Piberygere som politiske pengemænd

Dagens overblik: Ryger De også rød Orlik? Så har De indirekte finansieret Det Konservative Folkeparti og andre i den borgerlige lejr. Og så har Danmark på de indre linjer i EU modarbejdet et forslag om kvindekvoter i bestyrelser, mens regeringen i dag nedjusterer sit vækstskøn for 2014.

Foto fra danmarksmesterskabet i langtidspiberygning. Det er uvist, om piben er stoppet med Orlik produceret af Scandinavian Tobacco Group, der nu åbent fortæller om deres økonomiske støtte til partier og politikere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

I en årrække sad jeg i kassen hos den lokale købmand og stangede tobaksvarer over disken. Rektanglede, røde Orlik-pakker designet til at kigge op af mænds brystlommer. Hjemmekrølstobakken Escort, der blev solgt i store runde bøtter. Små vaniljeagtige Cafe Creme-cerutter i en gul blikdåse (dem blev der dog ikke solgt mange af syd for Køge).

Hvad jeg ikke vidste var, at forbrugerne af disse produkter på sin vis er indirekte pengemænd i dansk politik.

Berlingske beskriver i dag, hvordan firmaet bag produkterne - Scandinavian Tobacco Group - de seneste seks år har støttet partier og enkelt­kandidater med ca. 130.000 kroner. Flest penge er tilgået de Konservative. For »gammelt venskabs skyld« bemærker Kasper Bach Habersaat, kommunikations­direktør i Scandinavian Tobacco Group.

Personer og partier har selv skullet ansøge om pengene. På samme måde som i 2007, da Saxo Bank ifølge Venstre-kvinden Karen Ellemann lod vide, at kandidater, der ville sænke skatterne i Danmark, kunne kontakte banken for at få del i en pulje penge.

Hvad skriver man i sådan en ansøgning om sponsorkroner fra tobaksfirmaer? Beder man høfligt, som når kunderne hos købmanden skulle have »20 røde Prince af de lange«? Søger man om 20.000 kr. af de skjulte?

Scandinavian Tobacco Group står ihvertfald klar - også op til næste valg.

»Hvis der kommer ansøgninger, må vi kigge på det og tage det derfra. Gad vide, om vi ikke ender med et beløb, der svarer til, hvad vi har givet ved de foregående valg,« siger Kasper Bach Habersaat.

Læs flere historier om pengestrømmene i dansk politik på vores temasite politiko.dk/pengestroemme

40 pct. - nej tak
Mens EU-Kommissionen har fremmet et forslag, der lægger op til, at store europæiske virksomheder i 2020 skal have minimum 40 pct. kvinder i bestyrelsen, så har Danmark direkte modarbejdet forslaget på de indre linjer, skriver Berlingske i dag.

Beregninger
Ligesom op til det radikale landsmøde har Økonomi- og Indenrigsministeriet udarbejdet en analyse, der viser, at reformer virker. Målgruppen for efterlønsreformen, de 60-årige, bliver længere tid i job, skriver Jyllands-Posten, hvor den radikale leder, Morten Østergaard, udtaler:

»Nu kan vi for første gang for alvor se, at det var rigtigt, da vi sagde, at efterlønnen trak raske og rørige mennesker ud af arbejdsmarkedet.«

Socialdemokraten og efterlønsforkæmperen Bjarne Laustsen er ikke imponeret.

»Reformen er ikke en succes. Jeg har altid kaldt efterlønsordningen for den fattige mands pensionsordning. Der er nogen, som ikke har andre muligheder. De burde have lov til at gå på efterløn,« siger han til avisen.

Det sker i dag
Kl. 10: Møde i folketingssalen, hvor et forslag om at anerkende Palæstina som selvstændig stat er på dagsordenen. Yildiz Akdogan (S), indsuppleret folketingsmedlem i stedet for Karen Hækkerup, siger til Kristeligt Dagblad, at hun udebliver fra afstemningen, hvor S og R ventes at stemme rødt. Det fremgår ikke af artiklen, om Akdogan reelt bliver væk i protest, eller om hun blot er blevet clearet - altså fritaget - sådan som partierne har for vane, når folketingsmedlemmer vægrer sig ved at følge partilinjen i folketingssalen. I næste uge skal også Europa-Parlamentet behandle spørgsmålet. Her vil de tre socialdemokratiske danskere stemme for at anerkende Palæstina, skriver DR.

Kl. 10: Åbent samråd med skatteminister Benny Engelbrecht (S) om reklameafgiften på tryksager. En afgift, som han er klar til at tage »en fornyet grundig drøftelse« af.

Kl. 10.30: Økonomisk redegørelse offentliggøres. For første gang af den nye økonomi- og indenrigsminister, Morten Østergaard (R). Ifølge Bloomberg vil regeringen nedjustere vækstskønnet for 2014. Igen. Denne gang fra 1,4 pct. til 0,7 pct.

Kl. 15: Østergaard er i samråd om netop vækstskønnet og udviklingen i dansk økonomi.