Politikere på stribe advarer om »rablende vanvittig« trend: »Jeg synes virkelig, det er sygt«

Dagens overblik: Bilister filmer sig selv på Snapchat, mens de kører med meget høj fart, og det forarger flere politikere. Dansk Folkeparti har overset en vigtig detalje i en aftale med Inger Støjberg, og det er »ad helvede til«, siger DF-politiker. Og så troppede en rigmand op foran Christiansborg i går og kaldte Lars Løkke Rasmussen »en terrorist«. Hele dit politiske overblik her.

DR har afdækket, hvordan adskillige danske bilister filmer sig selv på det sociale medie Snapchat, mens de kører med meget høj fart. Det bliver mødt med dyb bekymring fra flere politikere – herunder de Radikales Lotte Rod, der kalder tendensen »helt vanvittig«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Godmorgen og velkommen til ugens midtvejsmorgenpost.

Vi er igen-igen-igen stået tidligt op for at samle alt, du skal vide om dansk politik i dag.

Vi begynder med en historie, som DR bragte i går aftes om en farlig trend, der har bredt sig blandt danske bilister.

DR kunne fortælle, at adskillige danskere er begyndt at filme sig selv via det sociale medie Snapchat, mens de kører med meget høj fart – i nogle tilfælde 190 og 240 kilometer i timen, hvilket er langt over de tilladte fartgrænser.

På bare en uge har DR fundet flere end 100 eksempler på Snapchat-videoer, og der er både tale om private bilister og lastbilchauffører, der filmer sig selv og efterfølgende lægger videoerne online på den kortfunktion, der er i Snapchat-appen, hvor alle kan gå ind og se dem.

Mogens Kjærgaard Møller, der er direktør for Rådet for Sikker Trafik, kalder tendensen »helt galimatias«.

»Deres fokus er jo alle andre steder end på vejen. Det er rablende vanvittigt,« siger han til DR.

Og trenden har også fået politikerne på Christiansborg til at reagere. I dag straffes håndholdt mobil under kørslen med en bøde på 1.500 kroner, og i januar blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om, at det fremover også skal koste et klip i kørekortet.

Men det er ikke nok, mener både Socialdemokratiet og Venstre nu.

»Er det vanvidskørsel som det her, er et klip bestemt ikke nok. Der er det en fængselsstraf, der skal til,« siger retsordfører for regeringspartiet Venstre Preben Bang Henriksen til DR.

Retsordfører Trine Bramsen (S) vil også gerne diskutere, om det skal have »strafferetlige konsekvenser«, hvis man filmer sig selv, mens man kører.

»Det handler om selviscenesættelse, og samtidig bringer man andre menneskers liv voldsomt i fare. Derfor bliver vi nødt til at slå meget hårdt ned på det her,« siger hun.

De Radikales retsordfører, Lotte Rod, er til gengæld usikker på, om højere straffe vil virke over for den slags bilister, men i Radioavisen klokken 6.00 udtrykte hun sin forargelse over tendensen:

»Jeg synes virkelig, det er sygt. Man ved, hvor farligt det er, når folk kører så hasarderet, og at man så faktisk filmer det for at blære sig med det – det, synes jeg jo, er helt vanvittigt.«

Få reaktionerne fra politikerne – og fra transportminister Ole Birk Olesen (LA) – her.

DR har desuden samlet et overblik over de 100 videoeksempler i en flot digital fortælling her, og her kan du læse reaktioner fra politiet og Rådet for Sikker Trafik.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

»Jeg ved ikke, om jeg skal le eller have et grædende øje«

Vi skal videre til en historie, der har optaget en stor del af den politiske dagsorden i de seneste to uger.

I slutningen af august bekendtgjorde udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), at det vil blive indført ved lov, at udlændinge fremover skal give hånd, hvis de vil være danske statsborgere.

Det skal ske under en særlig ceremoni, og det vil typisk være borgmesteren, der skal give hånd til de nye danskere.

Flere af Venstres egne borgmestre erklærede sig efterfølgende som modstandere af kravet om håndtryk, og flere gav endda udtryk for, at de er klar til at gå imod den nye lov.

Inger Støjberg gør det nu klart, at konsekvenserne af dette kan være, at landets kommunalbestyrelser og byråd får tvangsbøder.

Det fremgår af et svar fra ministeren til Enhedslistens indfødsretsordfører, Stine Brix, som Politiken skriver om i dag.

I svaret skriver Støjberg, at hvis en kommune ikke efterkommer kravet, vil de pågældende ansøgere ikke bliver danske statsborgere.

Derudover fastslår hun, at konsekvensen vil være, »at det almindelige kommunale tilsyn vil kunne reagere herpå over for kommunalbestyrelsen, efter omstændighederne med anvendelse af tvangsbøder for at fremtvinge opfyldelsen af den handlepligt, som påhviler kommunalbestyrelsen«.

En af de borgmestre, der udtrykte sig kritisk om forslaget, Aabenraas Thomas Andresen (V), kalder tanken om bøder »en parodi«.

»Jeg ved ikke, om jeg skal le eller have et grædende øje, for er vi virkelig kommet så langt ud?« siger han til Politiken.

Også Alternativets politiske ordfører, Carolina Magdalene Maier, undrer sig på det sociale medie Twitter:

»Jeg synes da, det er ad helvede til«

Og vi er ikke helt færdige med håndtrykssagen endnu.

Der er nemlig flere grupper af nye danske statsborgere, der er undtaget for at deltage i ceremonien, fremgår det af aftaleteksten fra juni, hvor regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet blev enige om de nye regler for statsborgerskab.

Det gælder eksempelvis statsløse ansøgere, der er omfattet af statsløsekonventionen, samt nordiske statsborgere og ansøgere med bopæl i Grønland og på Færøerne, skriver Politiken, der har læst aftaleteksten igennem.

Og dét er Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Christian Langballe, bestemt ikke tilfreds med:

»Jeg synes da, det er ad helvede til,« siger han til Politiken.

Langballe forsøgte dog ikke at forhindre undtagelsen under forhandlingerne i juni.

»For at være helt ærlig så troede jeg, at det var en selvfølge, at alle skulle være omfattet af den ceremoni, og så siger de så nu: 'Nej, for konventionerne overtrumfer alt andet',« siger han.

Oplysningen kommer også bag på Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen. Han tror dog, at de fleste har tænkt sig at dukke op til ceremonien alligevel.

»Jeg mener; Hvem vil ikke gerne op på Rådhuset og have rådhuspandekager og en lykønskning med statsborgerskabet?,« siger han.

Mere her.

Antal burka-bøder betalt af rigmand: 0

I går kom den fransk-algeriske rigmand Rachid Nekkaz til Danmark med det formål at betale de bøder, der er blevet uddelt i forbindelse med det såkaldte burkaforbud.

Han havde taget opstilling foran Christiansborg i går eftermiddag, men ingen dukkede op for at få deres bøder betalt, skriver Ritzau og flere andre medier, der var til stede.

Under seancen holdt Rachid Nekkaz en tale for de fremmødte og beskyldte undervejs Lars Løkke Rasmussen for at være »en terrorist«. Han havde desuden medbragt et gammelt billede af Løkke fra Afghanistan, hvor Venstre-formanden holder en AK-47.

Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, var også til stede, og han sagde til Kristeligt Dagblad:

»Det her har udviklet sig til at være et fuldstændigt cirkus. Vi troede, han ville komme her for at betale de indtil videre tre overtrædelser af maskeringsforbuddet, der er. Nu står han så og fægter med et eller andet billede af Lars Løkke Rasmussen i Afghanistan i 1988 og siger, han er terrorist. Det her er gået fra at være en mand, der gør sig selv lidt til grin, til at være et fuldstændig galehus.«

Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen Berth har heller ikke meget til overs for rigmandens aktion, skriver han på Facebook.

Fem hurtige

1. Når EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, senere i dag vil holde sin årlige State of the Union-tale, vil han præsentere et forslag om at etablere en grænsepatrulje på 10.000 mand, som skal beskytte EUs indre og ydre grænser.

Det skriver avisen Financial Times, og Kristeligt Dagblad har fået oplysningerne bekræftet.

2. Børsen har gennemgået de Radikales finanslovforslag og har opdaget tre regnefejl. Det samme skete for partiet sidste år.

De Radikale har blandt andet regnet med, at det vil koste én mia. kr. at afskaffe fattigdomsydelserne. Et svar fra Finansministeriet fra 28. august viser imidlertid, at det vil koste 1,3 mia. kr.

»Er der nogen, der er irriteret over det her, er det da mig. Men det skal gå hurtigt, når man skal lave sådan et finanslovsforslag. Vi har cirka en uge, og så sker sådan noget. Jeg glæder mig dog over, at det samlede forslag og budskab hænger sammen,« siger finansordfører Martin Lidegaard (R) til Børsen.

3. Et bredt flertal i Folketinget besluttede i 2016 at nedsætte en ytringsfrihedskommission, som fik til opgave at beskrive ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark. Sidste år udpegede justitsminister Søren Pape Poulsen (K) så kommissionens 11 medlemmer.

Meningen var, at arbejdet skulle afsluttes i 2018, men det går ikke som planlagt, fortæller juraprofessor på Københavns Universitet Jens Elo Rytter, der er medlem af kommissionen, til Kristeligt Dagblad.

»Det går langsomt. Vi har fået forlængelse frem til sommeren 2019. Fordi det er et kæmpestort arbejde,« siger han.

4. Regeringens store ghettoplan kan sende langt flere end ventet ud af deres boliger. Sådan lyder kritikken fra boligforeninger og en ekspert i dagens Berlingske.

5. Statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) søn Bergur Løkke Rasmussen er kommet et skridt nærmere en politisk karriere i Europa-Parlamentet.

På et opstillingsmøde blandt Venstres medlemmer i Storkreds København blev den 28-årige politiker valgt enstemmigt som kandidat til forårets europaparlamentsvalg, skriver Ritzau.

Dagens faktatjek

Finder vi i Berlingske.

I sidste uge lancerede Venstre en storstilet kampagne i alle landsdækkende dagblade, på sociale medier og på gaden. Her er danskerne blevet konfronteret med store annoncer og plakater med Lars Løkke Rasmussen og sloganet: »75 mia. kr. ekstra til velfærd«.

Kampagnen centrerer sig om, at dansk velfærd ifølge Venstre i perioden fra 2001 til 2017 har fået tilført 75 mia. kr. ekstra – altså i en periode på 17 år, hvor Venstre har haft regeringsansvaret i 13 af dem.

Men ser man på, hvornår pengene er givet, står de to regeringer med Lars Løkke Rasmussen i spidsen isoleret set for et minus. Det viser en beregning af dataene bag Venstres kampagne, som tænketanken Kraka har foretaget for Berlingske, og som den liberale tænketank Cepos har set igennem.

Størstedelen af milliarderne kommer fra Anders Fogh Rasmussens (V) tid som statsminister.

Se regnestykket i grafikken herunder og læs Berlingskes gennemgang her.

To skole-analyser

I går præsenterede Lars Løkke Rasmussen og undervisningsminister Merete Riisager (LA) som bekendt regeringens nye plan for en mærkbar justering af folkeskolereformen.

Det har kastet to analyser af sig i dagens aviser, som du får her:

1. Pia Glud Munksgaard, Berlingskes politiske redaktør:

»Opfattelsen i regeringen er, at diskussionen for eller imod folkeskolereformen er en død sild, men at det er på sin plads at forsøge at lave forbedringer, hvor det er muligt, og imødegå den kritik, der er blevet rejst fra flere sider,« skriver Pia Glud Munksgaard i Berlingske:

»Dertil kommer, at regeringen har kunnet konstatere, at mange skoler gør brug af muligheden for at justere undervisningsdagen. Samtidig kan de tre regeringspartier nu stå samlet på området frem mod valget, og hvis man samtidig kan gøre forældre og skoleledere tilfredse, er listen over fordele ved en justering ved at være længere end ulemperne. Også selv om det modsatte skulle stå i regeringsgrundlaget.«

2. Helle Ib, Børsens politiske kommentator:

»Det er usikkert, om den brede forligskreds bag folkeskolereformen kan enes om de justeringer, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) tirsdag præsenterede,« skriver Helle Ib i Børsen:

»Hvert enkelt partis profileringsbehov vokser i takt med, at folketingsvalget rykker tættere på, og store velfærdstemaer som sundhed og folkeskole og drift og økonomi i den offentlige sektor bliver en kampplads.«

Politiken skriver desuden i dag om et nyt, omfattende studie, der viser, at flere timer i skolen giver bedre karakterer.

Studiet kommer samtidig med, at regeringen nu har lagt op til at barbere 1,8 timer af elevernes skoleuge i gennemsnit.

Det sker i dag

Udenrigsudvalget rejser til Uganda
I dag og frem til mandag i næste uge er Udenrigsudvalget i Uganda. Her skal udvalget sammen med UNFPA, som er FNs organisation for befolknings- og udviklingsspørgsmål, indsamle viden om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i Uganda – blandt andet prævention og mødresundhed. Uganda står til at have fordoblet sin befolkningen inden for de næste 21 år.  På turen vil Nick Hækkerup (S), Henrik Dahl (LA) og Ulla Sandbæk (ALT) deltage.

09.00: Jean-Claude Juncker holder sin sidste State of the Union-tale
Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, holder den årlige State of the Union-tale i Europa-Parlamentet i Strasbourg. I talen gør kommissionsformanden status over det forløbne år og fremlægger Kommissionens prioriteter og retningen for EU i de kommende 12 måneder. Det vil være sidste gang, Juncker holder sin State of the Union-tale i denne mandatperiode inden valget til Europa-Parlamentet i maj 2019.

10.00: Statsministeren åbner kæmpe globus i København
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) taler ved åbningen af Climate Planet på Thorvaldsens Plads. Climate Planet er en enorm globus på 24 meter i diameter og 20 meter i højden svarende til et femetagers højhus. Inden for i globussen kan man opleve planeten i levende billeder. Midt i globens indre svæver endnu en globe, der har en diameter på fire meter, og som viser satellit-transmissioner af Jorden, som den ser ud fra rummet.

11.30: Regeringen udpeger 13.800 hektar urørt skov
Regeringen offentliggør den største udpegning af urørt skov og anden biodiversitetsskov nogensinde. I alt udpeges 13.800 hektar, hvilket svarer til at beskytte cirka 13 millioner træer. Det sker ved et pressemøde med deltagelse af miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og miljøordfører Mette Abildgaard (K).

12.30: Samråd om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), ældreminister Thyra Frank (LA) og minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) i åbent samråd. Ministrene skal blandt andet redegøre for, hvorfor regeringen har udskudt den samlede plan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som har været bebudet siden sommeren 2015.

12.30: Lars Løkke Rasmussen besøger EUC i Fårevejle
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) besøger EUC Nordvestsjælland i Fårevejle. Det sker, forud for at Løkke sammen med undervisningsminister Merete Riisager (LA) torsdag præsenterer regeringens erhvervsskoleudspil.

13.15: Statsrevisormøde
Statsrevisorerne holder møde i dag på Christiansborg.

13.15: Åben høring om store anlægsinvesteringer
Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg holder en høring om store anlægsinvesteringer. Formålet med høringen er blandt andet at belyse, hvad investeringsudfordringen for store anlægsinvesteringer betyder, samt hvilken dynamisk effekt offentlige investeringer har for transportinfrastrukturen, og hvordan investeringer i transportteknologi kan være med til at understøtte passagernes mobilitet. Under høringen vil udvalget og tilhørerne have mulighed for at stille spørgsmål til panelet af oplægsholdere, heriblandt transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA).

14.00: Åbent samråd om reformen af førtidspension og fleksjob
Beskæftigelsesudvalget har beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i samråd om reformen af førtidspension og fleksjob. Beskæftigelsesministeren skal på samrådet redegøre for, om reformen af førtidspension/fleksjob lever op til de aftalte sparemål på 1,9 mia. kr. årligt i 2020 og 3,6 mia. kr. på længere sigt.