Her er regnestykkerne bag Socialdemokraternes angreb på Løkke

Dagens overblik: S-kampagne mod Venstre baserer sig på en bestemt forudsætning, og visse tal er ifølge Finansministeriet så usikre, at de normalt ikke offentliggøres. Kom bag om tallene her – og få overblikket over dagens politiske historier (opdateret).

Foto: Jens Nørgaard Larsen.
Læs mere
Fold sammen

Handskerne er taget af i Socialdemokraternes nye kampagne mod Venstre og Lars Løkke Rasmussen.

Udover at spille på V-formandens bilagssager fremhæver kampagnen en stribe tal, som angiveligt bliver konsekvensen af nulvækst: 7.000 færre sundhedsansatte. 4.000 færre inden for undervisning. 600 færre politimænd. 100 færre brændmænd. Og så videre.

Det hele baserer sig på regnestykker, som Finansministeriet har udarbejdet som svar på spørgsmål fra finansordfører Jesper Petersen (S).

Men hvad ligger bag tallene? Politiko.dk dykker ned i de enkelte påstande og svarene, der står anført som kilde på kampagnehjemmesiden, hvemskalbetale.dk.

---

Løkkes nulvækst vil betyde tusindvis færre offentligt ansatte i 2020. Sammenlignet med regeringens politik.
Kilde: Finansministeriet, svar på spørgsmål 52 2014

Finansministeriets konklusion lyder, at nulvækst vil betyde 28.000 færre offentligt ansatte i 2020, end hvis man bruger 0,6 pct. ekstra om året, sådan som SR-regeringen foreslår. Notér det tal – 28.000 – for det vender vi tilbage til.

Regnestykket forudsætter, at stat, regioner og kommuner i de kommende år bruger lige så stor en andel af skattekronerne på hhv. løn og varer/ydelser som i dag. Men historisk set har det ikke været tilfældet, viser Finansministeriets egne tal.

Grafen viser, hvor stor en andel af skattekronerne som siden 1990 er gået til at købe varer og tjenesteydelser. Finansministeriet forudsætter, at den hidtidige udvikling vil flade helt ud i de kommende år. Kilde: Finansministeriet Fold sammen
Læs mere

Siden 1990erne har den offentlige sektor brugt en stadigt større andel af budgettet på at købe varer og tjenester – f.eks. udstyr til hospitaler eller flere ydelser fra private firmaer, som overtager udliciterede opgave. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har brugt netop den pointe til at kritisere Venstres nulvækst i Ugebrevet A4.

---

Løkkes nulvækst vil betyde 7.000 færre offentligt ansatte i sundhedsvæsenet.
Kilde: Finansministeriet, svar på spørgsmål 313, 2014

Jesper Petersen (S) spørger til sygeplejersker, men Finansministeriet indleder med, at det er »ikke umiddelbart muligt« at opgøre. De tyer i stedet til Danmarks Statistik, der har en medarbejdergruppe kaldet »sundhedsvæsen«. Det dækker bl.a. over praktiserende læger, speciallæger, tandplejere, forskere, undervisere og altså sygeplejersker. I alt er 25 pct. af de offentligt ansatte hører under denne gruppe. 25 pct. af de 28.000 færre ansatte fra det første svar er lig med 7.000, og sådan kommer Socialdemokraterne frem til deres pointe.

---

Løkkes nulvækst vil betyde 5.000 færre offentligt ansatte inden for undervisning.
Kilde: Finansministeriet, svar på spørgsmål 346, 2014

Jesper Petersen spørger til lærere, men det kan ikke opgøres, så Finansministeriet konsulterer igen Danmarks Statistik, der har en gruppe offentligt ansatte under overskriften »undervisning«. Den omfatter bl.a. lærere, forskere, gymnasieansatte og administrative medarbejdere. De udgør 20 pct. af de offentligt ansatte. Tager man 20 pct. af 28.000, lander man omtrent på de 5.000 færre ansatte.

---

Løkkes nulvækst vil betyde 9.000 færre offentligt ansatte inden for social beskyttelse – bl.a. sosu-assistenter.
Kilde: Finansministeriet, svar på spørgsmål 346, 2014

Her henviser til Socialdemokraterne også til svar på spørgsmål 346. Men der står intet om sosu-assistenter. De mener sikkert svar på spørgsmål 314, så lad os tage udgangspunkt i det.

Her spørger Jesper Petersen til ansatte i ældreplejen, det kan man ikke umiddelbart, svarer ministeriet, men der er en medarbejdergruppe kaldet »social beskyttelse« hos Danmarks Statistik. Den dækker bl.a. over ansatte i ældreplejen, men også meget andet. Gruppen udgør godt 32 pct. Ud af 28.000 giver det ca. 9.000 ansatte, som ifølge regneeksemplet og alt andet lige vil være der med 0,6 pct. vækst, men ikke med nulvækst.

---

Løkkes nulvækst vil betyde 4.000 færre offentligt ansatte inden for familie og børn – bl.a. pædagoger.
Kilde: Finansministeriet, svar på spørgsmål 347, 2014

Jesper Petersen spørger til pædagoger, og Finansministeriet kommer med egne ord »tilnærmelsesvist« frem til et svar ved at lave et særtræk af data hos Danmarks Statistik. Det indebærer en »væsentlig usikkerhed«, noterer ministeriet i en fodnote. Metoden fra før gentager sig, og bundlinjen bliver 4.000 færre ansatte inden for området »familie og børn«, der bl.a. omfatter pædagoger og administrativt ansatte.

Denne gang tager Finansministeriet tre forbehold, som ikke optrådte i de første svar.

1) Om det beregnede fremtidsscenarium bliver til virkelighed afhænger af »politiske prioriteringer«.
2) Man kender ikke »fordelingen af offentlige udgifter til varekøb og lønninger« i fremtiden (det var ellers forudsætningen i det første svar).
3) De stadigt flere ældre kan ændre på personalesammensætningen i den offentlige sektor – og dermed på tallene.

---

- Løkkes nulvækst vil betyde 600 færre offentligt ansatte i politiet.
- Løkkes nulvækst vil betyde 200 færre offentligt ansatte i fængslerne.
- Løkkes nulvækst vil betyde 100 færre offentligt ansatte i brandvæsenet.

Kilde: Finansministeriet, svar på spørgsmål 146, 2014

De sidste tre påstande i S-kampagnen stammer fra det samme svar. Også her har Finansministeriet måtte lave et særtræk hos Danmarks Statistik. Den slags tal offentliggøres normalt ikke, fordi »datamaterialet ikke er kvalitetssikret på det mere detaljerede niveau«. Tallene er »meget usikre,« skriver ministeriet.

Alligevel gennemføres regneeksemplet, og resultatet bliver det, som Socialdemokraterne nu bruger i deres store kampagne mod Venstre og Lars Løkke Rasmussen.

---

Kampagnen er placeret som annoncer i dagens udgaver af Jyllands-Posten, Politiken, Berlingske og Ekstra Bladet. Den beskrives også i flere artikler, hvor politisk ordfører Maja Panduro (S) spiller overrasket over spørgsmål om, hvorvidt »hvem skal betale Løkkes regninger«-budskabet skal minde vælgerne om V-formandens bilagssager.

»Gør det det?« siger hun til Ekstra Bladet.

Lars Løkke svarer igen og kritiserer Thorning-regeringen for at lade gælden vokse og skubbe regninger til den anden side af valget.

»Og så synes jeg i øvrigt heller ikke, at billedet er vellignende. Det er vist fra mine velmagtsdage,« siger statsministerkandidaten til TV2. Han har efter eget udsagn har tabt syv kilo siden.

Politisk kommentator Hans Engell er overrasket over hårdheden i S-kampagnen, som hidtil har holdt sig pæne, polerede budskaber om regeringens politik og resultater.

»Det er ikke længere den ophøjede statsminister, der holder pæne taler. Det er Ishøj-Helle, der kaster med mudderkager,« skriver han i Ekstra Bladet.

Dagen derpå
- De Konservative og David Cameron står til at genvinde magten i Storbritannien. Spørgsmålet er, om han får absoult flertal. De sidste resultater tikker stadig ind her.

- Labour-leder David Miliband: »Der mangler stadig at blive talt stemmer op, men det er tydeligvis et meget skuffende resultat«

- Thornings mand, Stephen Kinncok, har helt som ventet opnået valg til det britiske parlament.

Foto: LINDA KASTRUP. Helle Thorning-Schmidt (S) var på valgaftenen sammen med sin mand, Steven Kinnock, i den sikre Labourkreds Aberavon i Sydwales, hvor stålbyen Port Talbot er hovedbyen. Her ses de i Neath Sports Center, hvor der blev optalt stemmer. Fold sammen
Læs mere

Efterspil på terrorrapport
- Både støttepartier og opposition kræver flere svar fra justitsminister Mette Frederiksen (S). Hvornår vidste regeringen, at den havde givet forkerte oplysninger om bevogtningen af den jødiske synagoge, og hvorfor det ikke blev korrekset, lyder nogle af spørgsmålene.

- Politiken ser på rapportens betydning for valgets snarlige komme. Avisen har en nyhedsanalyse på dagens forside: »Med et folketingsvalg rundt om hjørnet lugter den borgerlige opposition blod og vil gøre alt for, at sagen ikke dør med flytningen af Jens Madsen (afgående PET-chef, red.), men at den tværtimod kløber til Mette Frederiksen og Helle Thorning-Schmidt. Statsministeren overvejer i disse uger, om hun skal udskrive valg eller vente til efter sommer. Ifølge Politikens oplysninger hælder flere i S-toppen mod at vente«.

- Egentlig havde politikerne skrottet den såkaldte logning, der registrerer store mængder data fra danskernes færden på nettet. Men politiet kunne godt have brugt netop den slags oplysninger, lyder det i terrorredegørelsen. Kun DF er klar til det lige nu. V og EL siger nej til overvågningen, mens S siger tjabumbum. Læs mere hos Jyllands-Posten.

Er du i tvivl?
Så har Berlingske og Politiko.dk lavet en kandidattest, hvor du kan pejle dig ind på, hvem du er mest enig med. Prøv den ved at klikke her. Men husk: Brug den med omtanke.

It's raining vækst
Det bliver ved med at dryppe med vækstinitiativer. Erhvervsminister Henrik Sass Larsen (S) har syv forslag til iværksættere i Jyllands-Posten i dag. F.eks. skal en ny fond med 120 mio. kr. sammen med udenlandske investorer skaffe finansiering til iværksættere. Et andet forslag går på at arrangere events med ledige akademikere og virksomheder

I alt vil regeringen præsentere 50 initiativer. Jeg er ikke sikker på optællingen, for nogle forslag er efterhånden fremlagt flere gange. Men tirsdag kom fire topministre med 12 forslag, onsdag var der 12 lempelser af planloven og i dag altså syv tiltag til iværksætterne. I alt foreløbigt: 31 initiativer.

Vælgernes dagsorden
Analyseinstituttet Greens har for Børsen bedt et udsnit af danskerne udpege de vigtigste valgtemaer - og hvilket parti der bedst dækker deres holdning til de enkelte emner (herunder angivet i parentes).

1. Vækst og arbejdspladser (Venstre)
2. Flygtninge og indvandrere (DF)
3. Sundhedspolitik (Socialdemokraterne)
4. Skole og uddannelse (Dødt løb mellem V og S)
5. Skattepolitik (Liberal Alliance)
6. Klima og miljø (Dødt løb mellem EL og SF)

Genvalg nej tak
Weekendavisen interviewer Kristian Thulesen Dahl (DF) og spørger bl.a., hvordan Mogens Camre kan forblive i partiet, når andre partisoldater er blevet smidt ud for at komme med lignende udtalelser om muslimer.

»Vi vurderer, at han kan være medlem af Dansk Folkeparti og udfylde det, som nok må regnes for hans sidste tillidsvalgte hverv som medlem af Gladsaxe Byråd,« svarer DF-lederen.

Fredagsquiz
Hvilken politiker har fået denne truck af en fyr, der har siddet i spjældet for vold og handel med stoffer? Få svaret her.

Foto: Keld Navntoft. Fold sammen
Læs mere

God weekend!

Opdateret 9.29