»Jeg er glad for, at statsministeren indrømmer, at han har begået en fejl«

Dagens overblik: Lars Løkke Rasmussen erkender forkert hemmeligholdelse af opsigtsvækkende advarsel om smykkelov, balladen i DF fortsætter, og så får vi måske snart svar på, om gode børnehaver er bedre end lavere skat. Hele dit politiske overblik lige her.

Foto: Asger Ladefoged. Portræt af Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Læs mere
Fold sammen

Godmorgen og velkommen til efterårsferiens første politiske overflyvning.

Det er her, du kan blive klædt på og få alt det vigtige om dansk politik i én artikel.

Og selvom det er efterårsferie, er der nok at fortælle om i dag. Vi skal både forbi balladen i Dansk Folkeparti, en ny undersøgelse, som ifølge de flere røde partier kan ændre dansk politik, og en opsigtsvækkende hemmeligholdelse af FNs generalsekretærs hårde kritik af regeringen.

Jo, der er nok at tage fat på, så vi kaster os fluks ud i det.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Løkker erkender forkert hemmeligholdelse af opsigtsvækkende kritik

Og vi starter med det sidste; hemmeligholdelsen af FN’s generalsekretær Ban Ki-moons advarsel regeringens kontroversielle ’smykkelov’ - det lovforslag, som statsminister Lars Løkke Rasmussen kaldte »det mest misforståede lovforslag i danmarkshistorien«.

Nu kan Information så afsløre, at Ban Ki-moons advarsel mod loven, som blev sendt til Lars Løkke Rasmussen 15. januar, sammen med statsministerens svar er blevet hemmeligstemplet af Statsministeriet.

Det skete ifølge Information dagen før, at smykkeloven - der også går under navnet L87 - blev vedtaget i folketingssalen med stemmer fra Socialdemokratiet og hele blå blok. Og efter heftig debat i både danske og internationale medier.

Men hemmeligholdelsen var forkert, erkender statsminister Lars Løkke Rasmussen nu over for Information. Og fejlen er »beklagelig«, lyder det fra Løkke i en skriftlig udtalelse til avisen.

»Der er ikke noget fortroligt i brevenes indhold. Det har heller ikke været Statsministeriets hensigt at holde dem fortrolige,« skriver Løkke.

»Jeg er glad for, at statsministeren indrømmer, at han har begået en fejl«

Ban Ki-moons advarsel kom ikke frem, dengang de danske politikere debatterede smykkeloven. Det skete først i september i år, hvor Information kunne fortælle historien. Og den forkerte hemmeligholdelse er faldet flere politikere for brystet.

»Når FNs generalsekretær kommer med det, jeg vil betegne som en voldsom kritik af Danmark, så skal Folketinget selvfølgelig have det at vide. Så jeg er glad for, at statsministeren indrømmer, at han har begået en fejl,« siger Alternativets Rasmus Nordqvist for eksempel til Information.

Også næstformanden for regeringens største støtteparti, Dansk Folkepartis Søren Espersen - der i øvrigt også er formand for Udenrigspolitisk Nævn, som fik både advarsel og Løkkes svar oversendt - er utilfreds.

Du kan læse hans kritik af statsministeren hos Information her.

Ny DF-sag om brug af EU-midler bliver taget op i Folketingets præsidie

Vi iler videre til sødnagens store historie, der også fylder en masse i dagens medier.

Her kunne DR og Ekstra Bladet fortælle, at Dansk Folkeparti gennem fonden MELD fik udbetalt over 200.000 kroner til deres sommergruppemøder i 2014 og 2015 - det selvom EU ikke må give støtte til politiske partier.

På begge sommergruppemøder blev der afholdt debatter om EU, men ansøgningen til Europaparlamentet kalder det MELD-konferencer.

»Der er klare indikationer på, at pengene er brugt til indirekte at finansiere et nationalt parti, hvilket er strengt forbudt ifølge EU’s regler,« sagde Wouter Wolfs, der er lektor i europæisk politik ved Leuven Universitet i Belgien, hvor han forsker i europæiske partiers brug af EU-støtte, i går til DR.

Hos Dansk Folkeparti undskylder man:

»Jeg vil gerne undskylde for det rod, som det her viser. Det er beklageligt, at der er fremgået et forkert program i Europaparlamentet, og det skal jeg være den første til at undskylde. Jeg overtog gruppeformandsposten, fordi tingene havde været kørt for løst og rodet, og jeg har derfor en bunden opgave med fremadrettet at sikre, at tingene kører mere formelt,« sagde Anders Vistisen i går til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Jens Nørgaard Larsen. Eksperter vurderer over for både DR og Ekstra Bladet, at Morten Messerschmidt har tilbageholdt oplysninger for Europa-Parlamentet i en ny sag om EU-støtte, der tilsyneladende er gået til DF's sommergruppemøder. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere

Men nu bliver sagen taget op i Folketingets øverste ledelse, Præsidiet. Det skriver Ekstra Bladet i dag.

Enhedslistens præsidie-medlem mener nemlig, at DF også har overtrådt regnskabspligten over for Folketinget. Det sker, fordi pengene fra Meld ikke optræder i folketingsgruppens regnskab. Og derfor vil Christian Juhl nu have en redegørelse fra Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF).

»Det er en ganske besynderlig historie, som vi er nødt til at diskutere i Præsidiet. Selvfølgelig skal regnskaberne være i orden. Det virker som en ganske problematisk udeladelse. Det virker ganske grotesk og udfordrer min måde at se tingene på,« siger han i dagens Ekstra Bladet.

Politisk kommentator Hans Engell mener, at DF-formand Kristian Thulesen Dahl må på banen nu.

»I længden holder den ikke. Kristian Thulesen Dahl og DF skylder en samlet fremstilling af, at hvad der egentlig er foregået, hvorfor og om der er sket fejl, forsømmelser eller direkte overtrædelser,« siger han til Ekstra Bladet.

Ifølge DR er EU’s antisvindel-enhed, OLAF, i øvrigt nu også i gang med at granske MELD. Læs den historie lige her.

Er gode børnehaver bedre end lavere skat?

Hvis kontanthjælpen sættes ned, eller topskatten lettes, så har der længe været udbredt konsensus om, at flere ville arbejde mere.

Men vil folk også arbejde mere, hvis der er flere pædagoger i vuggestuen, den holder åbent i længere tid, og hvis kvaliteten er i top?

Og vil det få os til at arbejde mere, hvis vi hurtigere kan udskrives fra hospitalet, og behandlingen er mere effektiv?

Det næste halve år vil økonomiske vismænd kortlægge de positive effekter på beskæftigelsen af en række offentlige udgifter. Det er nyt og potentielt en alvorlig udfordring af regeringens økonomiske politik. Det skriver Berlingske i dag.

Hos flere røde partier er der glæde over tiltaget.

Weekendens portræt

Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, har været meget i vælten de seneste uger, efter at han i en udgave af DR 2-programmet Debatten nægtede at kalde 18-årige Jens Philip Yazdani for dansk.

Berlingske portrætterede i weekenden DF-profilen, for hvem »det meste i livet er ret enkelt«:

»Jeg kan bare godt lide, at man finder ud af, hvad der er vigtigt for én og står fast på det. Jeg ved ikke, om jeg selv vil bruge ordet endimensionel, men jeg er et firkantet menneske. Og for mig som politiker er rammen det nationale. Problemerne opstår, når vi ikke længere er enige om rammen,« siger Martin Henriksen i portrættet.

Læs det hele lige her.

De korte nyheder

Nu skal det hele jo ikke være langt. Så her får du tre kort(ere) nyheder:

  • Danske mænd skal have bedre mulighed for at bevise, om de er den biologiske far til et barn eller ej. Socialminister Karen Ellemann (V) står bag forslaget i sin fremlagte skilsmissepakke, som politikerne inden længe skal forhandle om. I dag kan mænd  ikke anlægge en faderskabssag, hvis barnets mor er gift eller lever fast med en anden mand. Og det skal ændres foreslår ministeren. Det skriver Jyllands-Posten.
  • Et stort flertal af bestyrelsesformænd og rektorer på de videregående uddannelser mener, at Uddannelses- og Forskningsministeriet oftere hindrer end understøtter deres arbejde, viser ny undersøgelse lavet af Tænketanken DEA blandt rektorer, bestyrelsesformænd og -medlemmer på landets 38 videregående uddannelser. 84 procent af rektorerne, bestyrelsesformændene og -medlemmerne på universiteterne ser ministeriet som en hindring. Det skriver Information i dag.
  • I 2015 blev der fundet 1781 mobiltelefoner i danske fængsler, selv om mobiler er forbudt at have bag fængselsmurene. Og nu vil et flertal i Folketinget så ændre loven, så man kan bruge støjsendere, der gør det umuligt at bruge mobiler i fængsler. Det skriver Metroxpress.

Fik du læst?: Hans Engell og kagerne hos dronningen

Hvad er en dronningerunde egentlig? Og hvad sker der, hvis Samuelsen trækker tæppet væk under Løkke?

I lørdags guidede vi dig igennem de scenarier, der kan blive udfaldet af et vigtigt og ganske usædvanligt politisk efterår. Og så gav vi dig anekdoten om den tidligere formand for de Konservative, den nuværende politiske kommentator Hans Engells, besøg hos dronningen.

Et besøg, der godt nok kun varede omkring en halv times tid, men som har indprentet sig i i hvert fald Hans Engells bevidsthed. På grund af dronningens kommentar til en kagesulten Hans Engell.

Du kan læse, hvad dronningen sagde - og hvad Hans Engell havde gjort - her.

Fik du læst?: Støjberg vil have muslimer til at stoppe med at påtage sig offerrollen

Politikerne på Christiansborg er nødt til at tale hårdt om problemer med muslimer i det danske samfund, mener Inger Støjberg, der afviser kritik af, at hun med sin retorik er med til at skabe splittelse mellem grupper i Danmark.

Det gjorde hun i et interview med Berlingske i torsdags, hvor hun blandt andet sagde:

»Socialkontrol, æresbetinget vold og æresdrab er primært et muslimsk fænomen, og det nytter ikke at vende det blinde øje til, fordi vi er bange for at træde nogen over tæerne. Hvis jeg ikke diskuterer det åbent, svigter jeg de kvinder, som det går ud over. Og jeg kan ikke tillade, at der lever kvinder i dagens Danmark, der ikke har samme frihed, som jeg har.«

Læs - eller genlæs - hele interviewet med Inger Støjberg her.

Hvad er problemet med borgerligheden?

Det spørgsmål stiller BT i dag debattør og tidligere landsformand for Liberal Alliances Ungdom Rasmus Brygger. Vi giver dig her første del af hans svar.

»Jeg har som liberal svært ved at identificere mig som borgerlig, fordi det hurtigt bliver en mudret blanding mellem liberalisme og konservatisme. På en eller anden måde betyder det at være borgerlig alt muligt, uden man rigtig er specifik på, hvad det betyder. De to fællesnævnere, jeg kan se i den offentlige debat lige nu, er lavere skat og hård udlændingepolitik. Det er de to ting, der fremstår som de store ting, som det borgerlige Danmark kan forene sig om.«

Resten kan du læse på side 13 i BT i dag. Artiklen er ikke online endnu.

På Berlingske er man i en serie gået på opdagelse efter borgeligheden anno 2016.

Ordet borgelig betegnede oprindeligt den del af befolkningen, som levede i en borg. De var ikke bønder, men heller ikke adelige. De var borgerskabet – købmænd og selvstændige erhvervsdrivende – og de angav normerne for borgerligheden.

Men er borgerligheden i dag i et værdipolitisk tomrum eller klædt på til kamp? De første to artikler i serien kan du læse herunder:

Borgerligheden leder efter sig selv.

»Jeg savner, at man taler om andre værdier end de rent økonomiske«.

Pinds chok

Jaja, den er fra i fredags.

Men vi synes lige, vi kunne nå at få med, hvordan justitsminister Søren Pind til »chlok« (som vi tillader os at vurdere nok var et chok) til et rådsmøde i sidste uge, da han læste bt.dk.

Det sker i dag

Tja. Ikke så meget, faktisk. Der er efterårsferie og ikke nogen samråd eller andre programsatte politiske møder af betydning. Men mon ikke der nok skal dukke noget op i løbet af dagen?