Østergaard sidste år: »Det er ikke sådan et samfund, vi skal have«

Dagens overblik: Skatteminister genopliver sladretjeneste, som Morten Østergaard (R) skrinlagde, Venstre lancerer udspil om retssikkerhed, mens en vægtig ordfører fra Europa-Parlamentet kalder det »usmageligt«, at medlemslande - herunder Danmark - bruger terrorangrebet i Paris politisk.

Morten Østergaard (R), Helle Thorning-Schmidt (S) og Benny Engelbrecht (S) foran Amalienborg, da sidstnævnte overtog Skatteministeriet fra førstnævnte i september 2014. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft

Dansk politik gearer op i denne uge, hvor Folketinget samles for føste gang i det nye år efter flere ugers mødefri fra sal, udvalg og lovmølle. Så lad os koble ud og komme i gang.

Genopstået
Morten Østergaard (R) kunne for et år siden ikke understrege nok, hvor dårlig en ide det var at søsætte en anonym sladretjeneste, hvor borgere kunne angive hinanden via nettet.

»Jeg mener helt grundlæggende ikke, at vi skal skabe en model, hvor vi baserer vores skatteopkrævning på borgernes anonyme henvendelser om hinanden og social kontrol. Jeg tror, at det eroderer grundlaget for vores fællesskab,« sagde Østergaard som skatteminister til Berlingske og skrottede tippetjenesten, som var godkendt af hans SF-forgængere på posten.

Men i dag bliver sladretjenesten så genoplivet af Morten Østergaardes socialdemokratiske efterfølger som skatteminister, Benny Engelbrecht. Baggrunden er ifølge Engelbrecht, at 8.000 danskere sidste år henvendte sig til Skat for at anmelde en mistanke om skattesnyd - heraf halvdelen anonymt.

»Det handler om, at vi finder en balance, hvor vi på den ene side lader være med at opfordre folk til at anmelde hinanden – men hvor vi samtidig tager det dybt alvorligt, når borgerne mener, at vi bliver snydt, for det vil vi simpelthen ikke finde os i,« siger han til Politiken.

Morten Østergaard - i dag er radikal formand, økonomi- og indenrigsminister og nummer to i regeringshierarkiet - ønsker over for Politiko.dk ikke at kommentere tiltaget fra skatteministeren.


Tweet fra Morten Østergaard om sladretjeneste i februar 2014

Apropos retsikkerhed
Venstre lancerer i dag et udspil om retsikkerhed, der bl.a. indeholder forslag om begrænse statens mulighed for at føre sager mod borgere. Det bør et uafhængigt nævn, Procesbevillingsnævnet, sige god for, mener V. Desuden skal staten fratages muligheden for automatisk at kunne anke tabte sager i Landsskatteretten. Sker det alligevel, skal staten betale borgerens sagsomkostninger, foreslår partiet.

»Jeg må være ærlig og sige, at det her i mine øjne udfordrer borgernes retssikkerhed mere, end det styrker den. Hvis nu min nabo har vundet en tvivlsom sag, som staten ikke kan anke, så kan den tvivlsomme dom i teorien komme til at gå ud over mig. Det har jo ikke noget med retssikkerhed at gøre,« siger Torben Bagge til Berlingske og påpeger, at Venstre i 2009 selv sløjfede regler, der betød, at borgere i alle tilfælde fik dækket deres advokatudgifter i sager mod staten.

Nej tak
Udover flere penge og ressourcer til efterretningstjenesterne så diskuteres det politisk om et register over alle flyrejsende i EU er en af løsningerne på terrortruslen efter angrebet mod satiremagasinet Charlie Hebdo.

»Vi støtter det fra dansk side, for meget af den kriminalitet, vi ser i dag, også hvad angår terror, er grænseoverskridende, og derfor bliver vores beredskab også nødt til at være det,« siger justitsminister Mette Frederiksen (S) om forslaget, som Europa-Parlamentet vægrer sig ved.

»Det er usmageligt, at medlemslandene bruger dette angreb til at vride armen om på Europa-Parlamentet. Vi går ikke på kompromis med retssamfundet,« lyder kritikken fra Sophia in ’t Veld, parlamentets ordfører på området, i Berlingske.

Konventionsklar
Det står et stykke nede i artiklen, men i Jyllands-Posten erklærer Venstre sig klar til et opgør med en udlændingepolitisk hjørnesten, nemlig FN's flygtningekonvention.

»Vi kommer til på et tidspunkt at skulle forholde os til, om vi vil have ændret i flygtningekonventionen. Jeg tror, at det vil gå op for flere og flere europæiske lande, at man er nødt til at se på den. For med den folkevandring, Europa oplever, kan de europæiske værdier som demokrati, ytringsfrihed og kønnenes ligestilling meget vel blive sat under pres. Danmark vil i givet fald ikke gå enegang med hensyn til et opgør med konventionen, men søge at få andre lande med,« siger retsordfører Karsten Lauritzen (V) til avisen.

I 2013 gav Danmark asyl til 3.889 flygtninge. I halvdelen af tilfældene skete det i henhold til netop flygtningekonventionen. En andel, som steg til 64 pct. i de første 11 måneder af 2014, viser tal fra Udlændingestyrelsen.

Det sker i dag
Kl. 14: Reception på Christiansborg, hvor Folketingets præsidium afslører et portræt af Danmarks første kvindelige minister, Nina Bang, der var undervisningsminister fra 1924 til 1926 under Stauning.