I et lukket rum pønsede regeringen på at skære dybt i dagpengene: »Uærligt og usmageligt«

Dagens overblik: Hemmeligholdte notater afslører, at regeringen i efteråret havde planer om at skære mærkbart i nyuddannedes dagpenge. Det kommende folketingsvalg risikerer at blive ramt af cyberangreb, lyder en ny advarsel. Og så skal en tidligere top-erhvervsleder nu kradse penge ind for Liberal Alliance. Hele dit politiske overblik her.

I efteråret planlagde regeringen at skære i dagpengene til nyuddannede. Fremover skulle et nyuddannet a-kassemedlem uden børn have 7.182 kroner om måneden i stedet for 13.158 kroner som i dag. Planerne blev dog droppet – hverken Dansk Folkeparti eller Socialdemokratiet bakkede op. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Godmorgen og velkommen til ugens første morgenpost.

Det kan godt være, det er mandag, men solen skinner, og vi har traditionen tro samlet alt, du skal vide om dansk politik i dag. Lad os komme i gang med dagens politiske overflyvning.

Vi begynder i Jyllands-Posten, der har fået fingre i »hemmeligholdte notater« fra regeringen, som avisen skriver.

Notaterne viser, at regeringen tilbage i november planlagde at skære dybt i dagpengene til nyuddannede – den såkaldte dimittendsats – og at forslaget var på bordet under forhandlinger med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

I dag får en nyuddannet uden børn, der er medlem af en a-kasse, 13.158 kroner om måneden i dagpenge. Det beløb ville regeringen sænke til 7.182 kroner, skriver Jyllands-Posten. Det er godt 1.000 kroner mere end SU-satsen.

Regeringen pønsede også på at sænke dagpengesatsen for nyuddannede a-kassemedlemmer med børn fra 15.090 kroner til 14.154 kroner om måneden.

Ifølge Jyllands-Posten fremgår det af notatet, at regeringen ser det som et stort problem, at nyuddannede kan opleve »en betydelig ydelsesfremgang ved overgangen fra SU til dagpenge«.

DR skrev i øvrigt allerede i november historien om regeringens planer om at skære i dimittenddagpengene på baggrund af notater fra forhandlingerne.

Dagpengeområdet er forligsbelagt, og da både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti afviste at ændre reglerne, blev planerne ikke til noget.

Debatten blev genoplivet, da økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) i begyndelsen af maj – bevæbnet med nye tal – var ude med budskabet om, at nyuddannede fylder for meget i dagpengesystemet.

»Når man er færdig med sin uddannelse, kan man gå og hygge sig lidt på dagpenge, indtil man har lyst til at få et job,« lød det fra ministeren i Berlingske, og få dage senere satte Liberal Alliances finansordfører, Joachim B. Olsen, yderligere tryk på:

Han foreslog helt at fjerne dimittendsatsen.

Men regeringen havde altså allerede på det tidspunkt i efteråret forsøgt at skære i nyuddannedes dagpenge.

Det møder kritik fra flere a-kasser.

Administrerende direktør Michael Valentin fra Akademikernes A-kasse siger eksempelvis til Jyllands-Posten:

»Der bliver lavet rigtig meget dårlig politik som konsekvens af, at man sidder og laver aftaler i lukkede rum, hvor man ikke får inddraget dem, der ved noget om emnet, i processen.«

Formand for FOA Mona Striib er heller ikke begejstret:

»Dagpenge er et følsomt område. Når regeringen forsøger at få klemt ændringer igennem i lukkede rum, er det både uærligt og usmageligt. Det svækker tilliden til regeringen,« siger hun.

Det er ikke lykkedes avisen at få en kommentar fra Simon Emil Ammitzbøll-Bille eller finansminister Kristian Jensen (V), men beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) forsikrer i et skriftligt svar, at regeringen i dag »ikke har planer om at ændre« dagpengereglerne.

SFs uddannelsesordfører, Jacob Mark, er ligesom a-kasserne ikke begejstret for de nu skrinlagte planer:

Læs historien hos Jyllands-Posten her og en længere baggrund her, hvor avisen forsøger sig med en omgang spekulation i, om der har været en nøje tilrettelagt »liberal storm mod dimittenddagpenge«, som det formuleres.

»Det er en trussel, vi forbereder os på«

Vi lægger Jyllands-Posten til side og griber i stedet fat i Politiken, der har bekymrende nyt på forsiden.

Avisen skriver således, at det kommende folketingsvalg, der skal afholdes senest 17. juni 2019, kan blive mål for cyberangreb.

Faren for, at Danmark bliver ramt af omfattende cyberangreb, vokser, vurderer chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, og folketingsvalget er et oplagt mål.

Han peger på den amerikanske præsidentvalgkamp som det seneste eksempel på, at Rusland med »en massiv hack og læk-kampagne« formåede at få indflydelse på valget.

»Det er en trussel, vi forbereder os på at imødegå i Danmark, i takt med vi nærmer os et folketingsvalg. Vores vurderinger er grundlaget for en bred dialog – også med partierne og Folketingets medlemmer – om truslen. Det er et tema, som regeringen ser med stor alvor på,« siger Lars Findsen til Politiken:

FE-chefen frygter, at der kommer læk om enkelte politikere, ligesom han er bekymret for generelle påvirkningskampagner, der forsøger at sprede løgne under valgkampen.

For at imødegå truslen har FE derfor afholdt møder med politikere og chefredaktører på landets nyhedsmedier, for pressen spiller ifølge Lars Findsen »en afgørende rolle«.

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), er glad for, at FE tager truslen alvorligt, og hun melder om flere bekymrede politikere.

»Vi tager cybertruslen meget alvorligt, og vi vil igangsætte flere initiativer op til valget for at nedbringe den uro, jeg kan mærke, der er i Folketinget lige nu. Desværre kan jeg ikke sige så meget om, hvad de initiativer går ud på. En stor del af sikkerheden ligger i, at andre ikke ved, hvad der sker,« siger Pia Kjærsgaard til avisen.

Senere i dag offentliggør FE sin nye cybertrusselsvurdering.

Læs historien i Politiken her.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Et magisk tal

Liberal Alliance har fundet en ny pengejæger, der skal stå i spidsen for partiets erhvervsklub, Selskab for Liberale Visioner. Det bliver erhvervsmanden Lars Kolind, der har haft adskillige topstillinger i erhvervslivet – blandt andet som finansdirektør i Radiometer og bestyrelsesformand i Grundfos.

Den nyhed kan du læse i Børsen i dag.

Virksomheder og privatpersoner kan i dag betale 19.875 kroner til erhvervsklubben og dermed få adgang til et års arrangementer med Liberal Alliances toppolitikere.

»Dialogen mellem erhvervsfolk og folketingspolitikere er enormt vigtig. Den dialog vil jeg gerne være med til at facilitere, for det er der mange, der kan få glæde af. Og når nu LA ovenikøbet er i regering, kan man få ekstra meget glæde af det,« siger Lars Kolind til Børsen.

Han lægger ikke skjul på, at formålet med klubben også er at samle penge ind til LAs valgkamp, og erhvervsmanden siger, at han håber på, at Selskab for Liberale Visioner kan aflevere »en stor check til partiet«.

Med prisen på 19.875 kroner ligger erhvervsklubbens kontingent lige under grænsen på 20.000 kroner for, hvornår partier skal offentliggøre navnene på dem, der giver støtte.

»Det er det magiske tal,« siger Lars Kolind til avisen.

Liberal Alliances landsformand, Leif Mikkelsen, siger også, at der ikke er nogen grund til at skjule, at »der er en kamp om penge«, og han håber, at Lars Kolind kan tiltrække flere pengestærke donorer.

Enhedslistens demokratiordfører, Pelle Dragsted, mener til gengæld, at der er tale om et demokratisk problem.

»Det her med at man kan købe sig til særlig adgang til en minister, er et kæmpe problem. Den går ikke i et demokrati. Det må være sådan, at alle borgere har lige adgang til ministrene,« siger han til avisen.

Hele historien hos Børsen her.

Tre korte

1. SF-nestoren Aage Frandsen skriver i sin nye bog, »Folkesocialisten«, at han ikke kunne genkende sit eget parti, da Villy Søvndal (SF) var formand, og SF for første gang gik i regering.

Det skriver BT i en artikel med den stille og rolige overskrift: »Villy Søvndal slagtes i ny bog – SF-ikon sendte desperate breve til hjemmeadressen«.

Aage Frandsen skriver i bogen:

»Det var med stigende bekymring, at jeg fra 2008 kunne iagttage SFs udvikling. Det var svært at genkende mit parti – det var, som om kampen for at få del i regeringsmagten overskyggede det politiske indhold og dermed også, hvad magten skulle bruges til.«

Ifølge BT begyndte Aage Frandsen kort efter valget at sende breve til Søvndal, hvori han advarede mod partiets udvikling. I et af sine sidste breve skrev han, at »situationen er meget alvorlig«.

Avisen har ikke fået fat i hverken Villy Søvndal eller Aage Frandsen, men du kan læse, hvad SF-nestoren skriver i sin bog her.

2. I sidste uge besluttede regeringen, at en del af De Økonomiske Råds Sekretariat (DØRS) skal blive i København og dermed ikke skal flytte til Horsens.

Som et led i udflytningen af statslige arbejdspladser lagde regeringen ellers op til, at hele DØRS, der fungerer som en uafhængig økonomisk vagthund, skal flytte vestpå, og den beslutning har mødt massiv kritik. DØRS har blandt andet skrevet et brev til Folketingets Finansudvalg og advaret om, at sekretariatet vil blive alvorligt svækket af udflytningen.

Nu skal »cirka fem« årsværk blive i hovedstaden, mens resten af DØRS rykker til Horsens. Og det hjælper ikke særligt meget, siger overvismand Michael Svarer til Politiken:

»Vi har ikke armene hævet over hovedet. Regeringens beslutning gør, at vi måske kan fastholde nogle nøglemedarbejdere lidt længere, men den ændrer ikke ved det grundlæggende problem.«

Blot tre af i alt 37 ansatte overvejer seriøst at flytte med til Horsens, og seks ud af 24 fuldtidsansatte økonomer har allerede sagt op, skriver avisen.

3. Blot 24 procent af svenskerne mener, at det går godt med integrationen i Sverige. Danskerne ser til gengæld mere positivt på emnet – herhjemme mener 50 procent, at integrationen er en succes.

Det viser en undersøgelse, det såkaldte Eurobarometer for EU-Kommissionen, der har i alt 28.000 respondenter fra de 28 EU-lande, som Berlingske skriver om i dag.

Resultatet får udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til at konstatere, at »Sverige har tabt den her kamp«.

Artiklen er ikke på nettet endnu, men kan læses på side 4 i dagens Berlingske.

Det sker i dag

09.00: Forsvarets Efterretningstjeneste offentliggør trusselsvurdering
Den seneste trusselsvurdering på IT-området i Danmark offentliggøres mandag formiddag af Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Løkke rejser til Kosovo, Østrig og Slovakiet
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) besøger Kosovo, Østrig og Slovakiet 14. og 15. maj. I Kosovo mødes statsministeren i dag med de danske tropper, der indgår i NATOs mission KFOR. Om aftenen rejser han til  Østrig for at deltage i R20-klimakonferencen. Konferencen indledes med en middag mandag aften, hvor forbundskansler Sebastian Kurz er vært. Tirsdag deltager statsministeren i et panel om konkrete løsninger, der kan bidrage til at indfri klima- og verdensmålene. Efterfølgende holdes et frokostmøde med forbundskansler Sebastian Kurz. Efter mødet rejser Løkke til Bratislava, hvor han mødes med Slovakiets nyvalgte premierminister, Peter Pellegrini.

Ellers er der ikke det store på det officielle program. Hav en god mandag.