Karsten Lauritzen: »Havde jeg vidst, hvad jeg ved nu, havde jeg nok tøvet lidt med at påtage mig opgaven«

Dagens overblik: Venstres Karsten Lauritzen skælder ud på medierne og ved ikke, om han igen ville sige ja til at blive skatteminister. Regeringen dropper arveafgiften. Og så griber minister ind i Robin Hood-ordning.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har gennem de seneste tre år kunnet læse om den ene dårlige historie om Skat efter den anden. Nu fortæller han, at det ikke var sikkert, at han havde sagt ja til jobbet, hvis han havde kendt til alle møgsagerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Godmorgen og velkommen til denne ugens midtvejsmorgenpost.

Vi begynder med lidt af en erkendelse fra skatteminister Karsten Lauritzen (V), efter at der de seneste dage har været flere kritiske historier fremme om skatteforvaltningen i Danmark.

Berlingske har beskrevet, hvordan Rigsrevisionen for første gang nogensinde tog forbehold for hele Skats regnskab for 2017, fordi det indeholdt store usikkerheder om milliardbeløb. I weekenden beskrev Politiken, at der også er knas med de nye ejendomsvurderinger, der skulle rette op på mange års massive fejl, og tirsdag kunne Berlingske fortælle, at genoprettelsen efter Skats EFI-system – som er blevet kaldt den største IT-skandale i nyere tid – ifølge en rapport fra Rigsrevisionen er fyldt med så mange problemer, at der er væsentlig risici for forsinkelser og nye tab af milliarder af danskernes penge.

I dagens Politiken kan Karsten Lauritzen så læse, at der ikke bare er problemer med IT-systemet EFI. En ekspertgruppe har i samarbejde med Finans- og Skatteministeriet kulegravet Skats i alt 200 IT-systemer, og gruppen slår på den baggrund fast, at 70 IT-systemer i skattesystemet, der står for opkrævning af ca. 800 mia. kroner om året, er så forældede og præget af så store fejl, at de skal skrottes.

»Det her kan ikke udsættes længere. De her systemer er så gamle, at det er svært at finde reservedele. Der skal påbegyndes en udskiftning nu. Der skal laves en langsigtet investeringsplan, og det er politikerne nødt til at forstå, selv om det sikkert ikke er særlig populært at bruge penge på IT-systemer, der allerede kører,« siger et af udvalgets medlemmer, Lilian Mogensen, tidligere koncerndirektør i ATP og Udbetaling Danmark.

Udskiftningen skal ske i løbet af de næste 15 år, og regeringen vil afsætte 600 millioner kroner på finanslovsforslaget for 2019, der bliver fremlagt torsdag. Men hele udskiftningen ventes at koste op mod ti milliarder kroner.

Karsten Lauritzen afviser, at skattemyndighederne står på en brændende platform, men erkender, at der skal ske en udskiftning for at undgå problemer.

»Mange af de her systemer har jo deres udspring helt tilbage i 1960erne og 70erne og repræsenterer et teknologisk efterslæb, som vi er nødt til at rette op på nu,« siger han.

Den nyhed, der er på forsiden af Politiken, kan du læse her.

En større erkendelse kan du læse i et udvidet interview inde i avisen. Her efterlyser Lauritzen »en mere nuanceret« debat om Skat og siger, »at medierne leder efter hårene i suppen i stedet for at beskrive«, at »det overordnet går i den rigtige retning med genoprettelsen af Skat«.

»Skal vi have genoprette tilliden til skatteforvaltningen, er man nødt til at samarbejde, og jeg er nødt til at bede om skatteborgernes udstrakte tålmodighed. Faktisk oplever jeg en stor opbakning og forståelse for skattevæsenets problemer hos helt almindelige borgere, men det er, som om medier og meningsmagere ser en særlig fornøjelse i at banke løs på skatteforvaltningen«.

»Vidste du, hvad du gik ind til?« spørger Politiken.

»Nej, havde jeg vidst, hvad jeg ved nu, havde jeg nok tøvet lidt med at påtage mig opgaven. Men der er en opgave, der skal løses. Det forsøger jeg efter bedste evne hver dag. Og så er det altså lidt for nemt bare at kritisere hele tiden.«

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Gratis HPV-vaccine til drenge

Regeringen vil nu også tilbyde gratis vaccination til drenge som forebyggelse mod HPV-kræft. Det skriver Jyllands-Posten.

»Vaccination mod HPV-virus kan formentlig også beskytte drengene mod kræft i penis, mund og svælg. Samtidig vil en bred vaccination af alle teenagedrenge være en beskyttelse af pigerne og mindske deres risiko for at få livmoderhalskræft,« siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Forslaget er en del af finanslovforslaget for 2019, og der vil i årene derefter blive afsat godt 40 mio. kr. til formålet.

En gratis HPV-vaccination tilbydes allerede til piger, men tilslutningen fra piger har været dalende de senere år, efter en TV-udsendelse på TV 2 i 2015 fejlagtigt fortalte om alvorlige bivirkninger ved vaccinen.

Kræftens Bekæmpelse er begejstret ved udsigten til en gratis vaccination til drenge, som interesseorganisationen anbefalede tidligere på året, og også hos S og SF er der opbakning.

Du kan læse mere her. Her kan du læse en udvidet baggrundsartikel om HPV-vaccine til drenge (kræver betaling).

Regeringen dropper at sænke arveafgiften

En politisk sag, der har været rigtig meget snak om det sidste halve år, er en sænkelse af arveafgiften. Regeringen lagde i foråret op til en sænkelse af skatten på arv på næste års finanslov, og Dansk Folkeparti åbnede op for en lempelse.

Men i begyndelse af august lavede DF-formand Kristian Thulesen Dahl en kovending i et interview i Politiken, hvor han nu afviste at lægge stemmer til en lavere arveafgift.

Og dermed kan regeringen ikke samle flertal, hvilket gjorde, at regeringen i går bekendtgjorde i Børsen, at en lempelse er taget af bordet.

»Som skatteminister har jeg med den sidste finanslov inden et folketingsvalg mest kig på, hvad der er bred opbakning til, og hvad vi kan gennemført. Jeg ønsker ikke en lang opslidende debat, jeg ønsker at se resultater,« siger han.

Både de Konservative og Liberal Alliance er ærgerlige.

»Vi har i forbindelse med finansloven fået et meget klart signal fra DF om, at der ikke vil blive taget godt imod det, hvis regeringen spiller ud på noget med arveafgiften,« siger Joachim B. Olsen til Børsen.

Du kan læse mere om sagen her.

Fire tidligere klima- og miljøministre: Finansministeriet blokerer for grøn omstilling

Vi skal et smut forbi Information, der har lagt vejen forbi fire tidligere klima- og miljøministre. De siger samstemmende, at deres oplevelse er, at Finansministeriet blokerer for langsigtede tiltag, der kan fremme den grønne omstilling, og at de i deres tid ofte blev modarbejdet af det magtfulde ministerium.

En af dem er Martin Lidegaard, der var klima- og energiminister for de Radikale fra 2011 til 2014.

»Nogle gange fornemmede jeg, at der var en opfattelse i Finansministeriet af, at man lige så godt kunne hælde penge i kloakken som at satse på grøn omstilling,« siger han.

Også den tidligere konservative miljø- og senere klimaminister Connie Hedegaard, der i dag er bestyrelsesformand i den grønne tænketank Concito, ser et »issue«.

Både tidligere finansminister Bjarne Corydon, daværende S, og nuværende Kristian Jensen (V) afviser kritikken.

Læs historien her.

Minister griber ind i Robin Hood-ordning

For første gang nogensinde har en minister besluttet at tilbageholde en del af de penge, som var tiltænkt de fattigste kommuner i hovedstaden. Det er økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), der har valgt at bremse en del af udlingsnignsordningen, som næste år skulle udbetale 231 millioner kroner fra puljen fra de velstillede kommuner i hovedstadsområdet til de mindre velstillede kommuner.

Men i år har han helt ekstraordinært valgt at beholde en del af pengene – 25 millioner kroner – som han nu vil føre tilbage til bidragyderne, skriver Berlingske.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille forklarer, at skattegrundlaget og dermed også puljen er vokset.

»Og det er jo ikke nødvendigvis et udtryk for, at behovet for at få et særtilskud også er vokset. Tværtimod er mange af hovedstadskommunerne i en utroligt gunstig situation – ledigheden er faldende og mange af kommunerne har høj likviditet. Derfor er det ikke rimeligt, at man bare tømmer puljen, fordi muligheden er der,« siger han.

Du kan læse mere om den sag her.

Tre korte nyheder, du også skal have med

1) Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) trækker et forslag om at overvåge borgernes elforbrug tilbage. Formålet med forslaget var at afsløre snyd med sociale ydelser, skriver Ritzau.

»Men indsatsen mod snyd må ikke betyde, at vi begynder at overvåge alle landets borgere, og derfor kommer regeringen ikke til at gå videre med et forslag om at øge brugen af registersamkøringer i Udbetaling Danmark,« oplyser ministeren.

2) Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, svarer nu Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), igen, efter at hun i weekenden i Berlingske advarede mod politisk kaos efter et valg. Her var bl.a. Alternativet i skudlinjen efter partiets beslutning om hverken at pege på Mette Frederiksen (S) eller Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister.

»Dansk Folkeparti siger, at de gerne vil i regering, men absolut ikke med Liberal Alliance. Så de her markante markeringer om, hvem der vil arbejde sammen med hvem og på hvilke præmisser, har været undervejs længe. Når Pia Kjærsgaard går ud og siger det, hun siger, så kritiserer hun de forkerte,« siger Uffe Elbæk til DR.

3) For at sikre en bedre fordeling af tosprogede elever i gymnasiet, har undervisningsminister Merete Riisager (LA) nu lagt et konkret forslag på bordet, skriver DR. Hun vil lade gymnasierne  selv fastsætte de kriterier, som eleverne skal fordeles efter, f.eks. det talte sprog i hjemmet.

»En af de faglige udfordringer er, at nogle elever med migrant-baggrund har dårlige sproglige forudsætninger, selvom de er kommet i gymnasiet. Derfor er sprog en faglig faktor, som man kan bruge til at fordele på,« siger Merete Riisager.

Dagens debat

Finder vi i Berlingske, hvor den liberale politiske kommentator Jarl Cordua skriver, at han gerne vil være »fri for Pia Kjærsgaards hykleri«.

»Hvis Kjærsgaard i virkeligheden var bekymret for demokratiet, rettede hun kritik mod sin egen formand og hans kyniske leg og jagt på stemmer og magt ved at så og udnytte splid mellem folk. Men det kommer aldrig til at ske. For det er nøjagtig det, som har gjort DF til det næststørste parti og årsag til, at hun sidder i formandsstolen. Forhåbentlig får Folketinget snart en ny formand, der genskaber respekten for formandsembedet. Og så slipper vi oveni for alt hykleriet!« skriver han.

Dagens mormor

 

Det sker i dag

Ikke det store. Men i morgen fremlægger regeringen sit finanslovsudspil, og det vil med meget stor sandsynlighed blive lækket i aften. Indtil da kan du læse et overblik her.

God dag.