Godmorgen og velkommen til ugens første politiske morgenpost.

Her kan du søge i ly for frostgrader og vintermørke og lune dig ved dagens politiske overflyvning.

Vi lægger ud med at varme op til regeringens længe ventede opgør med parallelsamfundene i Danmark. Udspillet, der har fået navnet »Et Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030«, bliver præsenteret på torsdag, og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sætter ord på tankerne bag i dagens udgave af Berlingske.

Og det er dystre vendinger, statsministeren benytter sig af. Selve danskheden er truet, og derfor er det nødvendigt at gøre op med tanken om, at alle i Danmark skal behandles lige, siger han.

Lars Løkke Rasmussen har ikke lagt skjul på, at det i hans optik er nødvendigt at indføre andre regler og tilbud i landets ghettoområder for at dæmme op for de parallelsamfund, der er opstået gennem de seneste årtier.

Det kunne lugte af, at I på visse områder vil lave forskelsbehandling. Erkender du, at det er dét, I vil?, spørger Berlingske.

»Det erkender jeg fuldt ud. Det er klart, at vi skal respektere både grundlov og alle mulige internationale forpligtelser og ikke bare frit kan diskriminere. Men dét, som er omdrejnings­punktet, og som vi har brugt mange kræfter på, er at sige: Jamen, har vi mulighed for proportionalt at diskriminere, forskelsbehandle, med afsæt i objektive kriterier? Og ja, det har vi,« siger Løkke til avisen.

Statsministeren bliver desuden spurgt til, om regeringen – med sit kritiske, negative fokus på ghettoerne – ikke gør det sværere at få ændret beboersammensætningen og tiltrække ressourcestærke familier til ghettoerne.

»Hør her, det er jo ikke mig, der sætter noget kritisk, negativt fokus på ghettoerne. Det er ikke mig, der har opfundet, at der er problemer de steder. Der er problemer de steder,« lyder Lars Løkke Rasmussens svar.

Læs hele interviewet i Berlingske her.

»Udansk«

Avisen har også talt med justitsminister Søren Pape Poulsen (K), der sidder med i det regeringsudvalg, der har haft ansvaret for at udarbejde ghettoudspillet.

Pape fortæller, at regeringen lægger op til at straffe kriminalitet i ghettoområder dobbelt så hårdt. Det betyder altså, at hærværk, indbrud, hashsalg og andre lovovertrædelser bliver straffet dobbelt så hårdt, hvis de bliver begået i bestemte områder i landet.

»Det skal være trygt at opholde sig alle steder i Danmark. Vi skal ikke have særlige områder, hvor det er betydeligt mere utrygt end i andre områder. Dér har vi en udfordring med vores parallelsamfund,« siger Søren Pape Poulsen til Berlingske.

Mens Socialdemokratiet tager positivt imod forslaget, møder det kritik fra flere sider.

Til Berlingske siger advokat fra tænketanken Justitia Birgitte Eiriksson:

»Det er udansk og retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.«

DR har talt med en række stemmer fra ghettoområderne – eksempelvis Muhammed Aslam, der er beboerformand i Mjølnerparken på Nørrebro.

»Der skal åbenbart være en klasse A og en klasse B i vores samfund,« siger han:

»At vi begynder at diskriminere over alle grænser på denne måde, det ligner slet ikke noget, hvor jeg kan genkende vores demokrati eller anstændighed.«

Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, langer også ud efter regeringen på Twitter:

Og det samme gør erhvervskvinden Stine Bosse, der skriver:

Læs mere om regeringens udspil hos Berlingske her.

Avisen har desuden stillet Søren Pape Poulsen 14 spørgsmål om dobbeltstraffene. Dem kan du få svar på her.

»Jeg har selv ligget søvnløs om natten«

Vi lægger Berlingske til side og tager i stedet fat i dagens udgave af Politiken.

Avisen kan i dag fortælle, at et bredt politisk flertal vil indsamle viden om danskernes DNA i et særligt center – Nationalt Genom Center.

Hvis loven vedtages, kan centret indsamle danske patienters genetiske materiale, og det kan potentielt bruges til at udvikle banebrydende, ny medicin. Men kritikere advarer om, at oprettelsen af et nationalt DNA-register er så indgribende i danskernes privatliv, at det risikerer at gøre uoprettelig skade på borgernes tillid til staten.

»Der bliver således tale om en database med højfølsomme personoplysninger om potentielt hele den danske befolkning af et omfang, vi endnu aldrig har set mage til,« skriver Dansk Selskab for Almen Medicin i et høringssvar til lovforslaget.

Kritikken deles ifølge Politiken af adskillige tungtvejende organisationer som eksempelvis Institut for Menneskerettigheder, Datatilsynet, Det Etiske Råd, Dansk Psykolog Forening samt to af landets regioner.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) understreger over for avisen, at det er blevet præciseret, at centret skal have et »højt sikkerhedsniveau«, så det bliver »så sikkert, som det overhovedet kan være«.

Selvom SFs sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, bakker op om lovændringen, understreger hun også, at det ikke er uden betænkeligheder.

»Der er væsentlige kriterier, der taler for at sige ja til det her. Genforskning kan blive et fantastisk nybrud, som kan afstedkomme positive effekter på vores helbred. Det tror jeg, de fleste af os synes er fedt. Men jeg forstår også godt bekymringerne,« siger hun til Politiken:

»Og jeg har selv ligget søvnløs om natten over, hvad det er, vi er i gang med. En gang imellem bliver jeg bekymret for, om dataudviklingen løber fra os, og vi ikke længere er i stand til at styre den.«

Hele nyheden hos Politiken her og en længere baggrund her.

Den truende storkonflikt

Vi skal også lige kort runde overenskomstforhandlingerne for landets offentligt ansatte, der nærmer sig onsdagens deadline.

I fredags brød forhandlingerne for de 180.000 statsansatte sammen, og derfor er en storkonflikt på det offentlige arbejdsmarked rykket nærmere. Både Berlingske og Politiken har sat fokus på den offentlige nervekrig i analyser i dagens aviser.

Politiken skriver, at der i løbet af weekenden har været mailudvekslinger mellem forhandlerne fra staten og lønmodtagerne, men at der endnu ikke er aftalt et nyt møde.

Statens chefforhandler, innovationsminister Sophie Løhde (V), skrev i går direkte på Twitter til chefforhandleren for de statsansatte i CFU, formand for Hærens Konstabel og Korporalforening Flemming Winther:

Til det svarede Flemming Winther:

Berlingske ser i sin analyse nærmere på, hvad der er på spil for hovedaktørerne. De store knaster er, hvor store lønstigninger de offentligt ansatte skal have i de kommende tre år, ligesom den betalte frokostpause og lærernes arbejdstidsregler er på forhandlingsbordet.

Og mens der ifølge Politiken ikke er aftalt et nyt forhandlingsmøde med de statsansatte, mødes chefforhandler for Kommunernes Landsforening (KL) Michael Ziegler (K) i dag med formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen, der også er formand for Forhandlingsfællesskabet på det kommunale område.

Tre historier der er gode at få med

1. Kun tre ansatte vil flytte med, når vismændene rykker fra København til Horsens, skriver Børsen.

Regeringen besluttede som et led i sin store udflytningsplan, at De Økonomiske Råds 37 medarbejdere skal have ny adresse. Og når det kun er tre medarbejdere, der overvejer at flytte med, vil udflytningen få store konsekvenser for vismændenes arbejde, advarer overvismand Michael Svarer.

»Tre mand kan ikke lave en vismandsrapport. Det betyder, at arbejdet bliver indstillet i en periode,« siger han til Børsen.

Få hele historien og et svar fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) her.

2. Regeringens kontanthjælpsloft betyder, at antallet af fattige børn vokser – særligt i de udsatte kommuner.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som Kristeligt Dagblad skriver om i dag.

Ifølge analysen er 10.500 flere børn blevet fattige i 2016 efter indførelsen af kontanthjælpsloftet, og i 2016 var der samlet 48.300 fattige børn i Danmark. Fattigdommen er mest udbredt på Lolland-Falster, i Sønderjylland, på Langeland, på Vestsjælland og i en række kommuner på den københavnske vestegn.

Hele historien her.

3. På godt et år gav Kammeradvokaten to modsatrettede svar om Nordsøaftalen, skriver Information i dag.

Kammeradvokaten har haft til opgave at rådgive staten omkring et skattestop til olieselskaberne i Nordsøen. Først sagde statens advokat nej til at give et skattestop – men 14 måneder senere svarede Kammeradvokaten ja til det samme spørgsmål.

Bliv klogere hos Information her.

Fik du læst?

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, er klar til at sende regeringen ud på sidelinjen i forhandlingerne om, hvordan Danmarks udlændingepolitik skal udformes.

Han lægger op til et tæt parløb med Socialdemokratiet, hvor de to partier kan gå sammen om en stor, definerende udlændingeaftale, som regeringen så må forholde sig til, sagde han i et interview med Berlingske i weekenden.

Thulesen Dahl fastslår, at han er klar til at gennemføre størstedelen af S-formand Mette Frederiksens udlændingeudspil, der blev præsenteret for tre uger siden. Og kan de to nå til enighed, er det ikke givet på forhånd, at stramningerne skal gennemføres sammen med regeringen.

Læs eller genlæs hele interviewet hos Berlingske her.

Det sker i dag

10.00: Konference om forholdet mellem Rusland og Europa
Dansk Folkeparti holder i dag konferencen »Rusland og Europa. Ny kold krig?«. Konferencen byder på en stribe oplæg, som forsøger at belyse og beskrive forholdet mellem Rusland og Europa. Talerne er Paul Robinson, forfatter, professor i internationale relationer ved University of Ottawa i Canada, Karsten Møller, generalmajor, tidligere chef for Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattache på den danske ambassade i Moskva, Andrej Kortunov, direktør for tænketanken Russian International Affairs Council i Moskva, Bent Jensen, historiker, dr. phil. og professor emeritus, og Uffe Ellemann-Jensen, tidligere udenrigsminister for Venstre. Marie Krarup (DF) er ordstyrer.

10.00: Ministre til konference om ligestilling på IT-uddannelser
Styrelsen for IT og Læring og ligestillingsminister Karen Ellemann (V) holder sammen med IT-vest, et samarbejde mellem danske universiteter, konferencen »Fremtiden er digital«. Karen Ellemann og undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil begge holder taler om fremtidens IT-uddannelser. Konferencen vil have fokus på, hvordan der kan gøres op med det lave antal af piger, som søger ind på en IT-uddannelse.

Folketingsudvalg deltager i teknologikongres
Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg deltager fra i dag og frem til onsdag i Mobile World Congress 2018 i Barcelona. Udvalget ønsker at blive præsenteret for den seneste teknologisk udvikling inden for mobil- og bredbåndsteknologi, samt fokusere på cybersikkerhed og forvaltning af teleområdet. Udvalgets deltagere ved kongressen er Karin Gaardsted (S), Jan Rytkjær Callesen (DF), Torsten Schack Pedersen (V) og Lisbeth Bech Poulsen (SF).