»I Dansk Folkeparti overvejes et dramatisk træk, der kan forandre dansk politik«

Dagens overblik: Kristian Thulesen Dahl kan »forandre magtforholdene« i dansk politik. Liberal Alliance skyder gang i en ny debat om dagpengeperioden. Og så er Anders Samuelsen ærgerlig over beslutning fra Donald Trump. Hele dit politiske overblik her.

Foto: Mads Claus Rasmussen

Godmorgen og velkommen til den politiske morgenpost, der samler alt det, du skal vide om dansk politik i dag.

Inden vi skal til historien bag dagens overskrift, skal vi et smut forbi Jyllands-Posten.

Avisen skriver på baggrund af nye beregninger fra Finansministeriet, at der mangler penge i den offentlige økonomi i 2021 til at dække et stigende pres på velfærden, blandt andet fordi der bliver flere ældre herhjemme.

Og det udfordrer Dansk Folkeparti, som flere gange har forsikret, at partiet ikke ville indgå i en skattereform, medmindre der var sikret penge til at dække udgifterne til velfærd i de kommende år.

Men efter skatteaftalen fra den 6. februar i år vil der i 2021 mangle 1,5 milliarder kroner til at dække det såkaldte demografiske træk, viser beregningerne fra Finansministeriet. Det skyldes blandt andet, at en række politiske aftaler har gjort indhug i det økonomiske råderum.

I forbindelse med netop den aftale skrev DF-formand Kristian Thulesen Dahl ellers således på Twitter:

Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, er ikke begejstret for udsigten til færre penge til de ældre:

»Man har snydt pensionisterne i forbindelse med den skatteaftale,« siger han til avisen.

I Jyllands-Posten erkender Thulesen Dahl, at der er en udfordring, men forklarer også, at »den sætter vi os for at løse«.

Det har været helt afgørende for Dansk Folkeparti, at der er råd til velfærd. Nu viser nye tal fra Finansministeriet, at der i 2021 ikke er rum i dansk økonomi til at dække stigende udgifter som følge af flere ældre. Har du lovet for meget?, spørger avisen.

»Svaret er nej. Vi holder fast i, at der skal være plads til det glædelige faktum, at der kommer flere ældre i vores samfund i de kommende år,« siger Thulesen Dahl.

I avisen foreslår Thulesen Dahl, at man for eksempel udskyder tidspunktet, hvor der skal være balance på de offentlige budgetter. Finansminister Kristian Jensen (V) vil ikke afvise at øge gældsætningen, men foretrækker offentlig lavvækst og effektiviseringer, siger han.

Du kan læse nyheden hos Jyllands-Posten her. Her finder du også en længere baggrund (kræver abonnement).

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Et historisk træk

Vi forlader Jyllands-Posten, men bliver ved Dansk Folkeparti og går til historien bag dagens overskrift på den politiske morgenpost.

I Børsen kan du således i dag læse om sonderinger i toppen af Dansk Folkeparti.

»I Dansk Folkeparti overvejes et dramatisk træk, der kan forandre dansk politik,« skriver Børsens politiske kommentator, Helle Ib, i en analyse.

I avisen ser hun nærmere på de overvejelser, der er i Thulesen Dahls parti, hvis Mette Frederiksen og rød blok vinder det folketingsvalg, der skal afholdes senest om godt et år.

»Især udlændingepolitikken er under pres. Frederiksen kæmper for at gøre de borgerliges advarsler om udsigt til indrømmelser og slaphed til skamme. Det er her, i denne proces, Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl har en nøgle. Afhængigt af øjnene, der ser, kan den skabe opstandelse eller låse op for fastlåste fronter: Thulesen Dahl kan stille i udsigt, at DF ikke vil vælte Mette Frederiksen, så længe en ny S-ledet regering holder sig på udlændingepolitikkens smalle stramme sti,« skriver Ib og fortsætter:

»Gør han det, vil det være et historisk træk, som afgørende kan forandre magtforholdene. Yderpartierne vil blive afpelsede - de har jo ikke noget at true med. Og et rystet Venstre, nok med Kristian Jensen hurtigt i front efter valget, kan måske lige så godt søge samarbejde frem for perspektivløs visnepolitik.«

Der er dog stadig langt fra tanke til handling, som Helle Ib også noterer sig:

»Ovenstående er indtil videre et scenarium, som er blevet drøftet over længere tid i en række partier. Også i DF, hvor det dog endnu er uklart, hvordan Thulesen Dahl vil spille sine kort efter valget. En del ubekendte, bl.a. om der i det daglige kan dannes et S-SF-DF-flertal, kan spille ind.«

Du finder hele analysen i Børsen her (kræver abonnement).

Og så skal vi ellers videre til dagens andre nyheder.

Skuldrene sad i meget forskellig højde

Fagbevægelsen opnåede markante lønstigninger ved at stå historisk samlet i de netop overståede overenskomstforhandlinger.

Men solidariteten rakte ikke langt i forhold til lavtlønsgrupper og kvindefag, skriver Information i dag. Overenskomsten forøger nemlig løngabet mellem højt- og lavtlønnede, viser beregninger foretaget af den borgerlige tænketank Cepos, som avisen er dykket ned i.

Af beregningerne fremgår det, at en pædagogmedhjælper eksempelvis får 25.001 kroner mere i lønningsposen om året, og at en social- og sundhedshjælper får 31.758 kroner ekstra som følge af overenskomstfornyelsen. Mens kommunalt ansatte jurister og økonomer vil få 45.391 kroner mere at gøre godt med om året og en overlæge 86.628 kroner.

Dennis Kristensen, afgående formand for FOA, der organiserer lavtlønsgrupper i den offentlige sektor som for eksempel social-og sundhedshjælpere og dagplejere, er ikke imponeret, som han forklarer til Information med et malerisk citat:

»Det var skulder mod skulder, men skuldrene sad i meget forskellig højde. De lavtlønnedes skuldre nåede kun til de højtlønnedes hofter. Og overenskomstfornyelsen cementerer det uretfærdige løngab, der er mellem kvinde- og mandefag og mellem lavtlønnede og højtlønnede.«

Du kan læse hele historien hos Information her.

Den formentlig længste dagpengeperiode i verden

To år efter den seneste reform af dagpengene skyder Liberal Alliance gang i en ny debat om både dagpengeperioden og den særlige dimittendsats til unge nyuddannede. Det sker i dagens Berlingske.

Regeringspartiet ønsker helt at fjerne dimittendsatsen, som nyuddannede kan få efter endt uddannelse, hvis de melder sig ind i en A-kasse, mens de studerer. Desuden er LA åben for at diskutere, om man kunne skære et halvt år af den maksimale dagpengeperiode, der i 2010 blev sat ned fra fire til to år, forklarer finansordfører Joachim B. Olsen (LA) til avisen.

»Dagpengeperioden er bestemt en diskussion værd. To år er lang tid og formentlig den længste dagpengeperiode i verden. Et halvt år mindre på dagpenge ville ikke gøre noget. Langt hovedparten af de ledige på dagpenge har alligevel fundet job efter maksimalt et år, så er de ude igen. Og halvandet års dagpengeperiode ville øge beskæftigelsen med 10.000 personer,« mener Joachim B. Olsen.

Udspillet fra Joachim B. Olsen kommer efter LA-minister Simon Emil Ammitzbøll-Bille i sidste uge præsenterede en analyse, som viser, at de unge i dag fylder markant mere i dagpengesystemet end tidligere.

Læs hele historien plus reaktioner hos Berlingske her.

Her er fire historier i kort form, du også skal have med i dag

1: Regeringen blev tirsdag sammen med blandt andre Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti enige om den økonomiske ramme for det såkaldte ghettoudspil. Med økonomien på plads kan resten af puslespillet i den kommende periode komme på plads.

En af de brikker er Jyllands-Posten kommet i besiddelse af.

I Beskæftigelsesministeriet ligger der således ifølge avisen nu et udkast til en aftale klar, som vil betyde, at personer på kontanthjælp og integrationsydelse helt forbydes at flytte ind i boligområder, der har været på regeringens ghettoliste fire år i træk.

Målet er at nedbringe antallet af ledige i de »hårde ghettoer« og i stedet få flere personer i job til at flytte ind.

Paradoksalt nok har regeringen selv tidligere advaret mod netop sådan et indflytningsforbud, bemærker Jyllands-Posten i en historie, som du kan læse i sin helhed her.

2: Finanstilsynets rapport om hvidvask i Danske Bank, der kom i sidste uge, bliver nu mødt med hård kritik fra overraskende kant.

I en udtalelse til Berlingske siger Danske Banks egen whistleblower, der i 2013 og 2014 advarede banken om hvidvask, at tilsynets rapport har »væsentlige mangler og misforhold.«

Han oplyser desuden, at han aldrig selv er blevet kontaktet af det danske tilsyn. Dét på trods af, at en stor del af tilsynets rapport handler om netop hans advarsler til bankledelsen, og at tilsynet undervejs i undersøgelsen har kontaktet andre, centrale folk i banken.

Mere hos Berlingske her.

3: Der skal være mindre administrativt bøvl for landets virksomheder, når de henter arbejdskraft fra lande uden for EU.

Det mener udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der er gået i gang med at finkæmme landets erhvervsordninger i forhold til udenlandsk arbejdskraft, skriver Børsen.

Ifølge ministeren er det bl.a. kravet om, at lønudbetalingen skal ske til en dansk bankkonto, som der bliver kigget på.

»Det er uden tvivl en af de ting, der generer mange virksomheder,« forklarer hun til avisen.

Socialdemokraterne erklærer sig klar til at forhandle. Og historien kan læses her.

4: Lejer du også privaten ud via Airbnb, er der al mulig grund til at få styr på skatten.

Regeringen og en række forligspartier er nemlig ifølge Politiken tæt på at lande en aftale, der på samme tid skærper den kommunale skattekontrol og indfører et nyt, fælles fradrag for alle de boligtyper, der bliver lejet ud via den verdensomspændende udlejningsportal.

Med aftalen kan alle Airbnb-værter i fremtiden højst tjene 28.000 kroner skattefrit om året, og det gælder, uanset om det er en lejebolig, en ejerbolig eller en andelsbolig, der bliver lejet ud. Alle indtægter derover skal indberettes til Skat.

Historien er ikke på nettet endnu, men kan findes på side seks i den trykte udgave af Politiken.

Dagens citat

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) er ærgerlig over, at Donald Trump og USA ikke længere vil være en del af atomaftalen med Iran. Men Danmark fortsætter sammen med EU med at bakke op om aftalen, sagde han kort efter meldingen fra Det Hvide Hus i går.

»Dagens melding fra USA ændrer ikke på, at vi fra dansk side og europæisk side fortsat bakker op om atomaftalen. Derfor beklager jeg den amerikanske beslutning,« forklarede Samuelsen i en skriftlig kommentar.

Mere hos DR her.

Dagens citat II

Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, mener, at det er dybt problematisk, at SAS – ifølge Espersen – lader sig presse af Kina, der gør Taiwan til en provins i Kina frem for at være en selvstændig del af landet.

»Kina er et kommunistisk diktatur, der bruger bøllemetoder til at presse lande til noget. Det er forargeligt, at man lader sig påvirke af Kinas pres,« siger Søren Espersen, der også er formand for Det Udenrigspolitiske Nævn, til Børsen.

Det sker i dag

I dag fejrer europæiske lande mærkedagen for EU. Datoen for Europadagen er valgt, fordi der 9. maj 1950 med Schuman-erklæringen blev taget det indledende skridt til at skabe Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, som var optakten til det, vi i dag kender som EU.

Statsministeren afholder i den forbindelse tale ved et arrangement af Tænketanken EUROPA. Her vil Lars Løkke Rasmussen (V) give sit syn på Danmarks placering i EU-samarbejdet. Derefter vil der være debat mellem blandt andre statsministeren, prorektor på Københavns Universitet, Lykke Friis, og CEO i A.P. Møller-Mærsk, Søren Skou. Arrangement finder sted hos Dansk Metal i København.

09:15 Doorstep i Boligministeriet om udsatte boligområder
Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) inviterer til et doorstep om initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund - den såkaldte ghettoplan.

10:00 Europaudvalgsmøde
Folketingets Europaudvalg mødes i dag på Christiansborg. Mødet omhandler blandt andet de kommende rådsmøder for landbrug og fiskeri og et møde for almindelige anliggender med fokus på Brexit, Storbritanniens udmeldelse af EU.

11:30 Åbent samråd om Teknologirådets 14 forslag til arbejdsmiljøet
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er kaldt i samråd om Teknologirådets 14 forslag til, hvordan arbejdsmiljøet kan sikre flere gode år på arbejdsmarkedet. Ministeren skal blandt andet redegøre for de positive og negative konsekvenser ved hvert forslag, samt hvilke initiativer der igangsættes.

13:00 Møde i salen med ministrenes spørgetid