Politisk kommentator skyder Pernille Vermunds ultimative krav ned: »Der er tale om klart bluf«

Dagens overblik: Bluffer Pernille Vermund med ultimative krav til Løkke? Det kan skade velfærdssamfundet, at et stigende antal østarbejdere vender ryggen til Danmark, lyder det. Og så siger en LA-minister »føj for satan« til et forslag fra en Venstre-politiker.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson - Ritzau/Scanpix. Pernille Vermund kan få en afgørende rolle efter et valg, hvis Nye Borgerlige kommer i Folketinget. Men bluffer partilederen med sine tre ultimative krav til en kommende borgerlig statsminister, spørger Børsens politiske kommentator, Helle Ib.
Læs mere
Fold sammen

Godmorgen og velkommen til endnu en omgang politisk morgenpost.

I går lovede vi bulder og brag i den nye politiske sæson frem mod valget, og vi skal da lige love for, at det... stadig lader lidt vente på sig.

Politikerne skal så småt tilbage på pinden, men der rører sig dog alligevel en del interessante historier og analyser, som vi runder i dagens politiske overblik.

Vi begynder i Børsen, som har spurgt Venstres vælgere, hvem af Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti de helst så Venstre indgå i et regeringssamarbejde med. 54 procent foretrækker Socialdemokratiet, mens 33 procent foretrækker Dansk Folkeparti.

Ifølge valgforsker og professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet er det gnubbede samarbejde med DF i denne valgperiode afgørende for udfaldet.

»Det har været en sej kamp for Lars Løkke, der har måttet hoppe fra isflage til isflage for at gøre det mulige. Hvis Venstre vælger at gå sammen med Socialdemokratiet, opnår de større stabilitet, og samtidig får de ikke et DF, der kan diktere, hvordan kagen skal skæres,« siger han.

Du kan læse den historie her.

Berlingske bragte henover sommeren også en historie om Venstre-vælgernes ønsker til en kommende regering. Her var konklusionen, at de ønskede Liberal Alliance ud af en kommende borgerlig regering. Det kan du læse om her.

I en analyse til målingen i Børsen skriver avisens politiske redaktør, Morten Crone, at en SV-regering trods V-vælgernes tilkendegivelse er meget lidt sandsynlig.

»Udlændingepolitikken kan de to partier hurtigt blive enige om. Men hvad med den økonomiske politik? Og så er vi endnu ikke kommet til det helt store opgør: Hvem skal have statsministerposten? I denne sæson kan intet kan udelukkes helt. Men en SV-regering vil blive mindst lige så konfliktfyldt som at se Kristian Thulesen Dahl og Lars Løkke føre en fælles EU -politik. Omvendt er sammenhængen i de traditionelle blokke brudt sammen. Tag opgøret i den blå lejr om økonomisk politik, herunder topskat. Tag opgøret om udlændinge i rød blok,« skriver Crone. Læs den analyse her (kræver abonnement).

Bluffer Pernille Vermund?

Vi bliver i Børsen, hvor avisens politiske kommentator, Helle Ib, kommer med flere interessante perspektiver i kølvandet på en anden af avisens friske meningsmålinger. Her står Nye Borgerlige til 4,2 procent af stemmerne (i andre målinger ligger partiet markant lavere, så målingen skal tages med et overordentligt stort gran salt. I Berlingskes seneste vægtede barometer, der er et snit over flere målinger, står Nye Borgerlige til 1,5 procent).

Kommer Nye Borgerlige i Folketinget efter næste valg, har de som bekendt stillet tre ultimative krav til at ville støtte en statsminister: Totalt asylstop, fjernelse af ret til forsørgelse for ikke-danske statsborgere og udvisning af kriminelle udlændinge efter første dom.

I weekenden skærpede Vermund i Jyllands-Posten de krav, og gjorde det klart, at hun vil stille et mistillidsvotum til Lars Løkke Rasmussen, hvis han ikke kan levere på kravene som statsminister, hvilket kan føre til et nyvalg.

Men er Vermund og Nye Borgerlige nu også klar til at gå så langt, spørger Helle Ib i sin analyse og svarer selv med et »måske«.

»Pernille Vermund har flere gange angrebet Dansk Folkeparti hårdt for ikke at have leveret et kursskifte i udlændingepolitikken. Men Nye Borgerliges vælgere kan også dårligt være tjent med, hvis en blå regering glipper, og stafetten går videre i en dronningerunde til Mette Frederiksen og Socialdemokratiet. Blåt kaos kan blive det alibi, DF måske kan bruge til at træde ind på scenen og fungere som støtteparti for en S-ledet regering, der holder de mindre og højtråbende partier væk fra magten,« skriver Ib.

Tegner dronningerunden uforudsigelig, er der mindre at tvivle på, når det kommer til substansen af Nye Borgerliges krav, fortsætter Helle Ib:

»Der er tale om klart bluf at bilde vælgerne ind, at de tre ufravigelige krav kan gennemføres ordret af et folketing, som også efter valget vil respektere internationale konventioner.«

Du kan læse hele analysen her.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Østarbejdere vender ryggen til Danmark

Gennem flere år har østarbejdere udgjort en stor del af det danske arbejdsmarked, men de seneste fem år er andelen faldet markant, skriver Berlingske. Mens 63 ud af 100 nye arbejdspladser for fem år siden blev besat af personer fra Østeuropa, er tallet i dag ni.

Og det er en bekymrende udvikling i en tid, hvor der er efterspørgsel på arbejdskraft, lyder det fra DAs administrerende direktør, Jacob Holbraad. For blandt andre polakker, rumænere og bulgarere har i høj grad bidraget til fremgang i vækst og beskæftigelse hos danske virksomheder de senere år, siger han.

»Det er vores allesammens velfærd, der er på spil. Danskernes velfærd bliver i sidste ende finansieret af virksomhedernes overskud, og vi ser en betydelig risiko for, at virksomheder må sige nej til ordrer og producere mindre, end man ellers ville have gjort. Nogle har det synspunkt, at så må man bare producere med det antal mennesker, der nu engang bor i Danmark, men så skal man også acceptere, at vi ikke får den velstandsfremgang, som vi ellers har mulighed for,« siger Jacob Holbraad.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) understreger, at »det her er en situation, regeringen tager meget alvorligt«, og at regeringen vil komme med et udspil, der skal gøre det lettere at ansætte udenlandsk arbejdskraft.

Dansk Folkeparti er til gengæld glad for udviklingen.

»Der er altså stadig masser af udenlandsk arbejdskraft i Danmark,« siger DF-udlændingeordfører Martin Henriksen.

Læs hele historien og flere reaktioner her.

Rigmand på vej til Danmark for at betale burkabøder

Vi bliver i Berlingske, hvor der er godt nyt på vej til dem, der går med burka eller niqab og får en af bøde af politiet.

Lørdag faldt den første bøde for at være tildækket i det offentlige rum, hvor en 29-årig kvinde i Hørsholm Midtpunkt fik en bøde på 1.000 kroner for at bære den muslimske hovedbeklædning niqab.

Men den 29-årige kan undgå et økonomisk tab, hvis hun vælger at benytte sig af det tilbud, som den fransk-algierske rigmand og aktivist Rachid Nekkaz har givet de muslimske kvinder i Danmark. Han bekendtgjorde i marts, at han er klar til at betale samtlige bøder, som bliver udstedt i forbindelse med tildækningsforbuddet, og til Berlingske siger han nu, at han til september kommer til Danmark og betaler samtlige bøder.

»Selvfølgelig betaler jeg alle de bøder, som er udstedt i de danske gader efter 1. august,« skriver han og tilføjer:

»Jeg vil være i København 11. september for at betale alle bøderne, og det vil jeg herefter gøre hver måned, for selv om jeg er imod niqab, så vil jeg altid forsvare frihedsrettigheder over hele verden. Friheden til at bære en niqab, såvel som friheden til ikke at bære en hijab.«

Du kan læse mere om den historie her.

Tre andre historier, du også skal have med

1) Danmark ændrer praksis for, hvilke udgifter til modtagelse af flygtninge, der kan regnes med som udviklingsbistand, efter der i 2017 kom nye retningslinjer fra OECD. Formentlig vil det betyde, at flere udgifter til flygtninge i Danmark fremover vil tælle med som udviklingsbistand, fremgår det af en pressemeddelelse fra Finansministeriet, som Ritzau har beskrevet.

»Det er vigtigt for regeringen at følge anbefalingerne fra OECD, så det er nemt at sammenligne udgifterne på tværs af lande,« forklarer finansminister Kristian Jensen (V).

Helt enig er generelsekretær Anders Ladekarl i Dans Røde Kors ikke.

2) En ny klimarapport er foruroligende læsning, siger klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) til Ritzau. I rapporten slår et hold internationale forskere fast, at to-graders-målet i Paris-aftalen slet ikke er nok. I stedet åbner en temperaturstigning på to grader døren for dominoeffekter i form af en række ustoppelige naturlige fænomener, der kan få Jordens gennemsnitstemperatur til at skyde i vejret med helt op til fire-fem grader.

»Det er alvorligt, men desværre er det ikke nyt. Vi ved godt, at vi har en meget stor udfordring foran os her, som kalder både på national og ikke mindst international handling,« siger ministeren, der trods den foruroligende læsning ikke lige med det samme vil komme med nye konkrete initiativer til at modvirke temperaturstignininger.

3) Dansk indkøb af russisk naturgas er eksploderet de seneste fem år, hvor Ruslands statskontrollerede energiselskab Gazprom har noteret en seksdobling af salget til Danmark. Det viser en opgørelse fra Gazprom, som Ritzau er i besiddelse af.

Det vækker opsigt hos Socialdemokratiets udenrigspolitiske ordfører, Nick Hækkerup.

»Det er underligt, og det er forkert, for energipolitik er i høj grad også udenrigspolitik,« siger Hækkerup.

Dagens debatindlæg

Er skrevet af Socialdemokratiets Christine Antorini, der er formand for folketingets uddannelses- og forskningsudvalg. I Politiken skriver hun, at »vi forsømmer forskningen«.

»Forskning er røget helt ud af listen over de vigtigste politiske dagsordener i Danmark. Hvordan kan det være, når vi lever af forskning i Danmark? Vi lever af viden i Danmark. Alligevel er forskning røget helt ud af den offentlige debats top-10-dagsordener for de vigtigste politikområder. Og det er i ordets bogstaveligste forstand. Tag et tjek blandt de løbende meningsmålinger over danskernes vigtigste politiske prioriteringer gennem årene. De bliver ikke engang spurgt til forskning af meningsmålingsinstitutterne. Forskning eksisterer bare ikke,« skriver Antorini, der vil have mere forskning ind i debatten.

Debatindlægget er ikke online.

I Børsen har selvsamme Antorini sammen med Ragnar Heldt Nielsen, direktør, GTS-foreningen, også et indlæg om forskning. Her slår hun et slag for, at forskning skal ind i alle virksomheder. Mon den tidligere undervisningsminister rækker ud efter et job som forskningsminister, hvis Socialdemokratiet vinder magten efter næste valg?

Dagens partiledertjek

Som beskrevet i gårsdagens morgenpost har Ekstra Bladets politiske kommentator, Hans Engell, indledt et nærmere tjek af fem partiledere. I går var det statsminister Lars Løkke Rasmussen, og i dag er det Mette Frederiksens tur til at komme under Engells lup.

Engell giver hende fire stjerner ud af seks mulige og blandt andet disse ord med på vejen:

»Mette Frederiksen ligner Danmarks næste statsminister. Men hun kan langtfra sige: Den er hjemme. Efter tre år i opposition er S ikke meget tættere på regeringsmagten, end da Thorning tjekkede ud. Meningsmålingerne siger samstemmende rødt flertal. Løkke er presset. Men med meget lille margin. Det kan ændre sig på fire dage under en valgkamp, hvis de blå får overhånd, og den røde blok starter med at føre krig imod hinanden,« skriver Engell og fortsætter:

»S har med Mette Frederiksen i spidsen ikke haft nogen vælgervækst i raketfart. Partiet befinder sig nogenlunde omkring valgresultatet i 2015 på godt 26 pct., som alle mente var Thornings store sejr. Kendsgerningen er bare, at det ikke var noget specielt imponerende resultat sammenlignet med de næsten 36 pct. til S i 1998 og 29 pct. i 2001. Så der skal virkelig kæmpes, hvis Mette Frederiksen skal rykke ind i Prins Jørgens Gård efter det kommende valg.«

Vurderingen er endnu ikke online.

Dagens »Føj for satan, siger jeg bare«

Venstres Jørgen Winther, der er politiker i Region Midtjylland, har stillet et politisk forslag om at belønne børn, der holder deres vægt.

»Jeg synes, at det er en god idé, hvis man siger, at når barnet skal konfirmeres, så får det 22.000 kroner skattefrit fra kommunen, hvis det har en normalvægt,« siger han til TV2 Østjylland.

Det forslag er faldet en del politikere for brystet, blandt andre økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), der på Twitter kommenterer forslaget således:

»Føj for satan, siger jeg bare. Sikke et sygt forslag«.

Det sker i dag

Dansk Folkeparti fortsætter partiets sommergruppemøde i Sønderborg. Onsdag er der pressemøde, og onsdag er det også Liberal Alliances tur til at begynde årets sommergruppemøde.

Ha' en god dag.