Hvis Johanne Schmidt-Nielsen var statsminister ...

Dagens overblik: Det er valgnat. Tv-kameraerne filmer i mørket mod en opgangsdør på Nørrebro. Ud kommer valgets vinder og Danmarks næste regeringschef. Politisk morgenpost beskriver det græske valg, som havde det fundet sted herhjemme.

Alexis Tsipras, valgets store vinder og leder af det græske venstrefløjsparti Syriza. Fold sammen
Læs mere
Foto: MARKO DJURICA

Hvis man vil forstå, hvor opsigtsvækkende et valg grækerne lige har gennemført, så lad os prøve sætte scenen i en dansk kontekst. Action!

---

Det er valgnat. Tv-kameraerne filmer i mørket mod en opgangsdør på Nørrebro. Den åbner. Ud kommer valgets vinder og Danmarks næste statsminister. Johanne Schmidt-Nielsen smiler og vinker i blitz-infernoet fra fotograferne. 36 pct. af vælgerne har stemt på hendes parti. Enhedslisten høster dermed næsten otte procentpoint mere end valgets nummer to, de Konservative, og distancerer fuldstændig det gamle regeringsparti, Socialdemokraterne, som kun får omkring 5 pct. af stemmerne. Et helt nyt parti, der placerer sig til højre for Dansk Folkeparti, og hvis leder sidder fængslet, kommer ind på en tredjeplads.

Det er protestens storsejr over de etablerede partier, et opgør med EU's sparepolitik og et løfte om at genansætte tusindvis af offentligt ansatte, som blev fyret i ly af krisen. Nu er spørgsmålet blot, hvordan Johanne Schmidt-Nielsen vil regere, for godt nok har hun vundet magten, men hun mangler de marginale mandater for at kunne bruge den. Imens venter Danmark på en reaktion fra Europa.

---

Det er parallelt fortalt situationen i Grækenland, efter venstrefløjspartiet Syriza med Alexis Tsipras i spidsen vandt aftenens valg i Grækenland på et løfte om at hyre offentligt ansatte og få afskrevet 40-50 pct. af landets gæld. Ifølge Jyllands-Posten har EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond i alt lånt omkring 240 mia. euro for at redde det gældsplagede land fra statsbankerot.

»Grækerne skal næppe gøre sig håb om at få afskrevet gælden helt eller delvis. Men hvis Athen i stedet beder om lavere renter eller længere tid til at betale lånene, vil der være vilje til kompromis,« konkluderer Politiken på forsiden i en nyhedsanalyse om valget.

Berlingske ser frem mod resten af 2015, hvor kommende valg i Spanien, Danmark, Finland, Frankrig og Holland kan ryste EU på samme måde, som det græske valg ventes at gøre.

»Man kan i EU leve med et eller to lande med besværlige populistiske og euroskeptiske ledere. Men man kan ikke leve med en hel koalition. Hvis EU får et blokerende mindretal af euroskeptiske populistiske lande, så tør jeg slet ikke spå om, hvor EU er på vej hen,« siger Derek Beach, lektor i EU-studier ved Aarhus Universitet, til avisen.

Fem danske nyheder
1) Tirsdag mødes Folketingets partier for at diskutere tiltag, der skal bremse radikalisering, ekstremisme og unge muslimer fra at rejse til Syrien. Her er en hotline til bekymrede forældre på forhandlingsbordet, men fra lande med lignende ordninger lyder nu en advarsel mod at gøre hotlinen til en stikkerlinje ved at dele oplysninger med PET. Regeringen er tavs om forhandlingerne, mens V og DF afviser kritikken, skriver Jyllands-Posten.

2) Berlingske kortlægger, hvordan strømmen af asylansøgere fra Eritrea skiftede retning, efter toppolitikere fra europæiske lande begyndte at tale om stramninger.

Hollænderne forlængede sagsbehandlingen, Norge bebudede forhandlinger med Eritreas regering, men længst gik dog Danmark, som satte eritreaneres asylsager i bero.

»Det danske tiltag var langt det mest aggressive, og Danmark gik med ændringen af det asylretlinge grundlag meget længere, end nogen andre europæiske lande har gjort,« siger Mirjam Van Reisen, hollandsk professor med speciale i eritreiske forhold, til Berlingske.

3) Folketinget er begyndt at drøfte, hvordan forældreansvarsloven kan ændres, og i den forbindelse byder Socialdemokraterne ind med et udspil. Partiet foreslår i Politiken at sløjfe skelnen mellem bopælsforældre (typisk kvinden) og samværsforælder (typisk manden). Derudover mener de, at forældre, der strides om børnene, skal på tvungen forældreskole hos Statsforvaltningen og, at afgørelser om samvær og forældremyndigheden bør samles hos en myndighed i stedet for at være delt mellem Statsforvaltningen og domstolene.

4) Altinget.dk er udkommet med endnu en af professor Søren Risbjerg Thomsens prognoser over, hvem der ville få hvilke mandater, hvis der var valg i morgen. Netavisen giver på den baggrund sit bud på Enhedslistens nye folketingsgruppe og spår bl.a. et comeback til tidl. folketingsmedlemmer som Søren Søndergaard og Rune Lund, mens Jette Gottliebs genkomst og valgchancer ifølge Altinget.dk afhænger af, om JohanneUret løber ud.

5) Formanden for HK/Privat, Simon Thøgern, mener i dagens kronik i Politiken, at Harald Børstings snarlige afløser som LO-formand bør blive LO's sidste formand. I stedet bør hovedorganisationerne LO og FTF fusionere til en politisk magtfaktor, påpeger han.

»Lønmodtagerne skal kunne tale med én stemme – én stemme, der må antages at blive tillagt større vægt, end når den kommer fra flere afsendere,« skriver Simon Thøgern, som i parentes bemærket er aktivt medlem af SF.