På et hasteindkaldt møde langt væk fra Christiansborg tog syv topministre en afgørende beslutning

Dagens overblik: Regeringen har droppet storstilet plan efter et sent møde hos Lars Løkke Rasmussen mandag aften. Flere lokalformænd vil have Liberal Alliance til at forlade regeringen. Og Udlændinge- og Integrationsministeriet vil trods klare advarsler udvise en 48-årig kvinde. Hele dit politiske overblik her.

Foto: Liselotte Sabroe.
Læs mere
Fold sammen

Godmorgen og velkommen til den politiske morgenpost, der samler op på et dramatisk døgn i dansk politik.

Tirsdag på Christiansborg blev således en alt andet end rolig dag.

Her gjorde regeringen og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) det således klart, at tiden nu var inde til at droppe den erklærede målsætning om at lande en ambitiøs skatteaftale. Dermed blev det paradigmeskifte i udlændingepolitikken, som Dansk Folkeparti havde krævet for at lægge stemmer til regeringens skatteplan, også skudt til hjørne.

Dagens aviser er naturligvis spækket med nyheder om og analyser af forløbet, der nu sætter et midlertidigt punktum for et langtrukkent kaos i dansk politik.

Du får hele dit overblik her.

Den endelig beslutning om at droppe den omfattende skattereform blev ifølge blandt andre Berlingske og Politiken truffet sent mandag aften på Marienborg, hvor de ledende ministre fra de tre regeringspartier var samlet.

I Politiken hedder det:

For bordenden sad statsministeren, og invitationen var med kort varsel sendt ud til hele Koordinationsudvalget, som består af finansminister Kristian Jensen (V), justitsminister Søren Pape Poulsen (K), erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Det er sjældent, at regeringens syv topministre er samlet uden Statsministeriets embedsmænd og ministeriernes departementschefer, men møder af denne kaliber bør holdes uformelt, i en snæver kreds og langt væk fra Christiansborg, lød vurderingen i regeringstoppen.

Berlingske skriver, at der forud for mødet havde bundfældet sig en erkendelse hos regeringens ledende ministre om, at tiden nu var inde til at droppe den erklærede målsætning om at lande en ambitiøs skatteaftale.

Ifølge Politiken var to scenarier i spil på mødet. Det ene scenarie handlede om at lave en form for »udlændingepolitisk laboratorium« forankret under udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), hvor man kunne forsøge at opfylde Dansk Folkepartis ønsker om et paradigmeskifte i udlændingepolitikken.

Den tanke blev droppet af flere årsager. Én af dem handlede om manglende tillid til Kristian Thulesen Dahl, skriver avisen:

For det tredje vejede det tungt, at ingen af ministrene omkring bordet på Marienborg havde tillid til, at DF og formand Kristian Thulesen Dahl ikke kunne finde på enten at hive nye krav op af hatten eller at skære i det aftaleudkast om skat, som allerede lå på bordet. Ingen på Marienborg ønskede at tage chancen, og mistilliden til regeringens støtteparti siger meget om sammenhængskraften i blå blok, lyder det fra medlemmer af de tre partier.

Derfor endte man med den løsning, som Løkke i går præsenterede på et pressemøde i Statsministeriet: En mindre ambitiøs skatteaftale.

»Situationen er, at vi kunne muligvis få det flertal sammen med Dansk Folkeparti, hvis vi kunne lave en udlændingepolitisk løsning, der ville tilfredsstille Dansk Folkepartis appetit. Jeg siger bare, at det vil være et meget, meget usikkert projekt,« sagde Løkke ifølge Berlingske på pressemødet.

Du kan læse alle detaljerne i baggrundshistorierne hos Berlingske her (kræver abonnement) og hos Politiken her (kræver også abonnement).

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

»Det vil stort set intet betyde«

Hvad så nu?

I stedet for den storstilede skattereform går regeringen i første omgang efter at få forhandlet sig frem til en mindre skatteaftale, som kun angår pengene fra to allerede indgåede aftaler.

Det drejer sig om en jobreform, hvor man har aftalt at bruge de cirka én milliard kroner, man har hentet gennem kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen, på at øge gevinsten ved at tage et lavtlønnet job.

Dertil kommer 2,5 milliarder kroner fra en aftale om senere tilbagetrækning fra 2017, som skal bruges på at løse det såkaldte samspilsproblem, der betyder, at det for visse danskere ikke kan betale sig at spare op til pension.

Berlingske gennemgår her, hvad der nu tegner til at blive en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Og her får du nogle af de nyheder, som tirsdagens dramadag har kastet af sig:

1: Det målrettede jobfradrag for små arbejdsindkomster vil give en højere marginalskat for personer, der på grund af en stigende løn ikke får den fulde gevinst af fradraget. Det betyder for dem, at skattestigningen ved at gå fra en lav løn til en højere bliver større end hidtil, skriver Børsen.

»Jeg er helt med på, at man i en teoretisk baseret regnemodel kan problematisere, at et jobfradrag giver en højere sammensat marginalskat et eller andet sted oppe i indkomstskalaen,« erkendte Lars Løkke Rasmusen i går.

Den nyhed her (kræver abonnement).

2: Regeringens udspil til et jobfradrag koster fem gange det, som regeringen nu har til at sænke skatten på arbejde, skriver flere medier – herunder Jyllands-Posten.

Det skyldes, at forhandlingerne om lavere skat på arbejde nu – som beskrevet ovenfor – er afgrænset til de allerede aftalte besparelser fra kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen. Det er knap én milliard kroner årligt.

Men Løkkes jobfradrag, som VLAK-regeringen præsenterede i august, koster fem gange så meget: 4,8 milliarder kroner årligt, når forslaget er indfaset.

Professor i økonomi Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet betegner én milliard kroner som »meget lidt« i den forbindelse.

»Det vil stort set intet betyde for den enkelte, og vi ved, at en skattelettelse skal have en vis volumen for overhovedet at få folk til at reagere,« siger han til Jyllands-Posten i en historie, du kan læse her.

3: Det kommer til at kræve noget nær et mirakel, hvis statsministeren vil nå sin egen målsætning fra regeringsgrundlaget om at øge arbejdsudbuddet med 55.000 til 60.000 personer frem mod 2025.

Sådan lyder vurderingen fra en række fremtrædende økonomer i Berlingske Business, efter at statsministeren nu har opgivet at få den store skatteaftale i hus.

»Med det, vi kender nu, er der langt til mål. Politik er nogle gange overraskende, men han skal hive en hvid kanin op af hatten, for at det kan lykkes at øge arbejdsudbuddet så meget. Der er ikke nogen, der lyst til at røre ved til­bagetrækningsalderen, og man vil heller ikke røre ved skatten. Så er der ikke mange muligheder tilbage,« siger cheføkonom Steen Bocian fra Dansk Erhverv.

Mere om det her.

Og så er det analysetid

Tirsdagens udvikling i dansk politik har naturligvis også kastet en stribe analyser af sig.

Vi har i hektisk tempo gennemlæst dem alle her til morgen, og du får en kondenseret gennemgang herunder.

Børsens politiske kommentator, Helle Ib:

»For statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og resten af regeringen er opgivelsen af at få gennemført større skattelettelser dette forår forbundet med flere overvejelser. Den ene er visheden om, at Kristian Thulesen Dahls (DF) hånd på rattet kunne køre VLAK i grøften med nye proceskrav. Uden nogen som helst sikkerhed for, at de ønskede skattelettelser kom i hus. Det andet er, at de borgerlige partier med stigende skepsis har fulgt DFs forhøjelse af krav og insisteren på paradigmeskifte.«

»Har skattespørgsmålet lært Anders Samuelsen (LA) på den hårde måde, at man ikke kan presse sig til noget spektakulært, må Thulesen Dahls lære være den samme efter tirsdag. Krudtet i DFs udlændingekanon blev vådt.«

Læs det hele her.

DRs politiske analytiker, Jens Ringberg:

»For Lars Løkke Rasmussen er den tilbageværende, beskedne skatteomlægning, endnu en påmindelse om de muligheder og begrænsninger, vælgerne har givet ham.

Sagt på den korte formel: Løkkes regeringer har præcis de muligheder på centrale, økonomiske områder, som Dansk Folkeparti synes, Løkkes regeringer skal have. DF definerer langt hen ad vejen, hvad der er det muliges kunst for statsministeren.«

Resten finder du her.

Politisk redaktør på Avisen Danmark Elisabet Svane:

»Venstre og regeringen må æde sit nederlag på skatteområdet, men har til gengæld løsnet sig fra de DF-krav, de hverken kunne eller ville opfylde. Regeringen har lagt sig ned. Til gengæld er den politiske bane ryddet.«

Resten her.

Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen:

»Set fra sidelinjen er Anders Samuelsen, Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Liberal Alliance de største tabere, for danmarkshistoriens mest liberale regeringsgrundlag og historiens største skattelettelser er fejet af bordet.

»Men også Dansk Folkeparti står forpjusket tilbage. Kristian Thulesen Dahl lod sig tirre af LA, og i slutfasen skød den normalt så koldsindige DF-formand over målet med sine krav og sine angreb på regeringen. Med Martin Henriksen som afsender har DF gradvist strammet sine krav så meget, at Løkke til sidst ikke kunne og ville være med.«

Det hele her.

TV 2s politiske redaktør, Anders Langballe:

»Der er ingen tvivl om, at tanken om de markante udlændingestramninger har gjort ondt på regeringspartierne, især Venstre. DFs ønske om at dæmpe flygtninges bidrag til det danske samfund og arbejdsmarked har flere i regeringens bagland haft meget svært ved at se sig selv i.«

Mere her.

Ekstra Bladets politiske kommentator, Hans Engell:

»Jo, Løkke fik i går gjort det klart, at hovedmodstanderne ved det kommende folketingsvalg ikke bare bliver de røde, men i mindst ligeså høj grad Dansk Folkeparti. Fra at være støtteparti, bliver DF nu set som et fjendeparti. Det skal nok få stemningen i top i den blå lejr hele det næste års tid inden valget.

»Hvis stemningen var dårlig i forvejen, gjorde Løkke intet for at forbedre den. I julen og nyåret har der ikke været nogen kontakter mellem regeringen og DF, og da nytåret oprandt, valgte Thulesen Dahl i forskellige interviews at være lige så hård i filten som Løkke.«

Resten finder du her.

Og så ellers ikke flere analyser i dag. Vi lover det.

Flere lokalformænd: LA bør forlade regeringen

DR Nyheder har oven på skattenederlaget ringet rundt til flere af Liberal Alliances lokalformænd.

Og mens LA-leder Anders Samuelsen i går ikke ville betegne regeringens retræte som et nederlag, er lokalformændene af en noget anden opfattelse.

Flere af dem mener, at Liberal Alliance bør forlade regeringen.

»Det er en sort dag for blå politik. Jeg mener, at smertegrænsen nu er nået i forhold til regeringsdeltagelse,« siger Michael Andersen, formand for Liberal Alliance i Hedensted, til DR.

Formand for LA i Egedal Tommy Højegaard siger:

»Jeg er meget i tvivl, om det er en god idé, at vi fortsætter i regeringen. Jeg kan måske godt tro, at vi kan få lige så meget gennemført, hvis vi sidder udenfor.«

Læs hele historien og en reaktion fra politisk ordfører Christina Egelund (LA) her.

Tre citater, vi husker fra i går

1: »Nu har jeg forsøgt at sige tingene så ærligt, som man i vores branche kan sige dem.«

- Lars Løkke Rasmussens afsluttende bemærkning ved sit pressemøde, der blev leveret til stor morskab for de fremmødte journalister.

2: »Der er nogen, der siger engang imellem, at elefanter skal spises i små bidder, man kan ikke rigtigt tage den hele på én gang. Vi havde håbet, at vi kunne få lov til at sluge en stor, meget ambitiøs skatteelefant på én gang. Det kan vi ikke.«

- Anders Samuelsen foran Liberal Alliances gruppeværelse efter Løkkes pressemøde, da han skulle forklare regeringens tilbagetog.

3: »DF er ikke længere et borgerligt parti, som jeg ser det.«

- Finansordfører Joachim B. Olsen (LA) til Berlingske i går aftes om regeringens støtteparti.

Dagens »ydmyget« på fynsk

Støjbergs reaktion

Inden vi lukker dagens morgenpost ned, får du her en anden historie, som du også bør kende til.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil trods klare advarsler om ulovlig sagsbehandling udvise en 48-årig kvinde til Tyrkiet, selv om hun er svært retarderet og har et funktionsniveau som et barn på tre år og dermed er dybt afhængig af sin familie.

Det oplyser Radio24syv.

Ministeriet meddelte 4. juli 2017 kvinden foreløbigt afslag om humanitært ophold i Danmark og meddelte, at hun vil blive udvist til Tyrkiet, hvor hun ikke har nogen familie.

Udvisningen vil ske med den begrundelse, at der i Tyrkiet findes tre døgninstitutioner, hvor hun ifølge ministeriet vil kunne bo.

»Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at Zeynep Kart umiddelbart ikke opfylder betingelserne for at blive meddelt helbredsbetinget opholdstilladelse,« lyder det ifølge Radio24syv.

De danske myndigheder har imidlertid ikke – som det kræves i en 13 måneder gammel dom fra Menneskerettighedsdomstolen fra december 2016, som Danmark har pligt til at følge – undersøgt, om kvinden faktisk kan få plads på disse institutioner og betale, hvad opholdet måtte koste.

Den 13 måneder gamle dom kræver, at myndighederne, når de ønsker at udsende en svært syg udlænding, helt konkret undersøger og sikrer sig, at de syge og/eller døende udlændinge har adgang og råd til livsnødvendig behandling i det land, de udsendes til.

Radio24syv fortalte mandag, hvordan advokater og organisationer i mindst fire konkrete sager har advaret Udlændinge- og Integrationsministeriet om, at Danmark risikerede at udvise svært syge udlændinge i strid med dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Alligevel fortsatte ministeriets embedsmænd med at give afslag til syge udlændinge.

Først i lørdags – altså 13 måneder efter dommen blev afsagt – meddelte ministeriet, at man nu vil ændre praksis og derfor sætter alle udvisninger af syge udlændinge i bero i foreløbigt fire uger.

Flere medier har i dag også nyheder om sagen.

Netavisen Altinget skriver, at Norge reagerede på udlændingedommen et år før Støjberg, og ifølge Information reagerede de svenske myndigheder allerede efter tre måneder. DR skriver desuden, hvordan Ombudsmanden nu overvejer at gå ind i sagen.

Fik du læst?

Facebook-gruppen Jobcentrets Ofre har fået stor politisk indflydelse i København.

Gruppen, der bliver støttet økonomisk af fagbevægelsen samt Enhedslisten på Nørrebro, har påført eksborgmester Anna Mee Allerslev (R) banesår og afsløret ulovligheder på et jobcenter. Nu venter den nye borgmester: Venstres Cecilia Lonning-Skovgaard.

Berlingskes interview med Kim Madsen, formanden for foreningen Jobcentrets Ofre, er værd at bruge tid på.

Læs det hele her.

Det sker i dag

10:00 Åbent samråd om videreførelse af cirkus-forsøgsuddannelsen
Kultur- og kirkeminister Mette Bock (LA) skal i dag i åbent samråd om videreførelse af cirkus-forsøgsuddannelsen som en integreret del af scenekunstuddannelsen.

11:30 Åbent samråd om supplerende understøttelse
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) skal i åbent samråd i Beskæftigelsesudvalget om dagpengemodtageres ret til dagpenge ved kortvarigt arbejde.

11:45 Greenpeace-event med plantebaseret frokost
Greenpeace arrangerer i dag frokost foran Miljø- og Fødevareministeriet. Det sker som led i en kampagne for mindre indtag af kød, og frokosten er derfor også plantebaseret. En stribe ordførere deltager, heriblandt Trine Torp (SF), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Pelle Dragsted (EL), Christian Poll (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT). Også miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er inviteret, han har dog ikke ifølge Ritzau meldt ud, om han dukker op.

14:00 Åbent samråd om at bekæmpe seksuel chikane
Minister for ligestilling Karen Ellemann (V) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er i dag kaldt i samråd om, hvilke initiativer regeringen agter at tage for at bekæmpe seksuel chikane og seksuelle overgreb generelt og på arbejdsmarkedet.