Omdiskuteret gave til Løkke får kritik: »Det er højst besynderligt og et udtryk for ekstremt dårlig dømmekraft«

Dagens overblik: Lars Løkke Rasmussen har udvist »ekstremt dårlig dømmekraft« i den nye sag om kvotekonger, mener ekspert. Regeringen vil flytte rundt på flere end tusind job og uddannelser. Og så har en DF-politiker erkendt, at han er »et umådeligt dumt svin«. Hele dit overblik her.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var tirsdag til årets første spørgetime i Folketinget. Efterfølgende svarede han kun på et enkelt spørgsmål fra pressen og undgik dermed at forholde sig til den nye sag om kvotekonger, han er havnet i. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tariq Mikkel Khan

Godmorgen og velkommen til en ny omgang politisk morgenpost.

Det er store flyttedag i dansk politik – statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) vil senere i dag præsentere endnu en runde udflytning af statslige arbejdspladser.

Eller faktisk er der tale om en »indflytning«, som statsministeren med vanlig sproglig finesse formulerede det i går.

Derudover handler morgenposten i dag om endnu en kendt politiker, der erklærer sig parat til at bytte Christiansborg ud med Europa-Parlamentet, og så skal vi også runde historien om, at en række eksperter sår tvivl om udlændingeminister Inger Støjbergs (V) forklaring i sagen om udvisning af syge udlændinge.

Vi begynder dog et helt andet sted: I Skagen.

Ekstra Bladet kunne i går fortælle, at Lars Løkke Rasmussen i 2016 holdt sommerferie i et hus i Skagen, som tilhører en af de såkaldte kvotekonger – John-Anker Hametner fra Thyborøn, der gennem lejemål har sat sig på adskillige fiskekvoter.

John-Anker Hametner stillede ifølge avisen sit hus gratis til rådighed for statsministeren i en uge i sommerferien. Løkke forklarede i et skriftligt svar, at han fik opholdet i fødselsdagsgave af kvotekongen i 2014.

I dag har Ekstra Bladet talt med eksperter, der mener, at statsministeren ved at tage imod opholdet har udvist dårlig dømmekraft.

»I alle mulige andre sammenhænge ville man jo få nogle associationer, der handler om bestikkelse. På det tidspunkt, hvor han vælger at indløse gaven, er han jo øverste beslutningstager i forhold til nogle verserende sager. Det er højst besynderligt og et udtryk for ekstremt dårlig dømmekraft,« siger professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet Kurt Klaudi Klausen til avisen:

»Desværre er det jo ligesom en mosaik, der danner sig om denne her mand (Lars Løkke Rasmussen, red.) af svag moral og dårlig dømmekraft, og det tegner desværre et lidet flatterende billede af vores statsminister. Om det er noget at komme efter juridisk i den aktuelle sag, skal jeg ikke kunne sige, men det er der i hvert fald moralsk.«

Også formanden for Transparency International Danmark, Natascha Linn Felix, er kritisk over for, at Løkke har taget imod gaven fra kvotekongen.

Lars Løkke Rasmussen modtog ifølge sin egen forklaring gaven på et tidspunkt, hvor han var oppositionsleder og ikke statsminister. Havde han taget imod gaven, mens han var statsminister »havde der ikke været tvivl om, at det havde været i strid med reglerne«, forklarer lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing.

Det var ikke muligt for Ekstra Bladet at få en uddybende kommentar fra Løkke i går. Han mødte pressen efter dagens spørgetime i Folketinget, men gik fra stedet efter blot ét spørgsmål, der handlede om den kommende udflytningsrunde.

Dansk Folkepartis fiskeriordfører, Ib Poulsen, undrer sig over, at statsministeren på et samråd om kvotekongerne i november afviste at have et personligt forhold til storfiskeren fra Thyborøn. DFeren oplevede, at det var svært for politikerne at komme igennem med de stramninger af reglerne for fiskekvoter, som et flertal i Folketinget blev enige om for to måneder siden.

»Det har været rigtig, rigtig svært for mig og andre politikere, som ville de her kvotekonger til livs. Og på det her samråd sagde statsministeren, at han kun havde sporadisk kendskab til de her kvotekonger. Men det er vel ikke tilfældigt, at man får et sommerhusophold i gave? Det er de færreste, der sender den slags ud til folk, de ikke kender,« sagde Ib Poulsen i går til TV 2.

Socialdemokratiet har bebudet, at partiet vil indkalde Lars Løkke Rasmussen til et nyt samråd om sagen.

Information har desuden samlet »de fem vigtigste afsløringer om Venstre og kvotekongerne«. Det kan du læse her.

LÆS OGSÅ: Jarl Cordua: Løkkes beslutning er ubegribelig. Måske Kristian Jensen bør holde sig klar til at overtage statsministerposten

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Store flyttedag

Vi skal videre til udflytnings/-indflytningsplanen, der præsenteres i dag klokken 13 på et pressemøde i Statsministeriet.

Flere medier har nemlig fået lunser fra regeringen og kan fortælle lidt om, hvad planen går ud på.

Jyllands-Posten kan sætte tal på, hvor mange job der skal flyttes ud i denne anden runde, som kommer efter den første runde udflytning, regeringen gennemførte i 2015:

1.824 statsansatte får i dag at vide, at deres job bliver flyttet fra hovedstaden til et sted i provinsen.

Oveni det skal godt 1.600 medarbejdere ansættes hos en af Skats syv nye styrelser uden for hovedstaden, mens 600 stillinger forventes at blive oprettet uden for København i forbindelse med forsvarsforliget, der snart skal indgås.

I alt cirka 4.000 job.

»Der er tale om en historisk flytning – ikke udflytning, men indflytning i Danmark – hvor 49 byer uden for København får statslige arbejdspladser. Det er en historisk stor plan, som skaber bedre balance i Danmark,« siger innovationsminister Sophie Løhde til avisen.

Regeringen har endnu ikke offentliggjort, hvilke styrelser og andre statslige institutioner der skal flyttes – medarbejderne skal først orienteres. Jyllands-Posten kan derfor blot fortælle, hvor i landet jobbene skal rykkes hen. Det kan du læse mere om her (kræver abonnement).

DR kan fortælle, at regeringen i samme ombæring vil oprette såkaldte uddannelsesstationer i ti provinsbyer rundt omkring i landet, der skal rumme mellem 500 og 1.000 nye uddannelsespladser.

Meningen er, at de studerende skal kunne tage dele af deres uddannelse uden for de større byer.

Eksempelvis kan man fremover tage til Rønne på Bornholm for at læse noget af sin datamatikeruddannelse, lærerstuderende kan se frem til at kunne tage noget af uddannelsen i Helsingør, mens kommende markedsføringsøkonomer kan uddanne sig i Skjern.

Få overblikket over de ti nye uddannelsesstationer hos DR her.

Tvivl om Støjberg-forklaring

Vi skal videre til Information, der har historien om, at jurister rejser tvivl om Inger Støjbergs forklaring på, hvorfor Udlændinge- og Integrationsministeriet først sent reagerede på en central dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Radio24syv har gennem den seneste tid afdækket, hvordan Støjbergs ministerium har udvist alvorligt syge udlændinge uden at undersøge, hvorvidt de pågældende har en chance for at skaffe eller betale den nødvendige medicin i deres hjemland. En praksis, der er i strid med dommen fra menneskerettighedsdomstolen fra december 2016.

Først for nylig – mere end et år efter dommen blev afsagt – meddelte Inger Støjberg, at hun nu suspenderer udvisningen af syge udlændinge. Og på et samråd i sidste uge erkendte hun, at hendes ministerium har været for længe om at reagere på dommen, og at flere af udvisningssagerne nu skal behandles igen.

Ministeren forklarede på samrådet, at embedsmændene i ministeriet ikke rettede ind efter dommen, fordi de misforstod den. Men flere juridiske eksperter, Information har talt med, er uforstående over for, hvordan dommen kunne misforstås.

»Jeg kan ikke forstå præmissen om, at de skulle have misforstået dommen. Dommen er ganske klar, og det følger klart af dommen, at den danske praksis må ændres, så man fremover konkret vurderer, om den syge udlænding reelt vil have adgang til den nødvendige behandling i hjemlandet,« siger professor i forfatningsret på Københavns Universitet Jens Elo Rytter til avisen.

Seniorforsker Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder finder også dommen »meget klar og meget præcis i forhold til, hvad man skal gøre«.

Inger Støjberg har ikke ønsket at kommentere sagen.

Hele historien her. Og her kan du få oppositionens reaktion på juristernes vurdering (kræver abonnement).

Endnu en EU-kandidat

De seneste dage har både Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU fået deres spidskandidater til det kommende europaparlamentsvalg på plads. Og mandag meddelte også Venstres gruppeformand, Søren Gade, at han vil stille op til Europa-Parlamentet i 2019 og dermed agter at forlade dansk politik.

Nu melder endnu en kandidat sig på banen.

Alternativets EU-ordfører, Rasmus Nordqvist, vil være sit partis spidskandidat om halvandet år, fortæller han til Avisen Danmark.

»Hvis vi virkelig vil have en stemme på de store dagsordener som klima og miljø og migration og flygtninge, skal vi jo have EU med. Det nytter ikke noget kun at diskutere det som et indenrigspolitisk spørgsmål, siger Rasmus Nordquist til avisen:

»Og så synes jeg også, at vi har sådan en underlig påtaget kritisk tilgang til EU. Det handler hele om, hvad vi vil og især ikke vil. Men hvis vi vil forandre EU, må vi starte med at elske det.«

Det er første gang, Alternativet vil være at finde på stemmesedlen ved et europaparlamentsvalg.

Fire korte

1. Inger Støjberg bebudede i går nye regler for familiesammenføring, der blandt andet betyder, at man fremover ikke kan få sin ægtefælle til Danmark, hvis man bor i et udsat boligområde.

Men der er huller i forslaget. Fem ghettoer går fri, for beboerne her vil stadig kunne få familiesammenføring fremover, skriver Jyllands-Posten. Det skyldes, at regeringen i det her tilfælde læner sig op ad en særlig definition af udsatte boligområder, som alene afhænger af, hvor mange personer der er i beskæftigelse.

»Der er rigtig mange ting, som man godt kunne tænke sig anderledes. Men jeg skal forholde mig til de konventioner, vi selv har skrevet under på. Dermed ikke være sagt, at jeg ikke vil gøre alt, hvad jeg kan for at gardere mig bedst muligt på det her felt for at få gjort op med parallelsamfund,« siger Inger Støjerg til avisen.

Hele historien her (kræver abonnement).

2. Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg siger nej til at møde kvinder i niqab, skriver både Politiken og BT i dag.

Foreningen »Kvinder i niqab« har bedt om et møde med udvalget for at protestere mod det kommende maskeringsforbud, der blandt andet vil ramme kvinder, der bærer den muslimske klædedragt.

Politikerne i udvalget vil gerne mødes med kvinderne – men det kræver, at de tager niqaben af.

»Vi vil altid gerne mødes med borgere, som ønsker at diskutere vores kommende lovforslag. Men i det her tilfælde, hvor det drejer sig om maskering, eller at man bærer niqab eller burka, så har vi altså det klare krav, at man skal kunne se ansigterne på dem, vi taler med. Så de må meget gerne møde op, men det skal være uden burka eller niqab,« siger Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, til Politiken.

3. Liberal Alliances Villum Christensen meddelte i går på sin Facebook-profil, at han ikke vil stille op til næste folketingsvalg.

Villum Christensen er valgt til byrådet i Slagelse, og her indgik han sammen med socialdemokraten John Dyrby Paulsen en højst usædvanlig aftale om, at de to skal dele borgmesterposten mellem sig, så de tager to år hver.

Det vil LAeren gerne forberede sig på bedst muligt, forklarer han, og derfor vil han forlade Folketinget efter næste valg.

John Dyrby Paulsen har dog sået tvivl om, hvorvidt han nu også har tænkt sig at overdrage borgmesterkæden til Villum Christensen om to år.

4. Ombudsmanden er ikke tilfreds med overborgmester i København Frank Jensens (S) forklaring i sagen om lækket af oplysninger i den såkaldte bryllupssag.

Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen meddelte i går, at han har bedt overborgmesteren om en ny udtalelse i sagen.

Frank Jensen sagde i november, at det var ansatte i en forvaltning under hans virke, der lækkede oplysninger om tidligere borgmester Anna Mee Allerslevs (R) bryllup på Rådhuset til dagbladet BT, og det kaldte han »fuldstændig langt ude over, hvad der er acceptabelt«.

Derefter rejste Ombudsmanden en sag om de kommunale medarbejderes såkaldte meddeleret, og Frank Jensen afleverede i december en udtalelse til Jørgen Steen Sørensen.

Frank Jensen har undskyldt over for sine medarbejdere, at han brugte den formulering, og i udtalelsen kalder han et eventuelt læk »helt acceptabelt«. Men udtalelsen er altså ikke fyldestgørende nok, mener Ombudsmanden, og derfor har han bedt om en ny fra overborgmesteren.

Dagens »umådeligt dumt svin«

Berlingske har på det seneste skrevet en række artikler om, hvordan kravene til dansk statsborgerskab er blandt de absolut mest restriktive i Europa.

Her har man blandt andet kunnet læse, hvordan der i efteråret kom en ny ændring i ansøgningen til dansk statsborgerskab, som betød, at en ansøger nu skal kunne oplyse om alle ferie- og weekendophold fra de seneste 12 år for at blive dansk statsborger.

Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Christian Langballe, har også læst med. Langballe er formand for Indfødsretsudvalget, der i sidste ende har magten til at tildele statsborgerskab eller afvise dette.

Han mener, at »Berlingske kører en ubehagelig pressekampagne«, skriver han på Facebook.

»Jeg har såmænd erkendt, at jeg er et umådeligt dumt svin, der ikke kan og ikke vil lukke alle ind i Danmark og ikke vil strø om mig med statsborgerskaber. Sagen er bare, at der altid vil være en humanistisk nar, der altid vil anklage mig for at være et r..... Sådan vil det fortsætte i en uendelighed.«

Læs hele opslaget her:

Det sker i dag

09.00: Åben høring om Brexit og dansk fiskeri
I dag holder Miljø- og og Fødevareudvalget en åben høring om, hvilke konsekvenser Brexit kan have for dansk fiskeri. Udvalget har indbudt eksperter, fiskeribranchen og politikere for at få belyst, hvilke udfordringer dansk fiskeri står over for i den kommende tid, når Storbritannien forlader EU. Under høringen vil der være oplæg fra blandt andre udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og fiskeriminister Karen Ellemann (V).

09.00: Åbent samråd om DRs politiske julekalender
Kulturminister Mette Bock (LA) er i dag kaldt i samråd om DRs aflyste julekalender »Jul i republikken«.

10.00: Albaniens udenrigsminister besøger Danmark
Albaniens udenrigsminister, Ditmir Bushati, besøger København i dag. Han skal blandt andet mødes med Europaudvalget og Det Udenrigspolitiske Nævn på Christiansborg.

13.00: Løkke og Løhde præsenterer ny udflytningsplan
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) præsenterer regeringens næste runde udflytning af statslige arbejdspladser, »Bedre balance II – statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder«. Det sker på et pressemøde i Statsministeriet.

13.00: Møde i salen med ministrenes spørgetid
I dag er der møde i Folketingssalen, hvor ministrene svarer på oversendte spørgsmål i ministrenes spørgetid. En stribe lovforslag ventes også at blive behandlet på dagens møde.

14.00: Åbent samråd om beskyttelse mod psykisk vold for kvinder og børn
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) er i dag kaldt i samråd om, hvilke initiativer ministeren agter at iværksætte for at forbedre beskyttelsen mod psykisk vold særligt mod kvinder og børn samt redegøre for tidshorisonten for iværksættelse af disse initiativer.