Løkkes politiske mareridt og de wild-west-agtige tilstande

Dagens overblik: Den akutte flygtningesituation står malet på alle avisernes forsider i dag. Hvad vil statsminister Lars Løkke Rasmussen stille op?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen kommenterede i går den aktuelle flygtningesituation i Danmark og Europa på et pressemøde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner

»Europa står i en ekstraordinær situation. Europas grænser er under dobbelt pres.«

Sådan indledte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i går et pressemøde i Statsministeriet, inden han senere på dagen satte sig sammen med de andre partiledere på Christiansborg for at diskutere den igangværende flygtningesituation.

En situation, der fylder forsiderne på hovedparten af landets aviser i dag.

Men hvad betyder situationen for det politiske Danmark, og hvordan vil regeringen håndtere det?

Det ser vi på her.

På sit pressemøde gjorde Løkke det klart, at Danmark har en »stærk interesse« i debatten om et europæisk kvotesystem, hvor de mange flygtninge bliver fordelt mellem Europas lande. Også selvom Danmark står uden for netop et sådan samarbejde som følge af vores retsforbehold.

Men spørgsmålet om kvoter splitter Folketinget, som Jyllands-Posten skriver i dag. Både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti afviser således ideen:

»Når det drejer sig om, hvor mange der kommer hertil, bør det være et anliggende for det danske folketing,« siger Mette Frederiksen (S), der står alene med den holdning i rød blok, ifølge Jyllands-Posten.

»I en så vigtig sag som denne bør Danmark altså være herre i eget hus,« siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl.

Løkkes kontrol med Thulesen Dahl

Dansk Folkeparti har allerede meldt ud, at grænsekontrollen øjeblikkeligt bør genindføres.

Men selvom udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i går ikke ville afvise, at den ekstraordinære flygtningesituation kan føre til en midlertidig grænsekontrol, så vil Løkke ikke i den retning.

Det kan nemlig ifølge Løkke føre til flere asylansøgere.

»Det kan meget vel være sådan, at hvis man forestiller sig, at man etablerede en fuldstændig effektiv grænsekontrol, kunne det føre til, at man i hvert fald i et kort tidsperspektiv ville have flere asylansøgere frem for færre asylansøgere,« sagde han på sit pressemøde ifølge Berlingske og fortsatte:

»Tiden er ikke til bare at trække hurtige løsninger.«

Efter mødet i Statsministeriet erklærede Thulesen, at Danmark nu er en del af »de wild-west-agtige tilstande«, der hersker i Europa, og dermed er linjerne mellem de to største partier i blå blok trukket op.

»Tilbage til Tyskland«

Jyllands-Posten har i øvrigt i dagens avis fanget DFs næstformand, Søren Espersen, og spurgt til, hvorfor partiet ønsker mere grænsekontrol, når det kan medføre flere asylansøgere.

Lars Løkke har påpeget, at grænsekontrol vil betyde, at asylsøgeres sager skal behandles i Danmark. Og det vil vel gå direkte imod jeres hensigt?, spørger avisen.

»Det er kun dem, som kommer illegalt ind i landet og bliver taget af politiet, som vil blive kørt til Sandholmlejren (for at få deres asylsag behandlet, red.). Vi har aldrig haft noget imod at undersøge folks flygtningestatus. Vi har modsat os, at de får permanent opholdstilladelse i Danmark og bliver her altid. De skal ikke ind i landet. Derfor vil vi indføre grænsekontrol.«

Men de er jo inde i landet, idet de ankommer til havnen i Rødby?

»Så må de sejle dem tilbage til Tyskland.«

Læs hele interviwet her.

Årsagen til, at asylansøgere netop kan blive sendt rundt mellem EU-landene, skal findes i de gældende regler, den såkaldte Dublin-forordning, der betyder, at asylansøgere skal have deres sag behandlet i det første land, de bliver registreret. Dublin-forordningen er i den senere tid blevet stærkt kritiseret for at medføre en ulige fordeling af flygtningene. Politiko.dk er dykket ned i tallene og har set på, hvad Dublin-forordningen reelt betyder for de danske asyltal. Læs mere her.

Straks og Støjberg

Hos Ekstra Bladet skriver man i dag, hvordan Løkke i forbindelse med folketingsvalget gjorde det klart, at man med strammere regler ville sikre en »straksopbremsning« af asylsøgere til Danmark.

»Jeg er slet ikke i tvivl om, at det her har en kæmpe effekt,« sagde Lars Løkke Rasmussen i valgkampen.

På sit pressemøde i går sagde Løkke, at Danmark er blevet overhalet af »virkeligheden«, og i Ekstra Bladets trykte udgave siger Inger Støjberg, at det er for tidligt at vurdere om regeringens straksopbremsning har haft den ønskede effekt.

»Jeg mener, at vi skal se på et årsperspektiv, for ellers giver det ingen mening, siger Inger Støjberg

Så er det vel mærkeligt at tale om en »straksopbremsning«, hvis der skal gå et helt år, før man kan se, om der har været en opbremsning?, spørger Ekstra Bladet.

- Nej, det er det ikke. Straksopbremsningen er netop sat i værk for at bremse den tilstrømning, vi ser. Men det er selvfølgelig sådan, at det skal have tid for at virke,« siger ministeren til avisen.

2 analyser

I både Børsen og Jyllands-Posten ser man på, hvilke politiske konsekvenser den nuværende flygtningesituaution har på den kommende afstemning om retsforbeholdet samt de kommende forhandlinger om en finanslov for næste år.

1: Børsens politiske kommentator, Helle Ib:

»Selv om debatten om EUs ydre grænser og de smuldrende mekanismer omkring første modtagerland umiddelbart ikke har meget med afstemningen om retsforbeholdet at gøre, er der næppe tvivl om, at flygtningekrisen i EU og uvisheden om følgerne for Danmark vil blive brugt hårdt og konsekvent af især DF, der anbefaler et nej ved folkeafstemningen. I Venstre lurer bekymringen derfor for, om det bliver sværere at få et ja 3. december.«

2: Jyllands-Postens politiske analytiker, Christine Cordsen:

»Den europæiske løsning kan også udvikle sig til et politisk mareridt for Lars Løkke Rasmussen. I første omgang risikerer han – især hvis flygtningestrømmen mod Danmark fortsætter de kommende uger – en ekstra hård konfrontation med Dansk Folkeparti frem mod efterårets finanslovsforhandlinger. Med regeringens pengemangel kan de forhandlinger blive svære nok i forvejen, og måske skal der oven i købet findes endnu flere penge til at betale udgifter til asylansøgere.«

1 bud på uenighed og enighed

Flygtningekrisen er kommet øverst på dagsordenen i alle europæiske lande, der alle byder ind med forskellige syn på, hvad der bør gøres.

Landene er enige om en del, men bestemt ikke om alt.

Berlingskes korrespondent i Bruxelles, Jakob Ussing, giver her et bud på, hvad der sandsynligvis kan lade sig gøre, og hvad der bliver sværere at føre ud i livet eller blive enige om.

Og så til dagens andre nyheder.

Støjberg krydspresses i en DF/LA-sandwich om fartbisser

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg ser ud til at stå over for svære forhandlinger, når hun i dag mødes med Folketingets partier om nye statsborgerskabsregler.

Det kan man læse i dagens trykte udgave af Politiken.

Står det til Venstre-ministeren, skal det fremover være sværere at opnå dansk statsborgerskab – karensperioden ved lovovertrædelser skal forlænges med 50 procent, mener Støjberg. Eksempelvis skal en lovovertrædelse, der giver en bøde på 3.000 kroner, betyde, at man får udskudt sit statsborgerskab i ikke tre, men fire et halvt år, skriver avisen.

Liberal Alliance vil frede ansøgere, der har fået bøde for såkaldte bagatelsager, så de ikke længere automatisk skal have udskudt deres statsborgerskab. Det gælder for eksempel fartsyndere, slår partiets indfødsretsordfører Leif Mikkelsen fast.

Men den er Dansk Folkeparti ikke med på. Indfødsretsordfører Christian Langballe mener, det er urimeligt, hvis man ikke får udskudt sit statsborgerskab, når man sætter andre folks liv i fare ved at køre eksempelvis 80 km/t, hvor der er vejarbejde, siger han.

Leif Mikkelsen, Christian Langballe mener jo, at færdselssyndere har sat andre folks liv på spil?, spørger Politikens journalist.

»Ja, det gør han sikkert. Man kunne også sige, det er tegn på, at de er ved at være integreret,« svarer Leif Mikkelsen.

Inger Støjberg ønsker ikke over for Politiken at svare på, hvor hun står.

Ingen minimumsstraffe med Pind ved roret

Der bliver ikke indført minimumsstraffe i Danmark, mens Venstres Søren Pind er justitsminister.

Det slår Søren Pind fast i et interview med Altinget i dag.

»Jeg kommer ikke til at foreslå det. Det er helt grundlæggende i strid med den linje, jeg står for,« siger Søren Pind til netmediet.

Samme Søren Pind var for en måned siden i Berlingske ude med budskabet om, at voldtægt burde blive straffet hårdere, end det bliver i dag, hvor det ifølge Justitsministeriet sjældent straffes med mere end to års fængsel.

Men allerede dengang gjorde Søren Pind det klart, at det ikke er strafferammerne, der skal ændres.

»Vi skal derimod udnytte strafferammerne bedre,« sagde Søren Pind ved den lejlighed til Berlingske.

Strafferammen for voldtægt er i dag på op til otte års fængsel. I særligt grove tilfældige kan det give 12 års fængsel.

Dagens krasse citat

»Hvordan kan man dog være så hjerteløs?«

Tidligere Venstre-minister Britta Schall Holberg om Inger Støjberg. Kronik i Jyllands-Posten.

Også fra dagens aviser

1: Andelen af indvandrere på kontanthjælp er faldet, skriver Jyllands-Posten.

2: Pernille Vermund, konservativ kritiker, forlader partiet i protest.

»Efter valget har Søren og partiledelsen valgt en kurs for partiet, som jeg simpelthen ikke tror på. De Konservative består af to fløje - en nærmest rød fløj og en mere sort fløj, som jeg tilhører. Jeg ønsker en hård udlændingepolitik og en liberal økonomisk politik. Søren og gruppen har valgt at lave et kompromis og prøve at samle partiet, selv om det efterhånden er ret lille,« siger hun til BT.

3: I mindst halvandet år har Skat vidst, at skattemyndighederne med stor sandsynlighed opkrævede penge fra danskere, hvis gæld var forældet. Det viser dokumenter, som Berlingske har gennemgået.

Støjbergs annoncer

Regeringen indrykkede i går annoncer i fire libanesiske aviser, hvor man bl.a. skriver, hvordan Danmark har vedtaget at nedsætte »sociale ydelser til nyankomne flygtninge med op til 50 procent«.

Annoncerne fik omfattende omtale herhjemme, men også i udlandet er der blevet bidt mærke det politiske budskab.

Journalist på Politiken Kristian Corfixen har fundet nogle af de internationale medier, hvor annoncerne blev omtalt.

Politiko.dk lavede i går et overblik over alt, hvad du skal vide om de omstridte annoncer. Det får du her.

Det sker i dag

11.00: I dag afholdes på Christiansborg en høring om, hvordan yderområder kan og rent faktisk bidrager til Danmarks samlede velstand.

13.00: Integrationsminister Inger Støjberg står skoleret i Folketingets indfødsretsudvalg, hvor udvalget kræver, at regeringen følger flertallets holdning til at opretholde statsborgerskab til 2.500 kommende nydanskere.

Inger Støjberg (V) ventes i dag at mødes med de øvrige partiers relevante ordførere på området for at gennemgå regeringens udspil til stramning af statsborgerskabsreglerne i detaljer.

Morgenposten opdateres løbende. Senest 9.15