LA-minister advarer »kraftigt« mod forslag fra Naser Khader: »Det er et forfærdeligt skråplan«

Dagens overblik: Et ønske fra Naser Khader får kulturminister Mette Bock til at råbe op. Lars Løkke Rasmussen vil gøre skoledagen kortere, men ifølge skolelederne er der mest af alt brug for, at politikerne »holdt deres mund«. Og så fortæller Joachim B. Olsen, at han bruger peberspray som øjendråber. Hele dit politiske overblik her.

De Konservatives Naser Khader vil have en screening af nye statsborgere med i et eventuelt kommende blåt regeringsgrundlag efter folketingsvalget. Det advarer kulturminister Mette Bock (LA) med egne ord nu »kraftigt« mod. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Godmorgen og velkommen til endnu en omgang politisk morgenpost.

Der er masser af gode historier i aviserne i dag, så vi bevæger os fluks ud i dagens overflyvning.

Inden vi når til historien bag overskriften, skal vi runde det, der tegner til at blive dagens store dagsorden.

Klokken 10.30 tropper statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) op på Lillevang Skole i Allerød for at præsentere regeringens nye folkeskoleudspil.

Flere medier beskrev i går indholdet af udspillet, der blandt andet vil gøre op med en af grundpillerne i folkeskolereformen fra 2013 – den såkaldte understøttende undervisning.

Politikerne har ellers flere gange talt om, at folkeskolen skal have ro oven på den store reform, som et bredt udsnit af Folketingets partier står bag, og i VLAK-regeringens regeringsgrundlag står der da også:

»I de seneste år er der sket meget i folkeskolen, og det er positivt. Det kræver også, at der generelt bliver ro om folkeskolen, så den fortsatte gennemførelse af folkeskolereformen sikres.«

Men nu skal reformen altså justeres. Det er desuden velkendt, at Merete Riisager var en af reformens allerstørste kritikere, inden hun blev ministeren med ansvaret for den.

Ifølge Politiken lægger Løkke og Riisager op til, at landets skoleelever skal have en kortere skoledag – i gennemsnit skal landets skolebørn have 1,8 timer færre om ugen. Det betyder f.eks., at minimumstimetallet for eleverne i 0.-3. klasse skæres fra 30 til 27,8 timer om ugen.

Avisen er kommet i besiddelse af en del af udspillet, hvoraf det også fremgår, at regeringen ønsker færre understøttende undervisningstimer til fordel for flere klassiske fagtimer i eksempelvis dansk og matematik.

Den understøttende undervisning var en central del af folkeskolereformen, og intentionen var, at eleverne skulle have en anderledes og varieret undervisning, der f.eks. bød på lektiecaféer, motion og bevægelse.

Mens flere partier er glade for, at regeringen lægger op til kortere skoledage, ærgrer de sig over, at der skal skæres ned på den understøttende undervisning.

»Regeringen foreslår at gøre skoledagen kortere. Det er en god nyhed for alle skolebørn,« skriver eksempelvis SFs undervisningsordfører, Jacob Mark, på Facebook:

»Men regeringen begår en frygtelig fejl, som vi skal have rettet op på. Nogle af de timer, som regeringen vil skære væk fra understøttende undervisning, ønsker den at bruge på flere fagtimer. Altså, den fjerner en type time og laver en ny. Det vil ikke gavne børnene.«

Danmarks Lærerforening – der har været arg modstander af reformen siden 2013 – er som udgangspunkt positiv, lyder det på det sociale medie Twitter:

Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, er til gengæld ikke begejstret for, at politikerne nu ripper op i reformen.

»Vi har brug for, at de holdt deres mund. Vi har ikke brug for, at der bliver bragt usikkerhed om folkeskolen på den her måde. Det her er et lille projekt, der er vokset hos Lars Løkke Rasmussen og undervisningsministeren, men ikke i forligskredsen. Det er mere et valgoplæg end et ordentligt oplæg til at reformere folkeskolen,« siger han til Jyllands-Posten.

Politikens uddannelsesredaktør, Jacob Fuglsang, betegner også udspillet som et valgoplæg i en analyse i dagens avis.

»Skal ændringerne vedtages, skal det ske sammen med den øvrige forligskreds. Det kan blive svært, for det er aldrig let at få politiske modstandere samlet bag en sag så tæt på et valg,« skriver han:

»Om udspillet bliver vedtaget eller ej, er sådan set heller ikke det afgørende for Lars Løkke og den øvrige regering. Det afgørende er, at regeringen signalerer, at den er villig til at lytte den kritik, som der har været af de lange skoledage. Samtidig flyttes der relativt få timer og findes plads til flere timer til klassisk fagundervisning.«

Jacob Fuglsang vurderer også, at det ikke er »gratis« for Lars Løkke Rasmussen at præsentere den store folkeskoleplan:

»Der er stor modstand i hans eget parti. Der skal nok også være kritikere med god hukommelse, som vil diske op med nogle af de mange forskellige meldinger, Lars Løkke gennem årene er kommet med om skolen. Det er, fordi kritikere ikke forstår, at det op til et valg ikke handler om skolen. Det handler om at vinde.«

Find analysen her.

Nyheden om udspillets indhold kan læses hos Politiken her og hos Jyllands-Posten her.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

»Jeg vil gerne advare kraftigt mod dette forslag«

Og så skal vi som lovet til historien bag overskriften.

I gårsdagens morgenpost beskrev vi en historie fra Kristeligt Dagblad om et forslag fra de Konservatives indfødsrets- og udlændingeordfører, Naser Khader.

Han genoplivede et ønske om, at udlændinge, der søger dansk statsborgerskab, fremover skal screenes for antidemokratiske holdninger i et mundtligt interview. Og over for avisen gjorde Khader det klart, at det er så vigtigt for de Konservative, at han vil gøre det til en del af forhandlingerne om et eventuelt nyt blåt regeringsgrundlag efter det kommende folketingsvalg.

De to øvrige regeringspartier, Venstre og Liberal Alliance, har tidligere afvist Naser Khaders ønske om en screening af nye statsborgere, og indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen (V) var da heller ikke positiv, da Kristeligt Dagblad spurgte ham.

Og på Facebook gør kulturminister Mette Bock (LA) det nu også klart, at hun er stor modstander af forslaget, som hun advarer »kraftigt« mod.

»Enhver, der kender til vores eget grænselands historie, vil vide, hvad sindelagskontrol indebærer af ulykker. Vi skal stille strenge krav til mennesker, der ønsker statsborgerskab. Men sindelagskontrol i form af interviews og aflæsning af kropssprog – det er et forfærdeligt skråplan,« skriver ministeren.

Opslaget har desuden fået et like fra Jan E. Jørgensen.

Tre blå politikere skal i landsretten

Apropos Naser Khader:

Berlingske har i dag nyt i en sag, der involverer netop den konservative politiker samt hans ordførerkolleger fra Venstre og Dansk Folkeparti, Marcus Knuth og Martin Henriksen.

Sherin Khankan, imam og leder af foreningen Exitcirklen, der hjælper personer udsat for psykisk vold og social kontrol, stævnede i marts de tre blå politikere for injurierende og ærekrænkende påstande mod hende.

Det skete, efter at Khader, Knuth og Henriksen havde fremsat en række påstande, hvor de i et forsøg på at stoppe statsstøtte til Exitcirklen bl.a. anklagede hende for ikke at ville tage afstand fra stening og sharialov.

Nu har Københavns Byret afgjort, at de danske domstole ikke alene skal tage stilling til, om straffelovens paragraf 267 om injurier, der kan give bøde og fængsel i op til fire måneder, er overtrådt.

Sagen bliver nu henvist til landsretten, hvor rettens afgørelse vil få principiel betydning i forhold til, hvor grænsen går for folketingspolitikeres ytringer om andre i den offentlige debat, skriver Berlingske.

Naser Khader har siden september 2017 nægtet at stille op til interview med Berlingske, og dagens artikel er ingen undtagelse. Marcus Knuth har heller ikke ønsket at udtale sig, men det har Martin Henriksen til gengæld.

»Jeg har sagt det, jeg har sagt, og det står jeg ved. Så er der nogen, der mener, at man skal føre den demokratiske debat ved domstolene, og det er jo noget rod, men det er sådan, man har ønsket, det skal være,« siger DF-politikeren.

Læs hele historien her. Ønsker du at blive klogere på hele baggrunden for sagen, kan du læse Berlingskes første historie om Exitcirklen her.

Fire historier, der er gode at få med

1. Da et flertal i Folketinget i november indgik en aftale om nye vilkår for dansk fiskeri, var målet blandt andet at sætte ind over for de såkaldte kvotekonger. Nu skulle det være slut med, at de lukrative fiskekvoter var koncentreret på få hænder, hvilket skabte nærmest monopollignende tilstande i fiskerierhvervet.

Men det viser sig nu, at kvotekongerne sagtens kan omgå politikernes intention om at sprede fiskeriet ud, skriver Politiken i dag.

Storfiskerne kan blot leje en stor del af de kvoter, som de kan blive tvunget til at sælge som følge af de nye regler. Leje af kvoter er nemlig ikke en del af det nye kvotekoncentrationsloft, og dermed kan fiskerne fortsat sidde på en stor andel af kvoterne.

»Aftalen reducerer ikke kvotekongernes kongerige væsentligt,« siger Niels Vestergaard, professor og leder af Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi på Syddansk Universitet, til Politiken.

2. Den danske stat vil poste 700 millioner kroner i et meget omtalt lufthavnsprojekt i Grønland.

Det er resultatet af en aftale, som Lars Løkke Rasmussen og Grønlands landsstyreformand, Kim Kielsen, indgik i går i Nuuk.

Aftalen faldt på plads blot et døgn efter, at partiet Partii Naleraq forlod Kim Kielsens koalitionsregering i protest mod, at Danmark ville støtte projektet økonomisk.

Mere hos DR her.

3. Det vil give mere administration, at ansøgere om dansk statsborgerskab fremover skal deltage i en ceremoni, hvor de blandt andet skal give hånd til borgmesteren eller en anden repræsentant for kommunen.

Derfor foreslår regeringen i sit lovforslag, hvor ceremonien indgår, at gebyret for en ansøgning om statsborgerskab tredobles fra 1.200 kroner til 3.600 kroner. Det skriver Ritzau.

Ganske rimeligt, mener Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Christian Langballe.

»Når man ser på, at man får den her gave, som det danske statsborgerskab er, så synes jeg faktisk ikke, at det er dyrt. Jeg synes, det er en umådelig stor og dyrebar gave,« siger han til Ritzau.

4. Den tidligere radikale borgmester i København Anna Mee Allerslev fik 77.500 kroner i nedslag af Øens Murerfirma, da hun fik renoveret sin lejlighed. Det skriver B.T.

Selv om Allerslevs advokat mener, at nedslaget er velbegrundet, mener en revisor, der har stået bag kulegravningen af sagen, at den tidligere politiker ikke har dokumenteret, hvorfor hun skulle have reduceret beløbet på regningen.

Og det rejser mistanke om bestikkelse, mener Bente Hagelund, der er rektor på Folkeuniversitetet og forfatter til lærebøger om forvaltningsret.

»Når det ikke kan dokumenteres, at der er et fagligt grundlag for nedslaget i prisen, tyder det på, at der er tale om en gave. En gave af størrelsesordenen 77.500 kroner er langt over bagatelgrænsen, og man kan få den mistanke, at der er tale om bestikkelse, hvilket er strafbart,« siger hun til B.T.

Joachim B. Olsens »døde, kolde hænder«

Regeringen har sendt et lovforslag i høring, der fra årsskiftet vil gøre det lovligt, at danskerne bevæbner sig med peberspray i hjemmet.

Det fik i går Enhedslistens Rosa Lund til at reagere på Twitter, og efterfølgende fandt følgende ordveksling sted, da Liberal Alliances Joachim B. Olsen svarede hende:

En Twitter-bruger spurgte efterfølgende Joachim B. Olsen, om »en stærk mand« som ham virkelig bruger peberspray, og til det svarede LA-politikeren:

Joachim B. Olsens første tweet er i øvrigt en parafrasering af et slogan fra den amerikanske interesseorganisation National Rifle Association (NRA), der arbejder for privatpersoners ret til at bære våben.

Sloganet lyder oprindeligt:

»I'll give you my gun when you pry it from my cold, dead hands.«

Fockxit

I går meddelte Alternativet, at partiets finansordfører, Josephine Fock, forlader Folketinget.

Hun skal fremover være direktør for integration i Dansk Flygtningehjælp.

Selv skrev Josephine Fock på Facebook:

»Det her har været en svær beslutning, men det er den rigtige for mig. Og jeg glæder mig vildt meget til at blive en del af Dansk Flygtningehjælp og kunne bruge alle mine kræfter på at kunne hjælpe de mennesker, der er flygtet hertil, og som er ekstremt sårbare. Der er så mange muligheder, der er så mange engagere mennesker og frivillige. Og der er så mange uudnyttede potentialer.«

Fock var i sin tid med til at stifte Alternativet sammen med partileder Uffe Elbæk.

Elbæk kommer efter alt at dømme til at mangle flere af Alternativets store profiler på Christiansborg i fremtiden. Tidligere politisk ordfører Rasmus Nordqvist bliver partiets spidskandidat ved det kommende Europa-Parlamentsvalg, mens gruppeformand René Gade har meddelt, at han ikke genopstiller ved folketingsvalget.

Det sker i dag

10.30: Statsministeren og undervisningsministeren præsenterer folkeskoleudspil
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) præsenteret regeringens folkeskoleudspil, der har fået navnet »Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed – Justeringer af folkeskolereformen«. Pressemødet finder sted på Lillevang Skole i Allerød nord for København.

13.15: Åbent samråd om kontanthjælpsloftet
Beskæftigelsesudvalget har kaldt beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i samråd om effekterne af kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen. Her skal ministeren redegøre for, om der er en sammenhæng mellem disse tiltag og stigningen i antallet af udsættelser. Troels Lund Poulsen skal også svare på, hvordan han vil forklare stigningen i antallet af flytninger blandt borgere, som er ramt at kontanthjælpsloftet.

15.00: Rigmand kommer til København for at betale burka-bøder
En fransk-algerisk rigmand kommer til Danmark, hvor han agter at betale de bøder, som politiet har udstedt for overtrædelser af tildækningsforbuddet. Rigmanden, Rachid Nekkaz, fortalte for en måned siden til Berlingske, at han agter at komme til København i dag. Han fortæller nu til Ritzau, at han foran Christiansborg klokken 15.00 i dag vil understrege sit løfte om at betale bøderne.