»Nu står statsministeren fuldstændig afklædt i forhold til sine forklaringer«

Dagens overblik: Der er nye informationer i sagen om Ban ki-Moons kritiske brev til Lars Løkke Rasmussen om smykkeloven. Og så skal vi forbi lidt medvind til Dansk Folkeparti og et interessant interview med udenrigsminister Kristian Jensen. Du får hele dit politiske overblik lige her.

ARKIVFOTO 2016 af Statsminister Lars Løkke Rasmussen (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Godmorgen og velkommen til denne uges sidste politiske morgenpost.

Du får sidste nyt om Donald Trump, du får at vide, hvorfor vinden måske nu blæser i DFs retning igen, og du får at vide, hvorfor SFs to topfolk Pia Olsen Dyhr og Jacob Mark har gjort, at vi har omskrevet den gamle talemåde om 'to sjæle, én tanke' til 'to partifæller, samme Facebook-opdatering'.

Og så får du selvfølgelig også at vide, hvorfor Enhedslistens Nikolaj Villumsen mener, at Lars Løkke Rasmussen nu står »fuldstændig afklædt i forhold til sine forklaringer«, sådan som han siger i denne artikels overskrift.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Kristian Jensen taler i jeg-form om regeringsdannelse og går imod Støjberg

Men vi begynder et andet sted.

Vi begynder nemlig med en bogudgivelse. For i dag udkommer Venstres næstformand, Kristian Jensens, bog 'I Danmarks tjeneste', der allerede har kastet et par interessante overskrifter om udenrigsministerens holdning til Dansk Folkepartis »ansvarsfri løftepolitik« og en fremtidig blå firkløver-regering af sig.

I dag har Jyllands-Posten et stort interview med Kristian Jensen. Og af det kan vi udlede flere interessante ting.

Kristian Jensen siger til avisen, at han ikke tror på en borgerlig firkløver-regering på den »korte bane«. Og så taler Kristian Jensen i jeg-form om, at folk næppe forventer, at han kan bane vejen for en sådan regering »inden for de første 14 dage«.

Kristian Jensen afviser i samme interview, at bogen handler om, at der måske er et formandsvalg forude i Venstre.

Regeringen fik ved udlændingeminister Inger Støjberg for nylig forlænget den danske midlertidige grænsekontrol til 12. februar 2017. Ifølge Støjberg blandt andet fordi, der kan »komme en ny gigantisk flygtningestrøm fra Irak«, som hun sagde til TV 2 i oktober.

I Jyllands-Posten i dag har Kristian Jensen en noget anden holdning til flygtningestrømmen. Faktisk så meget, at han stiller spørgsmål ved, om Danmark virkelig er truet af flygtningestrømme:

»Vi har lige haft en uge, hvor vi har haft det laveste antal asylsøgere i årevis i Danmark. Det er svært at sige, at vi ikke har styr på det. De ting, der er gjort gennem EU og nationalt, har bremset flygtningestrømmen. Også det, som Danmark har gjort med mere massiv hjælp i nærområdet, i lejre i Libanon, Jordan og Tyrkiet, for at man ikke behøver flygte langt,« siger Kristian Jensen til Jyllands-Posten.

»Nu står statsministeren fuldstændig afklædt i forhold til sine forklaringer«

Og så skal vi tilbage til dagens overskrift.

For selvom Lars Løkke Rasmussen har forklaret, at et kritisk brev, som FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, i januar sendte til den danske statsminister om den såkaldte smykkelov, blev hemmeligholdt ved en fejl, så peger en hidtil ukendt email nu på noget andet.

En email fra Udenrigsministeriet, som Statsministeriet blandt andet var modtagere af i januar, viser, at Løkkes ministerium i hvert fald udmærket kendte til hemmeligholdelsen, skriver Information i dag.

Og ikke gjorde noget for at ændre den. Og det medfører kritik fra flere partier i Folketinget:

»Statsministerens forklaring om, at det var en fejltagelse, og at det aldrig var tanken, at det skulle være fortroligt, bliver stadig sværere at tro på,« siger Morten Østergaard, der er leder af Radikale Venstre og medlem af Udenrigspolitisk Nævn, til Information.

Også Enhedslistens medlem af Udenrigspolitisk Nævn, Nikolaj Villumsen, er stærkt kritisk.

»Nu står statsministeren fuldstændig afklædt i forhold til sine forklaringer. Alting tyder nu på, at det var bevidst, at man fra Statsministeriets side har hemmeligholdt oplysninger for Folketinget. Det er fuldstændig uacceptabelt,« siger han til avisen.

Lars Løkke Rasmussen har ikke ønsket at kommentere artiklen.

Nye Borgerlige fremlægger 2025-plan

Efter længere tids venten er Nye Borgerlige klar med sin økonomiske plan frem mod 2025.

Planen, der bliver præsenteret op til Nye Borgerliges årsmøde lørdag, indeholder en voldsom omlægning af den gængse økonomiske politik.

Står det til Nye Borgerlige, skal skatter og afgifter lettes for intet mindre end 121 mia. kr., hvilket vil indebære en afskaffelse af såvel arbejdsmarkedsbidrag, selskabsskat samt hele topskatten.

Det skriver Berlingske i dag.

Finansieringen findes ved at barbere den offentlige sektor for over 154 mia. kr. Det vil blandt andet medføre nulvækst i overførselsindkomster de kommende ni år, så kontanthjælpsmodtagere år for år vil se værdien af ydelsen blive mindre værd. Dertil kommer en udfasning af efterlønnen, en afskaffelse af beskæftigelsesfradraget samt en fordobling af offentlige opgaver, der udliciteres.

Nye Borgerliges økonomiske plan vil være en »total omvæltning« af det danske samfund, mener Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen. En omvæltning, som DF ikke bakker op om, vel at mærke:

»Hvis det her blev virkelighed - og det håber jeg virkelig ikke, at det gør - så ville vores samfund ikke være til at kende,« siger René Christensen til TV 2 og siger, at Nye Borgerliges oplæg til at reducere det offentlige forbrug med 0,5 procent hvert år vil være ødelæggende:

»Der er vi bare dybt uenige. Der mener vi, at det skal være lige for alle, uanset om man har mange penge eller er på overførselsindkomst.«

Dagens analyse I: Er Nye Borgerlige en ny faktor eller en døgnflue?

Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, skriver følgende om Nye Borgerliges plan:

»Med offentliggørelsen af en økonomisk masterplan trækker Pernille Vermund fra Nye Borgerlige sit politiske projekt op i fuld skala, og snart vil det blive afgjort, om partiet bliver en ny faktor i dansk politik – eller blot en døgnflue,« skriver Thomas Larsen og fortsætter:

»Hidtil har Nye Borgerlige alene profileret sig som partiet, der ønsker vidtgående stramninger af udlændingepolitikken og et opgør med de internationale konventioner. Men over for Berlingske fremlægger Pernille Vermund nu skitsen til en økonomisk politik, der vil flytte rundt på rigtigt mange milliarder i statsbudgettet, og som vil placere Nye Borgerlige som et parti, der for alvor vil udfordre og omkalfatre velfærdssamfundet.«

Læs hele analysen her.

Dagens analyse II: Vinden blæser i DFs retning

Lad os skrue tiden to uger tilbage. Hvis nogen dengang havde sagt, at en overskrift på en politisk analyse i Børsen om to uger ville lyde: »Nu blæser vinden i Dansk Folkepartis retning«, havde de fleste nok rystet lidt på hovedet.

Men ikke desto mindre er det overskriften på side 22 i Børsen i dag. Og politisk kommentator Helle Ib forklarer her, hvorfor vinden blæser i DFs retning oven på Trumps sejr:

»Den langsigtede gevinst for DF kan blive effekten af de valg og folkeafstemninger, som er endt anderledes, end bl.a. Venstre og Socialdemokratiet har ønsket sig. Vinden vil blæse mere i DF's retning. Tendensen er allerede i gang i begge store partier, hvor lyden af folket og dets bekymringer for EU, globalisering, udlændinge- og asylpolitikken og konkurrencen fra udenlandsk arbejdskraft har ført til justeringer. Indtil videre mest på det retoriske plan. Men mon ikke de kommende år vil byde på flere konkrete tiltag?«

Læs hele analysen, hvor Helle Ib dog også kårer DFs udlændingeordfører Martin Henriksen til ugens nedtur, her.

Dagens analyse III: Danmark har ingen relationer i Trump-land

Dagens anden analyse står Politikens Carl Emil Arnfred for. Han har kigget på, hvorfor Trumps sejr er dårlige nyheder for det danske diplomati, der ikke har nævneværdige relationer i den lejr og derfor skal til at opbygge dem i noget nær ukendt land.

»Donald Trump er gået til valg på et opgør med det politiske etablissement i USA og ventes derfor også i høj grad at omgive sig med forretningsfolk og guvernører med rødder langt væk fra Washington. Derfor er det danske forsøg på at opbygge relationer til Trump-lejren en helt anden øvelse,« skriver Carl Emil Arnfred og fortsætter:

»Det er ikke helt uopdyrket land, men det er nyt territorium. Det danske diplomati og ambassaden i Washington har det seneste år arbejdet på at opdyrke relationer i både Trump- og Clintonlejren. Heriblandt til republikaneren Chris Christie, som spiller en central rolle i Trumps forberedelse på at overtage præsidentembedet om 70 dage.«

Hele analysen her.

Løkke besøgte Hollande

Lars Løkke Rasmussen var i går i Paris for at besøge den franske præsident François Hollande.

Og mens den danske statsminister igen brugte anledningen til at slå til lyd for, at vælgere søger enkle svar på dybt komplicerede spørgsmål, åbnede Løkke også for at bruge flere på det danske forsvar.

Det sagde statsministeren samtidig med, at han ikke lagde skjul på, at han forventer, der kommer en blå finanslov inden længe:

»Det udkomme vi så i USA understreger vigtigheden af, at når nu vi har fået en finanslov på plads, er vi nødt til i Danmark at finde sammen om at få lavet en plan for fremtiden, der sikrer, at vi også har flere penge at investere i vores nationale sikkerhed,« sagde statsministeren ifølge Børsen.

De to statsleder nåede også at tale om massakren i Paris sidste år, hvor terrorister angreb den franske hovedstad og dræbte 130 og sårede omkring 400 mennesker. På søndag er det et år siden.

Den britiske rockstjerne Sting genåbner i øvrigt i morgen spillestedet Le Bataclan i Paris, hvor det blodigste af angrebene sidste år fandt sted.

Jarlov kritiserer sig selv: Stop det. For pokker

De konservatives Rasmus Jarlov sagde i går morges på DR2, at han var en af dem, der havde forudsagt, at Donald Trump ville vinde det amerikanske præsidentvalg.

Jarlov fik i øvrigt opbakning til den påstand fra en af sine normale politiske modstandere, Enhedslistens Pernille Skipper.

Du kan se de to debattere det amerikanske præsidentvalg her (spol frem til 1.30.30).

Og så brugte Rasmus Jarlov i øvrigt også lige anledningen til at sende en ordentlig bredside afsted...mod sig selv:

Dagens debat: Det minder om Europa i 30erne

Danmarks tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen er stærkt kritisk over for amerikanernes valg af Donald Trump som landets kommende præsident. Det skriver han om i et debatindlæg på berlingske.dk.

Her er et uddrag:

»Det er værd at bide mærke i hvem i Europa, der har hilst Trumps valgsejr velkommen: Marine Le Pen, Geert Wilders, Farrage, Orban og så videre. Vi kender dem på travet… Deres budskab lyder, at nu er det endelig bevist, at »folkets røst« kan vinde over »eliten«. Det betyder i deres verdensbillede, at der lukkes af over for omverdenen, og at nationale interesser sættes over fælles interesser,« skriver Uffe Ellemann-Jensen og fortsætter:

»Alle med en smule historisk indsigt ved, at det beskriver den situation, som i 30erne førte Europa og verden mod katastrofen. Der er ikke brug for mindre internationalt samarbejde eller svagere internationale forpligtelser – men om det stik modsatte.«

Dagens konservative kamp for 0,01 procentpoint

De Konservative har »hævet et flag«, der skal sikre, at regeringen og de øvrige blå partier afsætter 0,01 procentpoint mere af BNI til udviklingsbistand.

Regeringen lægger op til en udviklingsbistand på 0,7 procent af Danmarks bruttonationalindkomst, BNI, næste år. Men det er ikke nok, slår Søren Pape Poulsen fast. Beløbet skal være højere. 0,01 procentpoint højere, altså.

»Vi kommer med den markering for at sige, at nu skal vi huske at bruge pengene rigtigt. Det kan man gøre ved at hæve beløbet eller ved at bruge pengene rigtigt,« sagde de konservative formand i går til Ritzau.

»Men nu skal vi forhandle om det. Vi vil bare sikre os, at der er penge nok til at lave en indsats, så vi ikke tvinger folk på flugt,« tilføjede Pape.

Læs hele nyheden hos TV 2 her.

Dagens afstikker til Trump-land

Hele ugen har vi i morgenposten ekstraordinært haft fokus på politik uden for landets grænser, idet vi har bestræbt os på at klæde Jer på i forhold til det amerikanske præsidentvalg.

Her får I ugens sidste fokus på den amerikanske valgkamp:

Berlingskes USA-korrespondent giver her et kig ind i det, der kan blive nogle af Donald Trumps vigtigste ministre.
De folk, der skal redde Trump fra at trykke på den forkerte knap, som Mouritzen skriver det. De tre er New Jerseys guvernør, Chris Christie, den tidligere formand for Repræsentanternes Hus Newt Gingrich, og New Yorks tidligere borgmester Rudy Giuliani. Læs mere om dem her.

Vil Trump forkaste Obamacare? Det spørgsmål og fire andre dykker Berlingskes politiske redaktør, Michael Bjerre, i dag ned i.
»Ifølge lovgivere og sundhedspolitiske analytikere, som Washington Post har talt med, er der en tro på, at Republikanerne nu vil få tilbage rullet dele af loven, som omfatter føderale udgifter såsom tilskud til millioner af amerikanere fra arbejderklassen og middelklassen. Trump har dog gjort klart, at han ønsker at bevare et centralt aspekt, som forbyder en gammel praksis med, at forsikrings selskaber nægter at dække folk med allerede eksisterende sygdomme eller opkræver mere af dem end af andre kunder,« skriver Michael Bjerre.
Du kan læse om Trumps mur mod Mexico, hans holdning til klimaaftalen, og om Trump vil nægte muslimer indrejse til USA i Berlingske på side 5+6.

Venstres folketingsmedlem Jakob Engel-Schmidt giver her sin analyse af, hvad der venter verden med Donald Trump ved det amerikanske ror:
»Selvom et billede af Trump og koderne til verdens største atomare arsenal giver mig kuldegysninger, er jeg ikke espeløvsrystende bekymret. Som nationalistisk populist er Trump så uenig med hovedparten af Kongressen, at der er grænser for hans politiske bevægelsesfrihed og dermed graderne af katastrofekurs.«

DFere raser over Støjberg: Hvad har Venstre gang i?

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) afviste i gårsdagens Jyllands-Posten, at DFs ønske om en asylnødbremse, der skal give mulighed for at afvise asylansøgere ved grænsen i ekstraordinære situationer, og kravet om at føre de internationale konventioner tilbage til deres oprindelige intentioner ville blive en del af de igangværende finanslovsforhandlinger.

De er nemlig ikke »direkte udgiftskrævende«, som Støjberg siger. Og det skal forslag være for at være en del af finanslovsforhandlingerne, må man altså forstå.

Men det gør de ikke i Dansk Folkeparti. Forstår Støjberg, altså.

Begge forslag ligger i øvrigt meget tæt op ad det, regeringen selv foreslog i forbindelse med præsentationen af helhedsplanen i august.

To partifæller, samme FB-opdatering

To sjæle, én tanke, lyder en gammel talemåde.

I dagens digitaliserede verden, hvor ikke mindst Facebook spiller en meget stor rolle, kan vi vist godt omskrive det til en lidt mere moderne og politisk version:

To partifæller, samme Facebook-opdatering.

Hvorfor? Fordi SF-formand Pia Olsen Dyhr og SFs gruppeforman Jacob Mark er rørende enige om, hvordan de skal forholde sig til Berlingskes nyhed om, at det nu er slut med at tage to videregående uddannelser på statens regning, efter at regeringen i går er blevet enig med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti om en aftale (den kan du læse mere om her).

Godt de to er medlem af det samme parti...

4 korte nyheder, du også lige skal have med i dag

  • En gruppe demonstranter, der i efteråret 2014 begyndte at synge under en debat i Folketinget, er af Østre Landsret torsdag blevet kendt skyldige i at have forstyrret Folketinget. Læs mere på dr.dk her.
  • På flere asylcentre hersker der frygt for spionage, viser en aktindsigt i indberetninger til Udlændingestyrelsen, som DR Nyheder har fået. Både den svenske og danske efterretningstjeneste bekræfter over for DR at kende til spionage rettet mod flygtninge. Læs mere her.
  • Regeringen har besluttet sig for, at der skal bygges en ny politiskole i Herning. Men den er Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl ikke med på. Han vil nu have indkaldt partierne bag politiforliget, der foruden de blå partier også tæller Socialdemokratiet, til forhandlinger om, hvor politiskolen skal ligge. Læs mere på berlingske.dk her.
  • Det er helt forståeligt, at Donald Trump kræver, at Natos medlemmer – herunder Danmark - skal bruge flere penge på forsvaret, hvis de skal kunne regne med USAs støtte ved et fjendtligt militært angreb. Det mener både Dansk Folkeparti og de Konservative, efter at diskussionen om Danmarks bidrag til Nato igen er blevet aktuel oven på det amerikanske valg af en ny præsident. Læs mere lige her.

Dagens citat

»Vi er taknemmelige for, at det er lykkedes Trump at skræmme europæiske statsledere - herunder vores egen - så meget, at flere nu er klar til at give flere midler til forsvaret. Trumps advarsel om, at han ikke gider at komme folk til hjælp, der ikke bidrager og gør en snus selv for sit forsvar, er helt betimelig.«

- Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup, til Berlingskes Politiko. Læs hele historien her.

Ordre om Tibet-indgreb var kendt i toppen af politiet

I foråret 2013 fik en topleder i Københavns Politi besked om, at der året før havde været en forholdsordre om at gribe ind mod Tibet-demonstranter ved den kinesiske præsidents besøg.

Det kom frem under gårsdagens afhøringer i Tibetkommissionens lokaler i Søborg lidt uden for København.

Du kan læse om gårsdagens afhøringer og om forholdsordren her.

Da Ole Birk Olesen brugte dansk fodbold og AGF til at analysere Trumps sejr

Der er i sandhed blevet sagt og skrevet meget om, hvorfor Donald Trump kunne trække sig sejrrigt ud af det amerikanske præsidentvalg.

I går lykkedes det Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen, at bringe både dansk fodbold og AGF ind i ligningen.

Det er godt gået, synes vi.

Det sker i dag

10:00 Møde i salen
Folketinget mødes i dag til lovbehandling på Christiansborg. Blandt dagens lovbehandlinger er et forslag om hold af heste og omhandlende Miljø- og Fødevareklagenævnet.

11:00 Åbent samråd om rederistøtte
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) er i dag kaldt i samråd om støtte til danske rederier igennem DIS-ordningen. Ministeren skal blandt andet uddybe oplysningerne bag fejlskønnet af støtten gennem ordningen, samt om der er grundlag for at ændre opgørelsen af statsstøtten gennem DIS-ordningen.

11:00 Møde i Europaudvalget
Der er i dag møde i Europaudvalget. På dagsordenen er blandt andet et rådsmøde om landbrug og fiskeri, mens udvalget også skal orienteres om en fælleserklæring fra EU og Nato.

15.30 Forhandlinger om finanslov
Regeringen mødes i dag med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti til forhandlinger om finansloven for 2017.