»Mette Frederiksen har fået vedtaget lovforslaget under falske forudsætninger. Det er vildledning«

Dagens overblik: Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen mener, at Socialdemokratiets formand vildledte, da hun i 2015 ændrede reglerne for hjemsendelse af flygtninge. Og så skal vi forbi nye anklager mod Messerschmidt, sidste nyt fra finanslovsforhandlingerne og Støjbergs holdning til kriminelle udlændinge.

Foto: Thomas Lekfeldt

Godmorgen og velkommen til denne uges midterste politiske overblik.

Det er blevet onsdag, og vi giver dig her alt det vigtigste fra dansk politik.

Når du er færdig med at læse disse linjer, vil du vide, hvad Inger Støjberg synes, der skal ske med kriminelle udlændinge, hvorfor Kristian Jensen mener, vi skal åbne for øget indvandring fra Afrika, og hvor de blå partier står i de afgørende forhandlinger om finansloven.

Og så vil du vide, hvorfor Johanne Schmidt-Nielsen langer så kraftigt ud efter Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen og uden at lægge noget imellem beskylder hende for »vildledning«.

Der er nok at tage fat på, så vi må hellere komme i gang.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

EL beskylder S-formand for vildledning

Vi starter med en anklage om vildledning og en lovændring gennemført under falske forudsætninger.

Det er Information, der i dagens avis skriver om, hvordan Socialdemokratiets nuværende formand Mette Frederiksen strammede reglerne for hjemsendelse af flygtninge, dengang hun var justitsminister i 2015.

Men det skete under falske forudsætninger, mener Enhedslistens udlændingeordfører, Johanne Schmidt-Nielsen. Hun henviser til at svar fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, der tilsyneladende dokumenterer, at lovbemærkningerne til Mette Frederiksens lovændring ikke var rigtige.

Vildledningen består ifølge Johanne Schmidt-Nielsen i, at lovbemærkningernes beskrivelse af Flygtningenævnets praksis var i strid med sandheden. Og det var ministeriet vel at mærke på forhånd blevet gjort opmærksom på, skriver Information i dag.

»Mette Frederiksen har fået vedtaget lovforslaget under falske forudsætninger. Det er vildledning,« siger Johanne Schmidt-Nielsen og fortsætter:

»Det gør man for at få et lovforslag med potentielt voldsomme konsekvenser til at glide igennem. Det er jo ikke et hvilket som helst lovforslag. Der er tale om meget drastiske ændringer og voldsomme indgreb i folks liv, når man ændrer forudsætningerne for, om de må blive i Danmark.«

Mette Frederiksen har ingen kommentarer til sagen, men henviser til Justitsministeriet, skriver Information. Justitsministeriet ønsker ikke at kommentere sagen, men henviser til udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg. Det har ikke været muligt for Information at få en kommentar fra ministeren, skriver avisen.

Kristian Jensen åbner for øget indvandring fra Afrika

Danmark skal bevare sin grænsekontrol, indtil EU's ydre grænser er sikre - også selvom det kan tage mange år, før det sker. Det siger Kristian Jensen i dag på forsiden af Kristeligt Dagblad.

Men udenrigsministeren og Venstres næstformand siger også, at Europa bør være åben for øget indvandring fra Afrika, når altså indvandrerne udvælges på baggrund af kompetencer, mener udenrigsminister Kristian Jensen (V).

»Vi skal huske på, at Europa er et kontinent, hvor befolkningssammensætningen ændrer sig. Vi vil have befolkningsfald på grund af lavere fødselsrater. Det kræver, at vi tillader migration på baggrund af uddannelser, jobmuligheder og kompetencer,« siger han.

Og det møder kraftig kritik i flere andre partier.

»Det virker håbløst naivt,« siger for eksempel DFs retsordfører Peter Kofod Poulsen til Kristeligt Dagblad.

Læs hele historien her (kræver abonnement).

Nye anklager mod Messerschmidt

Sidste forår brugte det europæiske parti MELD med Morten Messerschmidt i spidsen mindst 390.000 EU-støttekroner på en reklamekampagne for Dansk Folkeparti. Det skrev både DR Nyheder og Ekstra Bladet i går.

Det er der som sådan ikke noget odiøst i. Men opgaven gik til den konservative Nikolaj Bøgh, der, ud over at være folketingskandidat og sidde i byrådet på Frederiksberg, er en af DF-profilens gode venner - ifølge Messerschmidt selv.

Og dét er et problem, mener flere eksperter.

»Det er et problem, for der kan være tale om, at vennen har fået en for god kontrakt i forhold til, hvad Messerschmidt kunne have opnået andre steder, siger  juraprofessor ved Aalborg Universitet Lars Bo Langsted til DR.

Men ifølge Nikolaj Bøgh er der intet galt i det, der er foregået.

»Vores forhold er en blanding af venskabeligt og professionelt. Vi kender hinanden, fordi vi er med i en sangklub sammen, hvor vi ses en 3-4 gange om året,« siger han til Ekstra Bladet.

Og fordi de ikke ses privat udover sangklubben - og fordi opgaven har været i udbud - er der intet problem, mener Bøgh.

Læs DRs historie her. Og Ekstra Bladets historie her.

Morten Messerschmidt er i øjeblikket sygemeldt og har derfor ikke udtalt sig om sagen.

Eksperter mener, at Herning-borgmester gav ulovligt tilbud til Rigspolitiet

Beslutningen om at placere den nye politiskole i Herning har vakt stor uro i Venstre med beskyldninger om kammerateri: Er det en tak fra Lars Løkke til Lars Krarup for støtten ved formandsvalget?

Og i dag skriver Jyllands-Posten, at et Krarup-tilbud om, at Rigspolitiet kunne låne en ledig bygning i den midtjyske kommune »kvit og frit« indtil en ny undervisningsfacilitet stod færdig,ifølge flere eksperter er ulovligt.

Tilbuddet er nemlig et kommunalt tilskud til staten - og det må kommunerne ikke give, siger Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, til Jyllands-Posten.

Men Lars Krarup mener, at beskyldningerne er »til at grine af«, hvis ikke emnet var så alvorligt, siger han i en pressemeddelelse ifølge Ritzau.

»Jeg har skrevet "kvit og frit" i anførselstegn, fordi det jo netop ikke skal forstås bogstaveligt. Det kan sagtens være, at det ikke var det mest velvalgte udtryk. Det her er simpelthen ved at nå absurde højder. Man spørger sig selv, hvornår galskaben stopper,« siger han.

Du kan læse Berlingskes Politikos historie om Lars Krarups varme linje til statsministeriet og Lars Løkke Rasmussen her.

Og du kan læse Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsens analyse af politiskole-balladen her.

Kronen på værket eller fatal fejllæsning

Politiken har på side 2 et portræt af landets finansminister.

»Løkkes stensikre kort til eksamen i karrierens efterår«, skriver avisen om Claus Hjort Frederiksen, der har været både minister og folketingsmedlem i mere end et tiår og som regnes for Venstres chefstrateg.

Det er i øjeblikket Hjort Frederiksen, der sidder for bordenden i Finansministeriet, hvor forhandlingerne om en finanslov, et nyt ejendomsvurderingssystem og afskaffelsen af PSO-afgiften ifølge flere er gået ind i den absolut afgørende fase.

Claus Hjort Frederiksen sagde selv til Ritzau i går, at han regnede med (eller håbede på) en finanslovsaftale »inden for et par dage«.

Men umiddelbart derefter venter de endelige sværdslag om regeringens stort anlagte 2025-plan - den med topskattelettelserne - og det er resultatet af de forhandlinger, der vil afgøre den snart 70-årige Claus Hjort Frederiksens eftermæle, skriver Politiken:

»Lykkes det finansministeren at samle de blå partier i en forkromet økonomisk aftale, må kritikerne tildele Hjort en solid del af æren. I så fald kan det blive kronen på værket af en lang karriere, hvor Hjort har arbejdet under hele fem Venstre-formænd. Han var topstrategen bag Anders Fogh Rasmussens valgsejr i 2001 og har lige siden spillet en central rolle, hver gang der har skullet krisestyres i det liberale parti,« står der i Politiken.

»Ender det derimod i et sammenbrud med et folketingsvalg til følge, er fremtiden særdeles usikker for regeringen, Venstre og Hjort Frederiksen. Her vil Hjort og Løkke formentlig blive mødt med beskyldninger om, at de fejllæste situationen. At de trods årtiers sammensparet erfaring fra toppolitik ikke mestrede udfordringen. Uanset hvad, forventer de færreste i Venstre, at Claus Hjort har mange flere valgperioder i sig,« skriver Politiken om landets finansminister.

Artiklen er endnu ikke online. Men du kan læse Politikens politiske historier her.

Dagens analyse: En finanslov vil være en lille optur - men regeringen er langt fra i mål

Og vi bliver lidt ved Claus Hjort Frederiksen. Han kan nemlig give Venstre en »lille optur« skriver Børsens politiske kommentator, Helle Ib, i dag i...Ja, Børsen.

»Det forløbne år har ikke været Venstres eller blå bloks fineste, men kan Claus Hjort præsentere aftaler om både finanslov, ejendomsvurderingssystem og måske også PSO-omlægning, kan det bidrage til at højne stemningen. Det er lige før, succesen kan kaldes historisk i denne valgperiode,« skriver Helle Ib og fortsætter:

»Klimaet mellem de fire partiledere og synet på hinandens smertetærskler er dog ikke så markant forandret, at den helt store udfordring - 2025-planen og striden om topskattelettelser - er rykket tættere på en løsning. Der hersker fortsat stor usikkerhed om udfaldet,« skriver Helle Ib.

Læs hele hendes analyse her.

Og hvor står vi så egentlig med de finanslovsforhandlinger?

Det giver både DR Nyheder og Børsen herunder et par svar på.

»Nogle af de sidste armlægninger handler om udlændingepolitikken, hvor Dansk Folkeparti på nuværende tidspunkt ikke mener, at de har fået nok fra regeringen - og så bilafgifterne, som særligt Liberal Alliance har stor fokus på,« skriver DR i dag.

Børsen skriver, at ingen af de kilder, avisen har snakket med, siger, at noget er faldet endegyldigt på plads. Men:

»I forhold til selve finansloven snakkes der om, at bilafgifterne skal sættes ned efter ønske fra Liberal Alliance. Grundskylden skal fastfryses i 2017 efter ønske fra De Konservative. Derudover skal der laves udlændingestramninger efter ønske fra Dansk Folkeparti.«

I går sagde DFs formand Kristian Thulesen Dahl til Ritzau, at det mestendels er »taktiske hensyn«, der står i vejen for, at DF kan få de syv udlændingekrav, som partiet har spillet ud med, igennem.

»Der vil det være vigtigt for os at komme helt i mål og få alle udlændingestramningerne på plads nu,« lød det fra Thulesen.

De syv krav er i øvrigt næsten identiske med de udlændingestramninger, som regeringen selv spillede ud med i sin 2025-plan.

Tre kortere nyheder fra dagens aviser

Vi sætter lige tempoet lidt op og napper tre (rimelig) korte nyheder.

NYHED I
Der er ikke nogen »betydelig forskel« mellem nydanskeres og etniske danskeres støtte til demokratiet. Sådan lyder konklusionen i den såkaldte medborgerskabsundersøgelse for Udlændinge- og Integrationsministeriet, der for første gang netop har undersøgt ikkevestlige indvandrere og efterkommeres holdning til det repræsentative demokrati samt ytrings-, forsamlings- og religionsfrihed. Det skriver Information i dag.

Sidste år viste en undersøgelse i Jyllands-Posten, at næsten fire ud af ti muslimer i Danmark ønsker, at koranen skal indgå som fundament for dansk lovgivning. Og tidligere har Inger Støjberg i et interview med Berlingskes Politiko henvist til en undersøgelse fra Capacent og sagt, at »64 procent af muslimerne mener, at man skal slå hul på fundamentet i Danmark«. Det interview kan du læse her.

NYHED II
Forsvarsminister Peter Christensen hasteanmoder nu Folketinget om 100 mio. kr. til at købe flyreservedele for.

Det sker, fordi dele til F35-kampflyet, som Danmark har besluttet at købe, forsvinder fra markedet. Det skriver Jyllands-Posten i dag.

»Det virker fuldstændig amatøragtigt og absurd, at der allerede nu er dele, der udgår af produktionen. Samtidig er man tvunget til at forsøge at sælge overskydende dele. Det er ren Ebberød Bank,« siger SFs forsvarsordfører og tidligere udenrigsminister, Holger K. Nielsen, til avisen.

Også de Konservatives forsvarsordfører Rasmus Jarlov rynker en hel del på næsen over anmodningen. Hele nyheden kan du læse her.

NYHED III
Skal private firmaer have lov til at leje offentlige og populære parker som Kongens Have og Frederiksberg Have og bruge dem til at afholde arrangementer, så der kun er adgang til haverne mod betaling?

Det spørgsmål stiller Berlingske i dag, efter at virksomheden PB Action Fest & Eventbureau har lejet hele Kongens Have i København af Slots- og Kulturstyrelsen i otte timer om eftermiddagen og aftenen grundlovsdag næste år for 230.000 kroner og kræver entré, hvis man vil ind. Ikke-nikke-nej, siger flere politikere:

»Folk betaler skat, og de skal da have gratis adgang til Kongens Have. Da også grundlovsdag,« siger Morten Marinus (DF). Også Mogens Jensen (S) sætter hælen i:

»Det her er en uskik. Det burde ikke være muligt, og der burde være en regulering, så offentlige steder ikke kan lukkes helt ned til fordel for et kommercielt arrangement.«

Hele nyheden her.

Støjberg: Danmark er danskernes land

I gårsdagens politiske morgenpost kunne du blandt andet læse, at Dansk Folkeparti kritiserede Højesteret for ikke at følge den politiske lovgivning. Partiet er klar til opgør med Højesteret, lød det fra udlændingeordfører Martin Henriksen.

Det er love om udvisningssager og især den meget omtalte Levakovic-sag, hvor Martin Henriksen ikke mener, at domstolen følger lovene. I dag har BT spurgt henholdsvis udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og Enhedslistens retsordfører Rune Lund, om Højesteret bør udvise flere udlændinge.

Inger Støjberg er ikke i tvivl: Ja, det skal Højesteret, lyder det.

»Kriminelle udlændinge hører ikke hjemme i Danmark, og derfor skal vi udvise så mange, som vi overhovedet kan. Jeg kan godt forstå, at det falder mange danskere for brystet, at for eksempel gangsterbossen Gimi Levakovic stadig er i Danmark, når han er en velkendt vaneforbryder,« siger Støjberg og fortsætter:

»Er der nogen som helst tvivl om, hvorvidt en udlænding kan udvises, så skal tvivlen komme Danmark til gode - aldrig den kriminelle.«

Rune Lund er lige så lidt i tvivl: Reglerne for udvisning er generelt set for stramme, siger han.

»Man skal ikke kritisere domstolene, hvis man mener, at udvisningsreglerne er forkerte i Danmark. Derimod skal man som politiker sørge for at ændre lovgivningen. Domstolene er uafhængige, og de dømmer efter gældende lovgivning, som politikerne vedtager. Det er en farlig og udemokratisk øvelse, når politikere kritiserer domstolene. Vi har magtens tredeling,« siger Rune Lund.

Artiklen er ikke online endnu.

Fik du egentlig læst?

1) Beslutningen om at placere den nye politiskole i Herning har vakt stor uro i Venstre med beskyldninger om kammerateri: Er det en tak fra Lars Løkke til Lars Krarup for støtten ved formandsvalget? Berlingskes Politiko fortæller i den her baggrund, hvordan Løkke og Krarup har et helt nært samarbejde, der strækker sig mange år tilbage.

Og at ingen i Venstre har råd til ikke at lytte grundigt til Lars Krarup.

Du kan læse den historie her.

2) Arbejdet med den kommende Danmarkskanon er gået ind i sin afgørende fase, efter at 20 værdier er blevet nomineret, så danskerne ved at stemme kan udvælge de 10 samfundsværdier, der skal med i den endelige Danmarkskanon.

Berlingskes Politiko bad i går fem politikere zoome ind på kulturminister Bertel Haarders liste. Hvad mangler på listen og hvilken værdi er vigtigst, spurgte vi.

I helt kort form savner Martin Henriksen (DF) Kongehuset, mens Rasmus Jarlov (K) savner hårdt arbejde. Du kan læse hele artiklen og se, hvad Alternativets Rasmus Nordqvist, Socialdemokratiets Mattias Tesfaye og Liberal Alliances Mette Bock mener, her.

Og du kan afgive din stemme på danmarkskanon.dk her.

Det sker i dag

10.00 Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen(V) skal i åbent samråd om kontanthjælpsloftet skaber geografisk social skævvridning.

13.00 Møde i folketingssalen med spørgetid til ministrene. Bl.a. vil DFs Ib Poulsen gerne vide, om det er udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjbergs holdning til, om det er i orden at ansætte en udlænding uden opholds- og arbejdstilladelse i en offentlig institution?
Du kan se hele programmet her.

14.00 Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i samråd om Fødevarestyrelsens rolle i forbindelse med fjernelse/tilbageholdelse af ekspertvurderinger fra DTU om bekæmpelse af MRSA-bakterier.

14.00 Venstre holder pressemøde forud for partiets landsmøde i weekenden. Venstres formandskab, Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen, vil være til stede på presssemødet.