Nervekrig mellem DF og LA om finanslov: »Selv en gnist kan genantænde bålet«

Dagens overblik: Få hele overblikket over finanslovudspillet, som kan genantænde bålet mellem DF og LA. Regeringen og Dansk Folkeparti har underfinansieret velfærden siden 2015. Og så kritiserer topøkonomer Løkkes selverklærede succes for at være »skæv« og »misvisende«.

Foto: Keld Navntoft. Der er ro på lige nu mellem DF-formand  Kristian Thulesen Dahl og LA-leder Anders Samuelsen. Men der skal ikke meget til, før det hele kan brænde sammen igen, skriver Berlingskes politiske redaktør, Pia Glud Munksgaard.
Læs mere
Fold sammen

Godmorgen og velkommen til en ny politisk morgenpost på dagen, hvor regeringen præsenterer sit sidste finanslovudspil inden valget.

Det kommer en del til at handle om, men bare rolig, der er også mange andre interessante historier.

I går aftes fik Folketingets partier finanslovudspillet for 2019, og flere medier har også haft mulighed for at se, hvad de tykke bøger indeholder.

Herunder følger et oprids af de væsentligste dele af finanslovudspillet.

Siden 2016 har landets ungdomsuddannelser, videregående uddannelser samt kulturinstitutioner været nødsaget til at spare to pct. om året som følge af det såkaldte omprioriteringsbidrag. Der var et håb om, at de besparelser på i alt 842 mio. kr. om året ville blive sløjfet, men regeringen vil fastholde besparelserne de næste tre år. Fra 2022 vil regeringen så føre pengene tilbage til de tre områder, skriver Berlingske.

Selv om pengene, der tilbageføres, er øremærket til undervisnings-, uddannelses- og kulturområdet, vil det være op til regeringen hvert år at tage stilling til, præcis hvordan de skal bruges. Regeringen vil således ikke sløjfe det udskældte omprioriteringsbidrag i forbindelse med finansloven.

Regeringen lægger op til en vækst i det offentlige forbrug på 0,4 procent mod målet om 0,3 procent. Oven i det kommer penge, der er sat af til at forhandle med støttepartiet Dansk Folkeparti, en forhandlingsreserve på 1,35 mia. kr. årligt i perioden 2019-2022.

Regeringen lægger især op til at prioritere velfærd og sundhed og vil »løfte velfærden og kvaliteten af den offentlige service« med 4,2 mia. kr. i 2019.

Ud af de 4,2 mia. kr. har regeringen afsat 750 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 målrettet børn, ældre og sundhed.

På børneområdet afsættes der én mia. kr. over fire år til udsatte børn, hvoraf størstedelen skal gå til flere pædagoger i landets daginstitutioner. Det er dog værd at bemærke, at børneområdet har været ramt af besparelser de seneste år, og regeringens økonomiske håndsrækning kommer ikke til at lukke hullet de kommende år.

Derudover vil regeringen poste flere penge i beskyttelse af de danske kyster, så der samlet bruges 1,1 mia. kr. på dét i perioden 2019-2024.

Regeringen vil også lade studerende tjene mere ved siden af SUen. Regeringen lægger med udspillet op til at hæve det såkaldte fribeløb med 1.000 kr. pr. måned.

I dag har studerende på videregående uddannelser et fribeløb på 12.222 kr. pr. måned, mens det for elever på ungdomsuddannelser er på 7.749 kr. om måneden.

Regeringen lægger desuden op til at lette og afskaffe en række afgifter for godt 400 mio. kr.

Derudover vil regeringen afsætte 600 mio. kr. til, at de gamle og voldsomt fejlbehæftede IT-systemer i Skat skiftes ud.

Regeringen lægger i udspillet også op til at styrke Politiets Efterretningstjeneste (PET) med 43 mio. kr. årligt, ligesom regeringen vil klæde danske myndigheder bedre på til at modstå cyberangreb.

Du kan læse en god, samlet artikel om finanslovudspillet hos Berlingske her.

Hos Berlingske kan du i punktform få et overblik over de mange udspil, der giver flere penge til børn, ældre, natur, sikkerhed og meget andet.

Der er også fem overraskelser på finansloven, der er værd at læse om, bl.a. mænd i lycra og LGBTQ+. Få det overblik her.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Reaktioner

Er der da slet ikke nogen reaktioner på udspillet, tænker du?

Jo, det er der selvfølgelig, og her får du et overblik over dem.

Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, spår nemme forhandlinger – særligt med tanke på sidste års tumultariske forløb om finansloven, hvor det undervejs var uklart, om den overhovedet ville blive stemt igennem af alle regeringspartierne.

»Det, jeg lægger mest mærke til, er, at man har sorteret nogle af alle de knaster ud, som regeringen måske godt ved, vi kunne have det svært med,« siger René Christensen (DF) til Berlingske og peger særligt på skattelettelser i toppen af indkomstskalaen som en af de knaster.

Socialdemokratiet er – som det er sædvanen for de store oppositionspartier, når en regering præsenterer finanslov – skeptisk.

Finansordfører Benny Engelbrecht (S) er utilfreds med, at regeringens løfte om at føre penge tilbage til uddannelses- og kulturområdet først skal gælde om tre år.

»Det er jo lidt letkøbt at komme med løfter, som ligger tre år ude i fremtiden. I betragtning af, at især uddannelsesområdet lider – især i de dele af Danmark, der ligger langt væk fra de store byer – så må man sige, at tre år yderligere med store besparelser er en ganske alvorlig situation,« siger han til DR.

I Berlingske er Engelbrecht bekymret for, at regeringen lægger op til en offentlig vækst, der ligger under det niveau, der kræves, hvis det offentlige forbrug både skal følge med demografien og med den almindelige velstandsudvikling (mere om det senere).

Cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen langer i Berlingske ud efter regeringen. Udspillet er ikke liberalt nok, mener han.

»Det er helt umuligt at se, at det er en blå regering, der har fremlagt det her forslag. Det kunne lige så godt have været en rød regering,« siger han og fortsætter kritikken her.

Dansk Industri siger til Ritzau, at regeringen skal droppe besparelserne på uddannelse nu i stedet for at bevare dem i tre år.

Her kan du læse, at gymnasier frygter for livet ved synet af regeringens sparekniv på uddannelse, og her at SF vil kalde finansminister Kristian Jensen (V) i samråd, fordi han først vil afbøde konsekvenserne af det nu mange gange nævnte omprioriteringsbidrag i 2022.

Analyserne

Er der da ikke skrevet analyser på baggrund af finanslovudspillet, tænker du?

Jo, det er der, og du får de bedste her:

Berlingskes politiske redaktør, Pia Glud Munksgaard, skriver, at der med de mange gaver er dækket op til et forhandlingsforløb, der »mest af alt skal minde om en hyggelig familiemiddag blandt de blå partier«, men at »selv en velforberedt familiemiddag kan gå i vasken«.

»Finanslovforhandlingerne bliver de blå partiers store chance for at vise, at man rent faktisk kan stå samlet. Alt er lagt til rette, så en aftale kan lande, men udspillet vil også være designet, så det kan bruges som valgoplæg, hvis det hele bryder sammen. Nervekrigen står især mellem Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Begge er indstillet på at lægge våbnene, men tålmodigheden er ikke uanet, og selv en gnist kan genantænde bålet,« skriver hun og fortsætter:

»Mindelserne fra sidste års forhandlinger skræmmer, men – som en regeringskilde formulerer det – i politik husker vælgerne kun det seneste slagsmål, og når de røde partier slås om udlændingepolitik og ikke kan blive enige om, hvem der skal gå efter statsministerposten, kan selv de blå partier fremstå som en stor familie.«

Læs hele den analyse her.

Politikens politiske redaktør, Anders Bæksgaard, skriver, at »Løkke følger Foghs drejebog i rollen som velfærdsmessias«, men »han kan havne i alvorlige forklaringsproblemer«.

»Løkkes strategi er nøje tilrettelagt og minder om den, Fogh dikterede i efteråret 2004, da han annullerede daværende S-formand Mogens Lykketofts forspring og et halvt år senere vandt valget. Men statsminister Løkke vil havne i forklaringsproblemer, når han undervejs må rive vitale dele af sit politiske projekt – »det mest liberale regeringsgrundlag i danmarkshistorien« – itu,« skriver han og fortæller, at Kristian Thulesen Dahl på forhånd er taget i ed om udspillet.

»DF er en nøglespiller, og regeringen har reserveret 1,4 mia. kr. i kolde kontanter, som kan bruges på DF-mærkesager under forhandlingerne det kommende efterår.«

Læs analysen her.

Jyllands-Postens politiske analytiker, Marchen Neel Gjertsen, har valgt at skrive en analyse om, at enderne i Venstres og DFs europapolitik er tættere på at kunne mødes end nogensinde før. Den kan du læse her.

Og så lige et spørgsmål: Kan du huske nedenstående billede med Venstres daværende finansminister og kassemester Claus Hjort Frederiksen?

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) på sit kontor i Finansministeriet. Fold sammen
Læs mere

Spørgsmålet på Hjorts skilt mangler vi stadig konkret svar på, når finansloven præsenteres i dag klokken 11.

Og så kan vi vist heller ikke overkomme mere finanslovudspil i denne morgenpost, men som lovet er der faktisk nogle andre ret gode politiske historier tilbage.

Regeringen og Dansk Folkeparti har underfinansieret velfærden siden 2015

Fordi der bliver flere ældre i Danmark, kommer der hvert år flere udgifter til velfærdsydelser. Skal man opretholde samme serviceniveau, skal udgifterne derfor stige hvert år. Det kaldes det demografiske træk og har de seneste år ligget på omkring fire milliarder kroner om året.

Men regeringen og Dansk Folkeparti har de seneste tre år samlet tilført 4,4 milliarder kroner færre til det offentlige forbrug, end hvis man skulle leve op til det demografiske træk, og derfor er velfærden underfinansieret, skriver Jyllands-Posten.

Det møder kritik fra direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup.

»Det er stærkt utilfredsstillende. Konsekvensen er, at selv om man har givet en ældremilliard, en værdighedsmilliard og andre penge, har der været kraftige nedskæringer. Der er skåret massivt på antallet af timer i hjemmeplejen. Og vi kan også se konsekvenserne på plejehjemmene,« siger Hastrup. Også S er meget skeptiske.

»Nu har vi sort på hvidt, at Lars Løkke Rasmussen og resten af blå blok har svigtet velfærden og overladt tusindvis af ældre til discountvelfærd. Velfærden er blevet udhulet, og det kan vi ikke byde de ældre,« siger finansordfører Benny Engelbrecht.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl har flere gange understreget, at partiet ønsker en vækst i det offentlige forbrug på 0,8 pct. årligt – på niveau eller lige over det demografiske træk.

DFs finansordfører, René Christensen, forklarer:

»Man skal huske, at Venstre gik til valg på nulvækst, og De Konservative og Liberal Alliance gik forrest i kampen for minusvækst. Der sagde vi, at der skulle være en moderat vækst,« siger han

Du kan læse artiklen og finansminister Kristian Jensens svar her, hvor han bl.a. skyder skylden på tidligere finansminister Bjarne Corydon (S).

Topøkonomer kritiserer Løkkes selverklærede succes: Det er »skævt« og »misvisende«

Venstre og statsminister Lars Løkke Rasmussen har gjort det klart, at regeringen har levet op til ambitionerne i to af sine pejlemærker om flere private arbejdspladser og færre på offentlig forsørgelse, fordi der er kommet 140.000 flere private arbejdspladser og 50.000 færre personer på offentlig forsørgelse siden valget.

Men i Berlingske kritiserer en række fremtrædende økonomer Løkke for at gøre bedringen til et udtryk for regeringens politik.

Problemet er, påpeger økonomerne, at den succes kun i meget lille grad har noget at gøre med beslutninger, som regeringen har truffet. I stedet er forklaringen på fremgangen dels konjunkturerne – altså at det generelt bare går bedre i økonomien – dels beslutninger truffet af tidligere regeringer.

Regeringen har f.eks. kun udvidet arbejdsudbuddet med 3.750 job, viser beregninger, som den liberale tænketank Cepos har lavet på baggrund af tal fra Finansministeriet.

»Det her er en fremstillingsmetode, som vi har set før, og som regeringer kun bruger, når der er fremgang. Man forsøger at fortælle en historie, som ud fra en økonomisk betragtning er misvisende. Og det gør bare skævheden endnu større, at man kun gør det, når det er til ens egen fordel,« siger økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen, der bakkes op af tre andre økonomer i artiklen.

Joachim B. Olsen, finansordfører for regeringspartiet Liberal Alliance, siger om kritikken fra økonomerne, at »det kan man ikke tale sig fra, for det er jo rigtigt«.

»Regeringen kan sandfærdigt sige, at det går godt i Danmark. Men den kan ikke med sandfærdighed sige, at årsagen er, at denne regering har truffet store beslutninger, for det er der desværre ikke, fordi der ikke er flertal for det. Dét er fakta, og det skal man bare være ærlig omkring,« siger han, mens finansminister Kristian Jensen ikke kan følge økonomernes »negligering af regeringens indsats«.

Læs den historie her.

Tre andre historier, du også skal have med

1) S og SF er imod en afstemning om Danmarks forsvarsforbehold, som Løkke i et interview med Jyllands-Posten sagde, han ønskede en folkelig debat om, men ikke lagde op til afstemning om.

»Vi ønsker ikke en folkeafstemning, fordi vores position er, at forsvarsforbeholdet og de øvrige forbehold er en del af det fundament, som vores EU-samarbejde står på nu,« siger forsvarsordfører Nick Hækkerup (S) til Politiken.

2) Det er en »kæmpe brøler«, når Skat over de kommende år skal udskifte intet mindre end 70 vitale IT-systemer, fordi de på forskellig vis er forældede. Det mener Dansk Folkeparti, fortæller partiets skatteordfører, Dennis Flydtkjær, og kalder det i Politiken »dårlig ledelse« i Skat.

»Det er det modsatte af rettidig omhu,« siger han.

3) Et politisk flertal uden om regeringen bestående af Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Enhedslisten vil stramme reglerne for lærlingekrav til virksomheder.

I dag skal virksomheder kun tilknytte en lærling, hvis projektets pris overstiger ti millioner kroner og projektets varighed er over seks måneder.

Partierne ønsker bl.a. at halvere beløbet og tidsperioden, så også mindre projekter er omfattet af kravet til at tage en lærling, skriver DR.

Det sker i dag

11.00 Regeringen præsenterer sin finanslov.

13.30 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) er indkaldt til åbent samråd om, at fremmedkrigere, der er udrejst af Danmark, stadig modtager offentlig forsørgelse.

13.30 Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt er kaldt i samråd om, hvordan Baltic Pipe vil bidrage til stabiliteten og forsyningssikkerheden i det danske energisystem.

Dagens sejr

Må man godt hovere lidt i en artikel, man selv skriver? Vi ved det ikke, men herunder gør vi det lidt alligevel. Bare lidt. Ha' en god dag.