»Man kan så tvivl om, hvorvidt Venstre stadig er et liberalt parti«

Dagens overblik: En række markante liberale stemmer går i kølvandet på regeringens ghettoplan nu i rette med en række af regeringens værdipolitiske initiativer, der i deres øjne begrænser frihedsrettighederne. Kommunernes topforhandler skruer bissen på i de konflikttruede overenskomstforhandlinger. Og en socialdemokrat erkender, at hans vrede kan forarge i »akademiske kredse«. Hele dit politiske overblik her.

Journalisten Flemming Rose kritiserer sammen med flere andre liberale stemmer regeringen for at begrænse de liberale frihedsrettigheder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Godmorgen og velkommen til denne uges midtvejsmorgenpost. Det er onsdag, og der er masser af læsestof på den politiske front.

To politiske dagsordener fylder det meste i dagens print- og netaviser: Regeringens ghettoplan og den varslede storkonflikt i det offentlige. Det vil også præge morgenposten.

Og vi begynder i Berlingske, der følger op på den seneste uges debat om regeringens ghettoudspil, der har fået kritik for bl.a. forslaget om skærpede strafzoner i f.eks. ghettoer, hvor bestemt kriminalitet kan straffes dobbelt så hårdt, og ideen om at ville tvinge børn fra udsatte boligområder i dagtilbud ved at standse børneydelsen til forældrene, hvis ikke børnene bliver skrevet op.

Nu går fire markante liberale stemmer i Berlingske ud i en skarp kritik af regeringen. Ifølge dem er ghettoplanens skærpede strafzoner bare ét af flere politiske tiltag fra de senere år, hvor først den rene Venstre-regering og siden VLAK-regeringen i sin iver for at bekæmpe de lidet frisindede dele af Danmark ender med at gøre indhug i den selv samme frihed, de erklæret borgerligt-liberale regeringer ellers ønsker at forsvare.

Blandt de øvrige eksempler, de liberale stemmer er kritiske over for, er det bebudede tildækningsforbud og den såkaldte »imamlov«, der indskrænkede i ytringsfriheden for religiøse forkyndere.

Lad os tage tre kritikere og regeringspartiet Venstres modsvar:

Flemming Rose, journalist, seniorforsker ved Cato Institute og medlem af Ytringsfrihedskommissionen:

»Man kan så tvivl om, hvorvidt Venstre stadig er et liberalt parti. Netop fordi de er parate til at begrænse den personlige frihed i en hel række tilfælde, og det strider imod en grundlæggende liberal holdning.«

Birthe Rønn Hornbech, tidl. folketingsmedlem og minister (V):

»Jeg er holdt op med at tale om de der liberale principper, for de er jo gået i graven for længst. Jeg kan ikke finde dem nogen steder.«

Martin Ågerup, direktør i den borgerlig-liberale tænketank Cepos:

»Jeg synes, at noget af retorikken fra både regeringen og nogle af fortalerne for det her, tyder på, at de opfatter det her som en undtagelsestilstand. Som en krigssituation. Jeg mener, det er ude af proportioner.«

Carl Holst, social- og indenrigsordfører for Venstre:

»Vi skal ikke føre politik, som om vi er i krig. Og vi skal også huske det gode eksempel. Men vi er også nødt til stilfærdigt at konstatere, at tallene taler deres tydelige sprog. Vi har ikke ghettoproblemer i Danmark som i Paris, Belgien, Birmingham. Men hvorfor skal tingene altid være gået helt amok, før man gør noget? Hvorfor skal man ikke politisk gøre noget, når det er gået kvart amok?«

Læs hele historien her.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Ghettoplan rammer tusindvis af etniske danskere

Videre til Jyllands-Posten, og regeringens store udspil til bekæmpelse af parallelsamfund er også her i fokus.

Avisen skriver, at udspillet, som især sigter mod at gøre noget ved integrationsproblemer hos ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, også vil ramme en del mennesker af både dansk og vestlig oprindelse. Således er personer med ikke-vestlig baggrund en minoritet i 20 af de 57 omfattede boligområder, og i flere af områderne udgør personer med dansk og vestlig oprindelse mere end to tredjedele af beboermassen.

Beboersammensætningen står ifølge avisen i kontrast til, at regeringen begrunder flere af ghettoudspillets indsatsforslag med, at »for mange børn i udsatte boligområder lever isoleret fra det danske samfund« og »kun sjældent møder danske børn«.

Tallene får Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, til at mene, at ghettoudspillet rammer »skævt«, mens Venstre-kollegaen Marcus Knuth erklærer, at »det er ikke kun folk med ikke-vestlig baggrund, der kan være udsatte og derfor har brug for en hånd«.

Avisen har også besøgt boligområdet Sebbersundvej i Aalborg, der er blandt ghettoudspillets omfattede boligområder.

Det betyder bl.a., at der stilles krav om, at børn i området skal i obligatorisk dagtilbud i mindst 30 timer om ugen. Og det overrasker børneforældrene Thomas Sørensen og Emma Lund, der dog regner med, at deres datter kommer i vuggestue.

Men, siger Emma Lund, »hvis de her regler kun gælder for os, fordi vi bor lige præcis her, så synes jeg ikke, det er fair«.

»Jeg vil da have lov til at holde min datter hjemme, hvis jeg har en fridag. Det lyder altså lidt mærkeligt.«

Den historie finder du her.

To ghettohistorier mere

Og vi er ikke færdige med ghettoerne. For DR skriver, at en række borgmestre nu erklærer, at de ikke kan genhuse de tusindvis af familier fra udsatte boligområder, som regeringens udspil lægger op til. Godt 11.000 husstande risikerer at skulle genhuses fra de hårdeste ghettoer de næste 12 år.

Koldings borgmester, Jørn Pedersen (V):

»Det er godt, regeringen sætter fokus på problemet med en lang række forskellige initiativer. Men vi har ikke ledige boliger til at genhuse så mange. Vi bygger på livet løs for bare at klare det behov, vi har i forvejen.«

1. viceborgmester i Høje-Taastrup,  Lars Prier (DF):

»Det er ikke nok bare at slå ud med armene og så forvente, at kommunerne gør arbejdet. Jeg har meget, meget svært ved at se, at vi skal kunne genhuse så mange.«

Den historie får du her.

Mere opbyggelig - helt bogstaveligt - er en historie i Berlingske.

Avisen skriver, at en række boligorganisationer og et ejendomsselskab i kølvandet på regeringens ghettoplan har indgået et partnerskab, der kan tilføre en milliardinvestering i 1.000 nye ejerboliger i det udsatte københavnerområde Tingbjerg. Boligerne vil overvejende være rækkehuse på mellem 80 og 125 kvadratmeter, og de første skal stå klar i 2021, og fire år senere vil godt 30 procent af Tingbjerg være ejerboliger.

Og det glæder statsminister Lars Løkke Rasmussen (V):

»Boligprojektet i Tingbjerg er et godt eksempel på, hvordan et lokalt samarbejde med en klar vision kan være med til at løfte ghettoerne tilbage i samfundet. Jeg er glad for, at de ser mulighederne i regeringens udspil,« siger han i en skriftlig kommentar til avisen.

Og er vi også færdige med ghettoer for i dag.

Trusler om storlockout

For på Politikens forside kan man læse, at Høje-Taastrup-borgmester Michael Ziegler (K), der er KLs chefforhandlinger i de konflikttruede overenskomstforhandlinger på det offentlige område, nu »optrapper konflikten og opfordrer til lockout«.

Og inde i avisen kan man læse, at opfordringen skal ses i kølvandet på, at det i går blev gjort klart, at 10.900 lærere og pædagoger vil være omfattet, hvis de kommunaltansatte nedlægger arbejdet. Michael Ziegler frygter, at en strejke vil ramme familierne rigtig hårdt - så han spiller hårdt mod hårdt.

»Forældrene kommer til at være i en fuldstændig håbløs situation i månedsvis. Og jeg kan godt være bange for, at det kommer til at påvirke familielivet. Det er ikke fair, at 10 procent skal bære den byrde i månedsvis, mens 90 procent ikke mærker noget som helst. Der er det altså bedre at brede konflikten ud og sige, at så må mange bære, at der kommer en konflikt, som så bliver af væsentlig kortere varighed. De fleste vil nok være i stand til at skaffe alternativer i nogle uger, men der er ingen, der vil være i stand til at skaffe alternativ børnepasning i tre måneder«, siger Michael Ziegler til avisen.

Lærerformand Anders Bondo, der er chefforhandler for de kommunalt ansatte, erklærer derimod, at »hvis KL ønsker at genere borgere i kommunerne yderligere, er det op til dem«.

Politikens nyhedsanalyse finder du her, og kommentarerne fra de efterhånden faste armlæggere Ziegler og Bondo finder du her.

Hos DR kan du desuden læse, at Michael Zieglers egen kommune, Høje-Taastrup, vil blive hårdt ramt i tilfælde af strejke, ifølge professor Bent Greve, fordi lønmodtagerforeningerne »vil vise Michael Ziegler, hvor hårdt det kan virke, hvis man er ansat i en kommune, hvor alt går i stå«.

Og i Berlingske kan børneforældre i Gentofte læse, at de måske bliver ramt særlig hårdt af en strejke. Morgenposten strejker ikke, så vi skal videre til dagens andre historier.

Dataindsamling eller »masseovervågning«?

Vi skal nemlig videre til debatten om, at regeringen vil gøre det muligt at »samkøre data« om børn i fremtiden, så socialt udsatte børn kan opspores tidligere. For andre har kritiseret regeringens planer for at være »masseovervågning af familier«.

Forslaget er inspireret af en idé fra Gladsaxe Kommune, hvor fagfolk har givet en lang række sociale risikofaktorer point - f.eks. for udeblivelse fra tandlægebesøg eller faderskabsforhold, og hvor familier, der får et højt  antal point f.eks. skal have tilbud om hjælp og vejledning fra kommunen.

I både Politiken og Berlingske afviser børne- og socialminister Mai Mercado (K) at kalde forslaget for overvågning.

»Jeg har ingen intentioner om at indføre en overvågning og et pointsystem af samtlige børnefamilier i det her land. Men der er noget interessant i den ansøgning fra Gladsaxe, hvor man har et ønske om tidligere at opspore udsatte børn. Det er ikke et ønske om at trække nye oplysninger om borgerne, men at dele alle dem, man allerede ligger inde med, så jeg er lidt ærgerlig over, at det bliver en overvågningsdiskussion«, siger Mai Mercado til Politiken, og hun siger mange af de samme ting i Berlingske:

Jeg hæfter mig ved, at du siger »intentioner«. Kan du garantere, at det ikke bliver alle familier, hvis data sammenkøres?»Jeg har ikke en model, der er skruet sammen endnu. Så er det svært at stille en garanti om noget som helst. Hverken den ene vej eller den anden vej. I et demokratisk samfund, hvor der ofte bliver mulighed og lejlighed til at diskutere politiske forslag, inden det bliver vedtaget, synes jeg, at den rettidige omhu viser sig her. Der ligger i for nuværende en konkret udfordring.«

»Det kan godt være, at det skaber noget forargelse i akademiske kredse«

Videre til en sag, som morgenposten også var inde på i går.

Mandag stadfæstede Østre Landsret, at bandelederen Shuaib Khan fra gruppen Loyal to Familia ikke skal udvises af Danmark, hvilket straks affødte en hidsig reaktion fra socialdemokraten Lars Aslan Rasmussen. På Facebook kaldte han dommen for »absurd virkelighed og totalt ødelæggende for retsfølelsen og borgernes sikkerhed i vores land!,« og forud for udmeldingen skrev han i et tweet, som siden er blevet slettet, at »vi er så meget til grin i Danmark, når LTF-pakistaneren ikke bliver udvist«, og »håber, at mordersvinets advokat har en god smag i munden«.

Berlingske har talt med Lars Aslan Rasmussen.

»Det kan godt være, at det skaber noget forargelse i akademiske kredse, men jeg tror, at langt over 90 procent er enige med mig i, at det er en katastrofe, at han er i Danmark,« siger Lars Aslan Rasmussen til avisen:

Miskrediterer du ikke retssystemet, når du tweeter, at forsvarsadvokaten bør have en dårlig smag i munden?

»Nej, det mener jeg ikke, for advokaten deltager selv i høj grad i debatten. Han var ude og kommentere på, at jeg kaldte Shuaib Khan et 'mordersvin' og sagde, at han ville kunne vinde en sag over mig i retten. Så han deltager også selv. Helt fri for uskyld er han ikke, men Shuaib Khan skal selvfølgelig stadig have en advokat.«

Dagbladet BT har også talt med flere politikere om dommen.

Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth siger, at »sagen om Shuaib Khan er et klart eksempel på, at vores retssystem er rigidt og uhensigtsmæssigt«, mens De Konservatives fungerende retsordfører, Rasmus Jarlov, udtaler ifølge avisen til DR, at »vi ser meget gerne, at man kører videre med sagen i Højesteret, og jeg er også sikker på, at regeringen gør, hvad den kan, for at forfølge denne sag«.

Vi har ikke kunnet finde artiklen online.

Tre hurtige

1. Regeringen har ikke heelt fælles fodslag, hvad angår synet på den rigtige måde at håndtere den amerikanske præsident, Donald Trumps, annoncerede straftold på importeret stål og aluminium. Det skriver Politiken. Hvor finansminister Kristian Jensen (V) på Twitter har advaret mod, at EU hævner sig på Trump ved at hæve egne toldsatser, fordi det vil skade vores egen økonomi, har erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) opfordret sine kolleger til at »reagere«, og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) har erklæret, at »det kan blive nødvendigt med modforanstaltninger fra EUs side«. Avisen har spurgt Brian Mikkelsen, om regeringen ikke helt har fundet melodien.

»Jo, det har vi, 100 procent. Vi siger koldt vand i blodet nu, vi afventer,« svarer ministeren Politiken.

2. Grønland skal til valg i april, og Jyllands-Posten ser i dag nærmere på valgkampen hos det nordligste medlem af Rigsfællesskabet. Ifølge avisen er tildelingen af fiskekvoter, milliarddyre lufthavnsbyggeplaner og spørgsmålet om løsrivelse fra Danmark de helt store dagsordener i valgkampen. Læs mere her.

3. Finansminister Kristian Jensen (V) opfordrer i et fælles brev, som han står bag sammen med kolleger fra Estland, Finland, Irland, Letland, Litauen, Holland og Sverige, til, at især Tyskland og Frankrig skal skrue ned for ambitionerne om at udvikle eurozonen, skriver Berlingske.

»Det er et budskab til Merkel og Macron om, at der er en grænse for, hvor meget integration man skal lave i Europa. Og det er ikke bare et spørgsmål om, at nu er Danmark igen det land, der stikker af. Det er en ret bred kreds af lande både i og uden for euroen, der er enige om at sende signalet om, at integrationen kan gå for vidt og for hurtigt,« siger Kristian Jensen til avisen.

Brevet førte i går til en Twitter-debat mellem finansministeren og Stine Bosse, der er formand for Europabevægelsen. Begge er EU-tilhængere, men lidt uenige om, hvordan unionen bedst styrkes.

Dagens postkort

En lang række folketingsmedlemmer er på studieture i diverse fjerne egne i denne uge (morgenpostskribenten er slet ikke jaloux...), og af den årsag flyder de sociale medier over med billeder fra folketingsmedlemmernes rejser.

Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann, er blandt de flittige fotodelere. Sammen med Folketingets sundheds- og ældreudvalg besøger hun i disse dage Japan, og her har hun også fået lejlighed til at køre i et noget andet slags tog end de IC3- og IC4-modeller, vi har herhjemme.

Om der også er salgsvogne i de japanske tog, melder historien ikke noget om.

Det sker i dag:

Stadig ikke det helt store på den hjemlige front.

En lang række folketingspolitikere er fortsat på studieture i Fillipinerne, Grækenland, Japan, Sydkorea og USA.

Morgenpostskribenten siger tak for i dag.