Kulturministeren revser DFs udgangsforbud for børn: »Er vi i Danmark?«

Dagens overblik: LA-profiler revser DFs forslag om et udgangsforbud for børn i ghettoer, milliarddyre kampfly skal stå på base i USA, og så er Danmark er et af de sværeste lande at blive statsborger i.

Kulturminister Mette Bock (LA) undrer sig over et forslag fra Dansk Folkeparti. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Godmorgen og velkommen til ugens sidste morgenpost.

Det meste denne uge har drejet sig om efterveerne af statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) nytårstale, der cirklede om en ny indsats mod ghettoer og parallelsamfund. I går kom Dansk Folkeparti og partiets udlændingeordfører, Martin Henriksen, i BT med syv konkrete tiltag, partiet mener skal til for at gøre op med problemer med parallelsamfund i ghettoer.

Et af de forslag er, at børn og unge under 18 år i ghettoer skal have udgangsforbud efter klokken 20.

Det forslag har den liberale kulturminister Mette Bock (LA) kommenteret på Facebook med en undren:

»Udgangsforbud for unge efter kl. 20..... - Er vi i Danmark?«

Også LAs finansordfører, Joachim B. Olsen, er åbenlyst modstander af udgangsforbuddet. Torsdag aften skrev han på Facebook:

»I LA er vi, ligesom i Venstre, klar til at diskutere alle gode forslag. Men et par af de her forslag er virkelig dårlige. Udgangsforbud for alle under 18 år.....come on. Det er sgu for langt ude!«

Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, sagde følgende om forslaget:

»De fleste, som ser forslagene, kan nok gøre sig nogle forestillinger om, hvor Venstre ligger i forhold til dem.«

Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, undrer sig ligeledes i Berlingske over gårsdagens DF-udmeldinger i BT. Men det er ikke over hverken udgangsforbuddet eller andre af de syv tiltag, men Martin Henriksens ord om, at Lars Løkke Rasmussen er naiv i sin tilgang til ghettoer.

For Martin Henriksen er sagen dog helt klar.

»Man kunne pålægge kommunen at gennemgå de familier, der er i et område, og hvis der så er familiemedlemmer, som er kriminelle, så er det nok meget klogt, at lillebror ikke render rundt på gaderne om aftenen. Så kunne man eksempelvis elektronisk overvåge dem,« siger han i et interview med Berlingske.

Jo, hyggestemningen i den blå blok fra før jul fortsætter i det nye år.

I Politiken kan du i øvrigt læse, at jurister vurderer, at DFs udgangsforbud ikke har gang på jord.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Milliarddyre kampfly skal stå på base i USA

Det har hele tiden været meningen, at fem af de 27 nye danske F-35 kampfly skulle placeres på en base i USA, hvor danske piloter skal oplæres i at bruge det højteknologiske fly.

Men nu viser nye oplysninger, at yderligere to af de 27 amerikansk producerede kampfly skal blive i USA frem til i hvert fald 2027, skriver Jyllands-Posten. Og det møder massiv kritik fra både eksperter og internt i regeringen.

Når Danmark skal undvære hvert fjerde kampfly, vil de resterende simpelthen ikke være i stand til at løse de opgaver, som Danmark står over for. Dermed bliver Danmark nødt til enten at købe flere kampfly eller skære ned på opgaverne, lyder det.

»Det ligner en tryllekunst. Regeringen har drejet og vredet på alle knapper for at få flykøbet igennem,« siger professor i international politik Ole Wæver.

Han bakkes op af Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, der mener, at »regeringen bør lade være med at sige, at vi kan det samme med det nye fly som med de nuværende 30 F-16-fly«.

De Konservatives forsvarsordfører og formand for forsvarsudvalget, Rasmus Jarlov, er også skarp i sin kritik og siger, at »det viser endnu en gang, at 27 fly er for lidt, og at det bliver svært at klare alle opgaverne«.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen skriver i en email til Jyllands-Posten, at de ekstra træningsfly i USA »ikke giver anledning til ændringer i den planlagte flyveproduktion«.

Du kan læse den nyhed her, og her et støtte perspektiv på sagen (kræver abonnement).

Danmark er et af de sværeste lande at blive statsborger i

I Berlingske kan man læse, at Danmark har nogle af de mest restriktive krav og er et af de sværeste lande at blive statsborger i i EU.

Det konkluderer en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

»Vi har de strengeste krav til ansøgernes sprogniveau. Et krav, der er meget svært at opfylde, hvis man er ikke-akademiker og kommer fra et ikke-vestligt land. Og så er det særligt svært for ældre, hvor mange aldrig når det krævede niveau, uanset hvor meget de prøver,« siger Per Mouritsen, lektor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og en af kræfterne bag undersøgelsen.

De hårde danske krav deler vandene på Christiansborg. Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Christian Langballe, er glad for den hårde kurs, fordi »statsborgerskab er en gave, og skal man have statsborgerskab, skal man være dansker helt ind i hjertet.«

Han vil fremsætte et krav om, at Danmark højst godkender 1.000 nye statsborgerskab om året, når forhandlingerne om skat og udlændinge er overstået.

På den anden side mener Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, at de strikse krav er dybt problematiske.

»Det her viser, hvor absurde vores krav er.«

Læs hele den historie her.

Her kan du læse historien om, at fire dage afgjorde, at 21-årige Réza ikke fik statsborgerskab: »Hvorfor skal den detalje afgøre, om jeg er en god dansker eller ej?«

Forskere vil droppe obligatoriske nationale test i skolen

I går landede et brev hos undervisningsminister Merete Riisager (LA) fra to forskere. Den ene, Svend Kreiner, har været med til at udvikle de udskældte nationale test i folkeskolen, men de to forskere opfordrer nu ministeren til at lave markante ændringer i den måde, testene benyttes på i dag.

Det skal fremover være op til den enkelte lærer ude i klasselokalerne, om en klasse overhovedet skal testet. Og forældrene skal ikke længer have adgang til deres børns testresultat, lyder det i brevet forklarer, Svend Kreiner til Berlingske.

»Vi hører ofte fra lærere, at elever bryder sammen på grund af test. Nu kan vi se, at langt de fleste elever ikke har nogen problemer med at blive testet, men at der også er elever, der bliver kede af det. Og det skal vi tage alvorligt. Vi skal dog ikke overdrive problemet, for børn vil jo altid komme ud for noget i skolen, der kan være svært for dem,« siger han.

Læs den historie her.

Fire andre nyheder, du også skal have med

1) Flere syge skal fremover kunne hjælpes på apoteket i stedet for hos lægen. Det mener regeringen, der vil bryde lægernes monopol på at ordinere medicin. Fremover skal farmaceuter på apotekerne på bestemte områder godt stå for de opgaver, for det vil lette hverdagen for patienterne og presset på vagtlægerne, skriver Berlingske.

»Sundhedsvæsnet skal tættere på os, og vi skal tænke borgeren først. Der er hos apotekerne stærke faglige ressourcer, som vi kan bringe i spil på nye måder, så borgeren får lettere adgang til medicin. De muligheder kigger vi på lige nu,« siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Som den største overraskelse i verden er Apotekerforeningen positiv og Lægeforeningen kritisk. Læs historien her.

2) En uafhængig rapport konkluderer, at Danmark ydede »eksemplarisk« bistand til civilsamfundet i Israel og Palæstina gennem det donorsamarbejde, som Danmark netop har trukket sig fra efter pres fra Israel.

Det skriver Information. Martin Lidegaard, tidligere udenrigsminister og udenrigsordfører for De Radikale, mener, at »det lugter jo af, at regeringen har truffet en rent politisk, og ikke en udviklingsfaglig, beslutning«.

Læs den historie her.

Hos Berlingske du læse, at en samlet opposition er oppe i det røde felt over en støtte 3.000 kilometer væk: »Hvor er din rygrad, Anders Samuelsen?« siger en.

3) Danske soldater er på vej til Estland for at deltage i NATOs styrke op til den russiske grænse. Med sig har de som noget helt nyt også cybervåben, skriver Politiken.

Hvilke der er tale om, er dog en hemmelighed.

Artiklen er ikke online, men kan læses på side seks i dagens Politiken på papir.

4) Dansk Folkepartis næstformand og netop fratrådte kultur- og fritidsborgmester, Carl Christian Ebbesen, meddelte i går, at han alligevel vil frasige sig i hvert fald en del af den dobbeltløn, han ellers stod til i det kommende halve år, fordi han får et eftervederlag på en halv million kroner.

Efter en samtale med partitoppen vil Carl Christian Ebbesen nu bede om at blive modregnet i sit eftervederlag fra Københavns Kommune, skriver DR.

Dagens debat

Finder vi i Børsen, hvor Signe Roed-Frederiksen, cand.polit. og cheføkonom, skriver, at Danmark stadig er langt for en overophedet økonomi.

»Beskæftigelsen er steget uafbrudt siden midten af 2013, og alt peger på, at virksomhederne vil få brug for endnu flere hænder de kommende år. Flere virksomheder melder om mangel på arbejdskraft, men det er ikke det samme som overophedning. Det er derimod helt naturligt, når økonomien bevæger sig fra opsving til højkonjunktur. Det er dog på sin plads at tale om flaskehalse. Særligt i bygge- og anlægssektoren, hvor knap hver tredje virksomhed melder om mangel på arbejdskraft. Men i industrien lyder meldingen blot fra hver tiende virksomhed, mens den i de private serviceerhverv lyder fra hver syvende. Derfor klinger det også hult i mine ører, når økonomiske kommentatorer udråber ethvert svagt nøgletal til et symptom på virksomhedernes akutte mangel på arbejdskraft. Det, mener jeg, er en stærk forsimpling af virkeligheden.«

Læs indlægget her.

Dagens analyse

Finder vi ligeledes i Børsen, hvor politisk kommentator, Helle Ib, skriver, at ugens optur i dansk politik er Jakob Ellemann-Jensen (V).

»Reelt har Venstre allerede opnået to ting med nytårstalen. Det ene er en klar melding om, hvor Løkke og regeringen selv står. En insisteren på, at Danmark skal være åbent for dem, der kan og vil. Det andet er, at varslingen af en ny ghettoplan har skabt endnu en platform for, at støttepartiet kan folde egne, skrappere krav ud. Et DF, der kan dominere debatten om udlændingestramninger, er ofte et DF i godt humør. Og det bliver der som minimum brug for, når VLAK i næste uge genoptager forhandlingerne om skat og udlændingepolitik. Balancen mellem at skulle opretholde alliancen med DF og stå på egne holdninger håndterer Ellemann fint,« skriver Ib.

Læs analysen her.

Det sker i dag

Igen ikke noget officielt politisk. Efter planen bliver forhandlingerne om skat og udlændinge mellem regeringen og Dansk Folkeparti genoptaget i næste uge.

Er man til journalistpriser, uddeles den fornemmeste af slagsen, Cavlingprisen, klokken 15 i dag.

Rigtig god weekend til alle.