LA-top undrer sig over Kristian Jensen: »Vi er skuffede og bekymrede«

Dagens overblik: LAs kronprins, Simon Emil Ammitzbøll-Bille, langer ud efter Venstres ditto. Røde partier vil indføre topskat på arveafgift. Og så har taxiloven stik mod intentionen ført til højere priser.

De to kronprinser i Venstre og Liberal Alliance, Kristian Jensen, og Simon Emil Ammitzbøll-Bille er dybt uenige om, hvor mange penge der skal postes i det offentlige fremover. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sarah Christine Nørgaard

Godmorgen og velkommen til torsdagens politiske morgenpost.

I går var det Dansk Folkeparti, der afholdt pressemøde fra sit sommergruppemøde. I dag er turen kommet til Liberal Alliance.

Det præger i den grad dagens politiske historier. Vi begynder i Børsen, hvor næstformand i LA, Simon Emil Ammitzbøll-Bille, undrer sig over en udmelding fra Venstres næstformand og finansminister, Kristian Jensen.

I løbet af sommeren aflyste Jensen i Jyllands-Posten sit partis ambition om at bremse væksten i de offentlige udgifter ved at have nulvækst i det offentlige forbrug.

Det ikke bare undrer Ammitzbøll-Bille. Det bekymrer også.

»Vi er skuffede og bekymrede over meldingen. Vi mener jo, at Danmark skal have en mindre offentlig sektor og en mindre stat, end der er i dag. Derfor ønsker vi også, at der skal være en negativ udvikling i det offentlige forbrug,« siger LAs kronprins om Venstres dittos udmelding.

Nulvæksten var ellers et af de fælles holdepunkter i samarbejdet mellem V, LA og også K op til valget i 2015, men har siden været umuligt at overholde, fordi Dansk Folkeparti har ønsket det anderledes.

For at opretholde serviceniveauet i den offentlige sektor inden for områderne ældre, børn og især sundhed, skal de offentlige udgifter ifølge Finansministeriet vokse med knap 0,7 procent om året, også kaldet det demografiske træk. Det er bl.a derfor, at Kristian Jensen har aflyst Venstres hidtidige kurs.

Finansministeren har ikke ønsket at kommentere svadaen fra LAs top, men Venstres finansordfører, Jacob Jensen, siger, at det er at sætte det på spidsen, at udgifterne ligefrem skulle »galoppere« af sted, som Simon Emil Ammitzbøll-Bille frygter som konsekvens.

Du kan læse historien her, et større interview med Simon Emil Ammitzbøll-Bille her, og et interview med Jacob Jensen her (alt sammen kræver abonnement).

Politiken har også interviewet Simon Emil Ammitzbøll-Bille op til sommergruppemødet. Her siger han bl.a., at partiet har haft det største skatteslagsmål og afviser at tale om regeringskonstellationer, fordi det svarer til »at spørge en 8-årig om, hvad de forestiller sig, at de skal arbejde med, når de bliver 30«, hvilket får Politikens journalist til at sige » Arj, vel ikke helt - det er inden et år...?«. Det interview du læse her.

Røde partier vil indføre topskat på arveafgift

Alle de røde partier lægger nu op til at ændre i arveafgiften, så der bliver mere til dem, der arver mindre, og mindre til dem, der arver mere.

Det er S-leder Mette Frederiksen, der i Berlingske kommer med et forslag til en omfordeling af arveafgiften.

»Vi ser, at uligheden er stigende på verdensplan, hvilket i høj grad skyldes, at kapitalen og formuen koncentreres på stadigt færre hænder. Til gengæld har I som avis beskrevet situationer, hvor en helt almindelig familie med en helt almindelig indkomst arver et lille sommerhus, men ikke kan beholde det. Det er vi med på at lave om,« siger Mette Frederiksen.

Hun lægger op til, at man hæver bundfradraget –  de penge, man ikke skal betale skat af – og samtidig hæver procenten for arv for dem, der arver mere end »omtrent nogle millioner« kroner.

I dag er bundfradraget på 289.000 kroner skattefrit. Det forestiller Mette Frederiksen sig, uden at ville blive helt konkret, kan hæves med »et par hundrede tusinde kroner«. Derfra betaler nære slægtninge som børn 15 procent i arveafgift – også kaldet bo- og gaveafgift – af resten af arven. Er man fjernere slægtning, eksempelvis søskende, tanter eller niecer, ender yderligere 25 pct. af det beløb, der er tilbage, i statskassen.

Ved at hæve arven for dem, der arver mest, er det tale om en omlægning, så det ikke koster flere penge.

Forslaget vækker til gengæld ikke begejstring i den blå lejr.

»Det er uacceptabelt og usagligt, at de ret få mennesker, der arver større formuer, skal betale. Der er i forvejen tale om en urimelig skat, og den bliver ikke mindre urimelig af det her forslag,« siger Joachim B. Olsen, finansordfører i Liberal Alliance.

Også V, K og DF afviser forslaget, som du kan læse mere om her (kræver abonnement).

Taxilov fører til dyrere priser

Det skulle gøre det billigere at køre i taxi, da regeringens nye taxilov trådte i kraft 1. januar i år. En opblødning af faste priser for kørsel til fordel for næsten frie priser var vejen frem, men nu viser det sig, at loven i flere tilfælde har medført højere priser, skriver Berlingske i dag.

Priserne for en standardtur på ti kilometer med 12 minutters kørsel varierer nemlig meget og har i flere tilfælde fået et nøk opad efter liberaliseringen. Tidligere var priserne fastsat af Taxinævnet i hovedstaden. Her kostede den såkaldte standardtur 179,50 kr. uden ventetid, hvis kunden prajede en taxa på gaden. I dag er prisen på den type tur hos de største selskaber steget til mellem 194 kroner og 203 kroner.

Dansk Taxiråds direktør, Trine Wollenberg, erkender, at nogle kunder oplever, at priserne er steget.

»Det kan godt være, at nogen kunder oplever, at det er blevet dyrere, men andre vil opleve, at det er blevet billigere. Der er en friere prissætning. Derfor fastsætter selskaberne deres egne takster,« siger hun.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA), der har ansvaret for den nye taxilov, har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men fortæller i en e-mail, at området løbende vil blive evalueret. Han hæfter sig samtidig ved, at konkurrencen på taximarkedet endnu ikke er givet helt fri.

Læs mere om den historie her.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Opsummering fra DFs sommergruppemøde

Du får også lige et overblik fra DFs sommergruppemøde i går.

Her kommenterede DF-leder Kristian Thulesen Dahl den bredside, som LA kom med i går i Jyllands-Posten, hvor partiets politiske ordfører, Christina Egelund, beskyldte DF for at dyrke splittelsen i blå blok.

Udmeldingen bliver i Berlingske mødt »med hovedrysten« af Kristian Thulesen Dahl.

»Det er meget, meget mystisk, at et regeringsparti, som alene er regeringsparti, fordi vi har støttet den her regering, kommer med sådan en udtalelse – og endda som optakt til et efterår, hvor vi lægger op til, at vi skal vise danskerne, at vi faktisk kan løse Danmarks udfordringer,« siger han.

På sommergruppemødet fastslog Thulesen Dahl, at DF går til forhandlinger om finansloven med et krav om et såkaldt paradigmeskift i udlændingepolitikken.

Det var netop paradigmeskiftet – der groft skitseret betyder, at fokus skal flyttes fra integration til en mere aktiv hjemsendelsespolitik – der var en del af årsagen til, at forhandlingerne strandede sidste gang, hvor DF krævede paradigmeskiftet som betaling for at gå med til regeringens og ikke mindst LAs  »historisk store« skattelettelser.

Tankerne bag paradigmeskiftet er grundlæggende de samme, men Thulesen Dahl forventer ikke det samme som ved sidste forhandlingsrunde, fordi skatteaftalen endte med at blive af en helt anden og mindre størrelse, siger han til Berlingske.

»I stedet for et stort, nyt slagsmål foreslår vi at tage udgangspunkt i det, regeringen lagde på bordet i december sidste år, som aldrig blev til noget,« siger han.

En sidste bid fra DFs sommergruppemøde er et ønske om, at der sættes et loft over, hvor mange familiesammenføringer der kan gives. I Tyskland har man netop indført et loft på 5.000 indtil nytår og derefter maksimalt 1.000 om måneden.

DF vil indføre et loft på maksimalt 70 om måneden, skriver Ekstra Bladet. Det skal gælde for flygtninge med midlertidig beskyttelse, hvor de fleste er flygtninge fra Syrien. Regeringen har tidligere afvist det med henvisning til, at det strider mod internationale konventioner, men med Tysklands indførelse af et loft øjner DF nu nye muligheder.

»Vi går efter at få det gennemført med finansloven. Men regeringen var nølende overfor det her i forsommeren,« siger han til Ekstra Bladet. Læs et større interview om emnet med ham i samme avis.

Tre korte historier, du også skal have med

1) Den varme danske sommer har været hård for landbruget. Anslået vil det koste landmændene omkring 6,4 milliarder kroner. Derfor kommer regeringen nu med en hjælpepakke.

Pakken skal blandt andet sikre tilstrækkeligt med foder til dyr i landbruget og mere fleksibilitet i forhold til såningen af de såkaldte efterafgrøder.

»Det her handler om endnu en omgang af det, som vi kan kalde hjælp til selvhjælp, for landbruget står altså i den mest alvorlige situation i de seneste 100 år,« siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) til DR.

2) LA var med til at vedtage det udskældte uddannelsesloft, der begrænser unges mulighed for at tage mere end én uddannelse. Men nu vil partiet gå til valg på at afskaffe det, ligesom Socialdemokratiet også har lagt op til.

»Staten skal ikke bestemme, hvordan man sætter sin uddannelse sammen,« siger LAs politiske ordfører Christina Egelund.

3) Liberal Alliances formand, Anders Samulesen, kritiserer sammen med Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund i en kronik i Jyllands-Posten Dansk Folkeparti for at stille krav om en dronningerunde efter et valg. Det er ifølge Jyllands-Posten ligefrem en optrapning af konflikten med DF.

»Vi er nemlig alvorligt bekymrede for, at det borgerlige Danmark endnu en gang risikerer at kaste statsministerposten og den politiske magt i hænderne på Socialdemokraterne og venstrefløjen – selv hvis valget ender med et borgerligt flertal igen,« skriver de.

Dagens analyse

Finder vi i Politiken, hvor avisens journalist Kristian Klarskov skriver, at »Thulesen Dahl appellerer med himmelvendte øjne til, at regeringen sætter pris på støtten«.

»Det var DF classic, da Kristian Thulesen Dahl åbnede sæsonen efter sommergruppemøde. De, der havde håbet på et brag af en sæsonåbning efter en sommer i politisk slæbegear, må væbne sig med tålmodighed. I hvert fald havde Kristian Thulesen Dahl (DF) valgt at gemme sit arsenal af frække valgkaniner godt væk, da han skød valgkampsæsonen i gang på et pressemøde som afslutning på tre dages sommergruppemøde på Hotel Comwell i Sønderborg,« skriver han og fortsætter:

»Han er naturligvis udmærket klar over, at statsministeren skal udskrive valg på et tidspunkt inden juni 2019. Men klassisk valgkuller-lingo om at »få trykket på valgknappen« eller »få renset luften« har så langtfra hjemsøgt Thulesens vokabular. Hans offentlige opfordring til Lars Løkke Rasmussen (V) er snarere at bruge efteråret på en almindelig omgang finanslovsforhandlinger med DF i sin klassiske rolle som nøglespiller.«

Læs hele analysen her (kræver abonnement).

Det sker i dag

14.00 Liberal Alliance holder pressemøde fra partiets sommergruppemøde i BLOX i København.