»Kristian Jensen er nu de facto den eneste reelle kronprins i partiet«

Dagens overblik: Kristian Jensen er den helt store vinder efter Lars Løkkes regeringsrokade. Han er nu de facto den eneste reelle V-kronprins. Bertel Haarder har været »offer for kønsdiskrimination«. Og Pape vil sætte 13-årige bøller til at vaske brandbiler. Hele dit politiske overblik her.

Foto: Sara Gangsted. Kristian Jensen. Tirsdag den 19. April 2016.
Læs mere
Fold sammen

Godmorgen og velkommen til dagens politiske overblik.

I denne morgenpost får du reaktioner på landets nye regering, analyser af magtforholdet og et overblik over de nyheder om regeringsgrundlaget, der i dag fylder de danske medier.

Vi skal også forbi en omgang strid kønsdiskrimination, som den afgåede kulturminister Bertel Haarder har været udsat for. Men det kommer vi tilbage til.

For vi starter denne morgenpost med at sætter fokus på én bestemt mand: Regeringens nyudnævnte finansminister, Kristian Jensen.

Han er nemlig ifølge dagens aviser meget mere end det. Både nu og i fremtiden.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

»Kong Kristian« krævede at blive finansminister

Men vi starter et andet sted. Vi starter på Marienborg. Her havde Venstre, Liberal Alliance og de Konservative forhandlet længe, før det gik op for Venstres ledelse, at Liberal Alliance ville kræve udenrigsministerposten, skriver Politiken i dag.

Godt nok havde Samuelsen luftet tanken om ham i Udenrigsministeriet internt i Liberal Alliance, men det var først, da det stod klart, at de Konservative ville have justitsministerposten - en post LA gerne ville have til Simon Emil Ammitzbøll - at det stod klart, at Anders Samuelsen ville gå efter Udenrigsministeriet og overlade den økonomiske LA-ministerpost til Ammitzbøll. Også det skriver Politiken i dag.

Dermed var Venstres næstformand, Kristian Jensen, pludselig en del af regeringskabalen. Og så krævede han at blive finansminister - Claus Hjort Frederiksen havde ellers meddelt Lars Løkke Rasmussen, at han var klar på at fortsætte. Også det ifølge Politiken i dag.

Og netop Kristian Jensen er hovedpersonen i adskillige af dagens aviser. For han står som den helt store sejrherrer, skriver flere.

Over for Ekstra Bladet siger flere unavngivne Venstre-kilder, at »Kristian Jensen nu de facto er den eneste reelle kronprins i partiet«.

Kilderne tilhører vel at mærke begge fløje i Venstre, skriver Ekstra Bladet. Og det er bemærkelsesværdigt, eftersom tonen var en helt anden i partiet forud for landsmødet forrige weekend.

»Kristian Jensen bliver aldrig formand for Venstre. Han ved det bare ikke endnu,« sagde en central regeringskilde til Berlingske.

BT skriver i artiklen »Kong Kristian«, at den nye finansminister nu er »tæt på at være urørlig« som Løkkes efterfølger som V-formand. Det vurderer flere eksperter.

»Kristian Jensen er enormt styrket. Alle spekulationer om, hvorvidt han skal være formand for Venstre, må forsvinde nu,« siger politisk kommentator og Venstre-kender Jarl Cordua og fortsætter:

»Nu er det vel kun en skandale, der kan forhindre ham i at blive formand for Venstre. Løkke har været nødt til at skabe klarhed, så han ikke efterlader Venstre i kaos, når han en dag går af. Og det har han skabt nu ved tydeligt at signalere, at det er Kristian Jensen, der er kronprins. Det kan godt ligne, at det her er en del af den oprindelige aftale, der blev lavet i kælderen,« siger Jarl Cordua.

Jensen-analyse I

DRs politiske analytiker, Christine Cordsen, skriver ligeledes, at Kristian Jensen er styrket som kronprins.

»Med forfremmelsen af Kristian Jensen har Løkke gjort det samme, som tidligere statsminister og V-formand Anders Fogh Rasmussen, da han i 2007 udnævnte sin næstformand – Lars Løkke Rasmussen - til finansminister. Det skridt tog Fogh, selv om tilliden mellem Fogh og Løkke langt fra var optimal, og selv om Fogh ikke havde den store fidus til Løkke som kommende V-formand,« skriver Cordsen og fortsætter:

»Men her og nu tegner alt til, at Løkke får lagt låg på formandsspekulationerne, og det har han brug for. For det er undergravende for en politisk leder, at der er alt for åbenlys diskussion om efterfølgeren.«

Jensen-analyse II

Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, kalder forfremmelsen af Kristian Jensen til finansminister en kroning af Venstres næstformand. Men den er ikke uproblematisk, skriver han:

»Løkkes forfremmelse af Kristian Jensen til ny finansminister udgør dog en langt større gambling. For det første har Jensen – i modsætning til forgængeren Claus Hjort Frederiksen – ikke et godt forhold til Dansk Folkeparti, og det kan blive en belastning for regeringen, når man tænker på den nøglerolle, som Kristian Thulesen Dahl vil få i en nærmest uendelig lang række af sager. Dernæst er forfremmelsen af Jensen kontroversiel internt i Venstre, hvor Troels Lund Poulsen og Søren Pind har gode grunde til at føle sig skuffede over at skulle røgte markant mindre betydningsfulde ministerier i deres nye roller som henholdsvis beskæftigelsesminister og minister for uddannelse og forskning.«

Jensen-analyse III

I Jyllands-Posten skriver politisk redaktør Martin Kaae, at også en række af de øvrige ministerudnævnelser styrker billedet af, at Kristian Jensen er den kommende formand i Venstre.

Han påpeger, at Troels Lund Poulsen og Søren Pind er blevet degraderet, mens Jensen-støtten Karsten Lauritzen har beholdt sin ministerpost og sin plads i regeringens Ø-udvalg:

»Dermed har forfremmelsen af Jensen hældt en pæn spand vand ud over det arvefølgebål, der ellers var ved at få fat på ny op til Venstres landsmøde for ni dage siden. Det er nu længe siden i dansk politik. Jensen sidder nu solidt i sadlen på vej mod toppen. Udfordringen bliver samarbejdet med Dansk Folkeparti, men lykkes det nogenlunde, kan Jensen glæde sig over, at Løkke har trukket ham tættere til sig. Det ligner en blåstempling. Og det formandskab, der blev introduceret i juni 2014, fremstår nu mere reelt,« skriver Martin Kaae.

Og lad os så se på, hvad der ellers er af politiske historier i dagens medier.

»Et skråplan af den anden verden«

Vi begynder i Jyllands-Posten og Politiken. Regeringen vil sætte turbo på salget af virksomheder, der helt eller delvist ejes af staten. Det vil sige Danske Spil, TV 2, DSB, Københavns Lufthavne over Postnord og SAS til Dong. Det fremgår af regeringsgrundlaget.

Over for Jyllands-Posten og Politiken ville de to ansvarlige ministre for en sådan privatiseringsbølge, finansminister Kristian Jensen og transportminister Ole Birk Olesen (LA), ikke uddybe planerne. Men tonerne i regeringsgrundlaget huer ikke Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

»Afsnittet om statslige virksomheder er alt for firkantet formuleret,« siger DFs finansordfører, René Christensen, til Jyllands-Posten. Han bakkes op af Socialdemokratiets ditto, Benny Engelbrecht.

»Hvis regeringen går hele vejen, så vil det være et skråplan af den anden verden.«

Det var med Socialdemokratiets forhenværende finansminister Bjarne Corydon ved roret, at Danmark solgte en del af Dong-ejerskabet til Goldman Sachs. Det var også under S-ledede regeringer, at man solgte ud af aktierne i Tele Danmark og Københavns Lufthavne. Men nu er S blevet klogere, siger Engelbrecht til Jyllands-Posten.

Politikens artikel er endnu ikke online.

Overblik over regeringens kønsfordeling i de magtfulde udvalg

DF kritiserer regeringens asyl-forslag: Vidtgående lempelse

Videre til Berlingske. Den ny regering har nemlig planer om en omkalfatring af hele det nuværende asylsystem. Det skal ikke længere være muligt at søge om asyl ved grænsen til Danmark. I stedet skal flygtninge søge om asyl, mens de befinder sig i et såkaldt »tredjeland« uden for Europa. Det er også her sagsbehandlingen skal finde sted.

»Presset på Europas ydre grænser skal lettes, samtidig med at menneskesmuglere skal have så vanskelige vilkår som overhovedet muligt,« siger Inger Støjberg, der i forbindelse med regeringsrokaden fik lov at forblive udlændinge- og integrationsminister, til Berlingske.

Der er intet menneskeretligt til hinder for at føre ideen ud i livet, påpeger direktør i Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen. Til gengæld harmonerer ideen dårligt med regeringens beslutning om at udskyde modtagelsen af kvoteflygtninge, siger generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm. I Dansk Folkeparti er man forbeholden.

»Hvis man skal kunne søge asyl fra et tredjeland, så kan der i mine øjne være tale om en ret vidtgående lempelse, for du skal ikke engang finde vej til Danmark, men kan søge asyl fra udlandet. Det kan betyde, at mange flere får mulighed for at søge asyl,« siger udlændingeordfører i DF, Martin Henriksen.

Pape: 13-årige bøller skal vaske brandbiler i ugevis

Tilbage til Jyllands-Posten og til landets nye justitsminister, Søren Pape Poulsen. Den konservative partiformand, der allerede har døbt sig selv tryghedsministeren, vil nemlig sætte hårdt ind over for landets 13-årige bøller.

»Hvis man gør noget, som man ikke må, skal man have et rap over fingrene. Altså forstået på den måde, at hvis man som 13-årig render rundt og smadrer ruder nede i byen, kan man få en sanktion for det. Simpelthen få at vide, at nu skal man yde noget for samfundet,« siger Søren Pape Poulsen i Jyllands-Posten.

Sanktionerne kan være at feje fortove eller vaske brandbiler i ugevis, skriver avisen.

Faktisk skal børn helt ned til 12 år kunne sendes i samfundstjeneste, hvis de laver kriminalitet, bekendtgør han i avisen og genopliver dermed den ungdomsdomstol for 12-17-årige, som han sammen med de tre øvrige blå partiledere i 2014 skrev om i en fælles kronik i Berlingske.

Både DF og S bakker fuldtonet op. Antallet af mistanker/sigtelser mod 10-14-årige faldt fra 2006 til 2015 med 70 procent, skriver Jyllands-Posten.

Fik du læst?

Hvis du missede, hvad der skete, da Danmark i går fik en ny regering, så kan du få et overskueligt overblik over dagen herunder, hvor Berlingskes Politiko fortæller, hvordan det gik til, da Løkke dannede sin tredje regering:

Du kan blandt andet finde ud af, hvem der står bag dette citat:

»Så kan du mindes din tid, hvor du red rundt som sherif«

Bertel Haarder: Jeg blev offer for kønsdiskrimination

I går var et goddag til en række nye ministre, men det var også et farvel til fire af Venstres folk i Regeringen Lars Løkke Rasmussen II. Peter Christensen, Hans Christian Schmidt, Jørn Neergaard Larsen og Bertel Haarder blev skiftet ud og fik ikke nye ressortområder.

Dermed var det et farvel til Danmarks længst siddende minister, Bertel Haarder, der nåede 7.906 dage som minister. I dagens BT ser han tilbage på sin tid i diverse ministerier. Og selv om han siger, han ikke har noget at klage over, er der alligevel en enkelt ting, der stadig nager:

At han aldrig blev EU-kommissær. Han var ellers i spil i både 2004 og 2009. Første gang løb Mariann Fischer Boel (V) med posten, anden gang var det Connie Hedegaard (K).

»Især den første gang var jeg den oplagte kommissær. Jeg havde lige været Europaminister og siddet syv år i Europa-Parlamentet. Men jeg blev offer for kønsdiskrimination. Helt klart,« siger Haarder i dag i BT.

11 markante punkter i regeringens nye plan, som du bør kende

Der er lagt op til omfattende forandringer og store politiske sværdslag med den nye regerings plan for Danmark.

Vi er dykket ned i de i alt 86 sider, der udgør det længste regeringsgrundlag nogensinde, så du her kan få et overblik over de mest markante punkter i den blå regerings plan for Danmark.

...og her 9 finurlige ting fra regeringsgrundlaget

Danskerne skal kunne køre hurtigere, en gammel sø skal genoprettes, og så skal flere kvinder uddannes i IT.

Det nye regeringsgrundlag gemmer på flere finurlige ting mellem den tunge politik.

Berlingske giver dig her et overblik over de mere skæve ting, den nye regering vil arbejde for.

Kristian Jensen løber farvel

Kristian Jensen skiftede i går Udenrigsministeriet ud med Finansministeriet. Og Venstres næstformand sagde farvel til medarbejderne med en løbe-video:

Det lader til, at man kommer til at se landets finansminister løbe en hel del rundt på og omkring Slotsholmen og Christiansborg de kommende måneder.

Tre korte nyheder, du lige skal have med

Vi napper lige et par korte nyheder fra dagens aviser.

  • I et interview med Kristeligt Dagblad åbner den nye kirkeminister, Mette Bock (LA), der i går afløste Bertel Haarder (V), for to store ændringer i forholdet mellem stat og kirke. Statens tilskud til folkekirken skal ændres, så staten fremover kun skal betale for kirkegårdsdrift og kulturarv, og ikke præstelønninger og forkyndelse. Og så skal folkekirkens opgave med civilregistrering overgives til kommunerne.
  • Det skal fremover være muligt for danske forskere at udvikle en ny type atomkraft, som bruger grundstoffet thorium som brændsel, fremgår det af det nye regeringsgrundlag, skriver Jyllands-Posten. I dag er det i praksis ikke muligt at få midler til at forske i atomkraft i Danmark. Det skyldes en folketingsbeslutning fra 1985 om nej til atomkraft. Passagen i regeringsgrundlaget har længe været en LA-mærkesag.
  • Den nye regering vil videreføre Venstres forslag til en SU-reform, der blandt andet vil betyde, at studerende får 20 procent mindre i SU om måneden. Men den lavere SU kan ifølge en ny beregning fra FTF betyde 20 procents højere årligt frafald på uddannelserne. De ekstra udgifter til afbrudte uddannelser vil koste 300 millioner kroner årligt, vurderer formand for FTF, Bente Sorgenfrey i Information.

To skattestop or not to skattestop

Det vil Socialdemokratiet finde ud af.

For hvad mener regeringen, spørger S-finansordfører Benny Engelbrecht i dag i Børsen: Er der et skattestop, eller er der ikke et skattestop?

»Skattestoppet blev jo aflivet af Løkke II-regeringen. Den hævede skatterne over flere omgange, så det giver ikke mening at tale om et skattestop længere. Det her kalder på en forklaring,« siger Benny Engelbrecht i dag i Børsen. Han har derfor kaldt finansminister Kristian Jensen i samråd.

Engelbrecht har selv et bud på en forklaring, der dog ikke er nok til, at han tilbagekalder sin samrådsindkaldelse

»Måske skyldes det, at regeringen simpelthen har glemt at fjerne formuleringen i det nye regeringsgrundlag,« siger han men tilføjer så:

»Vi er nødt til at få en forklaring.«

I det nye regeringsgrundlag står der, at »skattestoppet skal fortsat udgøre rammen for skattepolitikken«.

I dagens Børsen siger Kristian Jensen dog, at der kan være situationer (som med afskaffelsen af PSO-afgiften), hvor det er nødvendigt at finde »løsninger«.

Dagens vinkeri

Når en ny regering præsenteres, er det altid genstand for nogle gode billeder af glade politikere, der vinker til familie og venner i forsamlingen bag de fremmødte journalister og fotografer. Således også i går:

Bliver Danmark nu ultra-liberalt?

Det spørgsmål stiller BT i dag Søren Espersen, næstformand i Dansk Folkeparti, og Pernille Skipper, politisk ordfører i Enhedslisten. Og de to er langt fra enige. Nej, de har jo kun 53 mandater, lyder det fra Espersen, mens Skipper siger ja og frygter, at det bliver en lille fest for eliten.

Søren Espersen:
»Hvis vi ser på væksten i det offentlige forbrug, så ville Liberal Alliance før have minus-vækst. Venstre og De Konservative ville have nul-vækst. Ser man på det, der lå før regeringsgrundlaget, og så det, der ligger nu med en vækst på 0,3 pct., er det jo en helt anden verden, der går mere i vores retning. Det må vi kvittere for.«

Pernille Skipper:
»Man kan håbe, at Dansk Folkeparti lever op til deres løfter, de er gået til valg på. Vi har set dem før løbe fra det løfte for at få lov til at genere nogle udlændinge. Vi vil arbejde på at sørge for, at DF kommer til at holde det, de har lovet. Det er dem, der kan sætte en kæp i hjulet på regeringen.«

Det sker i dag

13:00 Møde i salen
Folketinget mødes i dag til lovbehandling på Christiansborg. På dagsorden er blandt andet 3. behandling af forslag til lov om ændring af lov om tjenestemænd og lov om tjenestemandspension, samt 3. behandling af forslag til lov om ændring af lov om afgift til elektricitet, fusionsskatteloven og selskabsskatteloven.

Derudover er der programsat to samråd i dag. Et med sundhedsministeren om forbrug af antipsykotisk medicin til demente og et med undervisningsministeren om skoleugens længde for 0. klasser.