Fra »nice to do« til »need to do« i dansk udenrigspolitik

Dagens overblik: Vi skal forbi Danmarks fremtidige udenrigspolitik, men det handler også om Vederlagskommissionen og »paniske« landspolitikere, om unge uden uddannelse, #frikadellegate, og en nordmand, der var bedre til at spå om dansk politik end Hans Engell.

Foto: MICHAEL REYNOLDS. Arkivfoto: Michael Reynolds/EPA
Læs mere
Fold sammen

Godmorgen.

Hermed dagens politiske morgenpost, der klæder dig på til denne tirsdag i dansk politik.

Og vi starter faktisk med at kigge ud over Danmarks grænser, for Politiken har lavet et større interview med statsminister Lars Løkke Rasmussens udenrigspolitiske gransker, ambassadør Peter Taksøe-Jensen. Han har i fire måneder arbejdet på en udenrigspolitisk udredning, der skal give anbefalinger til Danmarks fremtidige sikkerheds-, handels- og udviklingspolitik.

Mere fokus på Arktis - mindre på Palæstina og Israel

Den endelige rapport skal afleveres senest 1. maj, men Peter Taksøe-Jensen løfter allerede nu lidt af sløret - og det handler blandt andet om en skarpere prioritering af Danmarks interesser og nærområder.

Skal vi vælge mere fra, end vi har gjort i dag? spørger Politikens journalist i det længere interview, der findes i papiravisen, men ikke online:

»Det er en naturlig funktion af en mere interessebaseret udenrigspolitik. Der findes vitale interesser, vigtige interesser og øvrige interesser. Endelig er der masser af ting, vi gør, fordi det er nice to do - ikke need to do. Hvis vi vil påvirke de udviklinger rundtomkring i verden, som har indflydelse på Danmark og vores interesser, bliver vi også nødt til at prioritere og fokusere. Det vil også føre frem til, at der er ting, som skal vælges fra,« svarer Peter Taksøe-Jensen.

Ifølge ham skal der helt konkret mere fokus på Arktis og Nordpolen. Til gengæld peger han på to konkrete områder, hvor der i hans optik ville kunne skæres ressourcer. Israel-Palæstina konflikten og et demokrati-arbejde i Maldiverne. Læs mere her.

»Trist«, »hysterisk« og »panisk«

I går var dagen, hvor Vederlagskommissionen langt om længe kom med deres samlede anbefalinger til en ny aflønning af fuldtidspolitikere - og det fylder naturligt i dagens aviser.

Først lige helt kort om anbefalingerne. Kommissionen foreslår at lade politikernes løn stige en del, ikke mindst borgmestrenes, til gengæld skal politikernes lukrative pensionsordninger ændres og normaliseres, et skattefrit tillæg skal helt væk og de kritiserede eftervederlagsordninger skal ændres markant. Her kan du se en overskuelig grafisk fremstilling.

Men reaktionerne i går, fra flere sider i den politiske arena, var ikke just positive, og social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) erkender over for Berlingske, at den samlede pakke formentlig aldrig vil blive realiseret:

»Jeg kan jo godt vejre den politiske holdning og konstatere, at der på ingen måde kan samles et flertal for det forslag, kommissionen er kommet med, og det er trist,« siger hun til avisen.

På den kommunale banehalvdel er der utilfredshed, skriver Jyllands-Posten. For landets borgmestre har behov for at få gjort op med et mangeårigt lønunderslæb - og KLs formand, V-borgmester Martin Damm, kritiserer, at arbejdet med borgmesterlønningerne er røget i samme pulje som lønningerne til MFere og ministre:

»Det var en klar fejl, at vi blev proppet ned i en stor gryde sammen med folketingsmedlemmerne og ministrene. Set i bagklogskabens klare lys, var det en meget dårlig idé, for nu kan vi se, at landspolitikerne panisk løber i alle retninger,« siger Martin Damm til Jyllands-Posten. Læs mere her (kræver Premium).

Skaden var imidlertid sket, før Kommissionen mandag præsenterede sin rapport, nemlig da en lang række politikere allerede på forhånd, og som reaktioner på lækkede enkeltelementer, begyndte at tage afstand fra anbefalingerne. Også de partier, der på forhånd havde givet hinanden håndslag på at bakke op. Den kritik kommer fra professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen i Information:

»Politikerne har reageret fuldstændig hysterisk på nogle rygter i pressen, som de reelt ikke har vidst noget om. Dermed bliver det sværere for dem at tage egentligt stilling nu, hvor vi har fået et mere informeret grundlag, som jo er langt mere nuanceret,« siger han til avisen. Læs mere her (kræver abonnement).

6 pct. af tiden går med interviews og sociale medier

Og vi dvæler lige kort ved Vederlagskommissionen, for til brug for deres arbejde har de fået Kommunernes og Regionernes Forskningsinstitut KORA til at undersøge, hvor meget en fuldtidspolitiker i dag reelt arbejder - og hvad deres tid går med.

Politiko er dykket ned i undersøgelsen, der blandt andet viser, at borgmestre i gennemsnit holder 4,6 ugers ferie på et år, hvilket er mindre end både rådmænd, regionsrådsformænd og ministre.

Og ser man på en tilfældig arbejdsuge, brugte borgmestrene i gennemsnit tre pct. af deres arbejdstid på at snakke med journalister og tre pct. på at være til stede på sociale medier.
Læs mere her.

Unge på kanten = nyt indsatsområde

Om få år vil 23 pct. af drengene og 16 pct. af pigerne på en årgang ikke have gennemført en ungdomsuddannelse, syv år efter de er gået ud af folkeskolen. Det viser en ny fremskrivning fra Undervisningministeriet, skriver Berlingske, der i dag bringer et interview med statsminister Lars Løkke Rasmussen og undervisningsminister Ellen Trane Nørby.

De to var i går værter ved en arbejdsfrokost for fagfolk og praktikere på Marienborg, for ifølge statsministeren bliver det et indsatsområde for regeringen i 2016 at sikre, at færre unge ryger ud på kanten af uddannelsessystemet.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd hænger ambitionerne dog dårligt sammen med besparelserne på netop ungdomsuddannelsesområdet. Men statsminister Lars Løkke Rasmussen afviser, at det handler om penge.

»Hvis man endelig vil gøre det til en diskussion, kan man lige så godt vende det om og sige, at det forhold, at der nu skal trækkes nogle ressourcer ud fra et meget, meget højt niveau, er bare en ekstra grund til, at vi bruger pengene rigtigt. Og en del af det er at undgå, at unge får nederlag. At de ikke går fire måneder på en ungdomsuddannelse for så at falde ud og starte en ny. Hvis man kan ramme skiven første gang, skal man kun kaste én pil,« siger han til avisen og sender også en kommentar afsted til artiklen på Twitter:

Randers og #frikadellegate

Med 16 mod 15 stemmer vedtog et flertal med Dansk Folkeparti og Venstre i Randers Byråd i går aftes et forslag om at sikre svinekød i kommunens daginstitutioner.

Sagen har fået gang i den helt store debat på de sociale medier, og flere folketingspolitikere har blandet sig.

Ifølge Ritzau forklarede Randers' borgmester, Claus Omann fra Venstre, i går, at forslaget, der godt nok har fået meget medieomtale, slet ikke har ført til borgerhenvendelser fra utilfredse eller nervøse forældre.

Og lige for servicens skyld - og for at undgå misforståede tolkninger om, at alle børnehavebørn i Randers fremover skal itvinges frikadeller:

Det vedtagede forslag indebærer, at institutioner i Randers med madordning »sikrer dansk madkultur som en central del af tilbuddet - herunder serverer svinekød på lige fod med andre madvarer«, og at »ingen tvinges til at spise noget, der strider mod ens holdning eller religion«. Her kan du læse hele sagsfremstillingen og forslaget.

Sass og flygtningelejrene

Det er langt fra gået ubemærket hen, at Socialdemokraternes gruppeformand Henrik Sass Larsen søndag i Jyllands-Posten foreslog - som flere borgerlige partier, ikke mindst Dansk Folkeparti, vil sige, at de har gjort for længe siden - at sende flygtninge tilbage til lejre i nærområderne for her at få behandlet deres asylsager.

Og selvom flere har skudt forslaget ned, konkretiserer Henrik Sass Larsen sit forslag hos Politiken.

Hvilke lande ser du for dig, det skulle foregå i? spørger journalisten.

»Det ved jeg ikke, altså, Jordan er jo et oplagt eksempel. De har i forvejen utrolig mange, og der vil det at komme ned og kunne bidrage med en generøs bistand til at få de her lejre til at fungere - tror jeg - være utroligt hjælpsomt. Og vil kunne hjælpe mange flere, end man bruger penge på herhjemme i dag,« siger Henrik Sass Larsen til avisen.

I sit ugentlige nyhedsbrev kvitterer DF-formand Kristian Thulesen Dahl for S-meldingen, der er »sød musik i vores ører«.

Og i Berlingske understreger forskningschef Thomas Gammeltoft-Hansen fra Institut for Menneskerettigheder, at det ikke er jura og konventionsparagraffer til hinder for forslaget - men at det til gengæld er urealistisk af økonomiske og politiske årsager. Læs mere her.

Dagens analyse ...

... står politisk kommentator Helle Ib for i dagens udgave af Børsen.

»Jørn Neergaard Larsen, hvis årelange erfaring i DA-regi Lars Løkke kan trække på, giver næppe op, selv om modstanden imod indslusningsløn har tårnet sig op i månederne frem til trepartsforhandlingerne. Han må derfor forventes at forsøge at overtale parterne til at åbne for en eller anden model for ansættelse af flygtninge på indslusningsvilkår,« skriver hun. Hele analysen her (kræver abonnement).

Den norske spåmand

For et år siden inviterede politiko.dk læserne til at tippe udfaldet af 13 udvalgte politiske begivenheder i valgåret 2015. Og til at se, om de kunne slå politisk kommentator Hans Engell i forudsigelsens kunst.

Flere end 2.500 læsere deltog i gættelegen, og da vi nu skriver 2016, kan vi endelig kåre en vinder.

Vi kan afsløre her, at vinderen blev fundet i Norge, og at vedkommende, som kalder sig en »en heldig kartoffel«, måske også var andet end bare heldig. Læs mere her.

Og så kan du glæde dig til i morgen, hvor vi sætter en ny quiz om det kommende år i dansk politik i søen. Og jo, Hans Engell er også med denne gang.

Det sker i dag:

- Kl. 9: FNs Flygtningehøjkommissariats (UNHCR) nordeuropæiske repræsentation besøger, efter egen anmodning, Folketingets udlændinge- og integrationsudvalg. Emnet på dagsordenen er regeringens seneste udlændingestramninger, herunder at udskyde retten til familiesammenføring fra et år til tre år, samt mulighed for at beslaglægge værdier hos asylansøgere. Se brevet fra UNHCRs regional legal officer Johan Frantz til udvalget her.

- Kl. 13: Årets første spørgetime med statsminister Lars Løkke Rasmussen i Folketingssalen.

Derefter er der møde i Folketingssalen, hvor en række lovforslag er på dagsordenen. Der er bl.a. 1. behandling af forslaget, der skal fastfryse grundskylden for ejerboliger i 2016 - Det Konservative Folkepartis store triumf i den endelige finanslovsaftale.

Desuden skal regeringens forslag om at ophæve loven om randzoner 2. behandles, og der skal forhandles uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsens Forsknings- og Innovationspolitiske redegørelse.

- Kl. 14.30 skal forsvarsminister Peter Christensen i et samråd i forsvarsudvalget redegøre for regeringens beslutning om at forlænge en tolkeaftale samt holdningen til at yde hjælp til tolke, der har arbejdet for det danske forsvar. Ministeren er indkaldt af René Gade fra Alternativet og Eva Flyvholm fra Enhedslisten.

- Kl. 14.30 skal også sundheds- og ældreminister Sophie Løhde i samråd, og her handler det om regeringens pårørendepolitik. Hun er blandt andet blevet bedt om at forholde sig til, hvilke konkrete opgaver pårørende til ældre og syge kan forvente at skulle udføre.

- Kl. 15 er der møde i Udenrigspolitisk Nævn med udenrigsminister Kristian Jensen. Nævnet skal diskutere bl.a. diskutere Iran og Saudi-Arabien, Syrien og Irak samt uranspørgsmålet i Grønland.

- Kl. 15 skal udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i samråd om familiesammenføring til herboende, mindreårige flygtningebørn. Ministeren er bl.a. blevet bedt om at forholde sig til et forslag om at etablere en særlig hasteprocedure for behandling af familiesammenføring til de uledsagede flygtningebørn.

Kommunernes Landsforening (KL) afholder i dag og i morgen Børn og Unge topmøde i Aalborg.

Politisk morgenpost skrives løbende, og den er senest opdateret kl. 8.55.