Et kort videoklip har fået Søren Pind til at gå til angreb på S-politiker: »Tror du, jeg er dum, eller har du ingen respekt?«

Dagens politiske overblik: Tidligere Venstre-minister Søren Pind langer kraftigt ud efter prominent S-ordfører efter en udtalelse i et tv-program. »Det er ikke normalt,« siger vaccineforsker efter nye afsløringer i minkskandalen. Og så nævnes Kristian Jensens navn i forbindelse med en magtfuld, international post. Hele dit politiske overblik her.

Søndag delte den tidligere Venstre-minister Søren Pind et kort videoklip med en socialdemokratisk politiker. Det førte til en ophedet diskussion mellem de to. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Liselotte Sabroe

Godmorgen og velkommen til ugens allerførste politiske morgenpost.

Og så er det også på sin plads at ønske glædelig kampdag til alle landets kvinder! Kvindernes Internationale Kampdag vil naturligvis snige sig ind i dagens morgenpost, og det samme vil – som overskriften indikerer – en ophedet diskussion mellem en socialdemokratisk ordfører og en tidligere Venstre-minister.