»Mange i Venstre har drømt om, at Søren Gade ville stille op til at blive formand for Venstre. Det er slut nu«

Dagens overblik: Inger Støjberg vil gøre det sværere for udlændinge at få ægtefællen til Danmark – men lettere for udlandsdanskere. Søren Gades kommende exit fra dansk politik skaber foreløbig formandsro i Venstre. Og så har Lars Løkke Rasmussen fået en fødselsdagsgave fra en kvotekonge, som er havnet på forsiden af Ekstra Bladet. Hele dit politiske overblik her.

Venstres gruppeformand, Søren Gade, meddelte mandag aften, at han vil forlade Folketinget til fordel for Europa-Parlamentet. Det skaber ro i Venstres hierarki, vurderer politiske kommentatorer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Godmorgen og velkommen til dagens politiske morgenpost på en stormfuld tirsdag.

Morgenpostskribenten er cyklet gennem regn, mørke og blæst for at give dig dagens politiske overblik, og der er nok at tage fat på.

I dag skal vi både rundt om et nyt ghettoudspil fra Socialdemokratiet og SF, en Venstre-toppolitikers kommende exit fra dansk politik, og så er der nyt om Socialdemokratiets omdiskuterede video, der gør grin med LA-leder Anders Samuelsen.

Vi begynder dog i Jyllands-Posten, der på sin forside har regeringens udspil til nye regler for familiesammenføring.

Regeringen vil med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i spidsen fremover gøre det sværere for visse grupper i Danmark at få familiesammenføring, mens udlandsdanskere omvendt skal have lettere ved at få en udenlandsk ægtefælle til Danmark.

Regeringen vil erstatte det såkaldte tilknytningskrav med et nyt integrationskrav, der består af seks konkrete betingelser, hvoraf mindst fire skal være opfyldt, før en person kan få familiesammenføring.

Betingelserne gælder blandt andet uddannelsesniveau, beskæftigelse og sprogkundskaber. Et ufravigeligt krav er, at den person, der søger familiesammenføring, skal bestå en prøve i dansk på højt niveau.

Samtidig vil regeringen gøre det umuligt at få familiesammenføring, hvis man bor i et udsat boligområde.

Den nye model skal sikre, at udlændingepolitikken går på to ben – som Venstre har talt om ved adskillige lejligheder – siger Inger Støjberg til Jyllands-Posten.

»Familiesammenføring er kimen til mange af de integrationsproblemer, som vi står med i dag. Der er tidligere kommet alt for mange til Danmark, som aldrig er blevet integreret, som bor i ghettoer og ikke bidrager, og hvis børn heller ikke reelt er blevet en del af det danske samfund,« siger ministeren og fortsætter:

»Jeg ser meget gerne, at den udenlandsdansker, der har været i for eksempel Brasilien, USA eller Japan i nogle år, kan komme hjem igen. Det er ressourcestærke mennesker, som vi i høj grad har brug for, og som uden tvivl har fået kvalifikationer med sig hjem.«

Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er positive over for regeringens forslag, men – ikke overraskende – vil støttepartiet gå endnu længere.

Læs hele historien hos Jyllands-Posten her og en længere baggrund om udspillet her (kræver abonnement).

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Rød front mod ghettoer

Inden vi når til historien bag denne morgenposts overskrift, skal vi runde Berlingske, der i dag kan fortælle om et fælles ghettoudspil fra Socialdemokratiet og SF.

De to partier er klar med otte nye tiltag, der skal gøre op med landets udsatte boligområder. Udspillet kommer i forlængelse af statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) nytårstale, hvor han selv bebudede et opgør med netop ghettoerne, som regeringen vil præsentere i den kommende tid.

De otte tiltag fra de to partier omfatter blandt andet en skærpelse af det såkaldte bopælskrav, så flygtninge på offentlig forsørgelse først efter fem år får ret til at flytte til en anden kommune, end de er blevet anvist til.

Samtidig vil S og SF sætte en stopper for genopdragelsesrejser, tvinge hjemmegående indvandrerkvinder i uddannelse, ligesom børn i de udsatte boligområder automatisk skal opskrives til vuggestuer.

»Løsningen kommer ikke indefra, må vi erkende. Den bliver man nødt til at kæmpe for udefra, ellers sker der en underminering af vores samfund og den gensidige tillid, som er hele forudsætningen for, at du kan have et skattefinansieret velfærdssamfund,« siger S-formand Mette Frederiksen til Berlingske.

Få et overblik over alle de otte initiativer i faktaboksen herunder.

Læs mere om udspillet her (kræver abonnement), hvor du også får en reaktion fra Venstre og Dansk Folkeparti.

Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, har desuden forfattet en analyse om Mette Frederiksen og SF-formand Pia Olsen Dyhrs fælles ghettokamp.

»Set i forhold til resten af rød blok er S og SF således klar til at handle langt mere håndfast i forhold til de negative konsekvenser af indvandringen, mens de Radikale, Enhedslisten og Alternativet fortsat synes mere optaget af at rulle regeringens stramninger af udlændinge-, asyl- og integrationspolitikken tilbage,« skriver Thomas Larsen:

»Forholdet til de tre øvrige partier i rød blok kan udvikle sig til at blive et alvorligt problem for Mette Frederiksen i slaget om regeringsmagten ved næste valg, hvor blå blok vil advare om, at Morten Østergaard, Pernille Skipper og Uffe Elbæk vil få direkte indflydelse på en S-regerings politik.«

Hele analysen her (kræver også abonnement).

Exit Gade

Og så skal vi som lovet til historien bag overskriften.

Venstres gruppeformand, Søren Gade, meddelte i går, at han vil stille op til valget til Europa-Parlamentet, der skal afholdes i forsommeren 2019, og dermed agter at forlade dansk politik.

Gade selv skrev i går om sin beslutning på Facebook:

»For nogle måneder siden blev jeg ringet op af Venstres Europaudvalg i Region Nordjylland, der spurgte, om jeg kunne have lyst til at kandidere til posten som nordjydernes kandidat til europaparlamentsvalget. Jeg sagde til stemmen i den anden ende af telefonen, at jeg var meget beæret og smigret, men at jeg havde brug for at tænke over det.«

Efter »en del betænkningstid« endte V-gruppeformanden med at takke ja.

»Det betyder også, at jeg ikke genopstiller til næste folketingsvalg,« skrev Søren Gade og sendte en besked til sine partifæller på Christiansborg:

»Der skal lyde en stor tak til alle i Venstres folketingsgruppe – også når bølgerne sommetider er gået højt i gruppeværelset.«

Gade, der tidligere har været forsvarsminister samt direktør i lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer, var en af de største billetsælgere ved folketingsvalget i 2015 og sikrede sig femteflest personlige stemmer – i alt 28.916.

Venstres enlige medlem af Europa-Parlamentet, Morten Løkkegaard, glæder sig over udsigten til at få »solid forstærkning«, som han skriver på Facebook.

Han agter dog fortsat at beholde sin post som spidskandidat, fortæller han til Jyllands-Posten:

»Jeg har ikke lagt skjul på, at jeg gerne vil stå til rådighed for Venstre som spidskandidat til Europa-Parlamentet. Det er stadigvæk min ambition.«

Også statsministeren og Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, har kommenteret Gades ventende exit fra Christiansborg:

Tre Gade-analyser

Og det er ikke kun politikerne, der har bemærket Søren Gades ambitioner om at bytte København ud med Bruxelles.

Flere politiske kommentatorer og analytikere har været hurtige med udlægningerne. Vi har samlet tre Gade-analyser til dig her.

1. DRs politiske korrespondent Christine Cordsen:

Politisk korrespondent Christine Cordsen vurderer over for DR, at Søren Gades kandidatur til Europa-Parlamentet vil skabe mere ro i Venstres hierarki. Gade er nemlig før blevet udpeget som en mulig udfordrer til V-næstformand Kristian Jensen, når Venstre på et tidspunkt skal have ny formand.

»Mange i Venstre har drømt om, at han (Søren Gade, red.) ville stille op til at blive formand for Venstre. Det er slut nu, og så er det mere entydigt, at det er Kristian Jensen, som står til at blive den næste formand efter Lars Løkke Rasmussen,« siger Christine Cordsen, der samtidig bemærker, at Gade på Christiansborg »har stået lidt isoleret, i og med at han ikke er blevet minister og har været ude med flere soloudmeldinger«.

2. Ekstra Bladets politiske kommentator, Hans Engell:

Politisk kommentator Hans Engell vurderer i dagens udgave af Ekstra Bladet, at meldingen fra Søren Gade er »en stor lettelse« for både ham selv og for Venstre-toppen.

»Det er helt tydeligt, at Søren Gade er havnet ude på et sidespor på Christiansborg. Han har for mange gange været i konflikt med Lars Løkke og på tværs af regeringen. Kampen om formandsposten har han opgivet. Det er også tydeligt, at han ikke trives i jobbet som gruppeformand – og en ministerpost sagde han efter eget udsagn nej til,« siger han.

Med vanlig sans for maleriske beskrivelser kommer Hans Engell også med sin udlægning af, hvad der venter Gade i Europa-Parlamentet:

»Tiden er løbet fra Søren Gade. Nu kan han få ti-15 gode år i Bruxelles. Et sted hvor vejret er godt, lønnen er høj og dagsordenen er svag.«

Hele artiklen er endnu ikke på nettet, men du kan finde en kort version her.

3. Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen:

Politisk kommentator Thomas Larsen siger til Berlingske, at Venstre med Søren Gade sender »en bragende stærk kandidat« sydpå.

Han understreger samtidig, at Gade flere gange har vist sig som en populær politiker med stor gennemslagskraft.

»Når der har været meningsmålinger blandt Venstre-folk om, hvem de godt kunne tænke sig at se afløse Lars Løkke Rasmussen som partiformand, dukker Søren Gade op igen og igen,« siger Thomas Larsen.

Læs hele den historie her.

Enhedslistens får sin første EU-kandidat nogensinde

Vi forlader Søren Gade for en stund, men bliver i EU-regi.

Enhedslistens fungerende politiske ordfører, Nikolaj Villumsen, meddelte nemlig i går, at han bliver partiets første spidskandidat ved det kommende europaparlamentsvalg.

Enhedslisten har indtil nu støttet Folkebevægelsen mod EU, når der har været valg til Europa-Parlamentet, men besluttede sidste år, at liste Ø nu selv skal figurere på stemmesedlen i 2019.

Villumsen fortæller om sin beslutning til både DR og Information, hvor han gør det klart, at han er af den overbevisning, at der sagtens er plads til både ham og Rina Ronja Kari, der er spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU.

»Folkebevægelsen mod EU gør det rigtig godt. Deres dagsorden er en tværpolitisk EU-modstand. Det er ikke det, Enhedslisten står for. Vi står for en venstreorienteret og socialistisk EU-modstand, og det er derfor, vi stiller op,« siger Nikolaj Villumsen til DR:

»Vi ønsker at styrke den europæiske venstrefløj for at imødegå en voksende højrefløj, som fodres af, at vi har et EU, som skaber forringelser med angreb på velfærden.«

Ligesom Rina Ronja Kari ser Villumsen gerne, at der på et tidspunkt skal afholdes en folkeafstemning om Danmarks EU-medlemskab.

Og så skal det ikke handle mere om EU i denne morgenpost. Det lover vi.

Fire korte

1. I gårsdagens morgenpost beskrev vi, hvordan en video fra Socialdemokratiet har fået kritik fra flere politikere. I videoen gør partiet grin med Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, og gennemgår hans »seks faser« – fra »stålsat«, til når »virkeligheden« indtræffer.

Nu har Socialdemokratiet trukket videoen tilbage, skriver DR.

Men det skyldes ikke kritikken, fastslår partiets pressechef, Mads Brandstrup. Det handler i stedet om tvivl om ophavsrettigheden til nogle af de billeder, partiet har brugt, forklarer han.

2. Politikerne på Christiansborg baner nu vejen for at overvåge gymnasieelever under eksamen for at forhindre snyd. Det skriver Berlingske i dag.

Undervisningsministeriet sætter gang i udviklingen af et monitoreringsværktøj, som alle landets gymnasier skal anvende til at opdage og dokumentere snyd under prøverne.

Systemet skal både afsløre snydere og virke præventivt afskrækkende på elever, der måtte føle sig fristet til at snyde. Gymnasieforligskredsen har besluttet at afsætte fem millioner kroner til udviklingen af værktøjet, som ventes at blive klar til skriftlig eksamen i 2019, skriver avisen.

3. Det tager nu i gennemsnit to år og otte måneder for en dansker med en svær arbejdsskade at få en afklaring på sin skade hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, skriver Politiken.

Ventetiden er blevet stærkt kritiseret og er steget fra 26 måneder i 2015 til altså nu 32 måneder. Det er ikke godt nok, erkender direktøren i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

4. Ekstra Bladet skriver i dag, at Lars Løkke Rasmussen i 2016 holdt sommerferie i et hus i Skagen, som tilhører en af de såkaldte kvotekonger – magtfulde fiskematadorer, der sidder på store mængder fiskekvoter.

Kvotekongen, John-Anker Hametner, stillede ifølge avisen sit hus gratis til rådighed for statsministeren.

Løkke oplyser via sin særlige rådgiver, at opholdet var en fødselsdagsgave fra John-Anker Hametner.

»Da jeg fyldte 50 år i 2014, fik jeg blandt andet et gavekort på et sommerhusophold i Skagen, som Sólrun og jeg på grund af travlhed desværre først fik lejlighed til at indløse godt to år senere. Jeg fik fødselsdagsgaven fra en fisker, som vi havde lært at kende, fordi han tidligere på året tog initiativ til at afholde et velgørenhedsarrangement i Thyborøn og derigennem rejste et flot beløb til Løkkefondens arbejde med knægte på kanten,« forklarer Lars Løkke Rasmussen i sit svar til Ekstra Bladet og fastslår:

»Jeg skammer mig ikke over at kende folk fra Thyborøn.«

Det gør denne morgenpostskribent heller ikke.

Løkke har i øvrigt også kommenteret historien på Twitter:

Dagens analyse

Finder vi i Børsen, hvor avisens politiske kommentator, Helle Ib, skriver om de kommende forhandlinger om skat og pension.

»Før de samlede forhandlinger om skat og pensionstiltag stødte på grund før jul, var parterne tæt på at enes om at bruge cirka 3,4 milliarder kroner på at løse samspilsproblemerne. Hvordan det endelige fradrag kommer til at se ud nu, afhænger imidlertid af finansieringen. På de indre linjer vil regeringen forsøge at presse DF til at bruge flere penge på området end de øremærkede 2,4 milliarder kroner fra forsommerens aftale. Og VLAK vil ikke være med til det forslag, som DF har luftet: At tage den milliard kroner, der skal gå til at lette personskatten i bunden, og overføre den til pensionsudspillet,« skriver Ib:

»Håbet i regeringens rækker er, at DF kan overbevises om at gøre pakken større. Ellers skal politikerne groft sagt vælge imellem, om de vil afhjælpe samspilsproblemerne for borgere med de laveste indkomster eller for sygeplejersker, skolelærere og andre grupper med mellemindkomster.«

Læs hele analysen her (kræver abonnement).

Det sker i dag

13.00: Spørgetime med statsministeren
Der er møde i folketingssalen i dag – blandt andet er der spørgetime med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Desuden behandles to forslag om udsendelse af militære bidrag til NATO i Middelhavet og indsatsen mod Islamisk Stat (IS) i Irak og Syrien.

14.00: Åbent samråd om økonomien på landets folkeskoler
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) er i dag kaldt i samråd om det økonomiske pres på landets folkeskoler.

14.00: Åbent samråd om bemanding på plejehjem
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har ældreminister Thyra Frank (LA) i åbent samråd. Ministeren skal redegøre for, hvorvidt hun er tilfreds med normeringerne på landets plejehjem, herunder om hun mener, at det er rimeligt, at der er så store forskelle på normeringen fra plejehjem til plejehjem.

Bogudgivelse: »Værdikæmperne«
Esben Schjørring og Michael Jannerup er forfatterne bag bogen »Værdikæmperne – slaget om danskernes sjæl«, som udkommer i dag hos Gyldendal. Bogen fortæller om værdikampen i den borgerlige blok i perioden 2001-2011.