På et lukket møde i Venstre kom Inger Støjberg med en opsang: Stop med at angribe mig offentligt

Dagens overblik: En endnu ikke offentliggjort bog har skabt røre i Venstre. En række borgerlige politikere angriber Pernille Vermund og beskylder hende for at være til fare for Danmark. Og så bliver en manøvre fra en LA-minister betegnet som »fuldstændig uacceptabel«. Hele dit politiske overblik her.

Arkivfoto. På Venstres sommergruppemøde i august fik udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) pludselig ordet. Hun havde noget vigtigt at sige til sine partifæller. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

God-torsdag-morgen og velkommen til en ny omgang politisk morgenpost.

I dagens politiske overblik skal vi se nærmere på et borgerligt angreb på Pernille Vermund, en minister, der har foretaget en »fuldstændig uacceptabel« manøvre, og regeringens nye plan for erhvervsskolerne.

Vi begynder dog overflyvningen et andet sted.

Jyllands-Posten kan i dag fortælle lidt mere om indholdet af en ny bog, der er på vej, og som efter alt at dømme kommer til at skabe røre i statsministerpartiet Venstre.

Bogen, »En ægte liberal«, er skrevet af indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen (V) i fællesskab med Berlingskes samfundsredaktør, Bent Winther, og den udkommer i slutningen af oktober.

Jyllands-Posten har fået fingre i en foromtale og skriver på den baggrund, at Jan E. Jørgensen i bogen går i rette med flere af sine partifæller og genopliver den udlændingestrid, der fra tid til anden blusser op i Venstre.

Det er velkendt, at Jan E. Jørgensen er en af de mere liberale stemmer i partiet, og han har flere gange talt åbent imod eksempelvis burkaforbuddet samt udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) lagkage-fejring af regeringens 50 første udlændingestramninger.

I bogen fremhæver han også den såkaldte smykkelov fra 2016 og skriver, at den »betød, at han havde svært ved at se sig selv i spejlet«.

Jan E. Jørgensen »håber ikke, at det bliver nødvendigt at stifte et nyt parti i Danmark,« lyder det til sidst i foromtalen.

Det er velkendt, at udlændinge- og værdipolitik deler Venstres folketingsgruppe, og at uenighederne indimellem bliver så tydelige, at gruppemedlemmer offentligt undsiger Inger Støjbergs linje.

Flere kilder i partiet siger til Jyllands-Posten, at de er frustrerede over bogen, der ifølge dem bærer yderligere brænde til dét bål.

Så sent som 17. august indskærpede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ellers på Venstres sommergruppemøde, at V-politikerne ikke skal hænge partifæller ud ved navn.

Weekendavisen beskrev i sidste uge detaljer om netop dét møde, hvor Inger Støjberg gik i rette med Venstres nye politiske ordfører, Britt Bager, der i et interview med TV 2 havde sagt, at hun ikke brød sig om, at man fejrer udlændingestramninger med kage. I løbet af sommeren havde også Jan E. Jørgensen og boligordfører Martin Geertsen (V) offentligt udtalt sig kritisk om Støjbergs linje.

Jyllands-Posten kan i en længere baggrundsartikel beskrive flere detaljer fra mødet.

Ifølge avisen sænkede der sig »en larmende tavshed« i lokalet, da Inger Støjberg på et tidspunkt fik ordet.

Du får et uddrag af artiklen her:

Udlændingeministeren lod til nøje at have forberedt sin opsang til gruppefællerne.

Det havde ikke været en god sommer, indledte Inger Støjberg.

Hun var dybt fortørnet over Bagers, Geertsens og Jørgensens verbale angreb hen over sommeren og mente, at de illoyalt var faldet hende i ryggen.

Hun fandt det aldeles uacceptabelt, at der var medlemmer i Venstres gruppe, der offentligt underløb hende.

For som hun forklarede, så er der kun én grøn afstemningsknap i folketingssalen. Alle i Venstres folketingsgruppe havde brugt den til at stemme for samtlige af regeringens stramninger siden 2015. Lige fra smykkelov til burkaforbud. Men der er ikke en grøn knap, hvor man kunne sige, at man var for, men samtidig var bedre end hende, tordnede ministeren. Flere beskriver hende som følelsesmæssigt påvirket undervejs.

I løbet af sit indlæg gik Inger Støjberg også så langt, at hun rejste spørgsmålet om, hvor længe det kan fortsætte, og hun gjorde det klart, at situationen er uholdbar. Af nogen udlægges det som, at ministeren var klar til at sige stop.

Det var også på dette møde, det kom frem, at Jan E. Jørgensen er på vej med sin bog. Det fik også forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) til at blande sig.

Alt det kan du læse mere om i Jyllands-Postens baggrundsartikel her. Nyheden om bogen finder du her.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

»Det er en ond spiral«

Vi haster videre til noget helt andet.

Her til formiddag præsenterer Lars Løkke Rasmussen sammen med undervisningsminister Merete Riisager (LA) regeringens nye erhvervsskoleudspil.

Problemet er åbenlyst: Alt for få unge vælger en erhvervsuddannelse, og prognoser spår, at vi om blot få år mangler tusindvis af faglærte.

For kun fire år siden blev et flertal i Folketinget enige om en erhvervsskolereform, men problemet blev ikke løst. Det vil regeringen nu forsøge at tage hånd om med 55 nye initiativer, skriver Politiken, der har fået fat i udspillet, inden det bliver præsenteret.

Der skal i alt afsættes to mia. kr. over de kommende fire år til erhvervsuddannelserne, der de seneste år har været ramt af store besparelser ligesom resten af uddannelsessektoren.

Regeringen vil blandt andet øge brugen af gæstelærere fra erhvervslivet på skolerne og gøre prøver i de praktiske og musiske fag i folkeskolen obligatorisk i 8. klasse. Og så skal der oprettes skolehjem med kostophold i landets yderområder, så unge har mulighed for at bo tæt på erhvervsskolerne.

Venstre har før foreslået at flytte 10. klasse ud på landets erhvervsuddannelser, og i udspillet foreslår regeringen at nedsætte et ekspertudvalg, der skal kigge nærmere på netop 10. klasse, skriver Politiken.

Få et overblik over de mest centrale initiativer her.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl og finansminister Kristian Jensen (V) har her til morgen haft følgende ordveksling på det sociale medie Twitter:

Imens benytter Dansk Erhvervs administrerende direktør, den tidligere konservative minister Brian Mikkelsen, lejligheden til at rose sine tidligere kolleger:

Jyllands-Posten har talt med Merete Riisager og kan fortælle, at alle elever fremover skal have en vurdering af, om de efter folkeskolen er parate til at tage en erhvervsuddannelse. Også selv om de har tænkt sig at gå videre på gymnasiet i stedet.

Og så skal der afsættes 65 mio. kr. næste år til en renovering af skolernes lokaler samt udstyr til undervisning i de praktiske og musiske fag.

Avisen skriver også i dag på baggrund af netop offentliggjorte regnskaber, at hver fjerde erhvervsskole har røde tal på bundlinjen.

»Det er en ond spiral,« siger Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, der blandt andet organiserer underviserne på erhvervsskolerne.

DR varmer også op til præsentationen af udspillet og skriver, at der er store geografiske forskelle på, hvor mange der vælger en erhvervsuddannelse i de enkelte kommuner. Du kan klikke dig rundt på DRs kort og finde din egen kommune her.

Et nyt borgerligt angreb

Vi fisker Berlingske frem fra bunken af aviser og bladrer om på side 4.

Her kommer en række blå politikere med et hårdt angreb på Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund.

Med en ultimativ stil og politiske trusler udgør Vermunds parti en stor trussel mod hele det borgerlige Danmark, lyder anklagen fra de politikere, avisen har talt med.

Nye Borgerlige stiller for første gang op ved det kommende folketingsvalg, og Pernille Vermund har gjort det klart, at hun har tre ultimative krav, som hun vil have opfyldt til gengæld for at støtte en borgerlig statsminister efter valget: Et asylstop, at alle kriminelle udlændinge udvises efter første dom, og at udlændinge i Danmark skal forsørge sig selv.

Får hun det ikke, er hun klar til at lade en borgerlig regering falde.

Liberal Alliances politiske ordfører, Christina Egelund, siger til Berlingske, at Vermund »spiller hasard med folkestyret«:

»Hun må holde op med at lege politik og forholde sig til konsekvenserne af sine handlinger, som er, at en stemme på Nye Borgerlige sagtens kan være en stemme på en rød regering. Politik er faktisk alvorligt.«

Og fra Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, lyder det:

»Det er decideret farligt for det her land. Hvis vi i DF havde gjort det samme, så havde vi aldrig fået vendt kajakken i udlændingepolitikken, og så havde vi stået i samme situation som Sverige. Derfor er hendes adfærd at gamble med Danmarks overlevelse.«

Pernille Vermund tager kritikken »rimelig afslappet«.

Når det er din linje, anerkender du så ikke, at det kan føre til, at vi ikke får en borgerlig regering i Danmark?, spørger Berlingske.

»Hvis Lars Løkke Rasmussen ikke vil redde Danmark, vil jeg ikke redde ham, og så må han se, om han kan finde sit flertal et andet sted med de røde partier – eller også må han udskrive nyvalg,« lyder Vermunds var.

Læs flere angreb og resten af Pernille Vermunds modsvar i Berlingske her.

Tre historier, der er virkelig gode at få med

1. Forsvarsministeriet har ikke levet op til sine internationale forpligtelser om samfundsansvar i forbindelse med byggeriet af et skib, hvor der højst sandsynligt er blevet anvendt nordkoreanske tvangsarbejdere.

Det konkluderer den såkaldte Mæglings- og klageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd (MKI) i en ny udtalelse, skriver Information.

Information og DR afslørede sidste efterår, at nordkoreanske tvangsarbejdere med al sandsynlighed er blevet brugt under byggeriet af Søværnets nye inspektionsfartøj Lauge Koch, som fandt sted i Polen.

MKI har efterfølgende taget sagen op af egen drift.

2. Selv om der i adskillige år er blevet afgivet håndfaste politiske løfter om at reducere problemet med overbelægning på landets sygehuse, ligger ældre, skrøbelige patienter stadig på gangene, i skyllerum og på propfyldte stuer.

Det fremgår af en ny evaluering fra Sundhedsministeriet, skriver Berlingske.

Andelen af sengedage med overbelægning på landets sygehuse er således steget fra 0,46 til 0,59 pct. det seneste års tid – stik mod de politiske løfter og til trods for, at der er afsat flere hundrede millioner kroner til at bekæmpe overbelægningen.

Det får sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til at kritisere regionerne i endog meget stærke vendinger.

Mere her.

3. Kommunerne har i dag mulighed for at bede anbragte børn og unge om at bidrage til betalingen for deres anbringelse via løn fra deres fritidsjob. Det gjorde 15 kommuner i til sammen 49 sager i 2017, skriver Information.

Dansk Folkepartis socialordfører, Karin Nødgaard, finder det kritisabelt, og hun fremsatte i maj et beslutningsforslag i Folketinget om at få reglen afskaffet.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) erklærer sig nu parat til at ændre lovgivningen, som ikke er lavet i hendes ministertid.

»Jeg synes, at kommunerne går i meget små sko, når de trækker anbragte børn og unge i løn. Derfor er jeg også meget lydhør over for Dansk Folkepartis ønsker om en lovændring, og så må vi finde en løsning i fællesskab, så anbragte børn fremover ikke bliver straffet for at tage et fritidsjob,« skriver hun i en mail til Information.

Et ministerfarvel (måske)

Sent i går eftermiddag kom en opsigtsvækkende nyhed frem: Kulturminister Mette Bock (LA) går efter at blive Liberal Alliances spidskandidat ved valget til Europa-Parlamentet til foråret.

Derfor genopstiller hun ikke ved det kommende folketingsvalg.

Men – for der er et men: Hvis der afholdes folketingsvalg inden europaparlamentsvalget, og Mette Bock i den forbindelse bliver tilbudt endnu en tørn som minister, vil hun sige ja til den mulighed og trække sit EU-kandidatur.

»Jeg synes, at det fineste af alt er at sidde i sit eget lands regering. Og det vil jeg melde ærligt ud nu, så folk ved, at det er sådan, det forholder sig. Men jeg synes også, at det er utroligt vigtigt, hvad der sker i EU lige nu. Der skal åbnes et helt nyt kapitel i samarbejdet. Det handler om, at jeg siger: Det vigtigste først,« siger Mette Bock til Jyllands-Posten.

Og netop dén manøvre får hårde ord med på vejen fra Ekstra Bladets politiske kommentator, Hans Engell, som kalder det »fuldstændig uacceptabelt«.

»At en minister bruger sin ministerplatform til at føre EU-valgkamp – dét kan ingen tage alvorligt. Hun har meldt sig ud af dansk indenrigspolitik med henblik på at blive valgt til Europa-Parlamentet,« siger Engell til avisen:

»Den anstændige måde at optræde på er, at man udtræder af regeringen og giver plads til enten Christina Egelund eller Joachim B. Olsen, som så bliver minister i den sidste tid frem mod et valg.«

Liberal Alliances medlemmer samles på Fyn 22. september, hvor de formelt vil tage stilling til, om Mette Bock skal være partiets EU-spidskandidat.

Dagens citat I

Stammer fra Venstres borgmester i Aabenraa, Thomas Andresen, i dagens Ekstra Bladet.

Han er en af de borgmestre, der tidligere har udtalt sig kritisk om, at regeringen med Inger Støjberg i spidsen nu vil gøre det lovpligtigt, at udlændinge skal give hånd, før de kan blive danske statsborgere. Det skal ske under en særlig ceremoni, hvor det typisk vil være borgmesteren, der skal give håndtrykket.

Thomas Andresen siger:

»Den bløde landing – som vi jo altid tilstræber i Danmark – ville være at sige: Lad nu de her folketingspolitikere, som er så vilde med at give håndtryk, selv tage opgaven. For jeg beder ikke om mere arbejde.«

Dagens citat II

Leverer Bertel Haarder i Børsen.

Den mangeårige Venstre-politiker har svaret på en række spørgsmål om sit kulturforbrug, og han fortæller blandt andet, at han om sommeren foretrækker at blive nordpå.

»At nogen orker at tage sydpå om sommeren, begriber jeg ikke. Man skal gøre som fuglene: Tage mod nord om sommeren – eller blive hjemme i vort dejlige land,« lyder det fra Bertel Haarder.

Det sker i dag

Disruptionrådet mødes i Viborg
Regeringens Disruptionråd mødes i dag og i morgen i Viborg. Det er det ottende møde i rådet, og fokus denne gang er dataetik og ungdomsuddannelser samt ny teknologi og de fordele, danske virksomheder kan sikre sig gennem teknologien. Disruptionrådet har mødtes flere steder rundt om i Danmark, og Viborg er det sidste besøg.

Forud for mødet vil en række ministre foretage virksomhedsbesøg i Midtjylland. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) besøger Grundfos klokken 10.00 sammen med blandt andre DAs administrerende direktør, Jacob Holbraad, formand for LO Lizette Risgaard og formand for FTF Bente Sorgenfrey. Finansminister Kristian Jensen (V) besøger Jysk Display i Viborg klokken 10.00, innovationsminister Sophie Løhde (V) besøger Center for Offentlig Ledelse på Aarhus Universitet klokken 10.00, og uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) besøger Arlas Innovationscenter i Aarhus klokken 9.30.

08.30: Statsministeren besøger Frontego i Nykøbing Mors
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og formand for 3F Per Christensen besøger virksomheden Frontego A/S i Nykøbing Mors. Besøget skal give statsministeren og forbundsformanden et indblik i, hvorfor flere på Mors tager en erhvervsuddannelse end i resten af landet.

10.00: Regeringen præsenterer erhvervsskoleudspil
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil ved et pressemøde præsentere regeringens erhvervsskoleudspil »Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden«. Pressemødet vil finde sted på Morsø Landbrugsskole. Der vil være rundvisning på skolen klokken 10.00, og pressemødet begynder cirka klokken 10.15.

10.00: Åbent samråd om regeringens klimainitiativer
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) er i åbent samråd i Energi- Forsynings- og Klimaudvalget. På samrådet skal ministeren blandt andet redegøre for, hvilke nye initiativer han påtænker at igangsætte i forhold til klimaforandringer.

12.00: Åbent samråd om tilstrækkelig hjælp til udsatte børn og unge
Børne- og socialminister Mai Mercado (K) er i dag kaldt i samråd, om hvorvidt udsatte børn og unge, hvor der er foretaget en underretning, får den rigtige, rettidige og tilstrækkelige hjælp.