»Jeg ville ikke selv spidse pennen så hårdt, men det er Ingers facon«

Dagens overblik: Udlændinge- og integrationsministerens frygt for, at den muslimske ramadan kan give »sikkerhedsmæssige« udfordringer, møder undren og kritik. Partier åbner for kæmpevindmøller på land. Og så går den islandske regering ind i en sag om et lukket fag på Københavns Universitet. Hele dit politiske overblik her.

Foto: Thomas Lekfeldt. En klumme om den muslimske ramadan, som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har skrevet, er blevet kritiseret af en af hendes partifæller i Venstres folketingsgruppe. Men »Inger Støjbergs måde at betone tingene på er og bliver skarpvinklet«, siger Venstres gruppeformand, Karen Ellemann (til venstre).
Læs mere
Fold sammen

Godmorgen og velkommen til ugens første morgenpost.

Det har været pinseweekend, og det er ikke, fordi aviserne bugner med politiske historier. Men vi lover at komme godt rundt om dagens vigtigste dagsordener i dansk politik.

Og nok har det i den officielle kalender været pinse i de forløbne dage, men politikerne synes at have talt mere om den muslimske ramadan end om den kristne helligånd. Årsagen er en klumme, som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) lørdag fik bragt i BT.

Her skrev hun, at vi har religionsfrihed i Danmark, og religion er en privatsag, men at muslimernes faste kan give »sikkerhedsmæssige« udfordringer, når den som i år falder fra 15. maj til 14. juni, hvor det er lyst i over 18 timer i døgnet.

»Det kan helt lavpraktisk være farligt for os alle, hvis buschaufføren hverken spiser eller drikker i løbet af en hel dag, ligesom man selvsagt ikke yder og præsterer nær det samme på fabrikken eller på sygehuset, hvis man gennem en hel måned ikke spiser og drikker i alle døgnets lyse timer,« skrev Inger Støjberg og opfordrede fastende muslimer til at tage ferie under ramadanen.

»Jeg har respekt for, at man ønsker at praktisere sin religion og de traditioner, det medfører, men jeg mener, at religion er en privatsag, og at det er nødvendigt, at vi får en debat om, hvordan vi sikrer, at det netop ikke bliver et samfundsanliggende,« lød det fra ministeren, og så var debatten skudt i gang.

Berlingske talte i går med buschaufførernes fagforening, 3F, og BT med Arriva, der driver rigtig mange busruter i Danmark, og hverken fagforeningen eller busselskabet kender til problemer forårsaget af fastende medarbejdere.

»Og når problemet ikke findes, synes jeg, at det er et problem, at integrationsministeren forsøger at skabe et problem,« sagde gruppeformand for 3Fs transportgruppe Jan Villadsen til Berlingske.

Til BT siger Arrivas pressechef, Pia Hammershøy Splittorff, at firmaet aldrig har oplevet uheld eller ulykker, »som kunne relateres til en fastende chauffør«.

»Vi har tidligere kørt nogle informationskampagner og har haft en ramadan-folder med gode råd til, hvordan man kan køre under ramadanen. Det har vi gjort i nogle år, men vi har så også konstateret, at det ikke var nødvendigt, fordi der var ret godt styr på det, og der har ikke været efterspørgsel efter den type information fra vores driftsledere,« siger hun til avisen.

Og de udmeldinger fik i går Venstres finansordfører, Jacob Jensen, til at undsige sin partifælle. På Facebook skrev han, at »vi politikere skulle koncentrere os om at løse de virkelige problemer først«.

Dét opslag var nok til, at BT kunne skrive, at der ligefrem var »krig i Venstre«. Avisen har talt med partiets gruppeformand, Karen Ellemann, der ikke er overrasket over Jacob Jensens reaktion.

»Min egen reaktion er heller ikke »Superfedt, lad os skrive det i avisen«. Men jeg har ikke noget problem med, at hun (Inger Støjberg, red.) gør det. Jeg ville ikke selv spidse pennen så hårdt, men det er Ingers facon, og det vil jeg ikke modsætte mig,« siger Karen Ellemann.

»Det er velkendt, at vi taler om forskellige emner med forskellig betoning, og Inger Støjbergs måde at betone tingene på er og bliver skarpvinklet. Jeg har ikke noget problem med, at Jacob synes, han godt lige vil sige, at det ikke er hans måde at gøre det på,« siger hun også til avisen.

Her slutter ramadan-balladen ikke.

Inger Støjbergs klumme blev nemlig i går også kaldt »en meget mystisk omgang« af Dansk Folkeparti. Her er det dog opfordringen til, at de fastende muslimer skal holde ferie, der undrer udlændingeordfører Martin Henriksen.

Over for Jyllands-Posten siger han, at »selv om mange muslimer holder ramadan, skal de saftsuseme passe deres arbejde, og børnene skal passe deres skolegang«.

»Hvis ikke de kan finde ud af det, så skal de fyres eller sanktioneres,« lyder det fra DFeren.

Støjbergs klumme er sågar blevet omtalt af den amerikanske avis The New York Times, men morgenposten faster altså for flere ramadan-historier for i dag.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Rød blok åbner for kæmpevindmøller på land

​Vi tager fat i Politiken, der på forsiden i dag kan fortælle, at partierne i rød blok nu åbner for at hæve højdegrænsen for vindmøller på land, der i dag er på 150 meter.

Vindmølleproducenten Vestas' nyeste model er næsten 250 meter høj, hvilket nogenlunde svarer til højden på Storebæltsbroens pyloner. Og det vil flere partier i forbindelse med de igangværende energiforhandlinger nu diskutere, om man skal tillade på dansk jord.

»Med højere vindmøller får vi mere og billigere vedvarende energi. Vi kan opsætte tæt på halvt så mange vindmøller som i dag og stadig få den samme effekt,« siger de Radikales klimaordfører, Ida Auken, mens Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Alternativet ligeledes er åbne over for at lempe på reglerne.

Regeringspartiet Venstre er derimod bekymret for, at kæmpevindmøller – som flere frygter vil genere naboer – risikerer at skade danskernes opbakning til vindenergi. Venstre afviser dog ikke at lempe reglerne.

»Den generelle indstilling er, at de store møller skal stå på hav. Vi har ingen aktuelle planer om at hæve grænserne for, hvor høje vindmøllerne skal være på land generelt. Dermed siger vi ikke, at det ikke kunne være okay nogle steder på land,« siger energiordfører Thomas Danielsen (V) til avisen.

Hele historien her.

Lobbyarbejde for lavere arveafgift

Vi går videre til Ekstra Bladet, der skriver, at 14 familieejede virksomheder har indledt, hvad avisen på baggrund af beskrivelser fra anonyme folketingsmedlemmer kalder en »aggressiv storoffensiv« for i fremtiden at undgå at betale arveafgift for familieejede virksomheder – den såkaldte bo- og gaveafgift.

Regeringen og Dansk Folkeparti besluttede sidste år at sænke afgiften fra 15 til fem procent i 2020. Men virksomhederne vil altså gerne have den længere ned og har taget kontakt til beslutningstagere på Christiansborg forud for regeringens finanslovforslag, der bliver fremlagt til august.

Blandt andre til Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær. Han erklærer, at han gerne vil mødes med alle, der har input til sagen, hvis regeringen til august foreslår noget lignende.

Men, siger han til avisen, »vi har jo allerede vedtaget en nedsættelse, som slet ikke er indfaset endnu, og alligevel begynder de allerede nu at snakke om at få den helt ned til nul«.

I en mail til Ekstra Bladet skriver erhvervsmanden Peter Foss, at 23.000 virksomheder står over for et generationsskift i de kommende år og risikerer at blive drænet for kapital som følge af arveafgiften.

Avisen har også talt med Liberal Alliances finansordfører, Joachim B. Olsen, og han siger til gengæld, at LAs fokus nu er at sænke arveafgiften for almindelige lønmodtagere. Historien er endnu ikke online, men findes på side 6-7 i Ekstra Bladet.

»Jeg har kvajet mig«

I går, mandag, førte et tweet fra Alternativet-politikeren Niels Aalbæk Jensen, der er byrådsmedlem i Sorø og medlem af partiets politiske ledelse, til megen kritik på det sociale medie Twitter.

I tweetet, som nu er slettet, sammenlignede han nemlig konsekvenserne for menneskeheden af den klimapolitik, som den amerikanske præsident, Donald Trump, fører, med Nazi-Tysklands diktator fra 1933-1945, Adolf Hitler.

»Hitler udgjorde ikke en trussel mod menneskeheden. Donald Trump og Det Republikanske Parti gør derimod. De fornægter klimatruslen og demonterer alle tiltag til at forsvare vores overlevelse. Det Republikanske Parti er den farligste organisation i menneskehedens historie,« skrev Niels Aalbæk Jensen i det nu slettede tweet.

Det fik flere af Alternativets folketingsmedlemmer til at tage offentlig afstand fra partifællen. Heriblandt partiets politiske ordfører, Carolina Magdalene Maier:

Berlingske har talt med Niels Aalbæk Jensen, der fastslår, at »jeg har kvajet mig«, og henviser til, at han skrev sit tweet på baggrund af en video, han havde set med den amerikanske venstrefløjsfilosof Noam Chomsky, der foretager en lignende sammenligning mellem Hitler og Trumps Republikanske Parti.

»Jeg ved jo godt, at det var en fejl. En meget uheldig formulering, som jeg simpelthen ikke var opmærksom på,« siger Niels Aalbæk Jensen.

Professor i statskundskab Kasper Møller Hansen finder hændelsen symptomatisk for nyere partiers opståen og udvikling.

»Med nye partier kommer der også nogle personligheder ind, som måske ikke er helt klar over, hvor effektive de sociale medier kan være til at sprede nogle lidt for friske bemærkninger,« siger Kasper Møller Hansen:

»I tilfældet Alternativet, som selvfølgelig har rigtig mange nye, uprøvede og uerfarne politiske kræfter, kan man altså se situationer, som det her, hvor man mildest talt træder noget ved siden af i forhold til ens formuleringer.«

Det har historisk set betydet, at nye partier med tiden har fået en »mere centralistisk struktur«, forklarer statskundskabsprofessoren. Læs hele historien her.

Tre korte, du skal have med

1. Københavns Universitets humanistiske fakultet har besluttet at nedlægge undervisningen i blandt andet oldislandsk, moderne islandsk og færøsk, og det vækker kritik fra den islandske ambassadør i Danmark, skriver Kristeligt Dagblad.

Fagene lever ikke op til et krav om mindst 30 deltagere, og eftersom grønthøsterbesparelser, omprioriteringsbidrag og dimensioneringer betyder, at fakultetet skal spare cirka 160 millioner kroner, har man måttet nedlægge undervisningen i islandsk og færøsk, forklarer fakultetets konstituerede dekan.

Men Danmark misligholder dermed et gammelt løfte til Island om undervisning og formidling, og Islands regering har derfor bedt om et snarligt møde med uddannelsesminister Tommy Ahlers (V).

Hele historien her.

2. I forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi advarer formanden for Kommunernes Landsforening (KL), Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), nu regeringen mod at sætte kravet til kommunernes finansiering af de almennyttige boliger op. Det skriver TV 2.

I dag skal kommunerne stille med ti procent af prisen for nye almennyttige boliger, men det krav ønsker regeringen at sætte op til 14 procent.

Jacob Bundgaard frygter, at det vil skade regeringens ghettoplan, der vil genhuse socialt belastede familier uden for ghettoområder. Hele historien her.

3. På baggrund af en medlemsundersøgelse blandt 415 virksomheder anslår interesseorganisationen Dansk Erhverv nu, at indførelsen af EUs nye persondataforordning, GDPR, alene i forberedelsen har kostet danske virksomheder 8,1 milliarder kroner. Det skriver Børsen.

»Det er et voldsomt højt tal. Nu har jeg arbejdet med byrder på erhvervslivet i mange år efterhånden, og ud over nye skatter har jeg aldrig oplevet så stor en byrde,« siger underdirektør i Dansk Erhverv Geert Laier Christensen til avisen.

Hele historien her.

To historier fra pinseweekenden

1. Politiken kunne lørdag fortælle, at statsministeren nu inviterer Dansk Folkeparti til forhandlinger om at indføre et loft over antallet af familiesammenføringer for flygtninge.

I Tyskland er der for nylig blevet fremsat et lovforslag om at indføre et loft på 1.000 familiesammenføringer om måneden, og den nyhed har fået Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, til at vejre morgenluft.

Det er dog muligvis en række juridiske problemer ved at sætte et antal på, hvor mange familiesammenføringer man kan bevillige årligt, og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) tør derfor ikke sige, om det kan blive til noget i Danmark.

2. De Radikales Ida Auken og Dansk Folkepartis Christian Langballe er begge børn af præster, der blev politikere, og har selv taget turen gennem først teologistudiet og senere ind på Christiansborg.

Men de tilhører i dag to partier, der er meget fjernt fra hinanden, ikke mindst på værdipolitikken.

Så i forbindelse med pinsen og Ida Aukens nye bog om Danmark og danskhed, »Dansk«, havde Berlingske i mandagsavisen sat de to politikere stævne til en snak om politik og kristendommens budskaber om næstekærlighed og synd. Og det er budskaber, der får de to politikere til at diskutere, så det brager.

Læs hele dobbeltinterviewet her.

Dagens tillykke

... går til økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), der i weekenden blev far for første gang:

Tillykke!

Det sker i dag:

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) deltager i dag og onsdag i et nordisk statsministermøde med den svenske statsminister, Stefan Löfven, som vært.