Flemming blev tjekket af DFs medlemspoliti

Dagens overblik: Flemming Franklin Fischer blev overfuset af en indvandrer og truet med en peberspray. Så meldte han sig ind i Dansk Folkeparti. Det kom den 65-årige pensionist til at fortryde. Og så er der nyt om Eritrea-sagen, mens regeringen skynder sig langsomt med en handlingsplan.

Dansk Folkeparti er normalt bannerfører for en kompromisløs ytringsfrihed, men ledelsen kører selv sit parti med hård hånd. Nye medlemmer bliver tjekket af partitoppen, før de bliver godkendt. Det oplevede 65-årige Flemming Franklin Fischer, da han blev ringet op af DF's partisekretær. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Manden flippede ud, da Flemming Franklin Fischer bad ham flytte sin bil, der blokerede porten ind til ældreboligkomplekset på Østerbro.

»Det skal du fandme ikke blande dig i,« lød svaret ifølge den 65-årige pensionist, der blev rigtig bange, da manden i bilen - der lignede en indvandrer - truede ham med en peberspray.

Først da der blev ringet efter politiet, forsvandt manden. Det gjorde frustrationen i Flemming Franklin Fischer imidlertid ikke. Han var før blevet overfaldet af indvandrere, og efter endnu en ubehagelig oplevelse meldte han sig derfor ind i Dansk Folkeparti.

»Jeg tænkte, at der må være nogen, der kan forstå det, jeg mener, tænker og føler. Det måtte være Dansk Folkeparti,« fortæller Flemming Franklin Fischer til Politiko.dk.

Han betalte de påkrævede 150 kr. for et års medlemsskab, og med det betragtede han sig som nyslået DF-medlem. Men det var han langtfra.

For da julen var overstået, ringede telefonen. I den anden ende af røret var DF's partisekretær, Poul Lindholm, en del af »medlemspolitiet«, som DF'ere i spøg kalder holdet, der screener nye medlemmer. Poul Lindholm fortalte, at han havde læst nogle af de mange læserbreve, som Flemming Franklin Fischer havde forfattet gennem tiden. Særligt et indlæg i Ekstra Bladet fra 2013 blev bemærket.

Læserbrev i Ekstra Bladet, 10. marts 2013 Fold sammen
Læs mere

Poul Lindholm gjorde det efter eget udsagn klart, at »man skriver ikke negativt om sit parti og sine partifæller«. Han bemærkede også, at Flemming Franklin Fischer i et andet læserbrev havde skrevet om Israel.

»Han sagde udtrykkeligt, at du må ikke skrive noget negativt om Israel. Det skulle kanaliseres via partiet og godkendes. Men så kommer det jo aldrig ud. Det er censur. Det harcelerede jeg over,« lyder det fra Flemming Franklin Fischer.

Poul Lindholm bekræfter, at han nævnte Israel i samtalen, men bestrider, at han har nedlagt forbud mod at ytre sig negativt om staten.

»Det har jeg aldrig sagt. Det er det rene sludder,« siger han.

Sikkert er det, at DF på hidtil ubeskrevet vis tjekker ganske almindelige mennesker, der søger om menigt medlemskab i det fremadstormende parti. Det viser eksemplet med Flemming Franklin Fischer, det bekræftes af partitoppen selv, og det beskrives i dag i Berlingske, hvordan DF-toppen holder hele partiet i et jerngreb, som en lektor sammenligner med medlemsdemokratiet i DKP.

Screeningen sker på trods af, at Dansk Folkeparti har gjort sig til forkæmper for den højeste grad af ytringsfrihed oven på terroranslaget i Paris.

»Vi skal som samfund sige klart fra over for dem, der vil knægte ytringsfriheden,« skrev Kristian Thulesen Dahl (DF) i denne uge i sit faste nyhedsbrev.

»Der kan slet ikke trækkes nogen ”streg” for ytringsfriheden,« skrev Pia Kjærsgaard i sidste uge på Facebook.

»I vort herlige land må man trykke, hvad man vil,« lød det fra næstformand Søren Espersen i et læserbrev i Jyllands-Posten.

Flemming Franklin Fischer er ikke imponeret over de store ord efter sin førstehåndsoplevelse med Dansk Folkeparti.

»Det er hykleri, der vil noget«.

Du har jo skrevet nogle ret krasse ting om Dansk Folkeparti og i 2013 og kaldt dem stormtropper i et læserindlæg, hvor du refererer til Hitler og krystalnatten. Hvor blev al den harme af, da du meldte dig ind?

»Jeg bryder mig ikke om DF, vel. Men jeg bryder mig heller ikke om at blive overfaldet. Jeg afvejede det med mig selv og sagde, nu kan det være nok. Jeg vil godt kunne gå i sikkerhed på gaden. Men derfor kan jeg stadig godt se tingene fra den anden side. Det er det, der gør det skidesvært at være menneske. Du kan se tingene fra to sider hele tiden.«

Vil du fortsat være medlem?

»Nej, det kan jeg godt love dig, at jeg ikke vil. De skal ikke knægte min ytringsfrihed.«

Næstformand Søren Espersen (DF) mener ikke, at partiet indhegner den højt besugne ytringsfrihed:

»Så kan de bare melde sig ud. Det er også ytringsfrihed.«

At skynde sig langsomt
For fire måneder siden lancerede regeringen en handlingsplan mod radikalisering og ekstremisme. En debat, som er blevet højaktuel efter terrorangrebet i Paris og efter endnu en politiaktion mod formodede terrorister i Belgien i aftes.

Men i Danmark er tiltagene ikke sat i værk, siden planen blev fremlagt, skriver Jyllands-Posten i dag. Hør bare svaret, da avisen ringede til Socialministeriet og bad om at blive stillet om til den nationale hotline, hvor bekymrede forældre efter planen skulle kunne henvende sig, hvis de frygter, at deres børn måske er på vej i krig i Syrien.

»Ja, jeg kan ikke finde den hotline. Men jeg stiler dig op til en oppe i Demokrati,« lød det fra receptionen i ministeriet.

Regeringen og oppositionen beskylder gensidigt hinanden for, at processen er trukket i langdrag.

Sagen genåbnet
Justitsminister Mette Frederiksen (S) har gang på gang på gang afvist politisk indblanding i Eritrea-sagen.

»Jeg forholder mig ikke til indholdet i rapporten. Jeg har ikke bestilt rapporten, jeg har ikke blandet mig i rapporten, jeg har ikke konkluderet på rapporten, og jeg kunne ikke kunne ikke drømme om at gøre det,« sagde hun før jul til Politiken.

Men en intern mail fra Udlændingestyrelsen sår nu tvivl om den forklaring. 31. oktober 2014 skrev den kritiserede kontorchef Jakob Dam Glynstryp om et møde med de to sygemeldte embedsmænd:

»Jeg forklarede, at det jeg ville drøfte var princippet om at jeg skulle kunne stole på de tilbagemeldinger jeg fik og at det var vigtigt, at de meldte tilbage, hvis en aftalt deadline ikke kunne nås. Dette også henset til den store politiske interesse der er for Eritrea-rapporten.«

Venstre, Enhedslisten og SF kræver nu en forklaring på, hvad »den store politiske interesse« dækker over.

Mere politisk pres
Berlingske omtaler i samme boldgade en undersøgelse foretaget af Dansk Magisterforbund, hvor 39 pct. ud af 761 adspurgte medlemmer svarer, at de som embedsmænd inden for det seneste halve år »ofte« eller »af og til« har oplevet et pres fra deres overordnede for at udelade oplysninger.

Camre på gaden
Den omstridte Pegida-bevægelse marcherer i Tyskland mod islamisme og er på vej til Danmark, hvor der planlægges en demonstration på mandag. DF-koryfæet Mogens Camre har tænkt sig at gå med. Det har Inger Støjberg (V) ikke trods en invitation fra arrangørerne.

»Jeg er ikke tilhænger af den organisation, for jeg er ikke tilhænger af, at man opdeler folk efter, hvilken religion de har,« lyder det i Politiken i dag fra samme Inger Støjberg, som i en sommerkronik i Berlingske konstaterede, at der skal stilles forskellige krav til indvandrere alt efter, om det er en »kristen amerikaner eller svensker og en muslimsk somalier eller pakistaner«.

Pil op
37,1 pct. af vælgerne er tilfredse med Thornings håndtering af jobbet som statsminister, viser en måling i Børsen. Selvom det lyder lavt, så har hun ikke ligget højere siden februar 2012 - hvis man vel at mærke ser bort fra forårskaosset i dansk politik, da Lars Løkke (V) var ved at vælte som formand.

Det er den slags små bevægelser, man varmer sig ved i Statsministeriet, og som skaber en vis tro på, at genvalg er muligt. På trods af at blå blok aktuelt fører stort og står til 54,4 pct ifølge Berlingske Barometer.

Det sker i dag
- Kl. 10: Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) og ligestillingsminister Manu Sareen (R) er i samråd om ligeløn og mandebarsel.

- Kl. 10: Møde i folketingssalen, hvor de folkevalgte skal førstebehandle regeringens lovforslag, der skal bane vejen for, at myndighederne kan tage passet fra folk, der mistænkes for at ville drage i hellig krig i udlandet. Et politisk flertal vil ifølge Jyllands-Posten sætte en udløbsdato på loven - en såkaldt solnedgangsklausul - så Folketinget efter en årrække aktivt skal genoplive loven. Den kritiseres for at kompromittere retssikkerheden, fordi bevisbyrden reduceres til, at folk kan få fravristet passet alene, hvis der er »grund til at antage«, at de er på vej til eksempelvis Syrien.

- Pia Kjærsgard (DF) har 31 års jubilæum som folketingsmedlem.