Live i æteren skulle Sikandar Siddique svare på, hvornår nogen har »vanvittigt mange penge« – men så kunne partilederen ikke forklare sin egen politik

Dagens politiske overblik: Udenrigsminister Jeppe Kofods kovending er ikke nok for nejpartierne, der nu vil have regeringens løfte skrevet ind i lov. Frontfigur i Enhedslisten siger i interview, at han vil have Putin væltet. Og så virkede Sikandar Siddique lidt irriteret, da han blev bedt om at forklare sin egen politik. Hele dit politiske overblik.

Sikandar Siddique deltog mandag i DR-radioprogrammet »Ring til oppositionen«. Her talte han med flere borgere, der ringede og skrev til ham. Undervejs blev samtalen drejet over på et beslutningsforslag, som han – sammen med partifæller Uffe Elbæk og Susanne Zimmer – har stillet om at indføre en progressiv formueskat. Men det blev aldrig rigtig klart, hvem der skulle beskattes, og hvor hård beskatningen skulle være. Asger Ladefoged (arkiv)

Godmorgen og velkommen til påskeugens anden udgave af den politiske morgenpost.

Det er dagen, efter at det blev slået fast, at inflationen ikke har været højere i 35 år, og debatten om det – og ikke mindst løsningerne – fylder en del på Christiansborg, og derfor kommer vi ikke uden om det i dagens overblik.