Nye problemer med jernbane til ni milliarder vækker vrede på Christiansborg: »Hvad er det, man går og laver«

Dagens overblik: Der kommer kun til at kunne køre to tog i timen på ny jernbane til ni milliarder. Morten Østergaard skruer ned for den hårde kurs mod Mette Frederiksen. Og så har Dansk Folkeparti været med til at udhule folkepensionen.

Kim Christiansen fra DF er en af flere politikere, der igen tager sig til hovedet over, at der kun kommer til at køre to tog i timen på den nye Ringsted-bane, der har kostet ni milliarder kroner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Godmorgen og velkommen til en ny uge med dit daglige politiske overblik.

Vi er nu en uge tættere på valget, så desto større grund er der til at få læst den politiske morgenpost minutiøst igennem.

Vi begynder dagens gennemgang hos DR, som kan fortælle, at den ni milliarder dyre nye jernbane fra København til Ringsted igen er løbet ind i problemer.

For et år siden kom det frem, at der kun ville kunne køre to tog i timen på den nye strækning på grund af den omfattende udskiftning af signaler på jernbanerne i Danmark. Dengang fik man ved at udskyde åbningen af den nye strækning fra december 2018 til maj 2019 alligevel mulighed for at sætte fem tog ind i timen i stedet for to.

Men nu er der opstået nye problemer især i forbindelse med ombygningen af Ringsted Station, så der alligevel kun kommer til at kunne køre to tog i timen på strækningen frem til minimum 2020, skriver DR. Og det vækker vrede hos forligspartierne på Christiansborg, der kalder det »enormt irriterende, molbo- og amatøragtigt«.

»Hvad er det, man går og laver ovre i Banedanmark,« spørger Dansk Folkepartis trafikordfører, Kim Christiansen.

Hvad Banedanmark præcist går og laver, svarer artiklen ikke på, men anlægsdirektør Steen Neuchs fra Banedanmark siger:

»Selvfølgelig er det ikke godt nok, men vi arbejder alt, hvad vi kan, for at få fem tog sat ind i timen i hver retning, som vi lovede sidste år.«

Læs artiklen og flere reaktioner her.

Morten Østergaard snakker bagvendt

Weekenden var præget af lands- og årsmøder hos de Radikale og Dansk Folkeparti. En del historier i dagens aviser tager afsæt deri, men vi begynder med en analyse fra de Radikales samling.

Den står Jyllands-Postens politiske analytiker, Marchen Neel Gjertsen, for. Hun har nemlig observeret, at den radikale leder, Morten Østergaard, snakkede bagvendt i weekenden.

For mens han har været meget ultimativ i sine krav til en evt. Socialdemokratisk-ledet regering med støtte fra de Radikale om at frigøre sig helt fra Dansk Folkeparti, så var tonerne noget mere bløde, da han mødte det radikale bagland i weekenden, skriver hun.

»Han gentog, at en ny regering for at få radikal opbakning skal være uafhængig af DF. Men med langt flere nuancer og mellemregninger end tidligere. Østergaard ligner derfor en leder, der har indset, at han står sig bedre ved at tage kampen om det politiske indhold end ved at trippe frådende rundt i det parlamentariske ringhjørne. På mange måder havde det måske været lettere, hvis rækkefølgen var omvendt fra begyndelsen. Hvis han først havde udlagt det politiske indhold, for så derefter at smide truslerne til Frederiksen,« skriver hun og giver en forklaring på, hvad den noget mildere tilgang kan skyldes.

»Jo højere De Radikale sætter udlændingepolitikken på listen over krav til en ny socialdemokratisk statsminister, jo nemmere bliver det for DF at forklare, hvorfor partiet må redde Frederiksen. Dermed risikerer Østergaard selv at skubbe Frederiksen i armene på DF, som han ellers vil stække.«

Du kan læse analysen her.

DF har været med til at udhule folkepensionen

Vi bliver i Jyllands-Posten, der på sin forside skriver, at Dansk Folkeparti gennem de seneste 15 år har været med til at udhule folkepensionen. Det skyldes, at partiet i 2003 tilsluttede sig satspuljeforliget, som hvert år tager 0,3 procent fra overførselsindkomster – herunder folkepensionen – som partierne så selv kan dele ud til projekter til socialt udsatte.

Udhulingen siden 2003 lyder på 5.000 kroner om året før skat for en folkepensionist, har pensionisternes interesseorganisation Ældre Sagen regnet ud for Jyllands-Posten.

Dansk Folkeparti har op til forhandlingerne om en ny finanslov sagt, at de nu vil have stoppet den mekanisme, der tager penge fra folkepensionen til satspuljen, men finansminister Kristian Jensen (V) hæfter sig ved, at DF for få år siden skrev under på en aftale om udviklingen i overførselsindkomster frem til 2023.

»Partiet har jo accepteret det for at kunne være med til at dele pengene ud. Jeg henholder mig til, at der ligger et politisk forlig om det. Og jeg holder fast i de forlig, der er,« siger han.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl forsvarer sig ved, at »det har været et dilemma gennem alle årene«:

»Men vi har valgt, at vi hellere vil have indflydelse på fordelingen af pengene end at stå udenfor,« siger han til Jyllands-Posten. JP har også lavet et længere interview med Thulesen Dahl om sagen.

Medie: Messerschmidt banket på plads af partitop

Et sidste dryp med relation til lands- og årsmøderne finder vi i B.T., som har talt med flere kilder, der kan berette, at Morten Messerschmidt fik en reprimande fra partitoppen på årssmødet. Eller faktisk blev han »banket på plads«, som avisen skriver.

Det skyldes, at Messerschmidt i et interview med Politiken lørdag sagde, at Dansk Folkeparti skulle agere parlamentarisk grundlag for Mette Frederiksen, hvis ikke blå blok får nok stemmer til at tage regeringsmagten. Thulesen Dahl har været varsom med netop ikke at gå så langt i sin flirt med Socialdemokratiet, og derfor faldt de udtalelser ifølge B.T. ikke i god jord i partitoppen, hvor især Pia Kjærsgaard skulle være irriteret på Messerschmidt.

Avisen har ikke talt med Messerschmidt, der søndag »var forsvundet som dug for solen, selv om han angiveligt befandt sig i Herning«, som det lyder i artiklen. Du kan læse den her.

DI: Flygtningedebat kan bremse dansk vækst

Vi iler til Berlingske, der har interviewet direktør i Dansk Industri, Karsten Dybvad, der – som han gør en gang imellem – slår alarm.

Alarmen bimler, fordi mange års debat om ghettoer, kriminalitet, islam, parallelsamfund og lavere beskæftigelse blandt indvandrere ifølge Dybvad på uheldig vis har smittet af på villigheden til at tage imod den udenlandske arbejdskraft, som han mener er helt nødvendig for de danske virksomheder og væksten i samfundet.

»Der er ikke blevet skelnet. De flygtninge og familiesammenførte, som er kommet hertil for mange år siden, har uløste integrationsproblemer. Men det er utroligt vigtigt at sondre. Den eneste fællesmængde mellem de to grupper er, at de har et udenlandsk pas, når de kommer hertil. Men det er vidt forskellig motivation, de kommer med,« siger han.

Det kan du læse mere om her.

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen, er uforstående over for Karsten Dybvads udtalelser.

»Det er bare en dårlig undskyldning. Når jeg taler med almindelige mennesker, så kan de ikke forstå, hvorfor man skærer på uddannelse og aktivering. Hvorfor man ikke giver ledige en sidste hånd for at komme ind på arbejdsmarkedet frem for at tiltrække flere fra udlandet og arbejde for, at flere billige kinesere kan komme hertil. Det er Karsten Dybvad, der roder det hele sammen. Danskerne er meget mere nuancerede,« siger han. Den og Dansk Folkepartis reaktion kan du læse om her.

Tre hurtige historier, du også skal have med

1) Danske Skoleelever kritiserer udsigten til flere naturfagstimer i folkeskolen, når der samtidig er mangel på naturfagslærere. Det sker, efter at regeringen i sit nye folkeskoleudspil ønsker at erstatte understøttende undervisning med fagtimer inden for især naturfag.

»Det er bestemt ikke i orden,« siger elevernes formand, Sarah Gruszow Bærentzen til Jyllands-Posten.

2) Statsministerens søn, Bergur Løkke Rasmussen, fortæller i forbindelse med sit kandidatur til Europa-Parlamentet, hvordan hans fars tid i politik har formet hans egen politiske figur. Og hvilket politisk spørgsmål, der giver heftige diskussioner over middagsbordet. Det gør han i Berlingske.

3) Det stædige fokus på vækst splitter vore samfund, skaber økonomisk ustabilitet og underminerer demokratiet. Det mener 236 forskere fra Europa, der alle er medunderskrivere på et debatindlæg, der mandag bringes i flere end ti aviser, herunder britiske The Guardian, franske Libération og danske Politiken.

Du kan læse indlægget her.

Dagens analyse

Finder vi i Berlingske, hvor avisens politiske kommentator, Thomas Larsen, skriver, at Christiansborg ofte er blevet en gravplads for erhvervsfolk, der forsøger sig med en politisk karriere, men at serieiværksætter og uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) kan blive en af de få, der bryder den triste tradition.

»Måske var der mange, der overså en lille, men vigtig detalje fra hans CV, da han blev udnævnt: Som ung var Tommy Ahlers nemlig medlem af Konservativ Ungdom og folketingskandidat. Eller som den tidligere konservative statsminister Poul Schlüter ville have udtrykt det, er Tommy Ahlers tidligt blevet smittet af den politiske bacille. Og han ved, hvordan politik foregår. Det er en afgørende kompetence – ud over de øvrige kundskaber, som han på kort tid har slidt sig til,« skriver han.

Læs analysen her.

Dagens flot

Det sker i dag

11.00 Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) præsenterer udspillet 'Fleksible universitetsuddannelser til fremtiden' på et pressemøde på Copenhagen Business School.

Ellers ikke det store. Ha' en god mandag.