et flertal i Folketinget bestående af regeringen og Socialdemokratiet i går en ny lov om kvoteflygtninge, der giver den til enhver tid siddende udlændingeminister retten til fra år til år at bestemme, om Danmark skal tage imod kvoteflygtninge.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) suspenderede sidste år og i år raten på 500 kvoteflygtninge, som Danmark hvert år siden 1989 har taget imod.

Loven vækker internt rivegilde i rød blok, efter at Socialdemokratiet har sikret regeringen flertal, fordi Dansk Folkeparti ikke ville stemme for loven af frygt for, at den vil åbne op for, at en evt. rød minister for bordenden vil kunne øge antallet af kvoteflygtninge med langt over de 500.

»Det er synd og skam, at Socialdemokratiet leverer de afgørende stemmer,« siger SF-gruppeformand Jacob Mark til Ritzau.

»Det er frygteligt dumt. Som et rigt land har vi et ansvar for at hjælpe nogle af verdens allermest udsatte flygtninge.«

Den kritik afviser S dog, fordi loven også giver mulighed for at skrue op for antallet af kvoteflygtninge, hvis det er nødvendigt.

Mere her.

Undervisningsministeren: Sørgeligt at lægge alle religiøse friskoler for had

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) kalder i et interview med Politiken det for »forstemmende«, at et flertal af danskerne nu vil forbyde religiøse friskoler.

Tirsdag viste en meningsmåling, at et flertal på 54 procent af danskerne vil afskaffe muligheden for at drive religiøse friskoler.

»Der er altså meget langt fra de rabiate tendenser, vi har set på nogle af de muslimske friskoler, og så en stille rolig katolsk privatskole. Det har absolut intet med hinanden at gøre«, siger hun.

Interviewet med Riisager er ikke online, men kan læses på side seks i dagens Politiken.

Venstre angriber EL i sag om dobbeltløn: En flok dobbeltmoralske banditter

Venstre skyder nu tilbage på Enhedslisten i en sag om eftervederlag. Da Venstres daværende forsvarsminister Carl Holst i 2015 kom under beskydning for at få dobbeltløn, fordi han fik et eftervederlag fra sin tid som regionsrådsformand i Region Syddanmark, var Enhedslisten hård i sin kritik.

Det var både »grådigt og et udtryk for pamperi«, som det lød fra Pernille Skipper.

Men nu står en af partiets profiler, den afgående bygge- og teknikborgmester i København, Morten Kabell, selv til at modtage et eftervederlag på en halv million kroner, selvom han har fået et nyt jo i den private sektor. Og det møder forargelse hos Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, skriver DR.

»Hvis man mener, at en venstremand ikke må modtage et eftervederlag, men at en enhedslistemand godt må modtage et eftervederlag, så har man en moral som er mindst dobbelt så stor som min. Det betyder, at man er en dobbeltmoralsk bandit og en hykler, som ikke tør stå ved det, man mener,« siger han.

I Morten Kabells partiforening i København er der dog opbakning til, at Kabell fastholder sin dobbeltløn.

Du kan læse mere om den historie her.

Politiet fastholder kritik af DFs politiheste

På falderebet af dagens morgenpost kan vi lige nå en historie fra Information. For selvom regeringen og DF nu har aftalt at genoprette det ridende politi i København, så fastholder politiet sin skepsis over for netop det tiltag, som de tidligere har udtrykt. Det fremgår af et svar til Folketinget, som justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har givet.

Politiet vurderer, at de »ulemper ved genindførelse af en fuldt operativ rytterisektion«, som Københavns Politi beskrev i et notat i juni 2016, »stadig gør sig gældende,« skriver Pape Poulsen ifølge Information.

Den historie får du her.

Det sker i dag

13.30 Minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) er kaldt i åbent samråd om udviklingen i antallet af statslige arbejdspladser uden for hovedstaden.

Ellers ikke det store. Hav en herlig dag.