Løkke fortsætter krig mod Ekstra Bladet: Chefredaktøren gentager på TV løgnehistorie om min hustru

Dagens overblik: Statsministeren fortsætter med at kritisere Ekstra Bladet og chefredaktør Poul Madsen. Staten skovler penge ind fra døde danskere. Og i Socialdemokratiets »krybekælder hersker partiets grå eminence, hulemanden Henrik Sass Larsen, med sit had til globalisering«. Hele dit overblik her.

Godmorgen og velkommen til en ny uge med dit daglige politiske overblik i morgenposten.

I sidste uge fyldte statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) infight med Ekstra Bladet en hel del.

Det skete på baggrund af en artikel, hvor avisen skrev, at Løkkes hustru var blevet fyret fra sin stilling som lærer på læseskolen under N. Zahles Gymnasieskole i København, og at Løkke var gået med som bisidder til en »alvorlig samtale« hos rektoren. Løkkes ageren blev i artiklen kritiseret af flere eksperter, der mener, at han på grund af sin status som statsminister lagde pres på rektoren.

Historien fik Løkke til at beskylde Ekstra Bladet for »fake news« på Twitter, hvor han natten til tirsdag kastede sig ud i diskussioner med brugere og flere journalister, herunder Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen. Løkkes hustru var ikke blevet fyret, lod Løkke forstå, uden at han ville kommentere sin rolle som bisidder.

Ifølge Poul Madsen bombarderede Løkke ham samme nat med SMSer, hvor han krævede avisen stoppet.

I går var sagen på dagsordenen i TV 2 News-programmet »Presselogen«, og det var tilsyneladende med statsministeren som seer. I hvert fald var Løkke ikke tilfreds med den udlægning, som Poul Madsen kom med, og det fik ham – igen – til tasterne på Twitter.

»I går let over det helt centrale: Ekstra Bladet skriver løgnehistorie om min hustru på forsiden. Gentages – og uddybes endda i strid med sandheden – på TV af chefredaktøren. Og så skal jeg gendrive det. Mærkelig form for omvendt bevisbyrde,« skrev han i et tweet adresseret til »Presselogens« profil.

I »Presselogen« mødte Poul Madsen kritik for, at han ikke kunne fremvise dokumentation for, at Løkkes hustru skulle være blevet fyret. Men det afviste han:

»Hvis Løkke mener, at vi har skrevet noget forkert, så synes jeg, at han skal gå til Pressenævnet. Så kan han klage over den her historie. Jeg synes, han skal anlægge en sag mod Ekstra Bladet. Så skal det nok komme frem,« sagde Poul Madsen.

Du kan se et klip fra diskussionen om sagen her. Her kan du se hele »Presselogen« fra i går.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Staten skovler penge ind på arveafgift

Vi springer til Berlingske og noget helt andet, nemlig skat på arv. Avisen har lavet en opgørelse over, hvordan statens indtægter fra skat på arv – arveafgift – har udviklet sig.

Og i takt med, at danskerne er blevet rigere over de seneste 20 år, er statens indtægter fra arveafgift vokset med 44 procent.

I 1997 var indtægterne knap 3,1 milliarder kroner renset for prisudvikling, mens der i 2017 kom 4,4 milliarder kroner i statskassen.

Børn og forældre betaler herhjemme 15 procent af arv, mens der tillægges yderligere 25 procent for andre familiemedlemmer som f.eks. søskende.

Og det er en helt urimelig skat, mener både de Konservative og Liberal Alliance, der ønsker arveafgiften afskaffet.

»Det her er principielt. Er det her en rimelig afgift at lægge på borgerne? Det synes vi ikke, at det er. Det er helt urimeligt,« siger finansordfører Joachim B. Olsen (LA), der har opbakning fra et borgerforslag, der med cirka 15.000 støtter på nuværende tidspunkt ligeledes ønsker arveafgiften afskaffet.

SFs finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen, ser helt anderledes på arveafgiften.

»Det originale liberale synspunkt er jo faktisk, at arvinger ikke skal have en økonomisk forlomme, fordi de tilfældigvis er født ind i en økonomisk rig familie. Der er arveafgiften en måde at modgå en formuekoncentration på, som disse børn tilfældigt er født ind i,« siger hun.

Du kan læse historien her.

I Berlingske kan du også læse et interview med ægteparret Berit Jul Mosgaard og Jørgen Fløe Mikkelsen, henholdsvis overlæge og direktør fra Helsingør. De er medstillere af førnævnte borgerforslag og synes, det er urimeligt, at de skal betale skat af penge, de i forvejen har betalt skat af.

»Jeg har et fundamentalt problem med, at når man har betalt det, man skal, skal man lige knaldes en gang til, når man er væk. Så banker de på kistelåget og hiver den sidste mønt ud af os,« siger Jørgen Fløe Mikkelsen, der undrer sig over, at en borgerlig regering ikke har sat arveafgiften på dagsordenen.

Læs interviewet her.

Ulven blev skudt på LA-kandidats bopæl

Vi bliver ved død, men springer over i dyreriget. Søndag aften kunne »21 Søndag« på DR vise billeder af, hvordan det gik til, da en ulv sidste mandag blev skudt på en mark øst for Ulfborg i Vestjylland.

Ud over billederne kunne DR også afsløre, at marken tilhører folketingskandidat for Liberal Alliance Steffen Troldtoft, som har været ivrig deltager i ulvedebatten. Og at den person, der er sigtet for at have skudt ulven, er et nært familiemedlem til Troldtoft.

Troldtoft har bl.a. sammen med LAs miljøordfører på Christiansborg været afsender på partiets forslag om, at det skal være lovligt at skyde ulve, hvis de opholder sig 50 meter eller mindre fra husdyr, eller når de er på 200 meters afstand fra driftsbygninger og på 300 meters afstand fra beboelse.

Steffen Troldtoft har ikke ønsket at kommentere sagen over for DR.

»Jeg har ikke ret meget tid i øjeblikket, og lige så snart jeg begynder at kommentere på noget, eksploderer skidtet i hovedet på mig, og så er det virkelig noget skidt, hvis jeg ikke har tid,« siger han.

Læs og se mere her.

Så kom der en aftale

Som det umuligt kan være gået morgenpostlæseres næse forbi, kom der efter lang tids tovtrækkeri hen over store bededagsferien og weekenden aftaler på både det kommunale, regionale og statslige område om en ny overenskomst.

I dagens aviser fylder det stadig meget, og du får her i kort form nogle af de vigtigste historier:

I Politiken kan du læse en god oversigt over, hvad de tre overenskomster egentlig indeholder.

I Jyllands-Posten fortæller Dansk Arbejdsgiverforening, at aftalen om en lønstigning på 8,1 procent er bekymrende og kan have konsekvenser for den danske konkurrenceevne.

Men den bekymring er der ingen grund til at have, siger innovationsminister og statens forhandler, Sophie Løhde (V), til DR. Resultatet er økonomisk ansvarligt, siger hun.

I Ekstra Bladet siger Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, at de reelle lønstigninger slet ikke bliver på 8,1 procent over de kommende tre år, men snarere 6,1 procent. Læs hvorfor her.

Vi slutter med en analyse i Berlingske, hvor avisens samfundsredaktør, Bent Winther, skriver: »Hvad blev så enden på det hele? Et forlig med to tabere og masser af lettede vindere.«

»Skal man udnævne en taber, er det tydeligvis lærerne og deres formand, Anders Bondo Christensen. Han lykkedes med sin rolle som chefforhandler for alle de kommunalt ansatte, men lærerne fik ikke den arbejdstidsaftale, som de gik efter, og som helt fra begyndelsen blev omdrejningspunktet for musketereden og forhandlingerne på hele det offentlige område. Den kommission, der nu bliver nedsat for at finde løsninger frem til de næste overenskomstforhandlinger om tre år, kan få flere udfald.«

Tre andre historier, du også skal have med i kort format

1) Med et nyt forslag vil regeringen dæmme op for skattesnyd ved bl.a. at ændre reglerne for at eje egen bolig i Danmark, mens man er udstationeret. Enten skal udlandsdanskere sælge den bolig, de kan bo i, når de er i Danmark, eller også skal de overgå til fuld dansk beskatning, skriver Børsen.

»Det berøver vores muligheder for at bevare tilknytningen til Danmark,« siger Thomas Andersen, formand for det danske handelskammer i Hongkong.

2) Den tidligere statsminister og NATO-generaldirektør Anders Fogh Rasmussens Twitter-konto blev i går udsat for et hackerangreb. Søndag aften skrev han to bemærkelsesværdige tweets, der var meget pro den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan.

»Jeg vil gerne indrømme noget! Vi vidste, at kuppet ville ske 15. juli. Men vi hjalp ikke Tyrkiet, og derfor må vi undskylde til præsident Erdogan,« lød det ene tweet.

Foghs presserådgivere bekræfter over for TV 2, at opslagene ikke er skrevet af Fogh selv.

3) Berlingske skriver, at hele 68.000 nye job venter danskerne i opsvinget frem mod 2019, heraf flest i København, hvor der forventes lige under 14.000.

»Det går godt i alle sektorer i dansk økonomi, og derfor vil der også være øget beskæftigelse i alle dele af landet,« siger analytiker i AE Emilie Agner Damm, der står bag analysen.

Dagens debat

Er fra weekenden, hvor forfatter Carsten Jensen i Aarhus Stiftstidende er knap så glad for den socialdemokratiske ledelses beslutning om at fyre Mette Gjerskov som udviklingsordfører, efter at hun – mod partiets linje – stemte imod tildækningsforbuddet, bedre kendt som burkaforbuddet.

Under overskriften »Stem på ranke Mette Gjerskov eller meld jer ud af partiet, S'ere« skriver han:

»Med alle midler skal Mette Gjerskov isoleres og mistænkeliggøres. Alle vender hende ryggen i en partiledelse, hvor der er lige så højt til loftet som i en krybekælder. I krybekælderen hersker partiets grå eminence, hulemanden Henrik Sass Larsen, med sit had til globalisering og det, han vrængende kalder utopisk humanisme. Med ham som bagmand er to partimedlemmer med samme fornavn, Mette imod Mette, kommet på konfrontationskurs, men hvor Mette Gjerskov har en samvittighed, har Mette Frederiksen en spindoktor,« skriver han og uddyber:

»I angst for at miste stemmer til højre har socialdemokratiet i en total kapitulation overtaget Danske Folkepartis udlændingepolitik, og det er den, Mette Gjerskov er i modig og retlinet opposition til, fordi hun meget rigtigt har indset, at den, der vil i seng med Kristian Thulesen Dahl, vågner op med Martin Henriksen på hovedpuden.«

Læs indlægget her.

Dagens analyse

Finder vi i Berlingske, hvor avisens politiske kommentator, Thomas Larsen, skriver, at »Skipper sidder solidt på venstrefløjens trone« efter Enhedslistens årsmøde, der fandt sted i weekenden:

»Kaster man et blik på Berlingske Barometer, kan man se, at Enhedslisten støttes af ca. ti procent af vælgerne. Med den opbakning er Enhedslisten næststørst i rød blok og markant større end de Radikale, SF og Alternativet. Ser man tilbage i målingerne, kan man se, at Enhedslisten har været i stand til at forsvare sin position over en årrække og derfor sidder solidt på tronen som venstrefløjens største parti.«

»Det er dygtigt gjort af partiets topfolk – og her taler vi især om Schmidt-Nielsen og Dragsted – som effektivt har fornyet og professionaliseret partiet. Det hører selvfølgelig også med, at Enhedslisten fik en unik chance for at kapre tusindvis af centrum-venstre-vælgere, da S, R og SF blev trukket ned af løftebruddene og tynget af beslutningerne i regerings- og kriseårene fra 2011 til 2015 med Helle Thorning-Schmidt som statsminister,« skriver Thomas Larsen.

Læs hele analysen her.

Dagens gode stil

Finder vi i Venstre-politikeren Mads Fugledes nyhedsbrev.

Her skriver han om et enigt folketings udvidelse af barselsloven fra tidligere i år, der betyder, at fædre og medmødre får ret til sorgorlov, hvis de mister deres barn. En ret, som kun moderen havde før, »mens partneren i den ubærlige og svære stund skulle møde på arbejde«, som Fuglede skriver.

»Det er selvfølgelig en fornøjelse at være en del af en regering, der fremlægger og vedtager en så rigtig lov, men det er ikke sikkert, at vi havde fået øje på den uret, der var i den eksisterende lovgivning, hvis ikke Trine Torp, Jacob Mark og Kirsten Normann Andersen fra SF havde peget på problemet. Så mens vi alle kan være glade for, at loven nu er mere retfærdig, så skylder vi Trine, Jacob og Kirsten en stor tak. Jeg håber, de er stolte og glade – det fortjener I.«

Det sker i dag

8.00: Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) rejser til USA, hvor han blandt andet skal mødes med præsident Donald Trumps nyudnævnte nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, og diskutere internationale emner af fælles interesse.

Ellers er der ikke det store i den officielle kalender.

Læs med igen i morgen, hvor vi igen giver overblikket over dansk politik.