Rigmanden Lars Seier er »chokeret« over DF-profil: »Det finder jeg dybt forkasteligt og et skråplan«

Dagens overblik: En udtalelse fra Dansk Folkepartis Søren Espersen har sendt Lars Seier til tasterne. Mette Frederiksen løfter nu sløret for omfattende udligningsreform. Og så har et kor af økonomer et enstemmigt budskab til regeringen. Hele dit politiske overblik her.

Foto: Thomas Lekfeldt

Godmorgen og velkommen til den politiske morgenpost og dit daglige overblik over dansk politik.

Vi begynder med ét af årets mest imødesete politiske udspil fra regeringen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) tager således nu fat på den omfattende udligningsreform, der skal omfordele penge fra primært de velstillede kommuner i hovedstadsområdet til kommunekasserne ude på Sjælland, på Fyn, i Sønderjylland, Vestjylland og Nordjylland.

Regeringen vil på et pressemøde i morgen præsentere de mere præcise detaljer, men i et interview med Avisen Danmark løfter statsministeren allerede i dag lidt af sløret for, hvad den kommende reform ifølge regeringen kommer til at betyde.

»Vi kommer til at udligne mere, og bevægelsen er, at det bliver fra øst mod vest. Det handler om hovedstadsområdet i forhold til resten af landet, men også om Østjylland i forhold til resten af Jylland,« siger Mette Frederiksen til Avisen Danmark.

Statsministeren vil ikke endnu sætte navn på de enkelte kommuner, men hun fortæller, at 60 kommer til at modtage penge, og 38 kommer til at betale. Allerede to kommuner får dog deres skæbne afsløret. Gentofte Kommune kommer således til at afgive flest penge, mens Kalundborg kommer til at score den største gevinst.

»Ingen er småsure. Alle er rasende«

Arbejdet med en udligningsreform strandede under den tidligere VLAK-regering, og som Venstres daværende politiske ordfører, Jakob Ellemann Jensen, i 2017 forklarede til Berlingske er det da også et emne, som kan føre store følelser med sig.

»Uanset hvor jeg kommer rundt i landet, er folk rasende over udligningen. Ingen er småsure. Alle er rasende. Det er selvfølgelig et skidt tegn. Enten er man vred over, at man skal betale for meget, eller at man modtager for lidt.«

Regeringen har allerede, skriver Avisen Danmark, »følt Venstre på tænderne under uformelle møder« forud for præsentationen, men Venstre vil først tage stilling, når forhandlingsudspillet er fremlagt, hedder det.

Du kan læse hele interviewet med Mette Frederiksen her. Avisen har også lavet en oversigt over »fire spørgsmål, som statsministeren endnu ikke svarer på«. Den kan læses her.

I en analyse hos DR skriver politisk korrespondent Christine Cordsen, at en kommende politisk aftale kan være vigtig for V-formand Jakob Ellemann Jensen:

»Som ny V-formand har Jakob Ellemann-Jensen brug for at vise, at han kan lave en stor og politisk besværlig aftale med regeringen. Hvis han ikke magter det, kan det give ny næring til kritikken af, at han ikke for alvor har taget formandsrollen på sig.«

Den analyse i sin helhed her.

Og så til dagens andre nyheder.

Få overblikket - hver dag


Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver dag sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. I periode med folketingsvalg, kan der komme flere daglige opdateringer med de seneste opdateringer om dette. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

»Det kan eddermame ikke passe«

Vi griber fat i Berlingske, hvor man i dag kan læse, at Mette Frederiksens støttepartier nu forlanger en særlig frihedskommission nedsat.

Den skal gennemgå to årtiers antiterrorlovgivning med henblik på at tilbagerulle indgreb i danskernes frihedsrettigheder, lyder det.

Med salami-citater forklarer de tre støttepartier – Enhedslisten, SF og de Radikale – hvorfor det er nødvendigt med netop en frihedskommission.

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper:

»Der har været en bekymrende udvikling i løbet af de seneste to årtier, hvor der har været en tendens til salamimetoder, når det gælder vores frihedsrettigheder. Der bliver taget et lille stykke ad gangen.«

De Radikales politiske ordfører, Sofie Carsten Nielsen:

»Vi er meget bekymrede for, at socialdemokraterne hele tiden skærer skiver af retsstaten

SFs retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt:

»Hensynet til politiets effektivitet er ikke det eneste hensyn, man skal afveje i denne debat. Der skal også være en hensyntagen til borgernes frihedsrettigheder. Det er altid noget, der er nævnt i en eller anden bibemærkning til et lovforslag, hvor man slår fast, at det ikke giver anledning til yderligere overvejelser. Det kan eddermame ikke passe, når vi bliver ved med at skiveskære frihedsrettighederne på den måde, det sker.«

Justitsminister Nick Hækkerup (S) afviser – i lighed med Venstre i øvrigt – ideen om en frihedskommission:

»Det er for mig at se en politisk diskussion, snarere end en juridisk diskussion eller en diskussion for eksperter,« udtaler han til Berlingske.

Hele den historie her.

Et kor af økonomer

Vi skal videre til Information, som har talt med en – meget – lang række økonomer, herunder både nuværende og tidligere vismænd, og deres budskab til regeringen er stort set enslydende:

Hvis Danmark skal have en chance for at nå klimamålene i 2030 og 2050, er der brug for en markant højere CO2-afgift, som rammer alle, der udleder drivhusgasser i samfundet.

En skat på netop drivhusgasser er således både det billigste og mest effektive skridt til at reducere udledningen af drivhusgasser, lyder det enstemmigt fra de mange økonomer.

Information kontaktede i sidste uge 38 økonomer, og 20 er vendt tilbage med svar inden deadline. En af dem er Nina Smith, som er professor på Aarhus Universitet og tidligere vismand. Til avisen siger hun:

»Hvis politikerne virkelig mener klimamålene, bliver de nødt til at erkende, at vi ikke kommer i mål uden en højere afgift, der både påvirker vores produktion og forbrugsadfærd.«

Hele artiklen og flere argumenter finder du hos Information her.

»Dybt forkasteligt og et skråplan«

En af denne uges mest omtalte historier har handlet om den britiske islamkritiker Tommy Robinson, som er blevet centrum for en ophedet debat, hvor Søren Espersen, næstformand i Dansk Folkeparti, har krævet en DR-værts afgang.

Det skete efter et interview med Tommy Robinson i »Deadline«, som ifølge DF-profilen var manipulerende.

Over for Berlingske har Espersen pure afvist, at han bryder med armslængdeprincippet, når han kræver DR-værten fjernet fra programmet:

»Jeg har en armslængde, som er flere kilometer lang,« sagde Espersen i det lange og læseværdige interview.

Men den forsikring har ikke beroliget milliardæren og erhvervsmanden Lars Seier Christensen.

I et langt opslag på Facebook skriver han blandt andet, at han er »chokeret over, at både Espersen og en række andre danske borgerlige ikke alene omfavner Den Unævnelige, men frivilligt associerer sig med denne bølle«.

»Det finder jeg dybt forkasteligt og et skråplan, vi slet ikke skal bevæge os ind på i Danmark,« skriver han desuden.

Hele opslaget kan du læse her.

Her er fire nyheder i kort form, du bestemt også bør have med i dag

1: Dansk erhvervsliv med Dansk Industri (DI) i spidsen har været for hurtig til at gå med på regeringens klimamålsætning og klimapartnerskaber under nogle forudsætninger, som ikke har haft politisk gang på jord.

Sådan lyder den markante kritik fra én af landets tungeste erhvervsmænd, Novo Nordisk Fondens bestyrelsesformand, Lars Rebien Sørensen, i dagens Berlingske:

»Mine kolleger i erhvervslivet har været for hurtige til at stige på regeringens klimamålsætning og klimapartnerskaberne. Dansk Industri meldte sig ind i klimakampen og bakkede op om 70 procent-målet under nogle forudsætninger om, at der skulle være mere fri adgang til arbejdskraft og lavere topskat,« siger Lars Rebien Sørensen til avisen og fortsætter:

»Disse forudsætninger havde ingen politisk gang på jord. De er blevet taget af bordet og glemt undervejs. Nu sidder mine kolleger tilbage med målsætningen, og de er fanget. Jeg må indrømme, at det skuffer mig.«

Hele den historie her.

2: Det irriterer skatteminister Morten Bødskov (S), når fodboldkommentator Brian Laudrup reklamerer for gamblingselskabet Unibet og derefter optræder som neutral fodboldekspert hos Discovery Network.

Det kan nemlig lokke penge op af lommen på danskerne, mener ministeren i Børsen.

»Det er ikke godt. Det er en underlig sammenblanding af rollen, som man ikke ser andre steder,« siger Morten Bødskov til avisen.

Læs mere her.

3: Bertel Haarder (V) trækker sig som formand for og medlem af Folketingets Kulturudvalg, da han er udnævnt til formand for Det Kongelige Teater.

Det oplyser Venstre i en e-mail til Ritzau.

Den erfarne Venstre-politiker bliver i stedet formand for Udenrigsudvalget.

»Det er helt efter mit eget ønske, at jeg opgiver formandsposten og min plads i Kulturudvalget, og jeg er meget tilfreds med, at Venstres folketingsgruppe har ønsket mig som formand i Udenrigsudvalget,« skriver Bertel Haarder i en skriftlig kommentar.

4: De fjernvarmeselskaber, som leverer varmen til 1,7 millioner danske hjem, bliver alligevel ikke mødt med besparelseskrav og mulighed for privatisering i år. ​

Det skriver Politiken.

Klima- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) har således taget et lovforslag, som skulle have lagt rammerne for stramme, økonomiske krav til selskaberne, af bordet. Forslaget stod på lovprogrammet for februar, men ministeren oplyser, at han har udsat det til næste folketingsår.

Den historie her.

Dagens indblik

Det altoverskyggende tema blandt politikere og embedsmænd på Christiansborg i går var Kinas krav om en undskyldning fra Jyllands-Posten som følge af en tegning bragt i mandagens avis.

Flere politikere, herunder statsminister Mette Frederiksen, forholdt sig til sagen i løbet af tirsdagen. Men også i embedsværket var der særdeles travlt, skriver Politiken i dag i en længere gennemgang af den tumultariske dag.

Du får et kort uddrag af artiklen her.

En lang række embedsfolk er under radaren blevet aktiveret med henblik på at håndtere sagen og ikke mindst en mulig eskalering fra Kinas side: Der fastlægges bl.a. kommunikationslinjer, og diplomatiske kanaler til Kina holdes varme.

Tegningen i Jyllands-Posten var dog ikke på forhånd noget, man i eksempelvis Statsministeriet havde taget synderlig notits af. Flere ansatte havde slet ikke set tegningen, før kineserne krævede undskyldningen, og i kredsen omkring statsminister Mette Frederiksen har man ikke diskuteret tegningen, før sagen eksploderede.

Resten kan du læse hos Politiken her.

Dagens citat

Hvor går grænsen for politiske holdningstilkendegivelser?

Den debat tager kulturminister Joy Mogensen (S) hul på forud for de kommende forhandlinger om et medieforlig.

Til Jyllands-Posten siger hun:

»Jeg råber vagt i gevær, fordi det er vigtigt for mig at få gjort op med det skred i armslængdeprincippet, der skete i forrige medieforlig. For mig som almindelig borger stod det fuldstændigt klart, at der var en meget klar strategi for DF, der handlede om, at Radio24syv skulle have det så svært som muligt, og DR skulle udsættes for massive besparelser – meget gerne på en måde, som DF også fik lov at diktere. Det er simpelthen ikke den måde, man fører god mediepolitik på i min demokratiopfattelse.«

Hele artiklen her.

Det sker i dag

09:00 Høring om vejstøj
Folketingets Transportudvalg holder en åben høring om vejstøj. Høringen er et led i et forstærket fokus på infrastruktur og vejstøj i Transportudvalget. På høringen vil eksperter belyse, hvilken effekt virkemidler mod vejstøj har, og hvilke udfordringer og negative konsekvenser vejstøj skaber for borgere, der bor tæt på vejene.

10:00 Åbent samråd om antallet af elever pr. klasse
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er i dag kaldt i samråd om at sikre, at kommunerne overholder loven i forhold til antallet af elever pr. klasse.

10:30 Nicolas Schmit mødes med Mette Frederiksen
EUs kommissær for beskæftigelse og sociale rettigheder, Nicolas Schmit, er onsdag i København for blandt andet at mødes med statsminister Mette Frederiksen (S) og Sveriges statsminister, Stefan Löfven. Schmit er i Danmark for at deltage i Arbejderbevægelsens nordiske samarbejdskommitté, der holdes på Marienborg.

11:00 Åbent samråd om arbejdsudbudseffekten af regeringens politik
Finansminister Nicolai Wammen (S) er i dag kaldt i samråd om arbejdsudbudseffekten af regeringens politik. Ministeren skal blandt andet redegøre for arbejdsudbudseffekten af de tiltag, som regeringen har taget, siden regeringen tiltrådte i sommeren 2019. Wammen er i øjeblikket på barsel, og fungerende finansminister er skatteminister Morten Bødskov (S).