Interview med Pia Kjærsgaard vækker undren: »Jeg er dybt forundret og noget chokeret«

Dagens overblik: Venstre-ordfører og SF-formand undrer sig over Pia Kjærsgaard-udtalelse. Nato-kampfly fra flere lande kan komme til at træne langs Vestkysten. Og Joachim B. Olsen kalder analyse »noget frygteligt sludder«. Få hele dit politiske overblik her.

Foto: Thomas Lekfeldt.
Læs mere
Fold sammen

Godmorgen og velkommen til ugens sidste omgang politisk morgenpost med alt det, du skal vide om dansk politik i dag.

Vi begynder dagens gennemgang i Berlingske, hvor Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, kommer med en opsang til sine kollegaer på Christiansborg:

Ifølge Pia Kjærsgaard er det nemlig en »parlamentarisk uskik«, når folketingsmedlemmer bryder partilinjen eller bliver fritstillet af deres gruppeledelse i enkelte afstemninger.

»Det er en del af pakken, når man stiller op for et politisk parti, at man tilslutter sig partiets synspunkter,« mener Folketingets formand.

Derfor bør partigrupperne i hendes øjne stå sammen.

»Det synes jeg faktisk, man er forpligtet til over for sig selv, over for ens kolleger og det parlamentariske system, som jo er vælgerne og folkestyret,« siger Pia Kjærsgaard til avisen.

Flere partier – herunder Venstre og de Konservative – har ellers i mange år haft tradition for, at de indimellem fritstiller folketingsmedlemmer i såkaldt etiske spørgsmål. Og det seneste folketingsår har også budt på flere eksempler på fritstillede politikere eller partilinjebrud.

Interviewet med Kjærsgaard vækker da også undren i netop Venstre. Finansordfører Jacob Jensen skriver således på Facebook:

»Jeg er dybt forundret og noget chokeret over at høre Folketingets formand udtale sig sådan. Som folketingsmedlem er man pr definition kun forpligtet til at stemme efter sin overbevisning, jf Grundloven. En grundlov som Folketingets formand vel om nogen burde forsvare.«

SF-formand Pia Olsen Dyhr er også forundret. Som hun skriver på Twitter:

I interviewet med Berlingske forklarer Kjærsgaard, at hun udmærket kender Grundlovens ordlyd om, at folketingsmedlemmer alene er bundet af deres egen overbevisning. Men »folkestyret består altså af politiske partier«, siger hun og ønsker derfor en generel debat om emnet.

»Vælgerne skal vide, hvad man kan regne med. Og det kan man jo så ikke. Hvad står partiet for? Det er det vigtige for mig,« siger hun.

Du kan læse hele historien hos Berlingske her.

Og så skal vi ellers videre til dagens andre historier.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

You can be my wingman any time

Vi springer til Jyllands-Posten som på sin forside skriver, at Nato-kampfly fra flere lande kan komme til at træne langs Vestkysten.

En amerikansk forsvarsvirksomhed offentliggør således nu fremskredne planer om at etablere et centralt trænings- og kommandocenter i Danmark for samtlige nordeuropæiske F-35-kampfly, skriver avisen.

Ifølge direktør Mike Knowles fra den amerikanske forsvarsvirksomhed Cubic Defence Systems, der i samarbejde med det amerikanske Forsvarsministerium står for udviklingen af træningsprogrammerne til F-35-kampflyet, vil projektet skabe både nye arbejdspladser og økonomisk vækst i Danmark.

»Danmark har en helt unik placering i forhold til de andre lande. Flyene kan flyve fra deres egne baser og mødes i bl.a. dansk luftrum over Nordsøen,« siger Mike Knowles.

Selve programmet, som de danske fly skal træne efter, hedder ACMI og blev i sin tid bl.a. udviklet til det amerikanske træningsakademi Topgun, skriver Jyllands-Posten.

Avisen har over flere omgange skrevet om de store støjgener fra Danmarks nye F-35-kampfly, og Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm, er da også skeptisk ved tanken.

»Jeg har ærlig talt svært ved at tro på, at det ikke kommer til at genere borgerne langs vestkysten af Danmark, når vi pludselig skal have hele Nordeuropas F-35-kapacitet hængende over dansk farvand. Derfor vil jeg have regeringens svar på, hvad den har tænkt sig at gøre for at skærme danskerne mod den larm, det kommer til at forårsage,« siger hun.

I en mail til Jyllands-Posten skriver Forsvarsministeriet, at regeringen er positiv over for planerne, men at den endnu ikke har besluttet sig for, om den vil sige ja til projektet.

Du kan læse nyheden hos her. Og en længere baggrund her (kræver abonnement).

Her er tre nyheder i kort form, du også skal have med i dag

1: Trods positive udenlandske erfaringer med konfliktmægling har forskerne bag en ny dansk undersøgelse ikke kunnet påvise nogen effekt for ofrene ved mødet mellem offer og gerningsmand. Det skriver Information.

Alligevel er danske politikere positive over for konfliktmægling, men åbne over for at justere på modellen, skriver avisen.

Socialdemokratiets forhenværende justitsminister Morten Bødskov siger blandt andet:

»Konfliktrådet skal spille en rolle, men ikke ses som et alternativ til straf. Vi mener ikke, at der er nogen grund til at sætte spørgsmålstegn ved, om konfliktmægling har nogen effekt, for det har det. Det har det i særlig grad for ofrene.«

Hele historien hos Information her.

2: Børn fra udsatte bolig områder risikerer at skulle gå 0. klasse om, hvis ikke de kan tale ordentligt dansk.

Det bekymrer både Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen, skriver Politiken i dag.

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal mener, at aftalen er udtryk for »symbolpolitik af værste skuffe«:

»Det er en katastrofe. Det er så udansk og så uetisk, som noget kan være. Vi straffer børnene, fordi vi ikke har sørget for, at forældrene er kommet i arbejde, og fordi forældrene ikke har lært at tale dansk. Vi straffer, fordi vi ikke har sørget for, at børnene er kommet i daginstitutioner fra de var små«, han.

Læs den historie – og et svar fra Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen – hos Politiken her.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

3: Berlingske har for nyligt beskrevet, hvordan et blåt flertal på Christiansborg er åbne for et opgør med arveafgiften, når forhandlingerne om finansloven går i gang til efteråret,

Men bliver det opgør til virkelighed, har Folketingets blå partier kanaliseret enorme skattelettelser over i favnen på de rigeste danskere, lyder advarslen nu fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i dagens Politiken.

En analyse viser således, at de efterladte børn og pårørende, der får del i de største arvebeløb, i forvejen selv har de største formuer.

»Vi ved jo godt, at der er de rigeste, der efterlader sig de største formuer. Men det har overrasket os, hvor almindeligt det er, at deres arvinger også selv har de største formuer«, siger Jonas Schytz Juul, analysechef i Arbejderbevægelsen Erhvervsråd:

»Så hvis man fjerner arveafgiften, forgylder man dem, der har mest i forvejen. Mens analysen også viser, at almindelige lønmodtagere stort set ikke får noget ud af øvelsen«.

Liberal Alliances skatteordfører, Joachim B. Olsen, er ikke imponeret over den udlægning:

»Det er jo noget frygteligt sludder. Der er ikke og har aldrig været en direkte sammenhæng mellem det forhold, at du arver mange penge – og at du så selv har en høj indkomst,« siger han til avisen.

Hele historien finder du hos Politiken her.

Apropos arveafgift: Dagens debat

Professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet Michael Baggesen Klitgaard skriver i Berlingske, at arveafgiften økonomisk set er for lav:

»Arv er et af de mere fornuftige steder at lægge beskatningen, når vi skal finde finansieringen til uddannelse, sundhed, militær og politi. Skat på arv går i mindre grad ud over hensigtsmæssig arbejdsmarkedsadfærd, så rent økonomisk vil den fornuftige løsning være at lette indkomstskatten og hæve skatten på arv. I den økonomiske litteratur peges der således på, at den optimale marginalbeskatning af arv i toppen af indkomstskalaen måske ligger så højt som 50-60 pct.«

»Det økonomiske problem med arveafgiften er altså ikke at den er for høj, men at den er for lav. Højere arveafgift – evt. kombineret med højere bundfradrag – vil ikke mindst hjælpe de politisk hårdt prøvede kassedamer, som Berlingskes lederskribent skubber foran sig i et heroisk forsøg på at begå et økonomisk argument for at fjerne arveafgiften.«

Indlægget er ikke på nettet endnu.

Fik du læst?

Enhedslistens stort anlagte plan med 100 konkrete forslag til, hvad partiet ville gøre, hvis det fik magten, vil koste tusindvis af job og milliarder af kroner for det danske samfund.

Sådan lød konklusionen i et notat fra den borgerlige-liberale tænketank Cepos, der har regnet planen igennem. En konklusion, som yderligere to økonomer bakkede op om.

Historien kunne du læse i Berlingske, hvor Cepos’ cheføkonom og vicedirektør, Mads Lundby Hansen, sagde:

»Enhedslisten regner bevidst forkert, og planen er mest af alt sambasocialistisk ønsketænkning.«

En lille detalje i den forbindelse: Da Politiken skrev om planen for et par uger siden, spurgte avisen Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, hvorfor partiet ikke lagde hele planen frem og lod f.eks. Finansministeriet regne den igennem. Til det svarede hun:

»Det kunne man sagtens gøre. Jeg vil da også tro, at der er nogle folk fra Cepos eller andre partier, der får lyst til det. Det skal de være så hjertelig velkommen til«.

Da Enhedslistens erhvervsordfører, Pelle Dragsted, i går delte Berlingskes historie på Facebook skrev han:

»Berlingske har af alle valgt den liberalistiske tænketank Cepos til at vurdere holdbarheden i Enhedslistens store debat-udspil: 100 dage med Enhedslisten, som vi lancerede for to uger siden. Det er jo næsten lidt komisk.«

Du kan læse historien hos Berlingske her. Og se hele opslaget fra Pelle Dragsted herunder:

Der sker i dag

Ikke så meget.

Ha' en god weekend – og vi læses forhåbentligt ved i næste uge, når morgenposten vender tilbage.