Et lækket forhandlingsnotat, et klart V-svar og Pinds 50.000 asylansøgere

Dagens overblik: Igen i dag fylder grænsekontrol og udlændingestramninger, men vi kommer også forbi et byråd, der er klar til at trodse Christiansborg, entertaineren Sigurd Barrett og fodboldbraget mod Sverige.

Justitsminister Søren Pind (V), fotograferet mandag den 26. oktober 2015. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen. Så blev det fredag, og derfor får du ugens sidste politiske morgenpost.

Vi begynder med efterdønningerne af gårsdagens heftige debat om grænsekontrol, hvor bl.a. statsminister Lars Løkke Rasmussen slog fast, at dansk grænsekontrol kunne betyde flere, ikke færre asylansøgere i Danmark.

Justitsminister Søren Pind (V) siger i dag i Berlingske, at havde Danmark fra september indført den grænsekontrol, som især DF har efterlyst, ville vi have haft i omegnen af 50.000 asylansøgere i dag (mod de ca. 7.500, vi reelt har fået).

Men er statsministerens (og Pinds) udlægning fup eller fakta?

Fakta - lyder det fra flere juraeksperter, der i både Berlingske og Politiken bakker op om V-ministrenes udlægning af virkeligheden.

Med grænsekontrol »vil muligheden for, at de kan »gå under radaren« og rejse videre til Sverige, Norge eller Finalnd i vidt omfang forsvinde, og dét vil jo umiddelbart føre til flere asylansøgninger i Danmark,« siger juraprofessor Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet til Berlingske.

Fup - mener i stedet Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup, der ikke køber præmissen.

»Jeg tror faktisk, at hvis de absolut vil til Sverige, vil de i samme øjeblik, de bliver stoppet ved den danske grænse, tage nedenom og så op med færgen til Sverige og ankomme den vej,« siger han til Politiken.

Sverige: Samfundet er truet

Men det svenske samfund er ved at bukke sammen under flygtningepresset. Det fremgår af et brev, som Sverige torsdag sendte til de øvrige 27 EU-lande for at forklare sig om den midlertidige grænsekontrol - og som Jyllands-Posten er i besiddelse af.

»På grund af den seriøse trussel mod den offentlige orden og den indre sikkerhed, som stammer fra konsekvenserne af det hidtil uset store migrationspres og de efterfølgende væsentlige udfordringer for det svenske samfunds evne til at fungere, har den svenske regering i dag besluttet midlertidigt at genindføre grænsekontrol ved de svenske grænser. Andre tiltag har vist sig at være utilstrækkelige,« skriver justitsminister Anders Ygeman.

Stramninger på vej

Tilbage til Danmark, der i øjeblikket modtager mellem 150 og 200 asylansøgere dagligt. I dag mødes statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med samtlige otte partiledere for at præsentere de konkrete stramninger på asyl- og udlændingeområdet, som han forleden annoncerede ville komme.

Socialdemokraterne kom i går regeringen i forkøbet, da formand Mette Frederiksen fremlagde partiets forslag til stramninger. Der var ikke de store overraskelser i forhold til, hvad partiet tidligere har argumenteret for. Du får dem lige i overskrifter her:

- Indsatsen i nærområderne skal styrkes.
- Der skal etableres statslige flygtningelandsbyer.
- Der skal indsættes et fast myndighedsberedskab ved grænserne.
- Antallet af familiesammenføringer skal ned, hjemsendelsen skal skærpes, og det skal være sværere at få permanent ophold.
- Flere flygtninge skal arbejde.

Besparelser og skattelettelser

Clement Kjergaard og Debatten på DR2 satte i går aftes fokus på de igangværende finanslovsforhandlinger og partiernes prioriteringer. Og her blev et helt centralt spørgsmål stillet til Venstres finansordfører Jacob Jensen - nemlig om de penge, regeringen vil hente fra besparelser i kommunerne, skal gå til at sænke skatten?

»Ja, nogle af dem,« lød det fra Jacob Jensen.

Regeringens såkaldte omprioriteringsbidrag, hvor kommunerne er pålagt at spare 1 pct. over en årrække, er et centralt punkt i forhandlingerne, og DFs Liselotte Blixt, formand for Folketingets sundheds- og ældreudvalg slog i debatten fast:

»Vi vil ikke have et omprioriteringsbidrag, der går til skattelettelser.« Læs mere hos dr.dk her eller se hele debatten her.

Den klare Venstre-melding har fået røde politikere til tasterne på Twitter.

Byråd vil sabotere øremærkede pengeposer

Mens folketingspolitikerne forhandler om finansloven - som utvivlsomt vil betyde en række øremærkede pengeposer til eksempelvis ældreplejen, har byrådet i Aarhus indgået en aftale om, at kommunen selv vil bestemme over de penge, der måtte komme fra Christiansborg via finansloven. Det skriver Jyllands-Posten.

Børne- og ungerådmand Bünyamin Simsek (V) forklarer, at øremærkede penge går til det aftale formål, men ... »det er byrådet, der bestemmer serviceniveauet i Aarhus. Hvis vi finder regeringens niveau for højt på f.eks. ældreområdet, vil vi flytte de midler, vi i forvejen har lagt ind til et andet område.« Mere om den historie her.

DF-ønsker lækket

Og vi dvæler et øjeblik længere ved finansloven, for Politiken er kommet i besiddelse af et fortroligt forhandlingsnotat, der lister en række nye krav fra DF, der med avisens formulering kan beskrives som »småtingsafdelingen«, målt på normal finanslovsskala.

Ifølge notatet ønsker DF eksempelvis penge til den kendte musiker og børne-entertainer Sigurd Barrett, der arbejder på en Danmarkshistorie for børn, og også renovering af Brorson Bispegård i Ribe står på ønskesedlen.

Mens flere røde politikere kritiserer DF for de prioriteter, når de i stedet burde »forhindre store skattelettelser«, er DFs finansordfører René Christensen rasende over lækket:

»Det er et meget godt billede på, at tilliden til at sidde ved et lukket forhandlingsbord, den er udfordret,« siger han til Politiken.

DF advaret imod parallelaftaler

Ingen morgenpost uden fokus på retsforbeholdet, fristes man til at sige, og sådan bliver det sandsynligvis de næste tre uger. I dag finder vi historien i Berlingske, der kan fortælle, at de to DF-europaparlamentarikere Morten Messerschmidt og Anders Vistisen tidligere i år er blevet advaret af både EU-Kommissionen og ministerrådet mod deres opfattelse af, at Danmark ved et nej kan få en parallelaftale om Europol.

Hvis Danmark beslutter ikke at tiltræde tilvalgsordningen, vil den danske relation til Europol »i et juridisk perspektiv være den samme som for en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union«, lyder det i et svar til de to DFere fra EU-Kommissæren på området. Og lignende melding kom fra ministerrådet.

Anders Vistisen mener dog ikke, at nej-sidens plan B om en snæver tilvalgsordning, hvor Danmark kun tilvælger Europol, vil kollidere med EUs synspunkter. Hele historien her.

Thorning og FN-jobbet

»Den person, FN har valgt, har en markant anderledes profil, end jeg kommer med.«

Det var med Helle Thorning-Schmidts egne ord, en væsentlig forklaring på, at hun ikke landede det topjob som FNs nye flygtningehøjkommissær, som hun og den danske regering havde sat næsen op efter. Og nederlaget tager overskrifter i dagens aviser, her fra Berlingske, BT, Ekstra Bladet og Politiken.

Men måske har også andre ting spillet ind. I hvert fald hvis man skal tro på nogle af de kilder i diplomatiet som aviserne har talt med. De peger bl.a. på, at USA, der altså har en del at skulle have sagt, fordi de er den største donor til UNHCR, har set meget kritisk på Danmarks håndtering af flygtningekrisen, herunder de omtalte annoncer i libanesiske aviser.

Læs dækningen i Berlingske her. BTs, Politikens og Ekstra Bladets skal du finde i printaviserne.

Dagens Carl Holst

Endnu en sag fra Carl Holsts tid som regionsrådsformand er dukket op. Fyens Stiftstidende skriver i dag, at en ansat i regionen "«ølte sig presset« til at skrive en tale for daværende regionsrådsformand Carl Holst, der handlede om Venstre og liberalisme. Region Syddanmark blev ikke nævnt med ét ord i talen. Det er et klart brud på reglerne, vurderer ekspert. Den historie her.

Dagens (internationale) citat ...

... skal vi til Tyskland for at finde. Og det fortæller tydeligt om den splittelse, der vokser frem i kansler Angela Merkels parti CDU, hvor kritikere ønsker asylstramninger. Merkels mest magtfulde minister, finansminister Wolfgang Schäuble, kom onsdag med en klar stikpille som kommentar til regeringschefens beslutning om at åbne Tysklands grænser for syriske flygtninge:

»Laviner kan blive udløst, når en uforsigtig skiløber nærmer sig kanten og sætter lidt sne i bevægelse.«
Læs mere hos Berlingske.

MFernes tipskupon

Og så kommer vi altså ikke udenom morgendagens fodboldkamp. For selv på Christiansborg bliver der talt om det danske fodboldlandsholds altafgørende naboopgør mod Sverige om billetten til EM i Frankrig næste sommer. Og vi har derfor bedt ni politikere - en fra hvert parti - om at forudsige, hvordan kampen mod svenskerne ender.

Fire tror på sejr, fire på uafgjort og kun én tror på dansk nederlag.

Anders Samuelsen, Liberal Alliance
»Jeg tror på sejr til Danmark. 0-1. Vi er ikke verdensmestre i at score, så det er nok optimistisk at tro, vi laver to mål. Men man har lov at håbe. Jeg tror selvfølgelig, det er Bendtner, der ender med at scorer, fordi det vil passe perfekt ind i vores egen selvopfattelse og historien om Den Grimme Ælling. Og så håber jeg, kampen slutter med billedet af Olsen og Bendtner, der krammer som to danske redningsmænd.«

Morten Bødskov, Socialdemokraterne
»Første kamp ender i en højdramatisk 1-1, hvorefter et fyldt Parken sender Danmark til EM. Agger og Kjær pakker Zlatan ind, så frustration ødelægger hans spil. Min broder-fight startede allerede ved lodtrækningen. Min gode ven
Niklas Nordström, som var formand for Sveriges Socialdemokratiske Ungdom (SSU), da jeg var formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) i midt 90'erne, er sikker på blå/gul sejr. Som hos alle
svenskere er troen på Zlatan enorm hos Niklas. Jeg har i beskedenhed forsøgt at introducere Agger og Kjær til ham og garanteret, at Zlatan ikke bliver pakket pænt ind - men helt ned af de to. Og uden sløjfe!«

Sophie Løhde, Venstre
»Jeg tror på 1-2. Vi vinder, fordi svenskerne (forhåbentlig) har glemt, hvordan man får point mod Danmark. Ikke fordi de glemsomme, men fordi vi er bedst. Målscorere kunne være Bendtner, fordi han er ved at finde topformen, og Daniel Agger på straffe. Sveriges målscorer må blive Zlatan - hvis han altså spiller.«

Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten
»Lørdag tror jeg, den ender 1-1. Vi er jo på udebane. Yussuf Poulsen scorer for os og Zlatan for svenskerne. Men tirsdag smadrer vi dem! 2-0 til os.«

Peter Skaarup, Dansk Folkeparti
»Jeg tror på 1-1 i Sverige. Jeg håber, det lykkes at få uafgjort. Som hold er vi bedre end Sverige, men de har i Zlatan en uregerlig type, der laver flotte mål. Til gengæld har vi Simon Kjær, og hvis han er med, tror jeg, han kan holde Zlatan nogenlunde nede. Jeg tror, vi kan lave et enkelt mål, hvis vi giver plads til Viktor Fischer. Han er i målhumør, og så kan vi få 1-1. Det vil være et godt udgangspunkt, og så kan vi nok køre den hjem i Parken.«

Morten Østergaard, de Radikale
»0-1 til Danmark. Det danske mål bliver scoret på et Christian Eriksen-oplæg til Bendtner. Jeg havde glædet mig til at den gamle Aarhus-helt Leon Andreasen ville
gøre comeback, men bare han holder sig fra de store knive før slutrunden, går det jo nok.«

Mai Mercado, de Konservative
»1-2 til Danmark. Det er en helt afgørende kamp for Danmark og det bliver kun bedre af, at det er mod Sverige! Danmark SKAL vinde - længere er den ikke!! Der står så meget på spil - både EM-kvalifikation og ikke mindst æren af at vinde over Sverige. Sverige er bare landet, vi elsker at hade.«

Uffe Elbæk, Alternativet
»Danmark får det svært i Sverige, hvor det sikkert bliver en meget taktisk affære. Jeg tror, Sverige vinder 2-1, så vi får et vigtigt udebane mål med hjem. Og så er det op til os at afgøre det hjemme i Parken. Udfordringen er, at vi ikke ligefrem har banket mål ind hidtil, og angrebsmæssigt synes jeg desværre, at den tipper til fordel for Sverige. Men jeg håber, vi kan overraske positivt og så udnytte, at vi har hjemmebanefordel i den sidste kamp.«

Jonas Dahl, SF
»Jeg tror, den ender 1-1 med Zlatan og Agger som målscorere. Jeg tror, det danske kollektiv er i stand til at modstå det svenske pres, og så hiver vi den endeligt hjem på hjemmebanen. Jeg kommer til at varme op til kampen med mine to piger og pulled pork og hjemmelavede burgerboller og nogle gode øl.«

Det sker i dag:

- kl. 10 er der møde i Folketingssalen, og på dagsordenen er bl.a. en lovændring, der skal regulere folkepensionsalderen. Det bunder i velfærdsforliget fra 2006, hvor det blev besluttet, at man løbende skal vurdere, om pensionsalderen skal hæves, og dagens forslag er det første af sin slags. Der bliver lagt op til, at alle, født efter 1962, først kan gå på pension, når de er fyldt 68 år (mod 67 år i dag). Næste regulering lægges op til at blive i 2020.

Finans.dk skriver imidlertid, at den ændring kan få økonoimske konsekvenser for arbejdsgiverne. For med en højere folkepensionsalder skal medarbejdere, der er kommet alvorligt itl skade på jobbet, have udbetalt arbejdsskadeerstatning længere, og det kan få arbejdsgivernes forsikringspræmier til at stige. Den historie kan du læse her.

Desuden har Enhedslisten et beslutningsforslag, der kræver Irak-Kommissionen genåbnet.

- Der er møde i Bruxelles mellem EU-landenes økonomi- og finansministre. De skal bl.a. forberede de kommende forhandlinger med Europaparlamentet om EUs 2016 budget. En af knasterne vurderes at være posten, der skal understøtte medlemslandene i deres udfordringer med flygtningekrisen.

Hvis du vil vide mere om, hvad der sker i dag eller i morgen, så se mere på dato.dk.

Det skete denne dato:

... i 1905: Nordmændene er til folkeafstemning, og et flertal beslutter, at Norge skal være et monarki.

... i 1989: Tjekkoslovakiet åbner sine grænser, blot få dage efter Berlinmurens fald.

... i 1990: Fremskridtspartiets stifter Mogens Glistrup bliver smidt ud af partiets Folketingsgruppe. Allerede to dage tidligere havde han, at han ville stifte et nyt parti - Trivselspartiet - som »en redningsplanke, hvis jeg - eller andre fremskridtsfolk, bliver ekskluderet«. Tre andre af Fremskridtspartiets folketingsmedlemmer følger Glistrup.

... i 1994: 52,2 pct. af svenskerne stemmer i en folkeafstemning ja til svensk medlemsskab af EU. 46,9 pct. stemmer nej.

... i 2007: Der er folketingsvalg. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) kan fortsætte på posten. Den største fremgang opnår SF, der går fra 11 til 23 mandater.

Politisk morgenpost skrives løbende. Senest opdateret kl. 08.50.