Fortørnet Zenia Stampe om S og DF: »Ærligt talt. Den type forslag får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig«

Dagens overblik: Flere partier er kraftige modstandere af et nyt forslag om at tvinge skilsmisseforældre til rådgivning. Lars Løkke Rasmussen er endnu engang havnet i en sag om en omdiskuteret fond. Og så kommer Morten Østergaard med en ny erkendelse. Hele dit politiske overblik her.

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti vil indføre tvungen rådgivning til forældre med fælles børn, der vælger at blive skilt. Det svarer til at gøre staten til en »national opdragelsesagent«, mener de Radikales Zenia Stampe, der er stærk modstander af forslaget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sara Gangsted

Godmorgen og velkommen til en ny omgang politisk morgenpost.

Vi begynder dagens overflyvning på forsiden af dagens Berlingske, der har nyt om de verserende skilsmisseforhandlinger.

Forhandlingerne har stået på længe, og der tegner sig nu et nyt ideologisk opgør med regeringspartierne på den ene side og støttepartiet Dansk Folkeparti samt Socialdemokratiet på den anden side.

DF og S foreslår nemlig i fællesskab at indføre obligatorisk eller forpligtende rådgivning om håndteringen af de fælles børn for forældre, der vælger at blive skilt, skriver avisen.

Et forslag, regeringspartiet Venstre betegner som et statsindgreb i forældrenes personlige ansvar.

Der er ikke tale om parterapi, understreger Socialdemokratiets socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, der i stedet sammenligner ordningen med det rutinemæssige besøg af en sundhedsplejerske, alle forældre får i dag.

»De fleste af os opfatter det som et velfærdsgode, at sundhedsplejersken kommer forbi. På samme måde skal man, når man bliver skilt, og selv hvis man ikke har en konflikt, hjælpe et eller flere børn igennem en rigtig svær periode,« siger hun til Berlingske.

Venstres socialordfører, Carl Holst, er lodret uenig i forslaget fra Folketingets to største partier.

»Jeg tror mere på det personlige ansvar, end jeg tror på, at man statsliggør ansvaret for at give rådgivning i forbindelse med skilsmisse,« siger han.

Forhandlingerne om et nyt skilsmissesystem fortsætter i dag. Børne- og socialminister Mai Mercado (K) har ikke ønsket at kommentere forslaget om tvungen rådgivning og erklærer sig blot i en skriftlig kommentar glad for, at forhandlingerne nu er i gang igen efter flere måneders stilstand i efteråret.

De Radikales værdiordfører, Zenia Stampe, er noget mindre fåmælt i sin reaktion på forslaget.

Hun omtaler forslaget på sin Facebook-profil og påpeger samtidig, at regeringen med sin store ghettoplan lægger op til at give kommunerne mulighed for at samkøre data om børnefamilier, så socialt udsatte børn kan opspores tidligere.

»Ærligt talt,« skriver Zenia Stampe:

»Den type forslag får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig. Selvfølgelig skal vi finde frem til udsatte familier og give hjælp. Men vi skal altså ikke gøre kommunen til en lokal spiontjeneste eller staten til national opdragelsesagent.«

Læs hele historien om skilsmisseforslaget hos Berlingske her.

Da Løkke ventede på »voldsomme« afsløringer

Vi lægger Berlingske væk og fisker i stedet BT frem fra bunken.

Avisen har i dag en historie om, hvorvidt man kan købe sig adgang til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gennem LøkkeFonden.

Hvis du læste morgenposten i går, kan du nok regne ud, at det var den historie, Løkke tirsdag aften forgæves blev sent oppe for at læse i BT. Den var ikke at finde i gårsdagens avis, så statsministeren måtte kort efter midnat konstatere på Facebook, at »vi kommer åbenbart til at vente lidt på BTs voldsomme afsløring«.

Nu er historien her så:

BT har fået aktindsigt i fakturaer, e-mails og notater hos Københavns Kommune, der viser, at den tidligere børne- og ungdomsborgmester i København Pia Allerslev (V) har købt konsulentydelser af LøkkeFonden til et projekt ved navn KøbenhavnerAkadamiet – et intensivt læringsforløb for utilpassede drenge i 8. klasse på 13 skoler i København.

Det var som bekendt Lars Løkke Rasmussen, der stiftede LøkkeFonden, men han er i dag ikke længere formand. Den post bestrider hans hustru, Sólrun Løkke Rasmussen.

Efterfølgende spurgte Pia Allerslev, om Løkke kunne tænke sig at deltage i en ceremoni i forbindelse med projektet og overrække diplomer til drengene, og det takkede statsministeren ja til i september 2016.

Han har desuden lagt billeder fra ceremonien på sin Facebook-profil.

Eksperter vurderer over for BT, at de nye oplysninger strider imod, hvad statsministeren hidtil har forklaret om sin tilknytning til LøkkeFonden.

Lars Løkke Rasmussen kom tidligere på året i modvind, da det kom frem, at han havde modtaget gaver og holdt møder med storfiskere, der har doneret store summer og afholdt velgørenhedsmiddage til fordel for LøkkeFonden.

På et samråd om sagen i slutningen af januar understregede Løkke, at der er en klar skillelinje mellem ham som privatperson og som statsminister, når det gælder LøkkeFonden, og at man ikke kan købe sig adgang til landets statsminister ved at donere penge til fonden.

Men når Lars Løkke Rasmussen som statsminister deltager i et projekt, som LøkkeFonden er betalt for at udvikle, viser det, at han har svært ved at adskille rollerne, mener professor i statskundskab ved Syddansk Universitet Kurt Klaudi Klausen.

»Og hvis man kan få direkte adgang til statsministeren ved at købe ydelser i LøkkeFonden, så er det problematisk. For så er der nogen, der kommer foran i køen til statsministerens opmærksomhed,« siger han til BT.

Kurt Klaudi Klausen bakkes op af to andre eksperter i avisen, der til gengæld ikke er lykkedes med at få et svar fra hverken Lars Løkke Rasmussen eller Pia Allerslev.

Læs hele historien her.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Magentafarvet selvransagelse

Vi springer videre til Jyllands-Posten, der har talt med de Radikales leder, Morten Østergaard, om lærerlockouten i 2013.

Han var dengang en central figur i den daværende SRSF-regering, og han fortæller nu, at han tager afstand fra regeringens ageren under konflikten.

Østergaard fortryder, at regeringen greb ind i lærerlockouten, og han understreger, at det var en fejl, at L409 – loven, der blandt andet afskaffede lærernes arbejdstid – blev koblet sammen med Thorning-regeringens store folkeskolereform. Reformen forudsatte nemlig, at lærernes arbejdstid blev lavet om.

»Jeg fortryder, at L409 var skruet sammen på en måde, som efterlod mange i en situation, hvor de måtte lave et kæmpestort oprydningsarbejde,« siger Morten Østergaard til Jyllands-Posten.

Den radikal leder »beklager sammenkoblingen« af loven og reformen, siger han:

»Det ærgrer mig, at folkeskolereformen blev født i en konflikt, som har hængt ved de efterfølgende år. Man bliver klog af skade.«

Morten Østergaard er ikke den eneste politiker, der har fundet anledning til selvransagelse midt i de igangværende forhandlinger om en ny overenskomst på det offentlige område.

Også SF, der sad med i regeringen i 2013, har taget afstand fra regeringsindgrebet. Og DF-formand Kristian Thulesen Dahl, der stemte for indgrebet, har sagt til TV 2, at »der er en bodsgang at gå i forhold til lærerne, der blev kørt fuldstændig over ved sidste konflikt«.

Læs historien hos Jyllands-Posten her.

Ikke nede Mette vol. 2

I gårsdagens morgenpost kunne du læse, at S-formand Mette Frederiksen ikke ligefrem har fået en varm modtagelse i sin hjemby Aalborg.

For nylig fortalte hun, at hun udskifter sin valgkreds i Ballerup og i stedet vil være at finde på stemmesedlen i den nordjyske by ved det næste folketingsvalg.

HK i Nordjylland og 3F i Aalborg bekendtgjorde i går, at de to fagforbund ikke ønsker Mette Frederiksen som 1. maj-taler i år – hovedsageligt fordi Socialdemokratiet har lagt stemmer til en lockout i Kommunernes Landsforening (KL), og fordi S-formanden ikke har taget afstand fra et eventuelt regeringsindgreb i den lurende konflikt på det offentlige område.

Også de unge socialdemokrater begynder nu at røre på sig.

Politiken har i dag talt med den nordjyske DSU-formand, Morten Frederiksen, og han er ærgerlig over, at en ung S-kandidat må vige sin plads, fordi partiformanden skifter opstillingskreds.

26-årige Morten Ryom, der er tidligere formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation, skulle oprindeligt være opstillet i Aalborg Øst, men han må nu se sig om efter en ny kreds.

»Det var vi selvfølgelig superærgerlige over og også lidt utilfredse med, for Morten var jo den eneste S-kandidat under 30 år og dermed også DSUer, samtidig med at han er håndværker og fagligt og kan repræsentere en stor gruppe, som ikke føler sig repræsenteret i dag,« siger Morten Frederiksen til avisen.

Han erklærer sig samtidig utilfreds med Socialdemokratiets udlændingepolitiske linje og det nye store udspil på området, Mette Frederiksen præsenterede for nylig.

»Jeg vil personligt ikke føre valgkamp på baggrund af Socialdemokratiets udlændingepolitik,« siger Morten Frederiksen til Politiken.

Den vragede kandidat, Morten Ryom, er ked af at miste sin kreds, fortæller han til Ekstra Bladet:

»Jeg er selvfølgelig pisseærgerlig over, at det lige er min plads, hun tager.«

»Jeg tror da, at alle med to øjne og det dobbelte antal hjerneceller kan se, at jeg er dybt skuffet. Jeg er ikke nede med det – så at sige,« siger Morten Ryom, der til gengæld også understreger, at der er fordele ved at få Mette Frederiksen til Aalborg.

Flere medier – herunder Berlingske – forsøgte i går uden held at få et interview med Mette Frederiksen.

Så er det godt, at Socialdemokratiet har Netavisen Pio. Her får Mette Frederiksen i dén grad lov til at forklare sig.

To hurtige

1. Regeringen har gjort et stort indhug i de milliarder, der skulle være gået til infrastruktur-projekter, og dermed er der tvivl om, hvorvidt der er råd til at gennemføre projekterne, skriver Børsen i dag.

Med sin helhedsplan for dansk økonomi lagde Lars Løkke Rasmussen i 2016 en pose penge til side til store investeringer i motorveje og havnetunneller, og ambitionen var, at 22 milliarder kroner fra 2021 til 2025 skulle lægges oveni de 55,5 milliarder kroner, der i forvejen var reserveret til infrastruktur årligt.

Men et nyt svar fra Finansministeriet viser nu, at regeringen med sin skatteaftale tager 2,5 milliarder kroner fra puljen, mens forsvarsforliget lægger beslag på 6,3 milliarder kroner.

Dansk Byggeri mener, at det er »uholdbart«, at regeringen tager så mange penge fra området.

Hele historien hos Børsen her.

2. Mens regeringen og Dansk Folkeparti forhandler om at skære i DR, anbefaler en gruppe af Europas førende eksperter, at EU-landene bør styrke kvalitetsmedier med flere penge som et led i kampen mod disinformation og falske nyheder. Det skriver Jyllands-Posten i dag.

Eksperterne har for EU-Kommissionen udviklet værktøjer til demokratiets kamp mod de falske informationer, der især spredes via sociale medier, og de opfordrer blandt andet EU og medlemslandene til at »øge den offentlige støtte for at styrke pluralistiske nyhedsmediers langtidsholdbarhed«.

Mere hos Jyllands-Posten her.

Dagens debat

Finder vi i Politiken.

Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Christian Friis Bach skriver i et indlæg, at der er lange udsigter til, at flygtninge kan vende hjem til Syrien.

»De seneste halve år har der været et markant politisk pres for, at de syriske flygtninge i Danmark, men også mange andre steder i verden, snart skal vende hjem igen. For få måneder siden var jeg selv i Syrien, og jeg må konkludere: Landet er endnu ikke sikkert nok eller klar til, at flygtninge og fordrevne kan vende hjem i stor stil, og derfor vil det være både forkert og farligt at tvinge de syriske flygtninge hjem,« skriver han.

Friis Bach betegner det som »uendeligt barskt« at se øde og ødelagte bydele i og omkring det østlige Aleppo og Homs.

»Det var spøgelsesbyer. Der var ikke én bolig, man kunne vende hjem til. Ikke én skole, man kunne gå i. Ufattelige ødelæggelser efter syv års kampe. Her var intet hjem at vende hjem til,« skriver generalsekretæren.

Læs hele indlægget her.

Det sker i dag

10.00: Møde i Folketingssalen
En stribe lovforslag bliver behandlet på dagens møde. Heriblandt er forslag om øget selvbestemmelse for patienter i forhold til fravalg af behandling, om at ophæve EUs kodeks for onlineadfærd og oprettelse af medicinfrie behandlingstilbud i psykiatrien. Desuden er der en forespørgsel til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) om tobaks konsekvenser for folkesundheden.

12.00: Åbent samråd om tyrkisk overvågning af borgere i Danmark
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) er i dag kaldt i samråd omkring oplysninger om tyrkisk overvågning af borgere i Danmark.

12.15: Magasin stopper salg af cigaretter
Som det første stormagasin i Nordeuropa stopper Magasin i København, Lyngby og Aarhus al salg af tobak fra i dag. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er med hos Magasin i København klokken 12.15, når de sidste cigaretpakker fjernes fra hylderne, skriver hun på sin Facebook-profil.

13.00: Åbent samråd om reform- og konvergensprogram 2018
Finansminister Kristian Jensen (V) og økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) er i dag kaldt i samråd om det danske nationale reformprogram og konvergensprogram 2018. Ministrene skal redegøre for programmet, som sendes til EU-Kommissionen i april. Samrådet er fælles for Europaudvalget og Finansudvalget.

15.00: Åbent samråd om nye kampfly
Folketingets Forsvarsudvalg har forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i samråd om de nye F-35-kampfly. Udvalgets spørgsmål til ministeren drejer sig om F-35-piloternes arbejdstid og støjvurderinger af kampflyene.