I dag skal Folketinget beslutte, om Naser Khader er dansker

Dagens overblik: I maj sidste år sendte Søren Pind en fortrolig mail, der nu modsiger regeringen, »Danmark kan ikke være varmestue for det halve Somalia«, og så skal Folketinget i dag tage stilling til, om to folketingsmedlemmer og mere end halvdelen af Brøndby Strand er danskere. Få dit politiske overblik her.

Foto: Thomas Lekfeldt.
Læs mere
Fold sammen

I sne og slud skal morgenposten ud.

Så velkommen til torsdagens politiske morgenpost, hvor du som altid får overblikket over det væsentligste og skæveste i dansk politik.

Vi begynder dagens gennemgang med et spørgsmål:

Er Naser Khader dansker?

Det spørgsmål rejser Information i dag, fordi Folketinget i dag klokken 10 skal tage stilling til, om folketingsmedlemmerne Naser Khader (K) og Yildiz Akdogan (S) samt mere end halvdelen af borgerne i Brøndby Strand er danskere.

Årsagen er, at VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti tirsdag fremsatte et fælles forslag til vedtagelse i Folketinget:

»Folketinget konstaterer med bekymring, at der i dag er områder i Danmark, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande er over 50 pct. Det er Folketingets opfattelse, at danskere ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark,« står der.

Det er altså ordet »danskere« om indvandrere og efterkommere, som kan være danske statsborgere ligesom Naser Khader og Yildiz Akdogan, som Folketinget skal tage stilling til rent faktisk er danskere.

De Radikales leder, Morten Østergaard, gav forslaget følgende kommentar på Twitter:

»Hvad tænker I dog på? Dansk Folkeparti, Konservative, Venstre, Liberal Alliance mener, at efterkommere ikke kan tælles med som danskere.«

Baggrunden for forslaget er et spørgsmål fra DFs udlændingeordfører, Martin Henriksen, til udlændingeminister Inger Støjberg (V) om, hvad hun ville gøre ved, at »danskerne« nu er kommet i mindretal i postnummer 2660 Brøndby Strand.

Som konservativ ordfører deltog Naser Khader i debatten i Folketinget om forslaget og sagde bl.a., at »dét, at man har et pas og papir på, at man er dansker, er ikke i alle tilfælde ensbetydende med, at man selv definerer sig som dansker«.

Du kan læse historien i Information her( kræver abonnement).

Fortrolig Pind-mail afslører hemmelig aftale om krigsundersøgelse

Videre til Politiken, der har en historie om, at regeringen har set stort på en garanti til Alternativet i aftalen om en krigsredegørelse.

I maj måned sidste år blev Venstre-regeringen enig med K, LA, DF og højst overraskende Alternativet om at indlede en historisk krigsundersøgelse af Danmarks krige siden 1998. Det skulle være en form for erstatning for, at V-regeringen som en af sine første gerninger havde lukket Irak- og Afghanistankommissionen til store protester fra de røde partier, herunder Alternativet.

For at gå med i aftalen ville Alternativet sikre sig, at alle partier var enige om det forskerteam, der skulle lave undersøgelsen. Men i oktober sidste år trådte Alternativet så ud af aftalen, fordi regeringen ifølge ordfører René Gade havde brudt den vetoret, som partiet havde fået i forhold til at vælge forskere til undersøgelsen.

Daværende udenrigsminister Kristian Jensen (V) afviste, at Alternativet havde vetoret. Siden har René Gade flere gange klaget over behandlingen, og nu har han videregivet en fortrolig mail til Politiken, der modsiger Kristian Jensen.

Aftalen blev oprindeligt vedtaget i Justitsministeriet under daværende justitsminister Søren Pind (V), og allerede i forhandlingerne op til aftalen bekymrede det Gade, om partiet ville kunne få indflydelse på de valgte forskere.

»Med os som indtil videre eneste ikkeborgerlige parti forudser jeg uenighed om udvælgelsen«, skrev René Gade i den fortrolige mailudveksling til Søren Pind, der svarede:

»Der skal være enighed blandt dem, som er med, herunder dig, om den konkrete udpegning. Så ingen grund t (til, red.) bekymring«, lød det fra Søren Pind.

Mailen - som Søren Pind skriver til Politiken, at han står ved - viser ifølge René Gade, at Alternativet havde vetoret.

Kristian Jensen vil ikke lade sig interviewe om sagen, men skriver via sin spindoktor:

»René Gade giver en misvisende fremstilling af forløbet. Alle fem partier - også Alternativet og René Gade - var enige om, at de to forskere var dygtige og velkvalificerede til opgaven.«

Du kan læse den historie her.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Har Danmark indgået en hemmelig med Somalia?

De danske myndigheder har tilsyneladende været i langt tættere forhandlinger med Somalia om tvangshjemsendelse af afviste asylansøgere, end offentligheden, rådgivende organisationer og dele af Folketinget er blevet oplyst om. Det skriver Berlingske i dag, der er kommet i besiddelse af to hidtil mørklagte politinotater.

Notaterne peger på, at regeringen i al hemmelighed har indgået en aftale med de somaliske myndigheder om tvangshjemsendelser af somaliere.

Udlændingeministeriet har lukket helt i omkring sagen, men fra medierne er det kendt, at i hvert fald seks somaliere er blevet tvangshjemsendt. Men præmisserne for de hjemsendelder er endnu ukendt.

Avisen har lagt de nye notater frem for en række kilder, der alle mener, at regeringen nu må lægge aftale frem for offentligheden.

»Vi ved, at der er indgået en aftale mellem Danmark og Somalia. Spørgsmålet er, hvad den aftale baserer sig på. Det siger sig selv, at du ikke kan indgå en aftale med en somalisk regering, uden at du giver dem noget til gengæld. Det lugter langt væk,« siger formand for Somalisk Forening i København, Abdisame Douale.

Også flere jurister, organisationer og partier i Folketinget kræver aftalen frem i lyset, mens Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, siger, man skal respektere, når et land ikke ønsker oplysninger om forhandlinger ud i offentligheden.

»Det synes jeg, at man skal respektere. Det vigtigste er, at vi får de afviste somaliere sendt hjem. Danmark kan ikke være varmestue for det halve Somalia,« siger han.

Du kan læse den historie her.

Økonomer advarer mod regeringens forslag om grundskyld

Vi bliver i Berlingske, der har snakket med de fire seneste overvismænd, der alle advarer mod regeringens forslag om at fastfryse grundskylden i kroner og øre frem til 2021, hvor et nyt boligskattesystem skal træde i kraft.

Grundskylden er den ene af to boligskatter, og har - modsat den anden, ejendomsværdiskatten - kunnet stige med syv procent om året. Det har ført til store stigninger i især hovedstadsområdet og omkring Aarhus, og det har især de Konservative længe kæmpet for at stoppe.

Men forslaget om at fastfryse kommende stigninger i grundskylden er både dyrt, det begunstiger de velhavende og nuværende boligejere på bekostning af de fremtidige og er i det hele taget en skidt måde at bruge statens penge på, lyder det fra de fire økonomer.

»Hvis du arbejder ud fra en dagsorden om at skabe vækst, så er de milliarder, regeringen vil bruge på at sænke grundskylden, meget bedre at bruge på f.eks. at sænke skatten på arbejde eller investere i forskning,« siger økonomiprofessor Michael Svarer fra Aarhus Universitet.

Du kan læse den historie her.

V-borgmestre mod egen regering

I Jylland er der ved at rejse sig et borgmesteropgør mod førnævnte forslag fra regeringen om at fastfryse grundskylden.

I går gik Hernings borgmester, Lars Krarup (V), på Twitter mod sin egen regering på baggrund af tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der viser store forskelle i, hvor stor en stigning i grundskylden boligejere vil skulle betale mindre i forskellige dele af landet. Den sparede skattestigning er markant mindre i Jylland frem for i hovedstadsområdet, viser tallene.

»Sjældent jeg bruger AE som sandhedskilde. Men alligevel. Hvis blot trenden er rigtig, og det tror jeg den er, så dur det her jo ikke!!« skrev han.

I dagens Ekstra Bladet følger flere jyske V-borgmestre op i det, avisen kalder »bolig-oprør mod Løkke«.

Avisen spørger f.eks. Mikael Klitgaard (V), borgmester i Brønderslev, om de boligejere, som kan se frem til en boligskattestigning, fordi deres hus er steget i værdi, bare må æde den:

»Ja, sådan ser jeg på det - nu bor jeg også i Jylland. Når jeg har noget, der bliver mere værd - og man har den idé, at man skal betale skat af fast ejendom og formueskat - så betaler man en procentdel af det, man har. Det vel logisk nok, synes jeg. Jo mere det er værd, jo værre er det. Det er så uheldigt, men sådan er livet,« siger han.

Artiklen er endnu ikke online.

Seks hurtige nyheder, du har brug for at få med

1) Tirsdag fortalte Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), at hun havde afvist Irans ambassadør, fordi han ikke ville give hende hånden. Nu svarer Irans ambassade igen i et interview med Berlingske og forklarer, hvorfor han ikke ville give hånd.

Det kan du læse om her.

2) Afsløringerne om Odense Kommunes ulovlige støtte til Odens Sport & Event på baggrund af en række fortrolige Anker Boye-mails »er ved at udvikle sig til en så alvorlig sag, at den ligger niveauet lige under Farum-sagen«.

Det kan du læse om i Berlingske.

3) Folketingets Ombudsmand er kommet under usædvanlig beskydning fra Dansk Folkeparti, der mener, han politiserer. Det har Berlingske snakket med partiets udlændingeordfører Martin Henriksen om, og det kan du læse her.

4) En uge som frivilligt arbejdende fik økonomiske konsekvenser for Rie Jespersgaard Jensen. Hun blev trukket en uge i dagpenge, selv om a-kassen havde opfordret hende til frivilligt arbejde. De samme »tåbelige« regler gælder for alle ledige, siger a-kasse.

Læs om det her.

5) Truslen for cyberangreb mod Danmark vokser, og en ny type angreb som påvirkning af valg kan være på direkte mod Danmark. Det kan man læse i den årlige rapport fra Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed, og det har Jyllands-Posten skrevet om her.

Det er ikke mange uger siden, at forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) advarede mod, at statsstøttede russiske hackere vil angribe Danmarks hospitaler og elforsyning for at »lamme« Danmark.

6) Fake news-video fupper Dansk Folkeparti. Det skriver Information, efter at partiets gruppeformand, Peter Skaarup, har stillet et spørgsmål til justitsministeren på baggrund af en nyhed, der viste sig ikke at holde vand.

Det kan du læse om her (kræver abonement).

Dagens debat

Finder vi i Politiken, hvor Peter Skærbæk, professor ved Institut for Regnskab og Revision på CBS, har skrevet en interessant  - og lang - kronik om skandalerne i Skat.

Det er ifølge ham »toppen af hierarkiet og McKinsey, der har ansvaret for skandalen i Skat«.

»Det er ikke bare lille Sven, der har ansvaret for tyveriet af skattemilliarderne. Embedsmænd og McKinsey har lagt grunden med massive besparelser og omstruktureringer,« skriver han.

Læs kronikken her.

Det sker i dag

09:00 Folketingets Europaudvalg mødes i dag med EU-kommissær Marianne Thyssen.
10:00 Der er i dag møde i Folketingssalen, hvor en række lovbehandlinger finder sted. Deriblandt en ændring af folkeskoleloven med en opfølgning på folkeskolereformen og et forslag om stærkere kontrol med udlændinge på tålt ophold. Christian Langballe (DF) har også foreslået er loft for tildeling af dansk statsborgerskab.

13:00 Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) er kaldt i samråd om økonomisk ulighed. Ministeren skal svare på, om regeringen vil beskæftige sig med økonomisk ulighed, og om regeringen aktivt vil arbejde for at øge den økonomiske ulighed.

13:00 Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) skal i samråd, hvor ministeren blandt andet skal redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage for at sikre, at ofre for seksuelle overgreb i barndommen får bedre information om deres rettigheder og krav på erstatning.

13:30 Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) er kaldt i samråd om Energispareordningen. Udvalget har bedt ministeren give en status vedrørende Energispareordningen i lyset af den omfattende kritik, der har været rejst af forskellige interessenter i pressen.

14:00 Finansminister Kristian Jensen (V) er kaldt i samråd om reduktion af antallet af offentligt ansatte. Ministeren skal svare på, om det er regeringens politik, at antallet af offentligt ansatte skal reduceres med 14.000.

15:00 Ældreminister Thyra Frank (LA) er kaldt i samråd om det offentlige forbrug og serviceniveau for de ældre.